Dansk studie: Få dråber rødvin er mere giftigt for kroppen end sprøjterester
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Dansk studie: Få dråber rødvin er mere giftigt for kroppen end sprøjterester

Illustration: PH.OK/Bigstock

Rettelse d. 18. januar 2018: Vi har rettet artiklen med nye beregninger. Se forklaring fra artiklens forfattere i bunden.

Kan man regne med Fødevarestyrelsens stikprøvekontroller, når det drejer sig om mængden af sprøjtegiftrester i danskernes kost?

Ja, mener professor fra Københavns Universitet (KU) Nina Cedergreen, som sammen med forskere fra sprøjtemiddelgiganten Bayer har vurderet cocktail-effekter af pesticider i fødevarer.

Konklusion: Vi tager ikke mere skade af sprøjtemidler i vores kost, end vi gør ved at drikke et glas rødvin hver tredje måned, understreger gruppens studie, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Food and Chemical Toxicology.

»Det nye i dette studie er, at vi også har de helt små doser sprøjtemiddelrester med, som stikprøvekontrollerne ikke kan få med, hvilket de derfor bliver kritiseret for. Det ser dog ikke ud til, at disse små doser har nogen betydning for den samlede risiko,« siger Nina Cedergreen, professor i miljøkemi med speciale i cocktail- og synergieffekter.

Sammenligning af sprøjtemiddelresters HI i forhold til andre typer gift for kroppen. Illustration: Martin Larsson, et.al.

Danskernes kost som udgangspunkt

Studiet har undersøgt 198 sprøjtemidler, som er godkendt til produktion af fødevarer i EU. Desuden er der benyttet data fra 2700 danskeres kostvaner og viden om sprøjtemidlernes anvendelse, virkning og restmængder ved høst udtrukket af danske og europæiske databaser.

Læs også: USA’s miljøagentur: Glyphosat er uskadeligt for mennesker

Data om restmængder af pesticider i de enkelte fødevarer er lagt sammen, så det passer med danskernes typiske fødevareindtag og holdt op mod til ADI (Acceptabelt Dagligt Indtag). ADI er den grænse, det er blevet estimeret og besluttet, er den mængde, man kan indtage pr. dag uden unødig risiko.

Restmængderne relateret til ADI er derefter lagt sammen i det såkaldte Hazard Index (HI).

HI er, ifølge Nina Cedergreen, forskernes redskab til at måle den samlede giftighed af en kemisk cocktail i fødevarer, og værdien angiver, hvor stor en del af en ADI alle kemikalierne udgør sammenlagt.

Princippet kan sammenlignes med det, man i bruger til at beregne indtag af alkohol, hvor HI i dette tilfælde svarer til den samlede mængde af ’genstande,’ man har indtaget.

’Genstandene’ bliver så lagt sammen og skal helst lande på et tal under 1 for at anses for uskadeligt.

Læs også: Godartede bakterier kan gøre pesticider overflødige på marken

HI bruges til beregning af cocktaileffekter af flere typer kemikalier, hvor der er fastlagt et ADI. Nina Cedergreen understreger dog, at man i teorien kun bør lægge HI-scorer sammen, hvis stofferne har samme giftige virkemåde. At lægge HI-scores sammen for alle kemikalier, også med forskellig virkemåde, skulle give et konservativt mål for den samlede belastning.

Synergieffekter ikke medregnet

Undersøgelserne viser, at voksnes kost ender på et pesticid-HI-score på 0,16, mens børn fra 4-6 år lander på 0,44. Vegetarer scorer hhv. 0,22 for mænd og 0,26 for kvinder på grund af det større indtag af grøntsager.

»At børnene scorer så højt, hænger sammen med, at de spiser mere pr. kg kropsvægt end voksne. Men det er stadig lavt,« fastslår Nina Cedergreen.

Læs også: EU forlænger omstridt ukrudtsmiddel i fem år

At stikprøvekontrollerne hidtil ikke har taget små doser med er én ting, men hvad med gravide og dem, der arbejder i landbruget?

»Vi har kun set på kosten, så vi kan ikke svare på, om det ser anderledes ud for landmænd, der bruger sprøjtemidlerne,« siger Nina Cedergreen og fortsætter:

»Der skulle være taget højde for gravide i beregningen af ADI, da den er baseret på en rottes fulde livscyklus, inklusive de effekter man måtte kunne måle på deres afkom. Derefter sætter man den menneskelige grænse 100 gange lavere end, hvad man kan måle, at rotten og afkommet kan tåle. På den måde antager man, at man fanger eventuelt skadelige effekter i den beregning. En sådan antagelse kan man jo altid diskutere, men jeg har ikke set data for pesticider, der viser, at den ikke holder«

Hvad med de bivirkninger, som kunne tænkes at opstå, når sprøjtemidlerne bliver krydset?

»Her lægger vi giftighederne sammen. Synergier har vi ikke taget med. Men når vi ser på de koncentrationer, der er i fødevarer, har vi ingen data, der peger på, at der skulle opstå skadelige synergier. Og selv om den samlede giftighed bliver fordoblet, ligger vi stadig på et niveau under ADI,« siger Nina Cedergreen og understreger, at synergier er vigtigere at se på, når det handler om medicin.

