Dansk studie af fortiden viser klimaets effekt på dyr og planter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk studie af fortiden viser klimaets effekt på dyr og planter

Illustration: Christian Mac Ørum

Palæontologer fra København og Helsinki har formået at kortlægge fortidens biodiversitet i en langt mere detaljeret grad end tidligere.

Kortlægningen er offentliggjort i et studie i det amerikanske tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS), skriver Københavns Universitet.

Med muligheden for at kunne inddele fortidens dyre- og planteliv i kortere tidsintervaller kan forskerne med større præcision få øje på, præcis hvornår i Jordens historie, der er forekommet ændringer i biodiversiteten. Dermed bliver det muligt - med eksterne data, der tidsindeler Jordens klima - at kortlægge klimaets indflydelse på Jordens dyre- og planteliv.

Christian Mac Ørum, adjunkt på Københavns Universitet og leder af studiet, fortæller, at man indtil nu har haft for store tidsintervaller til for alvor at kunne måle, hvilket klima der har haft indflydelse på hvilken biodiversitet. Grundet biodiversitetens hurtige udvikling er der for mange separate udviklingsmønstre, der har kunnet samle sig under det samme tidsinterval.

»Før kunne man måle det over lange tidsintervaller, som er over 10 mio. år lange. Men det er et problem, for når man skal finde årsagen til artsdannelser eller masseuddød, så kan det ske meget hurtigt over eksempelvis få tusinde år,« siger Christian Mac Ørum.

Med den nye kortlægning fra forskerne i København og Helsinki kan man nu opdele ændringerne i biodiversiteten i tidsintervaller af få hundredetusind år til et par millioner år.

Graf over biodiversitetens udsving for 420-540 mio. år siden Illustration: pnas.org

Når kulden sætter ind

Det er også takket være data fra dette studie, at man har været i stand til at se et sammenfald mellem det interval, hvor biodiversiteten var størst, og den pludselige afkøling af verdenshavene, der fandt sted for 470 mio. år siden. Det er også via samme tilgang muligt at se, at biodiversiteten ikke har det lige så godt, når det bliver varmere.

Studiet har ifølge Christian Mac Ørum også givet anledning til at revurdere, hvad der førte til den næststørste massedød i Jordens historie, som fandt sted for 443 mio. år siden.

»De seneste 40 år har man været overbevidst om, at det var forårsaget af en istid, som kom meget hurtigt, men med vores data kan vi så se, at denne massedød (og derved tilbagegangen af biodiversitet red.) faktisk fandt sted måske 5 mio. år før denne istid. Derfor kan vi nu se, at denne massedød falder sammen med en periode, hvor der har været en intens vulkanisme,« siger Christian Mac Ørum.

Derfor vurderer Christian Mac Ørum nu, at den mest sandsynlige årsag til den omtalte periode med mindre biodiversitet i virkeligheden er vulkanisme.

Læs også: Genredigering og bakterieboost: Blege koralrev får farverne tilbage

Den nye metode

Forskerne bag studiet har trukket på data fra den globale database for fossiler kaldet The Paleobiology Database. Databasen er en oversigt over formationer, der kortlægger Jordens geologiske historie og alle fundne fossiler, men man har ikke kunnet kortlægge biodiversiteten gennem tid via denne database, fordi tidsintervallerne er for grove.

Derfor er studiet blevet et produkt af fire års arbejde, hvor man har arbejdet sig frem til etableringen af 53 tidsenheder, såkaldte biozoner, i en periode på 120 mio. år.

»Fra databasen har du såkaldte formationer, der indeholder data over fossiler og bjergartslag, men vi ved ikke, hvor gamle de er. Derefter har vi lavet en biozonering, hvor vi har tilskrevet formationerne til biozonerne,« siger Christian Mac Ørum.

Ved at sammenlægge formationerne til disse biozoner, også kaldet tidsenheder, kan man definere en tidsenhed for, hvornår den givne art har eksisteret. Derefter har forskerne benyttet en capture-recapture-metode. Denne metode bruges til at forudsige, hvilke arter der burde være til stede i den efterfølgende tidsenhed.

»Med metoden får vi både en mere præcis tidsindeling, og vi får en metode, der prøver at vise hensyn til, at der er en masse data fra den geologiske tidssøjle, der er gået tabt. Der er jo mange fossiler, der ikke er bevaret,« siger Christian Mac Ørum og fortsætter.

»Én af de helt store opdagelser ved vores studie er således, at der trods dette åbenlyse bevaringsproblem synes at blive bevaret et primært diversitetssignal selv i disse meget gamle bjergartslag. Dette er vigtigt, da det vil sige, at geologiske perioder, som umiddelbart synes at indeholde mange fossiler, med al sandsynlighed også rent faktisk har gjort det,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Vi står på randen af en artsmæssig massegrav, og det er tid at tage solbrillerne af. Kun hver tiende art er overhovedet beskrevet, men de uddør med en hast, som minder om dengang dinosaurerne forsvandt. Naturen skal nok klare sig, siger Carsten Rahbek, som er en af verdens førende biodiversitetsforskere, men Homo sapiens kan få problemer. Et af dem er nye alvorlige sygdomme. I en artsfattig verden begynder virus som har holdt sig til dyr at angribe mennesker, og Homo sapiens bliver fremtidens store ressource for alle slags snyltere."
https://www.24syv.dk/programmer/24-spoergs...

  • 13
  • 2

hvorfor en norsk videnskabsmand som Morten Jødal ikke finder et bedre sted at publicere sin artikel end miljomytene.no ? Nature f.eks. ville nok være et bedre sted, hvis man vil tages alvorligt (af andre end tosserne)

;o))

  • 8
  • 1

hvorfor en norsk videnskabsmand som Morten Jødal ikke finder et bedre sted at publicere sin artikel end miljomytene.no ? Nature f.eks. ville nok være et bedre sted, hvis man vil tages alvorligt (af andre end tosserne)


Hvad vil du da anse for at være et bedre sted. miljomytene.no ligner ikke et videnskabeligt tidsskrift, men nærmere en blog.
Det er efterhånden ret almindeligt at forskere formidler deres forskning til masserne på den måde, så det er en useriøs kritik at kritisere kilden på at det er hans egen blog.

Nu har jeg så ikke kigget hele sitet igennem, men den aktuelle artikel mangler nogle solide referencer til tungere forskningsprojekter. Det behøver der ikke altid være, men det er den slags som giver en videnskabelig blog tyngde.

  • 6
  • 0

Og kilden er et massemedie 24syv.... Er det en joke?

Hvorfor spørger du om det, Niels?
Videnskabsjournalist Lone Frank, værten på "24 spørgsmål til professoren", har altid nogle af verdens fremmeste, danske forskere i studiet.
Ofte de fremneste i Verden! (I ovennævnte tilfælde ér det faktisk en af de absolutte topforskere, indenfor området!)

Har du hørt så meget som en eneste udsendelse, eller reagerer du alene på dine egne fordomme, Niels?

  • 12
  • 0

Thorbjørn,
"monokultur" anvendes oftest som et negativt ladet ord.
Ofte ved vedkommende ikke, hvad monokultur er!
Dansk landbrug bygger på vekselafgrøder, her anvendes ikke monokulturer.
Monokulturer er f.eks. kuletræsdyrkning, varige græsmarker, men ikke et sædskifte med foskellige kornarter.


Det er faktuelt forkert Per:

Se evt:
https://da.wikipedia.org/wiki/Monokultur

En monokultur er et område, hvor der tilstræbes kun en art (hvilket er tilfældet på stort set alle dyrkede marker). At man på en mark skifter mellem forskellige monokulturer år efter år, ændrer ikke på, at det er monokulturer.

En græsmark er derimod ikke en monokultur, da den er en blanding af mange forskellige arter (med mindre det selvfølgelig er en mark, hvor man målrettet dyrker græsfrø)

Derfor er græsmarken biodiversitiv, mens bygmarken ikke er.

Så der er en grund til, at monokultur er et negativt ladet ord - set med naturfolks øjne selvfølgelig. Set med landmandens er det en helt anden sag.

  • 11
  • 1

Pher. Se Flemming Rasmussens svar. For mig, som opvokset på et landbrug, er det tilstræbelsen efter en bestemt afgrøde på et areal. Så hvordan du lader begrebet må du rode med. Desuden er det, for mig, værd at lægge mærke til at du ved at kaste dig over om anvendelsen af begrebet er rigtigt, let og elegant ignorerer at slige arealer er ørkener i biodiversitetssammenhæng, som var pointen.

  • 8
  • 0

Det er faktuelt forkert Per:Se evt:
https://da.wikipedia.org/wiki/MonokulturEn monokultur er et område, hvor der tilstræbes kun en art (hvilket er tilfældet på stort set alle dyrkede marker). At man på en mark skifter mellem forskellige monokulturer år efter år, ændrer ikke på, at det er monokulturer.


Flemming,
det er altid interessant når ingeniører oa. optræder som landbrugseksperter.
Flemming, du dertager flittigt i debatter hvor landbrugsemner optræder, men de er altid fejlbvehæftede, sikkert fordi du benytter metoden ved at søge informationer hos de, du er enige med. Det gælder monokulturer, det gælder EU-ordningerne for landbrug, der sikrer at du kan få billige fødevarer etc. etc.

Jeg har arbejdet med landbrugsstof i en menneskealder og ved, hvad "monokultur" er for en størrelse, jeg har set effekten heraf, du benytter kilder, der ikke er fortrolig med landbrugsdrift.
Det benyttes om dyrkning af samme afgrøde år efter år, flerårige græsmarker, byg efter byg, hvede efter hvede etc.
Monokulturer opformerer sygdomme og skadedyr, f.eks. opformeres havrenematoder voldsomt hvis der dyrkes meget havre (og byg). Kun majs og græs kan tåle at blive dyrket på samme areal år efter år.
her er et par kilder, der er rimelig vederhæftige vedrørende emnet.
https://www.leksikon.org/art.php?n=1769
http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%...
https://landbrugsavisen.dk/monokultur-%C3%...

  • 0
  • 8

Morten Jødal formår også, ved et lille gennemsyn af siden at forklare at atomvinteren er en myte, at koralblegning er godt og at mikroplast ikke er et problem. Han har bare alle svarene man gerne vil høre lader det til.

  • 7
  • 0

mig, som opvokset på et landbrug, er det tilstræbelsen efter en bestemt afgrøde på et areal.


For mig der har undervist i emner, så er monokultur dyrkning af den samme afgrøde på samme åreal i en årrække. F.eks. hvede efter hvede, som medfører stærke angreb af fodsygesvampe.
Dansk landbrug bygger på vekseldrift, ikke på monokulturer, som stort set kun anvendes af ikke-landbrugskyndige.
Du tager lidt fejlæ mht. bier og monokulturer, for der dindes stort set ikke bier i landbrugsafgrøder, bortset fra få arealer med kløverfrøavl.

  • 0
  • 8

Er du sikker på, det er den Morten Jødal, du har kigget på? Ham NVJ refererer til i sit indlæg er i hvert fald uddannet og har boet og arbejdet i Norge mindst siden 1977.


@Flemming,
Du tager fejl vedrørende græsmarker, udlæg af græsmarker består af rene græsser.
vedrørende Jødal, så havde jeg mange debatter med ham via netdebatterne, indtil han rejste til Norge.
Jødal betegnede sig selv som biolog.
Så den med årstallene tror jeg ikke rigtig på.

