Dansk succes for lagring af møllestrøm i kæmpeballoner

Dansk succes for lagring af møllestrøm i kæmpeballoner

Det første praktiske eksperiment med opbevaring af energi i nedgravede kæmpeballoner i Sønderjylland gik over al forventning. Problemerne var langt mindre end ventet, og nu skal et større forsøg sættes i værk.

Den spektakulære danske ide om at gemme vindmølleenergi i kæmpeballoner, der nedgraves under sandklitter, er nu blevet afprøvet i et lille forsøg på 5 x 5 meter i en sønderjysk maskinhal, og forsøget blev en foreløbig succes. Virkningsgraden i selve membranen blev målt til 97 procent, og i et ændret forsøg, som simulerede et større anlæg, blev målt 99,5 procents virkningsgrad.

»Vi skal sammenligne os med et norsk pumpelager i en højtliggende sø. Her er den totale energieffektivitet lidt over 85 procent,« siger direktør Asger Gramkow, som er den ene af de to idemænd bag projektet.

Det danske projekt skal i den endelige udgave bruge samme slags pumper og turbiner, som man bruger i Norge. Så det kan forventes, at energiregnskabet kommer til at ligne det norske - at cirka 85 procent af den vindmølleenergi, der pumpes ind i lageret, kommer tilbage som vandkraft.

Her ses plastmembranen på 5 x 5 meter, før den bliver dækket med 0,5 meter sand. (Foto: A & J Development)
Energien gemmes i lageret, når vand pumpes ind i ballonen under det tunge sand. Det meste af den energi, der bruges til at pumpe vandet ind, kommer igen via en turbinedrevet generator, når vandet lukkes ud igen. (Foto: A & J Development)
Danfoss' Polypower-moduler bruges som stræk-sensorer. Polypower består af en særlig plastic, der trækker sig sammen som en muskel, når man sætter strøm til. Men processen er reversibel, så et stræk i plasten udløser en strøm - og så kan Danfoss-plasten bruges som sensor. (Foto: A & J Development)

Læs også: Energilagring i underjordisk vandreservoir

Lektor Ole Hededal, DTU Byg, har tidligere sagt til Ingeniøren, at energieffektiviteten helst skal over 70 procent.

Teknikken ser lovende ud

Men det afgørende er, om teknikken er holdbar. Det vil sige, om plastmembranen tåler de gentagne fyldninger og tømninger, og om sandlaget oven på bliver liggende jævnt, mens tiden går.

»Plastmembranen har vist sig at være uproblematisk. Vi havde monteret stræk-sensorer rundt langs kanten for at måle, hvor meget plasten strækker sig under belastning med fyldt lager. Det viste sig, at den kun blev strakt 0,5 procent. Og membranen tåler op til 14 procents stræk, før den får blivende forandringer. Så det ser vi faktisk ikke som et problem længere,« siger han.

Lige så positivt var det med sandfyldet oven på. Det blev ved med at ligge jævnt og plant og samlede sig ikke i en klump på midten. Der var pålagt 0,5 meter sand over hele membranen. Der opstod revner i sandlaget langs kanterne, men det viste sig, at ved at lægge net ud over plastkanterne, kunne sandrevnerne begrænses, og det fik virkningsgraden til at stige.

Under forsøget blev der pumpet vand ind i membranen 3-4000 gange. Som stræk-sensorer blev monteret elektriske transducere, bestående af Danfoss' Polypower materiale, som normalt bruges omvendt - som kunstige muskler.

Det føromtalte, ændrede forsøg, hvor et større anlæg blev simuleret, gik ud på at lægge endnu et lag plast ud over sandet og suge luften ud, omtrent som i en vacuumpakket kaffepose.

»Det gjorde sandlaget stift som et bræt, så sandrevnerne blev endnu mere begrænsede. Og så steg virkningsgraden et par procent. Vi forventer, at de større forsøgsanlæg vil give lignende resultater,« siger han.

Klar til næste skridt

Det gode resultat betyder, at A & J Development, som de to idemænds lille firma hedder, nu er klar til næste fase. Der skal nu søges om penge til et noget større - og noget dyrere - udendørs forsøg på 50 x 50 meter. Det skal foregå ved et nedlagt teglværk, som Sønderborg Kommune har stillet til rådighed.

Et 50 x 50 meter anlæg vil kunne oplagre 34 kWh. Omkostningerne forventes at løbe op i 4 - 6 millioner kroner. Pengene bliver ansøgt hos Energinet.dk.

Asger Gramkow har allerede fået henvendelser fra Irlændere og Spaniere, der ønsker at købe teknikken. Eksempelvis har et meget stort, spansk entreprenørfirma henvendt sig for at komme i betragtning til de omfattende byggearbejder, der kan forventes, når systemet bliver skaleret op i kraftværksstørrelse.

Kommentarer (70)

Et 50 x 50 meter anlæg vil kunne oplagre 34 kWh. Omkostningerne forventes at løbe op i 4 - 6 millioner kroner. Pengene bliver ansøgt hos Energinet.dk

En Tesla roadster koster under en million, den har omkring 45 kWh batteri, kunne man ikk bare købe 4-6 af dem i stedet for, og så pille batterierne ud ?, så havde man et noget større lager - der ganske vist ikke kan holde til helt så mange cykler, men alligevel ?

Eller sagt med andre ord: Hvad vil et lager komme til at koste, hvis man går op i en skala, hvor det rent faktisk kan bruges til noget mere end at gemme 2 dages forbrug til en husstand (på et areal der er 2 parcelhusgrunde) ? - eller er der tale om en regnefejl i artiklen (de 34 kWh)

mvh Flemming

  • 0
  • 0

En Tesla roadster koster under en million, den har omkring 45 kWh batteri, kunne man ikk bare købe 4-6 af dem i stedet for, og så pille batterierne ud ?, så havde man et noget større lager - der ganske vist ikke kan holde til helt så mange cykler, men alligevel ?

Er der ikke noget med, at du er involveret i noget bølgeenergi (eller husker jeg galt)?

Hvor mange kWh energi er der kommet ud af de penge, indtil nu?

Kunne der være kommet flere kWh ud af at installere en færdigudviklet vindmølle? ;-)

  • 0
  • 0

der ganske vist ikke kan holde til helt så mange cykler, men alligevel ?

Jo tror jeg faktisk de kan, membranen i det der balloner bliver jo slidt og nedbrudt over tiden når de er gravet ned under klitterne. Har svært ved at se et materiale som skulle kunne holdet til det i flere år.

Der hvor fordelen ligger er at man slipper for at bruge dyrt lithium som er en begrænset ressource.

  • 0
  • 0