Hvilke stoffer og koncentrationer der skal til at udløse synergi, er netop et emne, Nina Cedergreen selv er i gang med at studere.

Læs også: 87 gange har vandværker sendt for mange pesticider ud i danske haner

»Medicin indtager vi langt højere doser og går ofte lige til grænsen ift. skadelige bivirkninger. Hvis stoffer her forstærker hinanden, risikerer man at få en overdosis, og det kan være farligt. Men sprøjtemiddelrester? Nej, den største mængde gift, vi finder i frugt og grønt på det danske marked er sandsynligvis dem, som planterne selv producerer for at beskytte sig mod svampesygdomme og insekter,« siger hun og fortsætter:

»I studiet udregnede vi også den samlede giftighed af tre giftstoffer, som svampe selv producerer. Vi havde kun data fra hvede, rug, havre og majs, men den samlede giftighed for svampetoksiner i disse afgrøder var større end den samlede giftighed af pesticiderne i hele vores kost.«

Er du ikke bange for, at dit samarbejde med industrien svækker troværdigheden af studiet?

»Nej, for der er ingen penge involveret involveret her. Det er en af mine tidligere studerende fra KU, som nu er ansat hos Bayer Nordic, der er førsteforfatter til studiet. Han havde ikke skrevet videnskabelige artikler før og efterspurgte mine kompetencer inden for cocktaileffekter og risikovurderinger. Det er et helt transparent og peer-reviewed studie, hvor vi bruger eksisterende regnemetoder,« understreger Nina Cedergreen.

Forskningsartiklens forfattere er efter udgivelsen kommet med følgende rettelse:
*Vores artikel vedrørende risikoen ved det samlede indtag af pesticidrester i den danske befolkning er blevet læst af rigtig mange, hvilket selvfølgelig glæder os. Vi har fået mange spørgsmål og kommentarer. Det har især været sammenligningen med alkohol, der måske ikke overraskende har givet anledning til diskussion. I den forbindelse vil vi gerne understrege, at intentionen med sammenligningen alene var at sætte størrelsen på det Hazard Index, vi finder, i perspektiv til noget, der er tættere på folks hverdag.

Sammenligningen med alkohol og koffein har vi lavet ved at dividere et No Effect Level fra dyreforsøg med en sikkerhedsfaktor på 100 og dermed komme frem til en teoretisk ADI (acceptabelt dagligt indtag), helt parallelt med den metode, man bruger ved godkendelse af pesticider. En meget opmærksom læser har gjort os opmærksom på, at den udgangsværdi, vi har brugt for alkohol, allerede var lavet med en sikkerhedsfaktor på 20 inkluderet. Det betyder, at beregningen skal korrigeres, og det har vi notificeret til det videnskabelige tidskrift, og den rigtige værdi bliver, at det svarer til et glas vin hver 3. måned.

Vi beklager naturligvis, at beregningen ikke var præcis, men det ændrer ikke på konklusionerne.*

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, mener professor fra Københavns Universitet (KU) Nina Cedergreen, som sammen med forskere fra sprøjtemiddelgiganten Bayer har vurderet cocktail-effekter af pesticider i fødevarer.

Hvis jeg drikker et glas rødvin, så er det frivilligt.

Hvis der er rester af sprøjtemiddel i mad og drikke, så er det ufrivilligt, og noget jeg vil have mig frabedt, uanset giftighed eller mangel på samme!

  • 36
  • 11

Men hvor vil Nina Cedergreen hen?

At økologi bare er spild af ressourcer og forbrugernes penge?
Det kunne være interesant at vide om hun selv går udenom økologieske vare når hun handler ind.

Men når prøjtemiddelgiganten Bayer betaler for studiet, kan det jo ikke være helt uvildigt.

  • 38
  • 9

Dette studie kommer helt på tværs af den ellers veletablerede agenda omkring menneskets skam og skyld i verden. Den har ingen gang på jord i disse tider.

  • 14
  • 7

Det er usmageligt at forskere begynder at mene en hel masse, og fremstille det som fakta, når det baserer sig på gæt og antagelser. De bør, når de udtaler sig som forskere, holde sig til fakta, og gøre det ganske klart, hvornår de udtaler sig som privatpersoner.

Hvis man sier alle de personlige holdninger ud af Nina Cedergreen udtalelser, er det stadig interessant forskning. Bare ikke helt så betydningsfuldt, som hun gerne vil have det til at fremstå.

  • 18
  • 7

Helt utroligt at man vil udstille hvor villig man er til at tage betaling for løsagtig “forskning”.

Skal universitetet ikke rydde op i videnskabelig uredelighed ?

  • 15
  • 14

... betaling for løsagtig “forskning”. ...
... videnskabelig uredelighed ...

Jeg sy's vurderinger der er helt så hårde bør bakkes op af en eller anden form for underbygning. Eller i det mindste af en beskrivelse af hvori du mener uredeligheden består eller hvad der er løsagtigt. Bort set fra at du nok er på eller over grænsen for injurier, så hjælper det jo ikke vores andres forståelse af indholdet blot at oplyse, at du finder det er skidt uden at beskrive hvad der er galt.