  • 0
  • 8

Morten Jødal formår også, ved et lille gennemsyn af siden at forklare at atomvinteren er en myte, at koralblegning er godt og at mikroplast ikke er et problem


Jødal pløjer sig gennem bunker af stoffet, du nævner.
Koralblegningen er f.eks. ettilbageværende fænomen, det skyldes at korallerne skifter deres alger ud med andre og bedrfe typer.
Du kan se hvad koralforskeren fik ud af sin retssag, da han blev fyret fra sin arbejdsplads fordi han var politisk ukorrekt, hans mangeårige forskning i koralrevene vist ingen tegn på, at de døde.

https://klimarealisme.dk/2019/04/16/vigtig...

Klimakæmperne tromler videre.

  • 1
  • 9

Om det kaldes monokultur eller noget andet... dyrkningen af een planteart på et stort areal er skidt for biodiversiteten i det pågældende område.... Så ja, lige netop, der findes f.eks stort set ikke bier i dyrkede arealer. .. jo større andel disse arealer udgør, jo mere isolerede bliver områderne hvor diversiteten kan være højere.

  • 6
  • 1

Men sagen med Peter Ridds fyring har ingen relation til om han har ret! Den handler om, om han blev fyret for at lukke munden på ham eller om han overtrådte universitetets regler. Så kan ikke rigtig se hvad det har med sagen at gøre.

  • 1
  • 1

Hvis ikke monokultur, hvad kalder du så et areal/en mark hvor der alene dyrkes én afgrøde, en hel vækstsæson?
- Multikultur?der dindes stort set ikke bier i landbrugsafgrøder, bortset fra få arealer med kløverfrøavl.Raps, ærter, lucerne, hestebønner?


@John
Det kaldes blot en afgrøde, og forfrungt til næste års afgrøde.
Monokulturer er f.eks. arealer, hvor der år efter år dyrkes samme afgrøde.
F.eks. Hvede efter Hvede, eller byg efter byg etc.
Det fandt vore forfædre ud af var uheldig, for ved monokultur blev der opformeret sygdomme.
Raps kan bestøve sig selv, men ofte sættes bistader ud. Ifølge forsøg giver det et merudbytte på ca. 10%, så der er skam store udbytter uden bierne.

Ærter besøges ikke af bier, den har ingen nektar og bestøver sig selv.

Lucerne skal ikke bestøves, bortset fra de få arealer, der anvendes til frøavl.
Lucerne (og sneglebælg) dyrkes stort set ikke længere, sneglebælg avlede man engang for længe siden som en grøngødningsplante, der levere kvælstof til næste års afgrøde. Frøene var desværre dyrere end den N-gødning,, de leverede, så derfor udfasede man disse afgrøder. Økologer anvender en del lucerne, der samler kvælstof. Men lkucerne er den afgrøde, der udleder allermest kvælstof til vandmiljøet!

Hestebønner behøver ikke bestøvning hvis den avles til foderbrug.

For alle gælder, at de vilde bier stort set ikke har nogen større betydning. Hvis bestøvning er nødvendig for afgrøden, så udsættes bistader.

At bierne forsvinder i naturen kan beklages, men her er kommunernes ødelæggelse af vejkanterne afgørende. Tidligere var der et eldorado af ier og humlebier, nu er de væk. Der er kun græsser tilbage i vejkantens græsplæner. Men det skal man gå til kommunen om, ikke til landbruget.

En del landmænd sår bælter af blomsterplanter i deres marker, de tager sig ikke af "naturmenneskers" hånlige bemærkninger over dette initiativ. Det giver bedre vilkår for faunaen.
Det er overvejende frugtavlen, der er afhængig af bier, ikke landbruget.

  • 1
  • 8

Om det kaldes monokultur eller noget andet... dyrkningen af een planteart på et stort areal er skidt for biodiversiteten i det pågældende område


@Torbjørn,
Det meget anvendte modeord "biodiversitet" er ret meningsløs at anvende på landbrugsjorder, her er opgaven at levere flest mulige fødevarer på arealerne.
Biodiversitet er et begreb, der har med naturarelaer at gøre, men fortæl gerne, hvilke arter du mener har med landbrugets drift at gøre?
Sanglærker? Problemet her er især at nye veje afskærer lærkernes revir til en uacceptabel størrelse. mange har derfor oprette zoner i marken, hvor der er fred og ro for maskiner.
Ridds fyring skyldes at han skrev ærligt om sin forskning, nemlig at koralrevene havde det ganske udmærket.
Det var politisk ukorrekt, det passede ikke ind i klimadebatten. Derfor blev han fyret. Retten fastslog at det var uberettiget.

  • 1
  • 9

Det kaldes blot en afgrøde, og forfrungt til næste års afgrøde.

Det er en til lejligheden bekvem betegnelse.
Gyldendal Den Store Danske skriver således: dyrkning af én planteart på et større areal gennem længere tid, fx en plantage med rødgran eller en bygmark.

Monokulturer er f.eks. arealer, hvor der år efter år dyrkes samme afgrøde.

Dokumentation udbedes venligst snarest. På forhånd tak.

Det fandt vore forfædre ud af var uheldig, for ved monokultur blev der opformeret sygdomme.

Korrekt, det kaldes evidens, og netop derfor skyder den kemi-begejstrede del af landbruget sig i foden ved at erklære sig som evidensbaseret, rettelig er den kemibaseret.

At bierne forsvinder i naturen kan beklages, men her er kommunernes ødelæggelse af vejkanterne afgørende.

Det er teoretisk muligt at binde enkelte byboere den røverhistorie på ærmet, men alle andre der jævnligt kan observere sprøjtebommene lystigt præparere vejkanterne, og sine steder også asfalten, med hvad sprøjteføreren mener at kunne tillade sig.

Vejkanterne er monokultur muligvis fordi sprøjtekemi er så rasende billig at det ikke er nødvendigt at begrænse det spild og den ulykke det er at landbrugslandets sidste vilde natur sprøjtes væk med gift.
Konventionelt landbrug mister troværdighed og præstige med sin brutale fremfærd, og sine overraskende gennemskuelige og naive undskyldninger og forklaringer.
H C Andersen har mere ret nu end den gang han begyndte Den Grimme Ælling i datid: Det var så dejligt ude på landet.

Det er overvejende frugtavlen, der er afhængig af bier, ikke landbruget.

Selv om højresvingende lastbiler ikke er afhængige at cyklister prøver de alligevel af al magt at undgå højresvingsulykker. Hvad gør det ikke bi afhængige landbrug for ikke at slå de sidste bier ihjel? Sprøjteafstand til læhegn, Skel, Asfalt, Parcelhusgrunde, Vildtremiser ??

  • 7
  • 1

Biodiversitet har det at gøre med landbrug, hvor vi er enige om at biodiversitetet (der faktisk, udover at være et modeudtryk, også er et udtryk for hvor mange arter et givent område understøtter) er meget lav på de dyrkede arealer, at de arealer der ikke dyrkes er få, små og isolerede. Dette har jeg allerede forklaret. Hvis din indstilling er, at hvad der ikke foregår på dyrkede arealer ikke er landbrugets problem, ej heller indirekte, kan vi nok ikke komme det nærmere.

Ridds fyring, som jeg er orienteret, handlede ikke om hans forsknings indhold:

https://www.theguardian.com/environment/20...

Bla:

Judge Salvatore Vasta ruled on Tuesday the 17 findings made by the university, the two speech directions, the five confidentiality directions, the no satire direction, the censure, the final censure and the termination of Ridd’s employment were all unlawful.

“Some have thought that this trial was about freedom of speech and intellectual freedom. Media reports have considered that this trial was about silencing persons with controversial or unpopular views,” Vasta said in his judgement.

Rather, this trial was purely and simply about the proper construction of a clause in an enterprise agreement.

Dette er iøvrigt hentet fra dit eget link.

  • 5
  • 0

Det meget anvendte modeord "biodiversitet" er ret meningsløs at anvende på landbrugsjorder, her er opgaven at levere flest mulige fødevarer på arealerne.

Den sætning indeholder en til lejligheden opfundet konflikt, der hen imod slutningen, grundet valgte grammatik, afsløre sig selv.
At levere flest mulig fødevare betyder ikke nødvendigvis flest mulig af en enkelt art.

Det er ikke ønskeligt hverken fra et æstetisk et ernærings- eller dyrknings-mæssig synspunkt kun at dyrke en enkelt art.
Med hensyn til plantepleje, det der også kaldes giftsprøjtning, giver det god mening jfr. ordsproget: Når eneste værktøj i kassen er en hammer begynder alle problemer at ligne søm.

Da menneske begyndte på landbrug var det noget der lignede monokultur, men det er fantasiløst at tro at planteproduktion i al fremtid vil bestå af udelukkende af monokultur. Prøv eventuelt at google symbiose.

Sanglærker? Problemet her er især at nye veje afskærer lærkernes revir til en uacceptabel størrelse.

Meget morsomt, men der kan ikke være tale om nye markveje når dr.dk kan skrive i en brødtekst at halvdelen af markvejene er forsvundet. I undertegnedes lille sogn er to adgangsveje til vandet forsvundet indenfor få år, dertil kommer så alle de almindelige markveje der også er forsvundet.
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaell...

  • 3
  • 0

Kan vel med et “popord” under nuværende regering lettest betegnes som

Agrokrati

For at citere min min yndlingsaversionspolitiker fra alle tider Esben Lunde Larsen:

En kornmark er jo også natur

Al snak om, at det er landbrugets skyld, er selvfølgelig kun sand i den forstand, at erhvervet naturligvis navigerer efter profitmaksimering under de af regeringen udstukne regler og love. Men erhvervets interesseorganisationer og lobbyister bærer i den grad ansvar.

@Per Arne Hansen:
Undskyld jeg kaldte din udtalelse om monokultur for faktuel forkert. Landbruget har (åbenbart) sin egen betydning af ordet: det modsatte af sædskifte.

Det ændrer dog ikke på, at en kornmark i dagens moderne landbrug er en monokultur i ordets definition: Kultur som i modsætning til natur, og mono som i så tæt på en art som overhovedet muligt.

At jeg kaldte en græsmark for biodiversitiv, skyldes nok, at det jeg opfatter som en “græsmark”, vil du i virkeligheden nok kalde en eng eller et overdrev - også her en undskyldning for term-forvirring.

Mvh Flemming

  • 9
  • 0

Udlæg giver så duo-, tri- eller multikultur. Alt efter om hvor mange forskellige frø indgår.
En plantet skov er jo også kultur, ligegyldigt hvor mange forskellige træer der plantes.

ELL har ikke været nogen fordel for landbruget (eller fiskeriet).

  • 0
  • 5

Fint studie sikkert der har givet bedre tidsopløsning.
Jeg savner bare at de kommer lidt nærmere hvilke klimafaktorer det er der kan have påvirket diversiteten. Er det kun temperaturen eller er det nogle andre af de mængder af faktorer der udgør klimaet.

  • 1
  • 5

Du tager fejl vedrørende græsmarker, udlæg af græsmarker består af rene græsser.
vedrørende Jødal, så havde jeg mange debatter med ham via netdebatterne, indtil han rejste til Norge.
Jødal betegnede sig selv som biolog.
Så den med årstallene tror jeg ikke rigtig på.

