Dansk succes i Malaysia gennem 100 år

I 1906 købte den 47-årige danske civilingeniør Aage Westenholz, Bangkok, nogle få hundrede hektar jungle i Malaysia og anlagde året efter 225 hektar gummiplantage. Dermed lagde han grunden til et enestående succesfuldt firma, både set fra en dansk og fra en malaysisk synsvinkel, som stortrives i dag.

Firmaet bærer på en fantastisk historie, domineret af nogle danske mænd, der blandt andet ved at anlægge en ingeniørmæssig synsvinkel på drift af oliepalmeplantager skabte et firma, hvis renomé er legendarisk.

Så spændende er den historie og dens hovedpersoner, at det forekommer uforståeligt, at der stadig ikke foreligger en bog på dansk om den, men måske er det historiens enorme spændvidde på så mange planer, der har forhindret nogen i at løfte opgaven.

Arbejderbolig på Jendarata. Standarden er gentagne præmieret som den bedste på Malaysias plantager. (Foto: Jan Dahlmann) Illustration: Jan Dahlmann
The Petra-Andrea Church med udsigt over Jendarata Estate er opført af Bek-Nielsen og opkaldt efter hans mor. (Foto: Jan Dahlmann) Illustration: Jan Dahlmann

Så derfor er det blevet en britisk historiker Susan Martin, der som den første har skrevet en bog om United Plantations, udgivet af Nordisk Institut for Asien Studier og betalt af Nordisk Råd. »The UP Saga«.

16 år har hun været om at gøre sig færdig, og hun kan slet ikke få armene ned af begejstring over, hvad United Plantations har gjort i og for Malaysia. Lad dét være sagt med det samme. Hun kalder sagaen om UP »en lyskegle af håb for fremtiden« og fremhæver især, hvordan selskabet under ledelse af Børge Bek-Nielsen har udviklet sig helt enestående.

Direktør højest dekorerede udlænding i Malaysia

»Levende legender« er et passende udtryk i forbindelse med nogle af de danske mænd, der har præget United Plantations.

Og når den i år afgående executive director, Tan Sri Dato Seri Børge Bek-Nielsen, også kaldet »Bapa UP«, er så højt dekoreret som nogen udlænding i Malaysia kan blive, vidner dét i sig selv om en sjælden historie om Børge.

Han voksede op med sin enlige mor i små kår i Holstebro, fik sig en uddannelse som maskinmester/ingeniør og i 1951 kom til UP i Malaysia, hvor han i dag lever som »konge af oliepalmerne«, umådeligt velhavende, meget, meget afholdt - på trods af sit hidsige temperament - og enormt respekteret inden for sit felt. Ham vender vi tilbage til.

De tæmmede junglen

Sagaen om United Plantations er historien om nogle få danskere, nogle sjældne typer med umanerlig meget virketrang, der udfoldede sig på godt fire grader nordlig bredde på Malacca-halvøen i hjertelandet af Sydøstasiens massive jungle for 100 år siden. Men det er også historien om landet Malaysias udvikling i disse 100 år, fra britisk koloni og vidtstrakte dampende regnskove til et uland, der i dag snart ikke længere fortjener denne betegnelse.

Så godt går det nemlig - blandt andet takket være oliepalmeindustrien og »UP«.

Sagaen er således også historien om, hvad Malaysia fik ud af at fælde regnskoven til fordel for plantagedrift. »Bæredygtig plantagedrift«, som Bek-Nielsens to sønner, der fra i år sidder i spidsen for UP, vil sige det uden at sænke blikket.

Et dobbelt perspektiv

Det er dette dobbelte perspektiv med både firmaets og Malaysia udvikling side om side, som Susan Martin anlægger i »The UP Saga«. Den vil desværre næppe forøge udbredelsen af det ringe kendskab i Danmark til historien om United Plantations, og så meget desto mere grund er der til her at gå lidt i dybden med denne sjældne historie.

Som englænder anlægger Susan Martin en international synsvinkel på stoffet, og hun kan ikke beskyldes for at på forhånd at være særlig positiv stemt, blot fordi der er et dansk firma. Så meget desto mere påfaldende er det, at hun fuldstændig betaget af, hvordan det er lykkedes UP og Malaysia at gøre en tropisk afgrøde, oliepalmer, til en bragende industriel succes for firmaet og for Malaysia.

Et forbillede

Susan Martin ser historien som et forbillede for, hvordan andre ulande med fordel kunne udnytte deres tropiske landbrugsprodukter som løftestang for industriel udvikling. En udvikling, der i Malaysia har været kendetegnet ved konstant forbedring af kvaliteten og teknologien på plantagerne samt ikke mindst ved også at udvikle Malaysias handel med olien til at være direkte mellem Malaysia og lande i Asien, Afrika og Mellemøsten - i stedet for at sende den rå olie til raffinering og forarbejdning i Vesten, som tilfældet var for 50 år siden.

Et par få tal illustrerer udviklingen. I 1962-65 udgjorde verdenseksporten af palmeolie seks procent af al verdens handel med olie og spiselige fedtstoffer. Andelen steg til 17 procent i perioden 1982-85 og til 38 procent i perioden 1997-2000, og i sidstnævnte periode udgjorde Malaysias andel heraf 60 procent, svarende til omkring otte millioner tons.