Ud over det mistænkelige i at arbejde sammen med - og/eller med funding fra - en producent af pesticider kan jeg ikke lige se argumenter for at dømme hendes forskning ude i en grad der berettiger slige termer... Når man bare skimmer artiklen, kigger på metodikker og kilder uden at være peer ser det hverken uredeligt eller løsagtigt ud og det er publiceret efter peer review, trods alt.

  • 22
  • 3

På aktivstoffer, vh. Mie, ing.dk

Både og. Det er netop et studie, som ser på cocktail-effekter hvor resultatet af flere forskellige; men beslægtede stoffer blandes. Formuleringer er vigtige når man måler på optagelse af stoffer fra sprøjtemidlerne direkte; men studiet her ser på effekten af at spise givne fødevarer med målte indhold af de giftigste (tilførte - ikke egenproducerrede) giftstoffer i råvarerne. To sprøjtemidler med samme indhold af et givent aktivstof kan medføre ret forskelligt optag i planterne (og os mennesker) afhængigt af formuleringerne; men her tages der jo udgangspunkt i planternes indhold efter de er blevet sprøjtet. Det er summen af slutforbrugerens eksponering der betragtes, ikke plantens eller landmandens eksponering.

  • 6
  • 0

Claus Jellinggard

Jeg håber da at jeg er indenfor grænserne for injurier, men hvis ikke så må vi jo tage den derfra.

Jeg tåler ikke svinekød fra traditionelle brug, men har det fint med økologisk svinekød og vildsvin.

Adskillige landmænd har skrevet her på ing.dk om sygelighed i besætninger som får GMO, hvor majs tåler pesticider.

Et meta studie, der akkumulerer mange ringe studier, nivellerer bare mange ringe studier.

Derudover er det sådan at lægger du et økologisk æble ud mellem mange sprøjtede, så kan du være sikker på at fuglene spiser dette helt op uden at røre de andre æbler.

Det er fup og fidus forskning i bedste tobaksindustri tradition og det der publicity stunt med at sammenligne med rødvin er rigtigt fjollet.

Der er flere vine som jeg ikke tåler.

Og jeg er altså en veltrænet atletisk bygget mand på 57 år og ikke religiøs med hvad jeg spiser og drikker bortset fra at jeg altså undgår produkter der gør mig syg eller svækker mig.

  • 13
  • 10

Jeg tvivler stærkt på at vi endnu har 100 % styr på cocktaileffekterne af sprøjtegifte og andre stoffer vi omgivet os med eller indtager. Fx viser undersøgelser at akrylamid fra fx Chips kan indgå i cocktaileffekt med fx sprøjtegifte. Så en konventionel chip altså potentielt kan være mere giftig pga sprøjtegiftrester.
Der findes så mange sprøjtegifte og de kan indgå i talrige kombinationer. Og at tro at denne undersøgelse med et trylleslag skulle kunne feje enhver tvivl af banen - og med Bayer som medafsender??? Der er mange andre undersøgelser og forskere som
Siger stort set det modsatte.
Kunne være interessant hvis ing.dk ville ulejlige sig med at spørge en af dem om deres syn på denne her rapport.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/for...

  • 7
  • 4

"Sprøjtegifte mod insekter truer børns hjerner"
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedo...

"Pesticider kan skade børns hjerner"
https://politiken.dk/forbrugogliv/art61747...

"Pesticider skader ufødte børn"
https://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE9828...

Mener professor fra Københavns Universitet (KU) Nina Cedergreen, at have undersøgt ovennævnte?

Hvis ikke! Hvad er så yderligere udeladt?
Findes der resultater Bayer ikke ønsker offentliggjort?

  • 9
  • 6

Sprøjtemidler og rester af dem bliver heldigvis vurderet efter flere kriterier end i dette studie. Dels vurderes de efter mange forskellige effekter (fx, dødelighed, påvirkning af afkom, kræft), dels vurderes effekterne på forskellige organismer i deres mest følsomme udviklingsstadium. Måleenheden for effekterne er ikke i glas rødvin.

Derfor er effekten af sprøjtegift i konventionelle fødevarer på mennesker kun en lille flig af det samlede billede af effekten af sprøjtemidler. Vi skal se på de organismer og stadier og sammenhænge, hvor vi finder den største effekt.
Et simpelt eksempel: De fleste mennesker tåler at drikke litervis af mælk. De samme koncentrationer mælk vil være akut dødelige for de fleste fisk og vandlevende insekter. Deres åndedrætssystem - gæller - bliver klistret til, og dyrene kvæles. Samme markante forskel, bare med anden årsagssammenhæng, har vi for kobber i vandlig opløsning.

Så i korthed: Dette studie er et fint eksempel på dårlig forskningsformidling.

  • 13
  • 3

Fx viser undersøgelser at akrylamid fra fx Chips kan indgå i cocktaileffekt med fx sprøjtegifte.


Der findes også blødgørere til plast, dampe fra møbler, kemi i tøj, radon, nikkel i smykker, flammehæmmere og man kan blive ved. Vi lever i et kemi helvede.