Her er omtale af Jøldal, som ikke er dansker, men uddannet som biolog og beskæftiget i Norge hele livet ser det ud som.

"Cand. real Morten Jødal
Morten Jødal (1953) er cand. real i biologi fra Universitetet i Oslo i 1984, med en marinbiologisk hovedoppgave. Han har arbeidet i Norges allmennvitenskapelige forskningsråd (NAVF) med fagområdene biologi og kjemi, samt programmene sur-nedbørforskning, genteknologi, havbruk og det store økosystemprogrammet Pro Mare i Barentshavet. Han skrev rapporten som førte til opprettelsen av Senter for utvikling og miljø (SUM) ved UiO i 1990, og var senere daglig leder her. Han ledet prosjektet med å opprette Hardangervidda nasjonalparksenter i Telemark, og har arbeidet i WWF Verdens Naturfond. Driver nå eget firma: Soppgleder. Bokutgivelse mars 2017 Miljømytene. Egen blogg om miljø og klima. "

  • 0
  • 4

Det sædvanlig tilsvining af andre uden dokunentation eller argumenter

"Hvorfor spørger du om det, Niels?
Videnskabsjournalist Lone Frank, værten på "24 spørgsmål til professoren", har altid nogle af verdens fremmeste, danske forskere i studiet.
Ofte de fremneste i Verden! (I ovennævnte tilfælde ér det faktisk en af de absolutte topforskere, indenfor området!)

Har du hørt så meget som en eneste udsendelse, eller reagerer du alene på dine egne fordomme, Niels?"

  • 2
  • 0

Hvad vil du da anse for at være et bedre sted. miljomytene.no ligner ikke et videnskabeligt tidsskrift, men nærmere en blog.
Det er efterhånden ret almindeligt at forskere formidler deres forskning til masserne på den måde, så det er en useriøs kritik at kritisere kilden på at det er hans egen blog.

Nu har jeg så ikke kigget hele sitet igennem, men den aktuelle artikel mangler nogle solide referencer til tungere forskningsprojekter. Det behøver der ikke altid være, men det er den slags som giver en videnskabelig blog tyngde.

Jamen så skulle du læse artiklen igen. Han refererer til den internationale database som har oversigt over diverse arter som er uddøde siden 1500 tallet. Det er siger han den eneste af sin art i verden. Jeg kan ikke tænke mig en tungere videnskabelig kilde.
I modsætning til de andre studier han nævner og gennemgår. De har været fremme i medierne med store fanfarer men holder slet ikke vand som han demonstrerer.
Hvor er du enig eller uenig i det han konkret siger her?

  • 1
  • 5

Selv om højresvingende lastbiler ikke er afhængige at cyklister prøver de alligevel af al magt at undgå højresvingsulykker. Hvad gør det ikke bi afhængige landbrug for ikke at slå de sidste bier ihjel? Sprøjteafstand til læhegn, Skel, Asfalt, Parcelhusgrunde, Vildtremiser ??


@Bresler
jeg har nævnt det flere3 gange, men nok en gang for prins Knud.
Kornet har ingen "kornblomster", der kan levere nekatr til bier.
Der kommer ikke bier i kornmarker, er vi enige?
Det samme gælder for majs. Ingen bier i majs. Er vi enige.
Græsmarker gælder det samme, ingen nekart i græsblomster.
Ærter har ikke nektar, ingen bier i ærtemarker.
I vejkanter var der tidligeremasser af insektliv, kommunerne har lavet dem om til græsplæner.
I græsplæner er der ikke bier.
I rapsmarker sættes som regel bistader ud, rapsen sprøjtes uden at slå bierne ihjel.
Hvis ikke man sætter bistader ud, så bestøver rapsen sig selv.
Brsler, prøv nu lige at forstå en smule biologi, bier søger hen, hvor der de føde, nektar og pollen. De finder på blomstrende planter, ikke på selvbestøvende planter, som den overvejende del af landbrugsarealer tilsås med.
Det er åbenbart meget svært stof det her, derfor bruger jeg lidt tid på at gentage det, men prøv nu lige at huske det.

  • 2
  • 8

Men sagen med Peter Ridds fyring har ingen relation til om han har ret! Den handler om, om han blev fyret for at lukke munden på ham eller om han overtrådte universitetets regler. Så kan ikke rigtig se hvad det har med sagen at gøre.


Det har været fremme.
Nej, Ridd fik ret i sin kritik af, at hans kolleger misinformerede om koralrevenes tilstand og kun viste de dårligste eksempler frem.
Hans fyring blev kendt uberettiget.

  • 2
  • 7

også er et udtryk for hvor mange arter et givent område understøtter) er meget lav på de dyrkede arealer, at de arealer der ikke dyrkes er få, små og isolerede


@Thorbjørn,
landbrugsarealer skal da ikke understøtte nogen form for biodiversitet, du nævner da heller ikke et eneste eksempel?
Det er helt klart naturarealerne opgave, jeg forstå rganske enkelt ikke, hvorfor man kan mene, at landbrugsarealer skal huse en masse uvedkommende organismer?
Kom gerne med nogle eksempler, men husk på, at alt hvad der nedsætter udbytterne resulterer i, at man på global plan bliver nødt til at udvide landbrugsarealerne, hvis man ellers er enige om, at mennesket skal have nok at spise.

Dit eksempel af Ridd er en gang cheery picking, det væsentlige er, at han fik rettens ord for, at det var rigtigt at klandre sine kolleger for kun at trække de dårlige eksempler frem. Ridds forskning har ko dokumenteret, at koralrevene har det ganske udmærket, de er blot ved at skifte til andre algetyper, de er hvisde fordi de giver plads til bedre algetyper.

  • 1
  • 9

Undskyld jeg kaldte din udtalelse om monokultur for faktuel forkert. Landbruget har (åbenbart) sin egen betydning af ordet: det modsatte af sædskifte.Det ændrer dog ikke på, at en kornmark i dagens moderne landbrug er en monokultur i ordets definition: Kultur som i modsætning til natur, og mono som i så tæt på en art som overhovedet muligt.


@Flemming,
jeg er ked af at jeg er nødt til at rette dine mange fejl, som du begår når du tager fat på landbrugsstof, på andre områder leverer du da som regel læseværdige indlæg.

For det første hedder jeg ikke Per Arne,
for det andet er Esben Lunde en af de bedste ministre, den nuværende regering har haft, jeg kender ham personligt, så jeg ved, hvad jeg taler om. Han var altid godt forberedt, hans problem var, at det var de andre partiers medlemmer ikke, det fremgif tydelig af de utallige samråd, som man åbenbart anvender for at få tiden til at gå.

Monokultur er ganske enkelt at dyrke samme afgrøde i flere år.
F.eks. byg efter byg, eller havre efter havre. Hvorfor det åbenbart er svært stof, ved jeg ikke.
Den definition prøver du så at omgå ved at blande kultur ind i billedet, men landbrugets opgave er ikke at skabe kulturlandskaber, men at producere mest muligt tørstof pr, arealenhed, det giver plads til flest mulige arealer med natur- og skovarealer. Et middel hertil er at øge udbytterne med bla. kemiske planteværn, som også FAO har erkendt giver flere naturarealer på globalt plan. Skal landbruget opformere flere skadevoldere bare for at man kan bryste sig af "mere biodiversitet", så bliver resultatet nødvendigheden af at der skal bruges flere arealer til landbrug, hvis man da skal kunne brødføde klodens befolkning.
Kom med forslag om vejen til færre mennesker på kloden, så bliver der plads til mere natur.

Monokulturer giver dårligere udbytter pga. sædskiftesygdomme, med kun få undtagelser, Det gælder ikke for majs eller rene græsmarker, men som regel følger den jo med i rotationen af diverse afgrøder.
Monokulturer kan findes hos rene planteavlsbedrifter, hvor man dyrker salgsafgrøder, det kan man gøre indtil der er opformeret skadevoldere såsom insekter, svampe oa. skadelige organismer.

  • 2
  • 8

Pehr... kan ikke helt afgøre om du reelt ikke forstår min pointe eller om du lader som om. En gang til med anvendelse af den lavere matematiske logik:

Jo større en andel af det samlede areal der anvendes til dyrkning, jo mindre areal er der tilbage til naturarealer... Er du med så langt! Jo mindre areal der samlet er tilbage til naturarealer, jo færre områder vil der være, jo længere vil der være imellem dem og jo mindre vil de være... ok! Begynder du igen at skrive om artsdiversitet i dyrkede arter vil jeg anse dig som en trold.

Jeg anser ikke et citat fra sagens dommer gående på hvad den handlede om som cherry picking.

  • 7
  • 0

jeg har nævnt det flere3 gange, men nok en gang for prins Knud.

Det er tvivlsomt om Prins Knud Knud, såfremt Prinsen
levede endnu, ville forstå meningen med "flere3 gange".

Kornet har ingen "kornblomster", der kan levere nekatr til bier.
Der kommer ikke bier i kornmarker, er vi enige?
Det samme gælder for majs. Ingen bier i majs. Er vi enige.
Græsmarker gælder det samme, ingen nekart i græsblomster.
Ærter har ikke nektar, ingen bier i ærtemarker.

Det lyder rimeligt, men formålet med opremsningen af planter der normalt ikke findes i en konventionel kornmark fremgår ikke.

I vejkanter var der tidligeremasser af insektliv, kommunerne har lavet dem om til græsplæner.

Bortset fra bynære vejkanter som kun udgør en brøkdel af landets kommunale vejkanter er det objektivt forkert.
Efter undertegnedes mening er det både velkommen og rimeligt at parcelister slår græsset foran deres parcel, men at store uvedkommende erhvervskøretøjer uden aftale slår kommunens arealer langs med de enorme konventionelle monokulture er til stor skade for biodiversiteten netop der hvor den i forvejen er ringest.

Undertegnede har altid færdes på landet og har gennem årtier kunne konstatere vejkanter skadet af kørsel med tunge køretøjer, vejkanter der lider under direkte giftsprøjtning eller vinddrift af samme, og vejkanter der gentagne gange fra maj til november, kilometer for kilometer, klippes ned til golfbane højde af store kommunen uvedkommende køretøjer.
Derudover kommer en gang årligt kommunens indforskrevne firma og slår de vejkanter som af en eller anden grund har været heldige at undgå den uvelkomne selvtægt.

I græsplæner er der ikke bier.

Den påstand gælder udelukkende intensivt giftsprøjtede græsplæner, alle giftfri plæner besøges af flere forskellige nektarsamlende insekter heriblandt også bier.

Brsler, prøv nu lige at forstå en smule biologi,

Det positive først: Tak for at skrive mit navn med stort begyndelsesbogstav, det giver indtryk af et forsøg på at være høflig og imødekommende, at det så er stavet forkert og sætningen antyder at jeg ikke forstår bare en smule biologi kan mange af ing.dk's læsere bekræfte er reglen snarere end undtagelsen.

Det er åbenbart meget svært stof det her, derfor bruger jeg lidt tid på at gentage det, men prøv nu lige at huske det.

Selvfølgeligt! jeg lover at huske at hr Per A. Hansen efter at have citeret mit spørgsmål, i stedet for et svar anføre en række ligegyldigheder under det falske påskud af at jeg ikke forstår hvor bier søger nektar og derefter, måske for at afstive et vaklende ego, endnu engang at erklære undertegnede for tungnem......