»Historiens oprindelig appel kom fra det faktum, at den er så positiv og ulig alle de katastrofehistorier fra den 3. verden, som aviserne er så fulde af. Yderligere interessant blev det, da studierne afslørede rødderne af succesfuld strategisk innovation og overlevelse igennem et virvar af spektakulære politiske begivenheder og social og økonomisk omformning igennem et helt århundrede. Og alligevel kommer den måske mest vedvarende charme fra den kultur og de personligheder, som træder frem igennem sagaen«, skriver hun.

Kulturen i UP

»Kulturen skabt af Westenholz og Grut, og før dem af det skandinaviske pionersamfund i det sene 1800-tals Siam, gødet af den danske folkehøjskolebevægelse og de kooperative bevægelser (i andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen, red), viste sig at være perfekt til forholdene i det sene 1900-tal for et europæisk selskab i et asiatisk land«, skriver hun.

Forfatteren bringer dermed historien frem til i dag, da den nu 77-årige »King of the Oil Palms« Børge Bek-Nielsen er ved at træde tilbage fra sit palmeolierige.

Det er en kultur, hvor UP har sat en helt ny topstandard for arbejderboliger på plantagerne i Malaysia, indført aldersdomhjem, (pensionsalderen er 55 år), oprettet egne hospitaler, skoler, legater til videreuddannelse for plantagearbejdernes børn og meget andet.

Susan Martin skriver i sin egen introduktion til sagaen, at
»Hvad fremtiden end måtte bringe, har væksten i Malysias palmeolieindustri været en spektakulær succes til dato... I den store historie er sagaen om UP af særlig interesse, ikke kun på grund af selskabets stærke bidrag til udviklingen, men også på grund af firmaets egen kultur og karismaen fra de involverede personer«

Westenholz

Men historien begynder med Aage Westenholz, som kommer til Bangkok i Siam i 1885. Han havde initiativet i blodet og kom fra en driftig og velhavende familie.

Westenholz var sammen med H.N. Andersen og Andreas de Richelieu med til at grundlægge The Siam Electricity Compagny, hvis ubestridte leder han blev fra 1903 til 1927, og selskabet var med til at elektrificere Bangkoks sporvogne - ti år før det samme skete i København.

At Westenholz var en type med sine meningers mod, en udtalt vitalitet - og mange penge - ses blandt andet af, at han for egen regning udstyrede en 3.000 mand stor hær som i vinteren 1919 kæmpede tre måneder i Lithauen i forbindelse med de borgerkrige, der opstod efter den russiske revolution. Som Westenholz afskyede.
Og selv om felttoget blev et militært nederlag, var det velegnet som platform for at rekruttere ledende medarbejdere til plantagen i Malaysia i 1920'erne.

Inspireret af andelsbevægelse og kooperationen

Westenholz var ideologisk stærkt optaget af Grundtvigs tanker og hele kooperationen. Han skrev i 1922 en artikel i bladet »Borup Højskole« om »Ko-operation mellem kapital og arbejde«. Han mente, at »kapital og arbejde skulle arbejde sammen som to hænder på den samme krop, styret af en hjerne«. Og sådan blev det på United Plantations.

Plantagen i Malaysia interesserede ikke Westenholz voldsomt som andet end middel til tjene penge, men for en række af de danskere, der kom til at arbejde der og udvikle driften fra gummitræer til oliepalmer blev Jendarata Estate nærmest overskriften på deres liv. Men Westenholz' ånd blev hængende over stedet.

Susan Martins 320 sider store bog går kronologisk frem og lader sagaen fremstå igennem først og fremmest de to grundlæggere Aage Westenholz, »Commander« William Lennart Grut, dernæst igennem Gruts to sønner samt endnu en legende, nemlig ingeniøren Axel Lindquist.

Plus selvfølgelig Bek-Nielsens æra, der stort set falder sammen med udviklingen efter 2. verdenskrig. Og som er bogens mest underholdende del, tydeligt præget af, at forfatteren har mødtes med Bek-Nielsen.

Videndeling bag succes i malaysisk palmeolieindustri

Ind i denne historie væver hun så et malaysisk perspektiv igennem beskrivelsen af udviklingen i palmeolieindustrien, hvor Bek-Nielsen igen og igen har været den ivrigste fortaler for fornyelser som at opføre egne raffinaderier, samarbejde om et nationalt forskningscenter, markedsføring i udlandet m.m. Samt selv været en forrygende dygtig forretningsmand og manager.

Susan Morris fremhæver gentagne gange de helt særlige forhold, der gjaldt inden for Malaysias olieindustri: Man delte simpelt hen erfaringerne så hurtigt som muligt og spredte på den måde udviklingen af produktivkræfterne inden for en del af landbrugsområdet, der skulle vise sig at blive så værdifuld for landet.

Og hele tiden står United Plantations i centrum for udviklingen. Plantagen har aldrig været større end en procent af det samlede palmeolieareal i Malaysia, men nye ideer, nye maskiner, nye afgrøder, nye raffinaderier, nye standarder for ditten og datten, nye produkter, nye markeder, nye arbejderboliger er strømmet fra selskabet uden ende.

Ingeniøren tager i næste afsnit af sagaen om United Plantations fat på »Pionererne på Jendatara Estate« .