Sprøjtegifte i fødevarer er noget af det der er fokus på og mest kontrol med. Principielt kan vi vælge dem fra ved at købe økologisk. Men alle de andre ting er mere eller mindre ude af sind og kontrol.

Det mærkelige er så at vi bliver stadigt ældre.

  • 10
  • 0

Ja, mener professor fra Københavns Universitet (KU) Nina Cedergreen, som sammen med forskere fra sprøjtemiddelgiganten Bayer har vurderet cocktail-effekter af pesticider i fødevarer.

Gad vide hvor mange negative resultater der blev "lagt på hylden", i dette projekt?

Og man er vel ikke så blåøjet at man tror at Bayer pludselig har positive hensigter, med hensyn til menneskets trivsel og velbefindende. Jo jo, de har nok ikke noget i mod at vi trives og har det godt, men kan de tjene penge på det modsatte, så helliger målet helt klart midlet.

Det var jo da et konsortium af blandt andet Bayer, der producerede Zyklon b for nazisterne under anden verdenskrig og blev ved med det årtier efter krigen. Så er der penge at tjene....

Vi har en konstant stigning af hjernekræft, barnløshed, astma/allergi, kronisk træthed, stress autoimmun lidelser etc.
Og af en eller anden årsag er det aldrig menneskeskabte tiltag som pesticider, genmodificering, Mobilstråling, voldsomt forarbejdet føde, vacciner/andet medicinering etc. der er årsagen.
Det er altsammen harmløst eller med næsten ingen skadevirkning - Det undre mig meget...
Alt den negative udvikling der sker omkring os, skyldes tilsyneladende naturen selv, vi står helt uden ansvar.
Er naturen ond imod os, trods positive og harmløse tiltag, fra vores side??
Jeg forstår det ikke (ironi slut)

  • 5
  • 7

Når man læser kommentarsporet her forledes man til at tro at man er landet på et dagblad. Hentydninger og personangreb fra folk der tydeligvis enten ikke kan eller ikke vil læse indenad. Journalisten stiller jo det kritiske spørgsmål om samarbejdet med Bayer og får et svar:

»Nej, for der er ingen penge involveret involveret her. Det er en af mine tidligere studerende fra KU, som nu er ansat hos Bayer Nordic, der er førsteforfatter til studiet. Han havde ikke skrevet videnskabelige artikler før og efterspurgte mine kompetencer inden for cocktaileffekter og risikovurderinger. Det er et helt transparent og peer-reviewed studie, hvor vi bruger eksisterende regnemetoder,« understreger Nina Cedergreen.

Så kunne vi ikke holde os til input fra folk der faktisk har viden til at kommentere og så kan I andre tosser hoppe over på Nationen! ?

  • 9
  • 11

Så kunne vi ikke holde os til input fra folk der faktisk har viden til at kommentere og så kan I andre tosser hoppe over på Nationen! ?

Skal vi ikke blive enige om at det er tilladt at have en mening?

Min er at jeg vil ikke ha' det lort i min mad! Og jeg er ligeglad med at det er åh så ugiftigt!

Hvis jeg drikker et glas rødvin, så er det mit valg. Hvis der er nogen som har puttet sprøjtegift i rødvinen, så bliver jeg påtvunget noget som jeg ikke vil have.

Jeg vil selv have lov til at vælge, det skal ingen andre gøre for mig!

  • 12
  • 6

Meninger er som en vis legmesdel alle har en - og vi andre er ikke nødvendigvis interesseret i den!

Du har tydeligvis ingen viden på området - blot en markant mening - så den hører nok til ovre på ekstrabladet - ikke på ingeniøren!

  • 3
  • 10

Meninger er som en vis legmesdel alle har en - og vi andre er ikke nødvendigvis interesseret i den!
Du har tydeligvis ingen viden på området - blot en markant mening - så den hører nok til ovre på ekstrabladet - ikke på ingeniøren!

Artiklen er bragt i ing.dk, derfor hører kommentarer hjemme her.

Jeg se gang på gang at diverse giftstoffer bliver erklæret ufarlige. Og at landbruget derfor bare kan sprøjte videre efter behag.

Men jeg kræver som forbruger mulighed for at vælge selv, og jeg kræver at valget ikke skal påtvinges mig af andre!

Er det til at forstå?

  • 9
  • 5

Først kører Cedergren parløb med Bæredygtig Landbrug, og nu med kemikoncernen Bayer. Hvad bliver mon det næste? Monsanto?
Har hun slet ikke lært hvordan det gik med CBS'eren Troels Troelsen, der kom så gruelig galt af sted, da han blandede sig med BL?

  • 5
  • 3

Brian Vinter

Jeg sidder og venter på at behjertede forskere med kompetencer indenfor feltet anmelder Cedergren for videnskabelig uredelighed.

Det her er frygtelig “videnskab” uanset hvor mange forstokkede Peer reviews hun har skrabet sammen.

Virkeligt pinligt for KU.