  • 8
  • 4

for det andet er Esben Lunde en af de bedste ministre, den nuværende regering har haft, jeg kender ham personligt, så jeg ved, hvad jeg taler om.

Per A - enig! Han var DYGTIG til at forfalske sine eksamens-papirer eks. vis:

"Få unge ministre har været omhvirvlet af så mange skandaler som vestjyden Esben Lunde Larsen. Han kom mere end dårligt fra start, da han hævdede at være uddannet cand.theol., Københavns Universitet. I virkeligheden er han opdraget hos den strengt bibeltro uddannelsesinstitution Dansk Bibel-Institut, og det blev ikke bedre, da det viste sig, at han havde kopieret dele af sin ph.d–afhandling. Inden han nåede at blive stillet til ansvar i plagiat-sagen, blev Esben Lunde Larsen dog flyttet væk fra det forheksede Uddannelses- og forskningsministerium."

https://foljeton.dk/66061/reality-tv-magtk...

  • 8
  • 1

hvorfor en norsk videnskabsmand som Morten Jødal ikke finder et bedre sted at publicere sin artikel end miljomytene.no ? Nature f.eks. ville nok være et bedre sted, hvis man vil tages alvorligt (af andre end tosserne)


@Flemming,
kun tosser kan foreslå at man bare kan publicere sine artikler i Nature! End ikke Eigil Friis kunne få sin afhandling om solpletteorien optaget.
Jødal er dansker, det har du svært ved at forstå, man bliver altså ikke nordmand af at arb4ejde i Norge.

  • 2
  • 6

Per A - men minimum dobbelt så interessent, når en agronom prøver at kloge sig på trykbærende dele ;-)


Ikke uenig, men det klarer de lettere end at ingeniører optræder som landbrugseksperter.
Med ingeniørens system med tommelop/-ned, så bliver usaglige indlæg præmieret med mange tomler-op, mend faglige indlæg "belønnes" med mange pil-ned.
Vil man finde de saglige indlæg, så læs de indlæg med mange pil-ned!
Årsagen hertil kender jeg godt, landmænd har en længere uddannelse end ingeniører, alligevel opfattes de på samme måde som på Holbers tid.

  • 3
  • 6

Jo større en andel af det samlede areal der anvendes til dyrkning, jo mindre areal er der tilbage til naturarealer... Er du med så langt! Jo mindre areal der samlet er tilbage til naturarealer, jo færre områder vil der være, jo længere vil der være imellem dem og jo mindre vil de være... ok! Begynder du igen at skrive om artsdiversitet i dyrkede arter vil jeg anse dig som en trold.Jeg anser ikke et citat fra sagens dommer gående på hvad den handlede om som cherry picking.


@Thorbjørn,
Cherry Picking består i, at du tager en enkelt ting ud af en lang serie, hvor den fyrede forsker fik ret.
Det essentielle er, at koralrevene ikke er ved at dø, som mange klimagoger fortæller deres trofaste publikum, men de er ved at tilpasse sig.
Du kommer med en række almindeligheder, men overser et par ting.
1. Danske landbrugsarealer har gennem mange år været nedadgående. Der forsvinder ca. 20.000 ha pr. år.
I stedet for landbrug får man så veje, der ødelægger mange revirer for sanglærken, men pyt, det lodser vi daq bare over på landbruget.
2. Jeg skriver ikke om artsdiversitet i dyrkede marker, tværtimod har jeg skrevet, at landbrugets formål er at avle så meget pr. ha som muligt.
Det er legalt at agitere for, at man overfører flere af de lovgivne landbrugsarealer til naturarealer, så du oma. helt gratis kan vandre rundt i, jeg fortæller bare, at man så må udvide landbrugsarealer andre steder.
Det er åbenbart svært stof hvis man da ellers går ind for, at klodens befolkning skal brødfødes.
3 jeg har ikke skrevet om artsdiversitet i dyrkede arealer, jeg har nævnt at nogle landbrugere på egen hånd sår blomster eller laver øer, hvor lærken har fred.
Landbrugets opgave er at avle mest pr. arealenhed, det kommer også dig tilgode. Det meste af dit tøj og elektronik er sejlet hertil fra Kina, købt for valuta fra eksporterede svineindvolde, tryner, klove og -kød.
Prøv at se, hvad jeg skriver, ikke hvad du mener jeg burde skrive.
Prøv også at se på dansk lov, der har fastsat hvor store arealer, der må dyrkes som landbrug.

  • 2
  • 5

Monokulturer er f.eks. arealer, hvor der år efter år dyrkes samme afgrøde.Dokumentation udbedes venligst snarest. På forhånd tak.


@Bresler,
jeg har dokumenteret, hvad monokulturer er for noget, i en replik til Flemming.
Men det er åbenbart meget svært stof, monokultur er dyrkning af samme afgrøde år efter år. F.eks. byg efter byg, havre efter havre, græs efter græs etc.
Fortsæt gerne selv rækken.
Dansk landbrug bygger på sædskifte, det kan du læse i mere end 100 år gamle lærebøger.
Læs mit indlæg igen, der er ikke mange afgrøder, der skal bruge bier til bestøvning, hvorfor er det så svært?
Landbruget sprøjter ikke bier ihjel, for de er der ikke!
Landbrugsarealerne formindskes, det burde du være glad for.
Mit forslag er, at man bude få kommunerne til at lade vejgrøfterne stå, du er ikke enig, fint nok.
Du vil gerne af med landbruget, fint nok, det vil de fleste naturgratister, men fortæl gerne hvordan man skal brødføde klodens befolkning? Foreløbig sker det ved at udvide landbrugsarealerne ved at omlægge natur- og skovarealer.

Det eneste du kan sætte fingrene på, et mine slåfejl. Jeg beklager at mine fingre rammer lidt ved siden af, så det eneste rigtige er, at der er enkelte slåfejl i mine tekster, det faglige har du vist opgivet at sætte fingre på.
Så hyg dig gerne med det, desværre medfører det, at du end ikke kan forstå forskellen mellem at veksle med afgrøderne og dyrke det samme år efter år.

At det ikke er landbrugfet, der må bære skylden for at nogle biarter forsvinder, burde være let at forstå, da de slet ikke optræder i landbrugsafgøder. I så fald ville de sulte ihjel, derfor nævnte jeg nektar, men det forstod du vist ikke?

  • 3
  • 5
  • Pehr
    Citat fra min oprindelige kommentar:

Her i landet er langt flere arter truet af fjernelse af biotoper og monokultur end af klimaændringer pt.

Har på intet tidspunkt lagt skjul på at det var en almindelig, konstaterende betragtning. Ej heller har jeg tildelt landbruget ansvaret alene. Hvad landbruget fylder af det samlede danske areal skyldes historiske beslutninger og ikke noget der kan tilskrives den nuværende landmand.. Dette sagt har jeg effterfølgende lagt vægt på pladsen landbruget optager som svar til dig.. Men har ladet det været usagt at alle mulige andre menneskelige tiltag også har betydning (fjernelse af biotoper).

Du skriver ikke om artsdiversitet i dyrkede arealer? Hvad med:

**landbrugsarealer skal da ikke understøtte nogen form for biodiversitet, du nævner da heller ikke et eneste eksempel?
Det er helt klart naturarealerne opgave, jeg forstå rganske enkelt ikke, hvorfor man kan mene, at landbrugsarealer skal huse en masse uvedkommende organismer?


Og:

Det meget anvendte modeord "biodiversitet" er ret meningsløs at anvende på landbrugsjorder, her er opgaven at levere flest mulige fødevarer på arealerne.
Biodiversitet er et begreb, der har med naturarelaer at gøre, men fortæl gerne, hvilke arter du mener har med landbrugets drift at gøre?

Disse bemærkninger fra dig beroede på enten misforståelsen eller bevidst fordrejning. At du nu, på trods af det af dig tidligere skrevne, påstår at du ikke er kommet ind på biodiversitet i dyrkede arealer får mig altså til at konkludere at du er en trold.

Og nej, jeg ser stadig ikke dommerens citat som cherry picking, men som en opsummering. Forskellen på cherry picking og opsummering er typisk at du finder førstnævnte i resultatafsnittet og sidstnævnte i Abstract. Hvis The Guardian har citatfusket, er der selvfølgelig andre problemer med citatet..

Nogle af dine øvrige betragtninger i 2 og 3 kan der såmænd være noget om, men de er altså ikke væsentlige i forhold til min egentligt blot konstaterende pointe, som jo var at biodiversitet herhjemme (i forhold til Norge) primært var truet af fjernelse af biotoper og monokultur (som i ensartet dyrkning).

Citat:
Prøv at se, hvad jeg skriver, ikke hvad du mener jeg burde skrive.

Lige over!

  • 4
  • 2

Her i landet er langt flere arter truet af fjernelse af biotoper og monokultur end af klimaændringer pt.


@Torbjørn
tak for et sagligt indlæg, det har jeg savnet i denne tråd.
jeg skal gerne komme med uddybende betragtninger.

  1. Du nævner ikke en eneste art, der er truet pga. de "monokulturer", som ingen har kunnet dokumentere findes, hvis man anvender den korrekte definition.
  2. "Du skriver ikke om artsdiversitet i dyrkede arealer? Hvad med:",
  3. Jeg har skrevet, at det er landbrugets opgave at avle flest mulige fødemidler på mindst muligt areal. Opgaven er ikke at fremme biodiversiteten, det må være naturarealernes opgave.
    Hverken du eller andre har angivet eksempler på biodiversitet i landbrugsafgrøder, bortset fra bier, som stort set ikke optræder i markerne. Det er et utrolig vanskelig opgave at få mange til at forstå, at landbruget er afhængig af bier. De er kun få arelaer.
  4. De fleste arter, der optræder i landbrugsarealer er skadevoldere, eller arter, der er udsatte, som ofte mål for jægere.
    Lad mig gentage, det er ikke landbrugets opgave at tage sig af biodiversitet, men at levere fødevarer. Jo større avl, des mere plads bliver der til skov- og naturarealer.

  5. Vedrørende Ridd,

  6. a) Dommerne konstaterer, at man har gået efter manden, ikke efter bolden.
    b) Universitetet har "cherry picked" i hans forskningsresultater.
    c) Der er udført ulovlig censur på Ridd
    d) Dommerne nævner en række ulovlige "confidentality" censur.
    Du finder et enkelt punkt udenom de nævnte, det kalder jeg for "Cherry Picking". Du skal se på helheden. Universitetes behandling af en glimrende forsker er ganske uhørt.

  7. Jeg forstår ikke helt hvorfor du mener at landbruget skal tage sig af biodiversiteten, men det gør de gerne, hvis det ikke går ud over deres bedrift. jeg har nævnt nogle eksempler.
    Nogle mener at pesticider fjerner insektarter, men opgaven er ikke at udrydde skadevolderne, men at tage toppen af voldsomme opformeringer. Jeg har ofte bedt om eksempler på udryddede arter, men ingen svarer.
    Kom gerne med eksempler, ud over de få, jeg har nævnt.

  • 2
  • 7

A hva'? Det er da den mest bagvendte "logik" jeg nogen sinde har set.
Seriøst???