  • 6
  • 3

Jens Stubbe,
det er jo et fagligt område der er præget at stor konkurence og stærke meninger - så hvis der er grundlag for en uredelighedsanmeldelse er jeg helt sikker på at den kommer (jeg er ikke selv i nærheden af at have faglighed til at vurdere den type forskning)

Personligt vil jeg mene at det på ingen måde er pinligt for KU - kun hvis der dokumneteres fejl og man ikke handler kan man klandre universitet. Derimod vil jeg mene at hvis universitet går ind og begrænser forskningsfriheden med udgangspunkt i populære dogmer så er det pinligt. Forskere skal have langt reb - hvis man bruger det reb til at hænge sig selv med er det en konsekvens man må tage, men ingen forskning (der ikke eksplicit er ulovlig) bør forhindres af universitet.

  • 4
  • 2

Det lyder som nødråb fra en fangelejr med centralkøkken.
Lad vær med at købe noget dyrket og solgt af andre.
Mad skal der til
Dyrk Selv

Jeg er i vid udstrækning selvforsynende fra egen køkken- og frugthave. Alt økologisk dyrket.

Jeg mener bare principielt at forbrugere skal kunne vælge hvad de vil købe, altså at der skal være et reelt valg. Jeg køber helst selv økologisk, men det er ikke altid muligt.

Det lyder som nødråb fra en fangelejr med centralkøkken.

Er det ikke lige præcist der konventionelt landbrug og industri forsøger at få os hen?

  • 1
  • 2

Men jeg kræver som forbruger mulighed for at vælge selv, og jeg kræver at valget ikke skal påtvinges mig af andre!

Er det til at forstå?


Det lyder som om du ikke kan få lov til at købe økologisk!

Jeg sidder og venter på at behjertede forskere med kompetencer indenfor feltet anmelder Cedergren for videnskabelig uredelighed.


Det eneste uredelige der er påvist indtil videre, er at der er samarbejdet med Bayer (Monsanto).

Det kan da ikke være rigtigt, at man ikke som virksomhed må finansiere forskning, som belyser de sundhedsmæssige konsekvenser af ens produkter.

Skal det være et krav, at forskning for at gælde skal være finansieret af staten (og fordi det er finansieret af staten, så må der kun forskes i økologi, da det er det eneste politisk korrekte!)

  • 5
  • 2

Men jeg kræver som forbruger mulighed for at vælge selv, og jeg kræver at valget ikke skal påtvinges mig af andre!

Nemlig!

Derfor kan du købe Ø-mærket mad i butikkerne.

Må jeg også have lov at vælge mad fremstillet efter en proces jeg foretrækker? Jeg spiser også økologisk mad, nemlig alt det animalske, fordi jeg gerne vil betale til bedre levevilkår for dyrene; men jeg vil hellere spise korn, frugt og grønsager som er fremstillet med brug af de mest muligt harmløse sprøjtemidler end med manuelle eller mekaniske bekæmpelsesmetoder.
Jeg vil også gerne have at min del af skattekronerne anvendes til at forske i at identificere de mest harmløse sprøjtemidler og kvantificere risici fra alle mulige stoffer - naturlige eller kunstige - som vi indtager.

Så vidt jeg kan se er det et brugbart og fornuftigt studie, som kommer hele den del af befolkningen som ikke spiser økologisk grønt til gavn. Jeg begriber ikke behovet for at tale studiet og forskeren og universitetet ned - så længe der er så mange, som endnu ikke er tvangsopdraget af frihedselskende og tolerante økologi-apostle til den eneste rette holdning....

  • 5
  • 2

Det er altsammen harmløst eller med næsten ingen skadevirkning - Det undre mig meget...


Et bud på f.eks. allergi kunne være øget renlighed. Vi bombarderes ikke så meget af "naturlig" forurening, og derfor er det nogle enkelte ting som slår så hårdt igennem at de skaber allergi.

Samlet set er renligheden dog godt for vores helbred og levestandard, så vores levealder stiger. Det giver blot plads til en masse andre gener. Altså egentligt et positivt problem.

  • 6
  • 0

Det lyder som om du ikke kan få lov til at købe økologisk!

Visse fødevarer, ja. Men ikke alt.

Jeg begriber ikke behovet for at tale studiet og forskeren og universitetet ned - så længe der er så mange, som endnu ikke er tvangsopdraget af frihedselskende og tolerante økologi-apostle til den eneste rette holdning....

Jeg er på ingen måde apostel. Jeg vil have mulighed for at træffe et informeret valg. Er der rester af sprøjtemidler, så skal det deklareres på pakken!

  • 1
  • 3

Jeg har fortrudt de sidste par linier i mit seneste indlæg; men der er gået for lang tid til at redigere dem bort - og det er jo egentlig en uskik at rette sine indlæg.

Se venligst bort fra alt efter bindestregen i den sidste sætning - det er bare et udtryk for en vis frustration, ikke værdigt eller brugbart i en debat.

  • 4
  • 1

Jeg er på ingen måde apostel. Jeg vil have mulighed for at træffe et informeret valg. Er der rester af sprøjtemidler, så skal det deklareres på pakken!

Jeg beklager apostel-halløjet. Det var en raptus.

For så vidt angår deklarationen, så er det i praksis umuligt at gennemføre. Du kan ikke få en liste over hvert et stof, som findes i mængder af mg eller mcg i hver eneste pakke fødevarer - kun en beskrivelse af hvad der er i og ingredienserne. I ikke-økologiske madvarer er der i tillæg til naturens egne giftstoffer også rester af sprøjtemidler - det er mindst 99% af de danske forbrugere bekendt med.

  • 4
  • 0

Jeg har stor respekt for, at man tør stå ved sin forskning og vise hvilke link, man har til den kemiske industri. På det punkt godkendt.

Så vidt jeg forstår analysen foretager Nina Cedergreen en sammenligning af den umiddelbare dødelighed ved anvendelsen pesticider. Det er det samme når en seriemorder ønsker at sammenligne sig med andre seriemordere. Det er antal døde, der gælder.

Dansk Landbrug bruger generelt antal døde i forbindelse med pesticider, antibiotika og MRSA og ikke de andre sideeffekter. Derfor vil jeg tillade mig, at sammenligne Dansk landbrugs og Nina Cedergreens tankegang med serie morders.

Den umiddelbare dødelighed kan ikke anvendes, som det eneste kriterie til vurdering af pesticider, idet der kan være tale om resistens, som man på ingen måde kan slippe fri af og udryddelse af arter. Hertil kommer, at der kan ske skader de personer, der håndtere pesticiderne i form at cancer, fødselsdefekter, allergi, indlæringsvanskeligheder hos børn etc.

Dansk Landbrug og Nina cedergren er selvfølgelig harm om min sammenligning af deres tankegang med en seriemorders, men jeg mener, at den er berettiget.

  • 1
  • 8

@Claus Jellinggaard

“Må jeg også have lov at vælge mad fremstillet efter en proces jeg foretrækker?”

Spørgsmålet må klart besvares med et nej det må du ikke, hvis man er klassisk liberal.

Det kan selvfølgelig ikke tillades at 76% af insekterne er udryddet og størstedelen af landområder ligger hen som golde landbrugsørkener.

Og da især ikke når det spolerer madens kvalitet og tillige påfører det offentlige væsentlige udgifter til vandmiljøplaner grundvands overvågning etc.

Vi er nødt til at være rationelle og komme bort fra stærkt forurenende landbrugs praksis.

  • 2
  • 7

klart besvares med et nej det må du ikke, hvis man er klassisk liberal

Jens, jeg tror du forveksler liberal med totalitær :o)

Alternativet til at alle spiser planter dyrket uden sprøjtemidler (hvilket dels ikke er muligt på globalt plan uden at mange af os skal blive vegetarer og vi skal ændre vores forbrugsmønstre, dels betyder at jeg skal tvinges til at fortære svampetoksiner og andet spændende fordi planterne inficeres med alt muligt hø når de ikke beskyttes) er naturligvis ikke, at verden bliver en ørken hvor hovedparten af verdens arter er uddøde, som du beskriver. Det er et stærkt overdrevet skræmmebillede, som har et helt væld af groteske forudsætninger indbygget.

Det er pudsigt at du føler dig kvalificeret til at afgøre hvad jeg skal betragte som god kvalitet. Det er beskæmmende at du komplet ignorerer samfundets omkostninger til 100% økologisk drift når du inddrager samfundsøkonomi. Og det er banalt forkert når du påberåber dig store besparelser på omkostninger til vandmiljøplaner og grundvandsovervågning ved økologi frem for sprøjtemidler.

Alene det faktum at du forlanger (og har) frihed i dit fødevarevalg men ikke vil give det til andre gør at jeg tror vore standpunkter er for langt fra hinanden til at vi kan finde et fælles sted at diskutere ud fra, så jeg vil sige tak for snakken med ovenstående. Du er naturligvis mere end velkommen til at kommentere; men jeg tror ikke jeg kan tilføje noget, der kan bringe os til en bedre forståelse af hinandens synspunkter.

  • 5
  • 0

Spørgsmålet må klart besvares med et nej det må du ikke, hvis man er klassisk liberal.


Nu kommer det an på hvad du forstår ved klassisk liberal. Tager du Adam Smith med, så tager man også teorien om den usynlige hånd med. En teori som siger at et ureguleret samfund vil føre til et heldigt resultat for menneskeheden. Altså, det ender ikke i en katastrofe, dog heller ikke det optimale. I modsætning hertil, så må man jo antage at et reguleret samfund kan ende i en katastrofe, hvor Nordkorea passende kan være et eksempel.

Det kan selvfølgelig ikke tillades at 76% af insekterne er udryddet og størstedelen af landområder ligger hen som golde landbrugsørkener.


Da disse ting påvirker menneskers ejendomsret, vil mennesker netop reagere imod udviklingen. Med mindre der er en stat som forhindrer dette, med love som tillade få mennesker at profitere på ødelæggelsen af ressourcerne.