@Jens Olsen,
jamen hvorfor kommer du ikke med eksempler?
hvis der ikke optræder bier i en mark, hvordan mener du så det kan være landbrugets skyld, at de forsvinder?
Har du nu helt forstået, hvor bierne optræder? Der er vel 100 forskellige arter, der alle optræder på naturarealer.
Se ovenfor, der har jeg nævnt bestøvningen af landbrugsplanter.

  • 2
  • 8

Per:

Jeg har arbejdet med landbrugsstof i en menneskealder og ved, hvad "monokultur" er for en størrelse


Uddybning af tidligere svar:
På engelsk har man lært at skelne, og bruger derfor - meget mere beskrivende - to forskellige ord for de to termer: Monoculture og monocropping. Dansk landbrug har så (åbenbart) ikke fundet det værd at lave denne sondring:

https://en.wikipedia.org/wiki/Monoculture

mvh Flemming

  • 6
  • 1

Det samme gælder ikke her, du er ikke kommet med et eneste fornuftigt indlæg, sikkert pga. uvidenhed om landbrug og natur?


Første del: "Det samme gælder ikke her," går hen over mit uvidende hovet, forklar venligst.
Resten er et par stråmænd som den gode hr Hansen aldrig er karrig med.

Nederst link til hvad Gyldendals Den Store Danske skriver om stråmandsargument, også kaldet informel fejlslutning eller blot en fejlslutning.

Gyldendal slutter med følgende: I en debat vil en god ordstyrer øjeblikkeligt afbryde, når nogen benytter sig af et stråmandsargument. citat slut.
Johh af et, stråmandsargument, men fem i rap, berettiger det ikke til en bonus af en eller anden art:-)

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_o...

  • 2
  • 1

Ja hvordan tror du? Når landbruget omdanner store dele af de naturlige varierende biotoper til biologiske ørkner i form af monokulturer uden nogen fødemulighed for bierne, så tror du ikke at det påvirker bibestandene? Bierne kan lige så lidt som du og jeg overleve uden føde.


@Jens
der hersker meget stor uvidenhed om Danmarks vigtigste erhverv, lærer man slet ikke noget om det i skolen?
Landbruget omdanner intet som helst natur til landbrug, de anvender kun de arealer, som samfundet har bestemt skal drives som landbrug.
Du har fået "monokultur" galt i halsen, monokulturer defineres som dyrkning af samme afgrøde år efter år.
ingeniørens debattører er hovedsagelig modstandere af at der drives landbrug, det er skam fint nok at de hellere vil have at samfundet skal levere gratis fritidsarealer, som de kan anvende.
Men det e rikke i orden at man end ikke kender præmisserne for at drive landbrug.
Det er i øvrigt landbrugere, der sørger for at naturarealerne har det godt, du gør det sikkert ikke?

  • 1
  • 5

På engelsk har man lært at skelne, og bruger derfor - meget mere beskrivende - to forskellige ord for de to termer: Monoculture og monocropping


@Flemming,
du arbejder hårdt på at redde dine fejltagelser, hvad enten det drejer sig om ikke at kunne beregne drivhuseffekten qaf de første 20 ppm (har du i øvrigt kontaktet proif. Krüger? Sikkert ikke.
Monokulturer et dyrkning af samme afgrøde år efter år.
Det praktiseres kun enkelte landbrug nu, i fortidens svedjedrift gjorde man.

Du og mange andre har ikke forstået landbrugets opgave, nemlig at forsyne dig og andre med rigelig og billige fødevarer.
Landbruget skal ikke være et opformeringssted for en række forskellige organismer. Det er naturarealernes opgave, desværre forstyrres dette af et stor rend af naturgratister.

Du kan/vil ikke forstå, at landbrugets opgave er at levere flest mulige fødevarer pr. arealenhed. Hvis det skal foregår som du, Bresler oma. mener, så skal man på global plan skal udvide landbrugsarealet, så hvad har du og Bresler af forslag til at løse denne opgave?

Vær glad for landbruget, Eu-ordningerne sikrer rigelig og billige fødevarer i Danmark, og der spqares skattepende fordi Danmark får mere hjem fra EU-ordningerne, end vi betaler.

  • 1
  • 5

@Flemming,
du arbejder hårdt på at redde dine fejltagelser,


Det skulle du selv prøve en gang imellem

hvad enten det drejer sig om ikke at kunne beregne drivhuseffekten qaf de første 20 ppm


F.eks. i dette tilfælde:

Nu skal jeg vise dig en beregning, der "beviser" at drivhus effekten af de seneste 20 ppm CO2 er 18 gange så alvorlig som af "de første":

"De første" må objektivt være begyndelsen på den nuværende CO2 æra, som startede i Cambrium, hvor indsvingningen til vores nuværende niveau begyndte. Der var der et CO2 indhold på ca 7000 ppm, som er dalet siden - indtil den industrielle revolution.

Regnestykket (efter den af Krüger og dig promoverede formel) ser så således ud:
5.35(ln(400) - ln(380)) / 5.35(ln(7000) - ln(6980)) = 18 gange.

Ovenstående udregning er selvfølgelig fuldstændig lige så tåbelig som den, du kolporterer, da den (også) tager udgangspunkt i et cherry picked (men dog reelt) startpunkt.

Det enesteanvendelige startpunkt for ovenstående beregning, hvis man ønsker at debattere AGW er selvfølgelig situationen før den industrielle revolution = et 280 ppm CO2.

(har du i øvrigt kontaktet proif. Krüger?


Jævnfør ovenstående er det fuldstændigt unødvendigt - hvor matematisk korrekt regnestykket end er, giver det absolut ingen mening i en AGW debat. Du har jo ikke selv gjort det mindste for at forsvare det - bare blevet ved med at gentage samme ubrugelige skurre.

Monokulturer et dyrkning af samme afgrøde år efter år.


Ja, efter landbrugets definition, hvilket jeg har accepteret - endda med en undskyldning til dig. Andre definerer det som noget andet - accepter dog det din gamle reaktionære stivstikker.

Du og mange andre har ikke forstået landbrugets opgave, nemlig at forsyne dig og andre med rigelig og billige fødevarer.


Stråmand - igen. Jeg efterspørger ikke billige fødevarer, jeg efterspørger gode fødevarer dyrket på forsvarlig vis.

Per, du må nok se i øjnene, at tiden er løbet fuldstændigt fra gamle reaktionære stivstikkere som dig. Vi er - heldigvis - på vej ind i en ny tidsalder, hvor vores valg drives mere af fakta og samvittighed for vores planet end af sådan har det altid været. Jeg er sikker på, at havde du levet den gang, ville du også have været imod ophævelse af stavnsbåndet - - -

Der kommer ikke andet fra dig end sludder, løgne, stråmænd, manipulationer af data og lignende. Du må virkelig anse os for mentalt mindre bemidlede, hvis du tror, vi ikke - så let som ingenting - kan gennemskue dig. Prøv eventuelt at tælle tomler - - -

  • 5
  • 1

Du vedbliver at knævre om biodiversitet i dyrkede arealer...

Den del af Danmarks areal der dyrkes (pt 62%), den del der er dyrket skov, den del der er asfalteret, den del der er bebygget samt underlagt andre menneskelige aktiviteter der fordrer få arter fragår de arealer hvor stor biodiversitet kan forekomme. Så simpelt er det og dine fordrejene forsøg på at få det til at handle om hvorvidt begrebet monokultur er korrekt anvendt eller hvad jeg vil foreslå vedrørende biodiversitet i de dyrkede arealer er min pointe uvedkommende! Det hedder trolleri...

Forøvrigt er din påstand om at brødføde verdens befolkning ikke til at tage seriøst... Det er ikke verdens sultne der får dansk korn og kød i væsentlige mængder...Den vestlige verdens skraldespande aftager det vi ikke selv æder... og en forargelig stor andel er det oven i købet.

Ridds ideer om koraller evne til at optage en ny symbiont beror på rev andre steder rundt om Australien der forekommer i kraftige tidevandszoner og derfor allerede har udviklet en evne til dette. Intet understøttet at great barrier reef koraller (der lever under langt mere ensartede betingelser) kan lave dette nummer.

  • 5
  • 1

ingeniørens debattører er hovedsagelig modstandere af at der drives landbrug, det er skam fint nok at de hellere vil have at samfundet skal levere gratis fritidsarealer, som de kan anvende.

Det er foruroligende at en tilsyneladende begejstret tilhænger af konventionelt landbrug pludselig vender på en tallerken og mene det er fint at ing.dk's debattører er modstandere af landbrug.

Og hvad har givet samme det indtryk at disse modstandere angiveligt ønsker samfundet skal stille gratis fritidsarealer til rådighed i stedet?

Er det til det stigende antal begravelser der nødvendigvis må følge af manglende fødevareproduktion?

Er der på nogen måde noget der kan afhjælpe den ulykkelige situation så tøv ikke med at oplyse hvad!

  • 5
  • 1

Nu skal jeg vise dig en beregning, der "beviser" at drivhus effekten af de seneste 20 ppm CO2 er 18 gange så alvorlig som af "de første":


Du har vist "misset" et par matematiktimer i matematiktimerne?
At postulere at CO2s drivhuseffekt er stigende er en tåbelig ide, al den stund af klimaforskere gennem mange år har fundet, at jo flere drivhusgasser, des mere falder drivhuseffekten.
Se her igen, igen.

https://www.dropbox.com/s/ew0s51lcsvrji1j/...

Min bemærkning om "landbrugets definition", som ikke er landbrugets definition, kun det, at min reaktion skyldes du begyndte at grave rundt i udenlandske tekster for at finde et sted, der var uenig med min fortolkning. Jeg anerkender das din erkendelse af min dokumentation.
Du behøver ikke at gå ret langt, danske landmænd levere fødevarer, der er dyrket på forsvarlig vis, hvilket er værdsat over hele kloden. At der er danske brokkehoveder der mener noget andet, er deres egen sag.
At du får billuige fødevarer har jeg forklaret tidligere, det skyldes det indirekte tilskud til fødevarerne pga. EUs landbrugspolitik.
Jeg dbatterer ikke klimapolitik udfra den AWG, du er den eneste, der stædigt fastholder den som det eneste debatgrundlag. Men du kan end ikke forklare 1930-ernes varmebølge. Du må snart prøve at forstå, at klima ikke bare består af CO2, der er mange andre klimafaktorer.
Historien viser jo, at fortidens klimavariationer ikke skyldes CO2 (som klimaeksperten Al Gore mener), men tværtimod at det var klimaet, der styrede CO2-indholdet i atmosfæren. Iskerneforskningen har vist, at forsinkelsen var på 200-800 års forsinkelse.

Jeg har altid holdt på, at der ødsles med de fossile energiressourcer, men det lader sig desværre ikke gøre i praksis, der er alt for stor modstand i alle kredse mod at erstatte fossil energi med atomenergi. Derfor fortsætter overforbruget af fossil energi.