  • 3
  • 0

Meget underligt! Der er ikke en eneste reaktion på denne undersøgelse der har så meget som et flig af en videnskablig vinkel. Det er rent følelses-reaktioner uden nogen værdi. Rent bla bla bla.
Sandheden er nemlig at mange af de ting den "kreative klasse" elsker, fx at rejse verden rundt i jets, er LANGT mere skadeligt for deres børn, end at give dem helt alm mad.
Totalt hykleri!

  • 7
  • 2

”faldende sædkvalitet”

”videnskabelig uredelighed”

”fup og fidus forskning…”

”et fint eksempel på dårlig forskningsformidling”

”tænker at sidstnævnte (professoren) har drukket af natpotten”

”det var jo da et konsortium af blandt andet Bayer, der producerede Zyklon b for nazisterne under anden verdenskrig”

”jeg vil ikke ha' det lort i min mad”

”vanvittig professor”

” Dansk Landbrug og Nina Cedergren er selvfølgelig harm om min sammenligning af deres tankegang med en seriemorders, men jeg mener, at den er berettiget.”

En grov skidtspand

De her nævnte citater er hentet i nogle af de foranstående 51 kommentarer, hvor alene omkring 10 forholder sig fagligt og rimeligt positivt til artiklen og den omtalte rapport.

De fleste indlæg er en grov skidtspand, der ikke handler om artiklen eller rapporten, men som især hældes ud over professor Nina Cedergreen, men også over Bayer, Dansk Landbrug og især Bæredygtigt Landbrug.

Det fortæller ganske meget om debatniveauet, så snart emnet drejer sig om dansk landbrug og især om pesticider. Det på trods af, at pesticider er blandt de bedst kontrollerede og regulerede kemiske stoffer af de over 100.000, der er udviklet af ingeniører og andre kemikere.

Derfor forstår jeg udmærket, at mange forskere og administratorer helst undlader at udtale sig og i hvert fald slet ikke bidrager med deres store viden i de løbende debatter.

Er det virkelig blevet niveauet på Ingeniøren, der ellers har fastholdt et image som en faglig avis på et højt og troværdigt niveau – gennem de ca. 45 år, jeg har fulgt avisen.

Hvordan kan ingeniører fungere i Danmark, når deres holdning til private erhvervsvirksomheder og erhvervslivets organisationer er sunket så dybt, på trods af, at de nævnte dele af samfundet beskæftiger ret mange ingeniører.

Læs og forstå den aktuelle rapport

Det er tilsyneladende ikke mange af jer ”debattører”, som i artiklens tredje afsnit har trykket på ordet studie og dermed hentet samt læst og forstået rapporten, der er udarbejdet af medarbejdere ved Bayer i samarbejde med professor Nina Cedergreen, KU Life.

Der er tilsyneladende ingen af jer foranstående debattører, som ser det positive i, at Bayer bruger forskning og koncernens enorme viden om pesticider på at udvikle en helt ny, unik metode til at fastlægge, hvor små rester af pesticider, der findes i frugt, grønt og kornprodukter - især når de er produceret her i landet.

Heller ingen bemærker det faktum, at studiet er baseret på oplysninger i de sprøjtejournaler, som danske frugtavlere, gartnere og landmænd skal indlevere til myndighederne. Så detaljerede data om brugen af pesticider findes vist ikke i andre lande.

De fundne rester af pesticider
udgør ikke en sundhedsmæssig risiko

Endelig bliver det heller ikke bemærket, at resultaterne af denne nye form for beregning ligger helt på niveau med resultater i kvartalsrapporter og årsrapporter fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet samt i de rapporter om belastning, som er udarbejdet af eksperter hos DTU-Fødevareinstituttet.

Faktum er, at det i hver eneste kvartalsrapport og årsrapport fra Fødevarestyrelsen og DTU-Fødevareinstituttet de seneste 15 – 20 år er fastslået, at fundne rester af pesticider ikke udgør en sundhedsmæssig risiko.

Af specialrapporterne om belastning med pesticider, der er udarbejdet af DTU-Fødevareinstituttet fremgår det desuden klart, at man stort set kan halvere sit indtag af rester af pesticider ved alene at spise dansk produceret frugt og grønt, hvor det er muligt.

  • 15
  • 3

...Det fortæller ganske meget om debatniveauet, så snart emnet drejer sig om dansk landbrug og især om pesticider. Det på trods af, at pesticider er blandt de bedst kontrollerede og regulerede kemiske stoffer af de over 100.000, der er udviklet af ingeniører og andre kemikere...

- formidabel kommentar...i sin helhed! :)

Jeg kommer i tanke om denne afslutning på en nylig bogomtale i Weekendavisen:

...HOLDER man sig hjemme i vikingernes hovedland, kan man lade sig guide af Turen går til Vikingetiden, der på glimrende vis udpeger alle de vikinge-relevante steder, som er værd at besøge, og dem er der forbløffende mange af: Ringborge, stensætninger, runesten, skibssæt- ninger, museer og såmænd også vandreruter. Og vikingetræf, vikingemarkeder og vikingespil. Godt nok, for er der noget, vi og nok så meget udlændinge fascineres af, er det denne glorværdige periode i vores historie. Dengang mænd var mænd og kvinderne også ganske imponerende.
Som en dansk-gift kinesisk kvinde, jeg sad ved siden af i et fly på vej til Beijing, sørgmodigt spurgte: »Hvad blev der af den danske vikingemand?« Jeg blev hende svar skyldig.