  • 2
  • 7

Du vedbliver at knævre om biodiversitet i dyrkede arealer...Den del af Danmarks areal der dyrkes (pt 62%)


Nej, jeg knævrer ikke om biodiversitet i dyrkede arealer, ud over det akademiske fine ord, hvad med at nævne lidt konkret om, hvad du mener dt skal omfatte? Flere rådyr elle rhvad?
Du er ca. 20-30 år efter, Danmarks landbrugsareal ligger på ca. 60%, men hvad vil du bruget det til?
Når danske fødevarer eksporteres til i øvrigt hele jordkloden, så vil der naturligvis blive spist tilsvarende mindre af de lokale fødevarer. Det er da ren logik.
Du bliver irriteret over, at jeg som eneste fagmand i debatten, fortæller at landbruget bygger på sædskifte, ikke på monokultur, som man forlængst har fundet giver misvækst i mange tilfælde.
Det undrer mig, at den for landbmænd så naturlige ting, er så svær at få formidlet, så svært at ikke-landbrugskyndige at forstå. Det svarer helt til, at man ikke bør anvende det samme antibiotiske middel mod alle sygdomme aht. immunitet.
Ridd har forsket i koralrev i ca. 25 år, han arbejdsplads plukkede i hans materiale og benyttede kun det, som viste de dårlige steder, og fyrede ham så, et skridt osm en retssag har fundet var ganske uberettiget.
Det samme ser vi i debatterne om klimaet, hvor AWG-menigheden med skyklapper kun ser på en enkelt faktor.
At koraller skifter alger er et gammelkendt fænomen, men bliver uberettiget anvendt som et AWG-argument.
Det gælder for samtlige koralrev, ikke blot de australske.
Jeg har bemærket, at "Ingeniørens" debattører tiltrækker debattører, der er landbrugsfjendtlige, jeg forstår ikke rigtig hvorfor? Vors landmænd hører til dem mest uddannede, uddannelsestiden er længere end for ingeniører.

  • 3
  • 8

Du har vist "misset" et par matematiktimer i matematiktimerne?


Nej Per - jeg har netop (i åbenbar modsætning til dig) forstået matematikken - og ikke mindst har jeg (hvor du fuldstændigt har kikset) formået at relatere matematikken til fysikken.

Kom nu: Fortæl mig, hvorfor 0 ppm CO2 er relevant i en AGW diskussion.

"matematiktimer i matematiktimerne?" - du fik da vist heller ikke alle dansktimerne med - eller?

At postulere at CO2s drivhuseffekt er stigende er en tåbelig ide, al den stund af klimaforskere gennem mange år har fundet, at jo flere drivhusgasser, des mere falder drivhuseffekten.


Netop hvilket tydeligt viser, at du intet fatter - mængden af CO2 er faldet med 94% siden Cambrium, ergo er effekten af en nominel CO2 stigning steget med en faktor cirka 18.

Grib nu papir og blyant eller regnestok eller hvad du nu brugte dengang du lærte (eller ikke lærte) at regne. Eller prøv eventuelt at vende regnestykket med "din professor Krueger" ;o))

For at kvantificere virkeligheden og ikke tåbelige regneeksempler som Pers langhalm og mit ovenfor, er drivhuseffekten af en nominel stigning i CO2 indholdet i atmosfæren aftaget med ca 30% siden begyndelsen af den industrielle revolution (280 ppm). Men glæd jeg ikke over dette, da stigningen i CO2 i øjeblikket er eksponentiel, hvilket decimerer disse 30% betragteligt.

  • 7
  • 2

Jeg irriteres over din tilsyneladende bevidste misforståelse og fordrejning af hvad jeg skriver! Irriteres ikke over din faglighed, skønt både den og din interesse bombastisk standser ved yderste plovfure.

De eneste steder jeg kan finde lovprisning af Ridd er på diverse benægter fora. At en geofysiker skulle i stand til at forkaste alle andres arbejde om koraller forbeholder jeg mig retten til at være skeptisk overfor. Dette understøttes af en artikel jeg fandt skrevet af ham, hvori han kom med mange påstande, men understøttede få af dem med kilder.

  • 4
  • 1

hele verden er jo imod ham - -

- det kan du mene...der synes dog at være 'enkelte' undtagelser:

“Many academics are censured, but few are prepared to speak out and risk their career, faced with the prospect of legal battles and possible bankruptcy,” said Mr Rozner.

“Peter Ridd was only able to challenge James Cook University’s decision because of the IPA’s work to ensure he had the financial, legal and moral support of thousands of Australians to pursue his fight for freedom of speech on climate change.”

“Today’s decision is a huge win for academic freedom and for freedom of speech in Australia. This is something the IPA has been fighting for, for years, and we will continue to do so.”

“The case has identified a culture of censorship when it comes to challenging claims surrounding climate change and the Great Barrier Reef. Not once did JCU attempt to disprove claims made by Dr Ridd about the Great Barrier Reef.”

“Fearmongering about the health of the Great Barrier Reef must now desist.”

https://www.thegwpf.com/peter-ridd-wins-bi...

  • 1
  • 5

At koraller skifter alger er et gammelkendt fænomen,

At koraller skifter alger er rent vås på linie med troen på en flad jord. Men jeg kan ikke forhindre dig at tro på det, da det tilsyneladende gør dig lykkelig.


Hvad består våset da i? Du må jo lige komme med en begrundelse, da det er gammelkendt fænomen som har eksisteret i millioner af år.
Dit personangreb med perfid bemærkning som følger din påstand om alger kunne du jo bare spare dig.

  • 1
  • 5

Og her er så (omtale af) en anden undersøgelse

- og her en i sammenhængen ganske rammende kommentar:

“Scientists estimate we’re now losing species at 1,000 to 10,000 times the background rate, with literally dozens going extinct every day.”

Hogwash. I have said this before and I will continue to hammer it out: NAME THOSE SPECIES NOW GOING EXTINCT. I want a list, a real-world list, of those going extinct NOW.

And while I”m at it, please do NOT include that inbred rodent on a small island off the coast of Australia. Until you get rid of the other imports in Australia, like RABBITS, it is baloney. All of it.

I feel much better now. Thanks for listening

https://wattsupwiththat.com/2019/04/25/ano...

  • 1
  • 5

Det er jo det samme som koralblegning. Eller coral bleaching på engelsk. Det fænomen har, du måske hørt om :-).

Præcis. Det er netop pointen. Ved koralblegning mister koralerne deres symbiotiske alger som følge af stres fra det omgivende miljø. Helt aktuelt pga. af høj vandtemperatur.
Dette kan koralen overleve i en kortere periode, og kan hvis miljøet forbedres (temperaturen falder) genoptage alger. Hvis ikke miljøet forbedres så dør koralerne.

Der er netop IKKE tale om noget der er en naturlig del af livscyklus hos koraller. Det er en strereaktion, der fører til koralens død.

At du og Per Hansen ikke ved dette kan betyde en af to ting. Enten har I brug for at sætte jer ind i de emner i taler om. Eller I går bevidst uden om artikler om emnet på videnskabelig basis og søger kun viden på klimabenægter sites, da I har et ønske om at holde jer selv i uvidenhed (præcis om fladjordstilhængere har). Jeg er desværre ret overbevist om, at det er det sidste det handler om. Det giver derfor lige så lidt mening at forstætte en samtale med jer, som det gør med fladjordstilhængere. I er lige som dem tabt i en religiøse fantasiverden og uden for rækkevidde af argumenter.

  • 7
  • 1

Præcis. Det er netop pointen. Ved koralblegning mister koralerne deres symbiotiske alger som følge af stres fra det omgivende miljø. Helt aktuelt pga. af høj vandtemperatur.
Dette kan koralen overleve i en kortere periode, og kan hvis miljøet forbedres (temperaturen falder) genoptage alger. Hvis ikke miljøet forbedres så dør koralerne.

Der er netop IKKE tale om noget der er en naturlig del af livscyklus hos koraller. Det er en strereaktion, der fører til koralens død.

At du og Per Hansen ikke ved dette kan betyde en af to ting. Enten har I brug for at sætte jer ind i de emner i taler om. Eller I går bevidst uden om artikler om emnet på videnskabelig basis og søger kun viden på klimabenægter sites, da I har et ønske om at holde jer selv i uvidenhed (præcis om fladjordstilhængere har). Jeg er desværre ret overbevist om, at det er det sidste det handler om. Det giver derfor lige så lidt mening at forstætte en samtale med jer, som det gør med fladjordstilhængere. I er lige som dem tabt i en religiøse fantasiverden og uden for rækkevidde af argumeilift pwrfisnter.


Du er perfid. Koralblegning er et gammelt fænomen og ikke bare noget man kender fra nutiden. Så hvis du vil påstå at det er noget der hænger sammen med menneskelig påvirkning, ser jeg da, gerne dokumentation for det. Du synes at mene at der er sagt noget om at det hører til en naturlig livscyklus? Det er dig der påstår det. Viser bare hvor perfid du er i din gengivelse og debatform. Der blev sagt at detvar et gammelkendt fænomen. Så prøv lige at se på hvad der bliver sagt en anden gang.
Du havde Iøvrigt en mærkelig reaktion på indlægget hvor der bare stod at det var et gammelkendt fænomen at koraller skiftede alger. Din kommentar var meget sigende for tonen i dine indlæg... Ducskrwv
"At koraller skifter alger er rent vås på linie med troen på en flad jord. Men jeg kan ikke forhindre dig at tro på det, da det tilsyneladende gør dig lykkelig"
Det har du vist modsagt nu. Tror jeg nok da det ikke er til at blive klog på hvad, dine refrencer er. Giv os nu nogle links så andre kan forstå dine besynderlige påstande

  • 1
  • 6

Koralblegning er et gammelt fænomen og ikke bare noget man kender fra nutiden.

Det ligner umiddelbart en halv sandhed. Den anden halvdel står i så fald at læse på Wikipedia:

Above-average sea water temperatures caused by global warming is the leading cause of coral bleaching.[2] According to the United Nations Environment Programme, between 2014 and 2016 the longest recorded global bleaching events killed coral on an unprecedented scale. In 2016, bleaching of coral on the Great Barrier Reef killed between 29 and 50 percent of the reef's coral.[3][4][5] In 2017, the bleaching extended into the central region of the reef.[6][7] The average interval between bleaching events has halved between 1980 and 2016.[8]

https://en.wikipedia.org/wiki/Coral_bleaching

P.S. Institute of Public Affairs kan berolige al bekymring vedr. koral blegning og samme selvudnævnte "institut" har tillige løsningen på mange andre alvorlige problemer.

Her følger til almindelig underholdning, og som en hyldest til en allestedsnærværende og flittig kommentator, en skønsom blanding af overskrifter fra IPA:

New Research Explains Why Australia Must Pull Out Of Paris.
Australians don’t want higher power bills from forced coal closures.
IPA: Turnbull government must now end green lawfare.
Three Steps To Reducing Red Tape For Farmers.
Og den bedste til sidst!
Også som inspiration til dansksprogede publikationer specialiseret i fake news.
Farmers Know Best How To Care For Land On Which They Depend.

  • 3
  • 2

Her er hvad selveste IPCC udtaler om problemet
“Only a few recent species extinctions have been attributed as yet to climate change (high confidence) …” {p4.}

“While recent climate change contributed to the extinction of some species of Central American amphibians (medium confidence), most recent observed terrestrial species extinctions have not been attributed to climate change (high confidence).” {p44.}

“Overall, there is very low confidence that observed species extinctions can be attributed to recent climate warming, owing to the very low fraction of global extinctions that have been ascribed to climate change and tenuous nature of most attributions. (p300.)

  • 2
  • 4

“Only a few recent species extinctions have been attributed as yet to climate change (high confidence) …” {p4.}

“While recent climate change contributed to the extinction of some species of Central American amphibians (medium confidence), most recent observed terrestrial species extinctions have not been attributed to climate change (high confidence).” {p44.}

Det er uden tvivl korrekt. Hvad lære kan man så uddrage af det?
Man kan lære, at selvom global opvarmning er et stort problem for mange arter, så fjerner og overudnytter vi idag biotoper i en sådan grad, at det får selv problemet med global opvarmning til at blegne i sammenligning.
Men det dælme en meget dårlig strategi, at sige, at et stort problem er uden betydning, fordi vi også har et gigantisk problem.
Desværre er kun lige i starten af den globale opvarmning, så mon ikke kæmpe problemet med global opvarming i løbet af det 2100-århundrede nok skal vokse sig så stort, at det kan konkurrere med gigant problemet med biotop ødelæggelse.

  • 4
  • 0

Ja hvordan tror du? Når landbruget omdanner store dele af de naturlige varierende biotoper til biologiske ørkner i form af monokulturer uden nogen fødemulighed for bierne, så tror du ikke at det påvirker bibestandene? Bierne kan lige så lidt som du og jeg overleve uden føde.


@Jens
tak for bekræftelse af din manglende vide.
Landbruget omdannet intet af varierende biotoper til monokulturer.
Det skyldes, at landbruget ikke må drive landbrug i andre alerealer end de, der er udlagte til landbrugsarealer.
Landbruget anvender ikke monokulturer (ved du, hvad det er? Se ovenfor i tråden)
Jens, hvad er det for landbrugsafgrøder, som bierne får deres føde fra?
Korn og majs er selvbestøvere, det samme er ærter. Raps kan bestøve sig selv, men ofte sættes bistader ud i marken, og der sker ingen bidrab ved sprøjtning!
Skal bierne have føde, så skal man etablere de gode gamle vejgrøfter igen.

  • 2
  • 5

Nej Per - jeg har netop (i åbenbar modsætning til dig) forstået matematikken - og ikke mindst har jeg (hvor du fuldstændigt har kikset) formået at relatere matematikken til fysikken.Kom nu: Fortæl mig, hvorfor 0 ppm CO2 er relevant i en AGW diskussion.


@Flemming,
Det skal jeg gerne, endda med forklaring. Håber du kan forstå det matematiske?

  1. Der er ingen AGW-diskussion, det var dig selv, der absolut ville trække AGW ind i debatten.
    Den debat er totalt uinteressant, for ingen peger på løsninger, kun snak. Hverken du eller andre har åbenbart løsningen.
    Og du kan end ikke forklare, hvorfor der i 1930-erne afsmeltede mere is end i dag i Arktis.
    Lad os nu høre et bud, ingen har urdet gøre det, heller ikke IPCC, der forresten heller ikke må tage sig af dette!

  2. Fint du er en havørn til matematik efter egen mening, men du kender åbenbart ikke til ekstrapolering?
    Det betyder, at man kan beregne værdier ud fra en almen formel, så datasættet forøges. Jeg benytter mig af ekstrapolering ved CO2-indholdet i tidligere perioder. De første 20 ppm er et eksemplel.
    Jeg er noget overrasket over, at du ikke mener, at kloden engang har haft 20 ppm CO2?
    Sprang man den værdi over, til man havde 280 ppm??

  3. Din ekspert, Al Gore, postulerede at fortidens temnperaturændringer skyldes CO2, for kurverne fulgtes ad. Klimaeksperter kunne dog påvise, at CO2-indholdet kom "bagefter" en varmestigning med 200-800 års forsinkelse. Når temperaturerne faldt, så steg CO2-indholdet ca. 200 år efter!
    Jeg extrapolerer for at finde et tal for de første 20 ppms drivhuseffekt.
    For dit eksempel med 6980 oom til 7000 ppm er tallet (ca. 0.0153 )watt/kvm.
    Ikke meget, det er ca. 1000 gange mindre end man ser i dag. Flemming, 1000 gange mindre!!
    Så hvorfor dog bilde folk ind, at stigende CO2-indhold medfører stigende effekt?
    Det medfører kun en lidt større totaleffekt, mend CO2s bidrag er faldende.

  4. Du har ikke helt forstået grafikken jeg postede i sidste indlæg, nemlig CO2s faldende drivhuseffekt med koncentationen.
    Det burde være logik, men åbenbart ikke for AGW-menigheden. Den samlede drivhuseffekt findes ved at stable alle søjler ovenpå hinanden.
    Det er forskere med orden i matematikken, der har beregnet den grafisk fremstilling.
    Men morsom nok at finde en AWG-er, der er lodret uenig.

  5. Du ved for lidt om drivhuseffekter, måske derfor trækker du lektor Blomme-kortet, nemlig at finde slåfejl?
    Jeg har da ikke klandret dig for at stave mit mellenavn forkert.

  6. Angående tommel-op/-ned systemet, så bruget debattørerne det for at straffe en person, der formaster sig til at påpege fejl i de mange hadefulde indlæg vedrørende landbruget. Jeg har fundet, at de mest læseværdige indlæg er de, der har de flete "ned-pile".
    prøv selv.
    Det gælder f.eks. din fejlberegning over landbrugsstøtten, som mange mener de betaler via skatten.
    Fejlberegningen bestod i at du kom med forkerte tal for denne, da vi i Danmark får flere penge retur, end vi betaler for landbrugsordningen.
    En debattør linkede til et videnskabeligt skrift, det fik han mange Ned-pile. Det handlede om landbrug.
    Nej, de anonyme debattører, der bruget dette system uden at tage hensyn til argumenterne, kan jeg ikke rigtig bruge til noget.

  • 4
  • 7

Selvfølgeligt! jeg lover at huske at hr Per A. Hansen efter at have citeret mit spørgsmål, i stedet for et svar anføre en række ligegyldigheder under det falske påskud af at jeg ikke forstår hvor bier søger nektar og derefter


Bresler,
Du bekræfter mig i, at det er et meget svært spøgsmål, hvor finder bierne deres føde.
I landbruget, lyser svaret. Ja så er synderen fundet.
Problemt er bare, at de rikke er særlig mange marker, hvor bierne kan finde føde, hverken korn, majs, græsmarker etc. etc.
Så er de rikke mange arealer tilbage, vel?
Jeg har givet saglige svar, det belønnes med nedpile", mange landbrugshadere er ikke interesseret i saglig debat.
Jeg har forslået at kommunerne lader vejkanterne være.
Desuden kan man lukke en stor del af naturarealerne for den store forstyrrelse, som folk der vader ind i naturarelaern, ofte med en hund, der så lukkes ud og ødelægger reder.

  • 3
  • 7

@Flemming,
Det skal jeg gerne, endda med forklaring. Håber du kan forstå det matematiske?

Der er ingen AGW-diskussion, det var dig selv, der absolut ville trække AGW ind i debatten.
Den debat er totalt uinteressant, for ingen peger på løsninger, kun snak. Hverken du eller andre har åbenbart løsningen.
Og du kan end ikke forklare, hvorfor der i 1930-erne afsmeltede mere is end i dag i Arktis.
Lad os nu høre et bud, ingen har urdet gøre det, heller ikke IPCC, der forresten heller ikke må tage sig af dette!


I den tråd, hvor du første gang kastede dit tåbelige regnestykke op, var temaet AGW - så første løgn. At du har postet det igen og igen i alle mulige mærkelige tråde, ændrer ikke på, at dit budskab med regnestykket var en anti CO2 styret AGW holdning.
Jeg har - flere gange forklaret dig, hvorfor der var en (lidt) større afsmeltning i Arktis i 30'erne - kniber det med at læse (også)?

Fint du er en havørn til matematik efter egen mening, men du kender åbenbart ikke til ekstrapolering?
Det betyder, at man kan beregne værdier ud fra en almen formel, så datasættet forøges. Jeg benytter mig af ekstrapolering ved CO2-indholdet i tidligere perioder. De første 20 ppm er et eksemplel.
Jeg er noget overrasket over, at du ikke mener, at kloden engang har haft 20 ppm CO2?
Sprang man den værdi over, til man havde 280 ppm??


Ekstrapolering ;o)) - Du savner stadig at forklare hvad ændringen fra 0 til 20 ppm CO2 har af relevans. Det er jo det tal, du hænger hele din "argumentation" på, selv om det absolut ingen relevans har. Og ja, jeg "sprang 20 over" - fuldstændig ligesom du totalt ignorerer det faktum, at vi i Cambrium havde over 7000 ppm CO2. Ingen af de to tal er relevante for en ekstrapolering af CO2 som klimagas, hvilket du ville vide, hvis du forstod blot en smule fysik, matematik og databehandling. En ting er, at du begik en eklatant fejl med dit regnestykkes relevans, men at blive ved med at fremture med den får dig i mine øjne til at fremstå som en tumpe - sorry.
Ekstrapolering er selvfølgelig en anerkendt matematisk metode - men det kræver altså, at man ekstrapolerer ud fra relevante forudsætninger, hvis det skal give mening. 0-20 ppm atmosfærisk CO2 er ikke relevant. Det eneste relevante udgangspunkt for en ekstrapolering af CO2 klimaeffekt er det reelle udgangspunkt = 280 ppm - prøv om du kan argumentere imod det. Jeg har efterlyst dette utallige gange - men nej: Det vil jo give et for dig uønsket resultat og udstille din tidligere påstand som det nonsens, det er.

Din ekspert, Al Gore, postulerede at fortidens temnperaturændringer skyldes CO2, for kurverne fulgtes ad. Klimaeksperter kunne dog påvise, at CO2-indholdet kom "bagefter" en varmestigning med 200-800 års forsinkelse. Når temperaturerne faldt, så steg CO2-indholdet ca. 200 år efter!
Jeg extrapolerer for at finde et tal for de første 20 ppms drivhuseffekt.
For dit eksempel med 6980 oom til 7000 ppm er tallet (ca. 0.0153 )watt/kvm.
Ikke meget, det er ca. 1000 gange mindre end man ser i dag. Flemming, 1000 gange mindre!!
Så hvorfor dog bilde folk ind, at stigende CO2-indhold medfører stigende effekt?
Det medfører kun en lidt større totaleffekt, mend CO2s bidrag er faldende.


Hvor har du set mig bruge Al Gore som reference - en ny løgn fra din side (som sædvanligt, fristes man til at sige)

Du har ikke helt forstået grafikken jeg postede i sidste indlæg, nemlig CO2s faldende drivhuseffekt med koncentationen.


Jo til fulde - har du?

Du ved for lidt om drivhuseffekter, måske derfor trækker du lektor Blomme-kortet, nemlig at finde slåfejl?


Du har til fulde demonstreret, at du ikke fatter en brik, og så er det selvfølgeligt let at forsøge at pege pilen den anden vej. Desværre for dig Per, er der andre end mig, der forstår simpel matematik, fysik og databehandling - og derfor falder dine ynkelige forsøg på at redde din bommert helt til jorden. Der er jo absolut ingen, der har bakket dit tåbelige eksempels relevans op.

Jeg har da ikke klandret dig for at stave mit mellenavn forkert.


Næste løgn

Angående tommel-op/-ned systemet, så bruget debattørerne det for at straffe en person, der formaster sig til at påpege fejl i de mange hadefulde indlæg vedrørende landbruget.


Det er selvfølge noget folk, der poster så mange fejlagtige indlæg kan forsøge at trøste sig med - i stedet for at se i øjnene, at de simpelthen ikke er vidende nok til at færdes på et teknisk forum.

Jeg har fundet, at de mest læseværdige indlæg er de, der har de flete "ned-pile".


Det giver rigtig god mening Per. Indlæg med mange "pil ned" i AGW debatter stammer ofte fra folk, der er enten lige så lidt vidende som dig - eller fossilprædikanter, så dem er du naturligvis enige med, mens videnskabeligt understøttede artikler ikke siger dig så meget.

Fejlberegningen bestod i at du kom med forkerte tal for denne,


Næste løgn, jeg har ikke udtalt mig om kvantificering af landbrugsstøtte herinde.

Nej, de anonyme debattører, der bruget dette system uden at tage hensyn til argumenterne, kan jeg ikke rigtig bruge til noget.


Nu er det så så heldigt, at langt de fleste ikke er anonyme, men derimod - med saglige videnskabelige argumenter - skyder dine deciderede løgne og misforståelser ned. Jeg skal gerne fuldstændigt afstå fra anonymitet og vedgå, at jeg tomler ned på ALT fra dig, der indeholder sludder og løgn. Du har imho absolut ingen berettigelse på et debatforum, når du:
1. ikke kan være saglig
2. konsekvent lyver om andre debattører - alene i det indlæg jer citerer er der fire løgne.
3. ikke vil vedkende dig dine fejl
4. forurener alle debatter om AGW med ikke faktuelt sludder.

  • 4
  • 4

Skal bierne have føde, så skal man etablere de gode gamle vejgrøfter igen.

Glimrende ide!
I stedet for at pløje, harve, så og sprøjte, visse steder helt ud til asfaltkanten, så kunne vi starte langsomt op og i første omgang forhindre at vejkanterne slås og sprøjtes ud over nødvendig naturpleje. For store deles vedkommende er det slåning partielt eller hvert andet år.

Det er nok ønsketænkning at håbe på engang at opnå de 100 meter sprøjtefri zone som gælder for flere regioner i Argentina, men det er muligt at indføre 5 - 10 meter sprøjtefri zone hvor konventionelt landbrug støder op til økologisk landbrug, fredede områder, fuglereservater, offentlig vej og parcelhusgrunde.

Det vil tilføje en herlighedsværdi til landbrugslandet som vil glæde turister og andre der efterfølgende kan berette om at danske landmænd viser hensyn overfor natur og mennesker.
Måske kan det bremse affolkningen af landbrugslandet og glæde de landboer der endnu ikke er flygtet fra gyllelugt, halmafbrænding og sprøjtekemi helt op til skel.

  • 2
  • 2

@Flemming
Jamen det er da frygtelig irriterede ikke at kunne svare eller sætte en debattør på plads med ukvemsord. Dit ”svar” vedrørende AGW henviser du til en anden debat, hvor du vist har misforstået noget en smule. Denne handler ikke om AGW, og jeg er ret ligeglad med den, ingen vil jo ændre på forholdene, og er der ingen der foreslår noget, så står jeg af, det er irrelevant, det er at koge suppe på en pølsepind.

Du fortsætter med at ville have forklaring på, hvorfor jeg regner klimaeffekten ud for de første 20 ppm.
Jeg skal gerne gentage, at så kan man klart, se, at klimaeffekten falder ganske meget med koncentrationen. Det vise bla. på en grafik jeg postede, som du endda mener at forstå meget bedre end både jeg og prof. Krüger. Men det er da fint at have en så vidende person i foraet, der ved mere om de viste grafikker end alle andre, men ikke kan give en fyldestgørende 1930-erne varmeperiode? Ikke bare noget snik, snak, som man kan finde i referencerne.
Men det er nu 3- eller 4. gange jeg forklarer relevansen af at vide noget om de fysiske forhold vedrørende klimagassernes opførsel. Endnu en gang for prins Knud:
a) de første 20 ppm CO2 havde en større klimaeffekt, end hvis man via AGW fik en fordobling af mængden fra 400 til 800 ppm!
Det er da relevant, også for en AWG-fans?
Du er tydeligvis frustreret, at den humane effekt ikke er større, men det viser også, at de behjertede forsøg på at nedsætte CO2-indholdet ingen målelig effekt vil have på klimaet, den størst effekt vil du se på valgdatoen
Derimod kan jeg se relevansen i at drage Cambrium ind i debatten, det viser jo klart, at det ikke var CO2, der styrede klimadannelsen dengang.

Du kan med stor fordel læse Krügers sidste brev til statsministeren, se f,eks. fig. 2, hvor mere end 100 klimamodeller har været til eksamen. Hvordan gik det? Ja de dumpede alle 102 stk.

https://miljomytene.no/2019/03/14/klimabre...

Se fig 3. hvor 102 klimamodeller dumpede, Alle viste al for meget stigning. Blev de skrottet?
Nej, de bruges fortsat til at vildlede befolkningen, og give argumenter til AGW-fans.
Jamen det er da frygtelig irriterede ikke at kunne svare , dit ”svar” vedrørende AGW henviser du til en anden debat, hvor du vist har misforstået noget en smule. Det er tåbeligt at debattere AGW, alle er jo enige. Hvorfor pumpe rundt i det samme mudder?
Mit ”tåbelige regnestykke” sætter CO2 i relief, det man snakker, snakker og snakker om er at nedsætte den. Det går jeg da med på, det kan mest effektiv måde ske ved at man på global plan (for Flemming regner vel ikke med, at vi i Danmark kan styre hele klodens klima))

Du har ikke forklaret noget som helst vedrørende varmeperioden i 1930-erne, ja egentlig så så det mere ud til at du benægtede eksistensen?

-klip- vide, hvis du forstod blot en smule fysik og matematik. En ting er, at du begik en eklatant fejl med dit regnestykkes relevans, men at blive ved med at fremture med den får dig i mine øjne til at fremstå som idiot - sorry. – klip-
Det må være rart at kunne nedgøre en debattør med så voldsomme udbrud, jo vist er du dybt frustreret over at få lidt klimafagligt ind i debatten, men idioten – beklager, der er ikke mig.
Men føler du dig større ved det, så fint med mig. Du kan i hvert fald ikke påvise en eneste fejl, det er rene postulater uden bevisførelse.
Relevansen er da glasklar at se, jeg skal dog undlade at komme med personlige fornærmelser herover, jeg prøver på bedste vis at give en præcis forklaring på de fysiske forholde bag klimagas, desværre er du ikke interesseret.
Måske fordi du ved for lidt om klimafysik? Jeg tror det, derfor bliver du lidt ophidset, eller måske fordi du ikke kan finde en eneste fejl?
Måske tager jeg fejl, i så fald ændrer jeg da mening.
Det vil jeg gøre, hvis du kan forklare, hvorfor klimaparnasset altid fortæller, at metan er en meget potent klimagas, ca. 23 gange mere effektiv end CO2!
Hvis man ser på metans absorbtion af drivhusgasser, så er den kun aktiv i et par meget smalle bånd, der i øvrigt også dækkes af vanddamp. Hvordan har klimafolk kunne få den voldsomt store drivhuseffekt frem? De kender vist for lidt til fysikken?
Hvis du ved noget om klimafysik (sikkert bedre end alle andre?), så har du sikkert let ved at kunne forklare det. Men meget perfekt, så kan man nok en gang tørre alle problemerne af på landbruget og klare problemet ved at spise lidt mindre bøffer? Ak ja. Måske tvivler jeg en smule?

Angående tommel-systemet for anonyme debattører, så var jeg vist den eneste, der dokumenterede at landbruget ikke anvender monokulturer, men vekseldrift.
Du kan da bare se på disse indlæg, den faglig korrekt oplysning har i den grad fået mange op i det røde felt, der er masser af Nedpile. Det opfatter jeg altid som værende et godt indlæg, og har det set samme i andre tråde. Mange ned-pile i et indlæg viser et godt indlæg.
Din forklaring er som altid forkert og misvisende.

Jeg beklager, hvis jeg har forvekslet 2 Flemming´er i EU-debatter, det vil jeg gerne undskylde.
Men dine egen grove og desperate stil med at nedgøre en debattør synes jeg er for grov. Det er synd for dine omgivelser. Den må skyldes at du ikke kan klare dig fagligt?
Og jeg har stadig ikke hørt en lyd fra din side, om hvordan problemet løses. Det er typisk for inkarnerede AGW-tossehoveder. De kan kun snakke om problemerne, men ikke komme med løsninger, der er holdbare. De vil helle rikke have atomkraft?

Husk nu metanspørgsmålet, som du sikkert let kan forklare med al din ekspertise.
Jeg tvivler nu en smule, det bliver sikkert den samme sang om de første 20 ppm.

  • 2
  • 5

I stedet for at pløje, harve, så og sprøjte, visse steder helt ud til asfaltkanten, så kunne vi starte langsomt op og i første omgang forhindre at vejkanterne slås og sprøjtes ud over nødvendig naturpleje. For store deles vedkommende er det slåning partielt eller hvert andet år.Det er nok ønsketænkning at håbe på engang at opnå de 100 meter sprøjtefri zone


Vejkanterne skal hverken sprøjtes harves eller sås.
Og det bliver de elle rikke mer, ikke af landbruget i hvert fald. Ingen vil da ofte nogle tusind krober på at sprede midler ud på andre arealer end sine egne.
I landbrugsarealerne er der ikke bier i ret mange marker, så hvad du vil opnå ved at forbud mod sprøjtning i en 100 m zoner ser lidt usikkert ud, hvad vil du opnå ved det?
Det har været flere af de forsøg, taler man ordentligt med landmænd, så er de til at få i tale, argumenterne skal dog være i orden. Man har prøvet at spare sprøjtemiddel ved kun at sprøjte lands skel og læhegn, hvor insektern befandt sig. Det blev så ændret til det omvendt, fordi argumenterne var, at insekter tiltrak fasaner. Desværre kan de ikke holde trit med de stikkende insekter, der ødelægger bladene.

  • 3
  • 4

Per løgnhals:

a) de første 20 ppm CO2 havde en større klimaeffekt, end hvis man via AGW fik en fordobling af mængden fra 400 til 800 ppm!
Det er da relevant, også for en AWG-fans?


Nej - det er fløjtende ligegyldigt.
Det der er interessant er, hvor meget CO2's effekt som klimagas er aftaget siden begyndelsen af menneskeskabt ændring af samme. Du brugte dit (og den fallerede professors) regnestykke til at påstå, at CO2 som klimagas var 2% af "det oprindelige". Det er en lodret løgn. At du (og den fallerede professor) tror, I kan intimidere nogen ved at kaste lidt naturlige logaritmer og multiplikationer ind i et regnestykke, giver måske mening i de bonderøvskredse, du (åbenbart) normalt færdes i. Herinde er de fleste folk fuldstændigt hjemme i såvel matematik som i termodynamik, så der falder den slags sludder helt til jorden.

Effeksten af CO2 som klimagas er, som jeg har beregnet for dig gentagne gange aftaget med ca 30% (for en nominel stigning) siden begyndelsen (af den periode, hvor det er relevant at beregne den for)

Før du erkender det, gider jeg pille mere at dit wahtaboutism fra hinanden - ikke at det er sværere, men når du ikke fattter det helt elementære, er det sgu' nok for meget op ad bakke at forsøge at gå videre - - -

  • 5
  • 1