  • det har intet med sagen at gøre...eller har det?
  • 2
  • 4

Hvorfor sammenlignes sprøjterester og cocktail-effekten med rødvin? Hvad betyder det? Jeg kan slet ikke få det til at give mening.

Er det alkoholen i rødvin der tænkes på? I så fald, hvorfor sammenlignes alkohols effekter med sprøjterester? Det giver da heller ingen mening. Er der nogen der kan forklare hvad der mangler at blive forklaret?

  • 2
  • 4

De her nævnte citater er hentet i nogle af de foranstående 51 kommentarer, hvor alene omkring 10 forholder sig fagligt og rimeligt positivt til artiklen og den omtalte rapport.

Jeg har to anker i forhold til undersøgelsen.

For det første: forskere fra Beyer undersøger sprøjtemidler produceret af Beyer. Dermed er min tillid til konklusionen helt i bund. Havde nogen ventet at Beyer skulle spænde ben for sig selv ved at påpege problemer? Beyer har økonomiske interesser i klemme, og er dermed inhabil!

For det andet: Jeg vil gerne have evt. rester af sprøjtemidler deklareret på pakken i supermarkedet. Evt. bare som "rester af xxx-middel kan forekomme". Så kan jeg træffe et informeret valg. Bild mig ikke ind at man ikke ved hvad markerne er sprøjtet med.

De fleste indlæg er en grov skidtspand, der ikke handler om artiklen eller rapporten, men som især hældes ud over professor Nina Cedergreen, men også over Bayer, Dansk Landbrug og især Bæredygtigt Landbrug.

Dansk Landbrug, og især Bæredygtigt Landbrug har en stor opgave foran sig: at genopbygge forbrugernes tillid. Den tillid som man i hvert fald ikke opbygger ved hovent at hævde at kun specialister har ret til at udtrykke en mening!

  • 7
  • 3

Dansk Landbrug og Nina cedergren er selvfølgelig harm om min sammenligning af deres tankegang med en seriemorders, men jeg mener, at den er berettiget.

Den er aldeles uberettiget, sammenligningen beror på en håbløs uvidenhed på området.
Cedergreens sammenligning er faglig korrekt, men den falder naturligvis en del for brystet, som er blevet hjernevaskede gennem mediernes og DNs propaganda.
Jovist er der grund til bekymring, 20.000 liter drikkevand med indhold af pesticidrester op til de gældende grænseværdier er da faretruende, man må så bare anbefale, at man sparer lidt på drikkevandet og nøjes med at drikke 5 tons vand fra hanen om dagen aht. forgiftningsfaren.
Så er man på den sikre side.
Det er sikkert håbløst at forlange dokumentationer for påstandene om de mange insekter, der er forsvundet i Danmark pga. pesticidrester.
Det gælder også for de få biarter, der er forsvundet. Ikke pga. sprøjtning, men fordi de mange besøgende i naturen slider levestederne op, der er jo gratis adgang til at forarme naturen.

  • 5
  • 5

Min kritik af den citerede undersøgelse er:

Den umiddelbare dødelighed kan ikke anvendes, som det eneste kriterie til vurdering af pesticider, idet der kan være tale om resistens, som man på ingen måde kan slippe fri af og udryddelse af arter. Hertil kommer, at der kan ske skader de personer, der håndtere pesticiderne i form at cancer, fødselsdefekter, allergi, indlæringsvanskeligheder hos børn etc

Mht. debatniveau må man finde sig i, at Ingeniør Bloggen er åben for alle. De vidende må selvfølgelig forsøge at bidrage. Ellers må de forsvinde.

Fælles for de personer, der hæveder, at der er et lavt debat-niveau, er, at disse personer anser sig selv for sandhedsapostle og at de befinder sig på et højere intellektuelt niveau dvs overmennesker...

I langt de fleste tilfælde er der modsatte gældende.

Uenighed er ikke det samme som et lavt debatniveau.

Uenighed kan lede til en bedre forståelse.

  • 6
  • 2

For det første: forskere fra Beyer undersøger sprøjtemidler produceret af Beyer.

Det er jeg heller ikke forelsket i. Det er temmelig almindeligt at forskere samarbejder med virksomheder - det sker hele tiden på det universitet jeg arbejder på; men det er mere til at udvikle ting, ikke til at følge op på eventuelle skadevirkninger af det man har udviklet. Det ville klæde universitetet at påtage sig en større del af ansvaret for den slags undersøgelser frem for at dele det med en pesticidproducent, sys jeg.

Min største trøst er, at studiet er helt i tråd med alle mulige andre studier i samme boldgade, unset hvem der har begået dem...

For det andet: Jeg vil gerne have evt. rester af sprøjtemidler deklareret på pakken i supermarkedet.

Det er ikke muligt.

Man laver ikke en portion fødevarer alene med ingredienser fra en batch af en eller anden afgrøde fra een mark. Og selv hvis man gjorde vil man ikke kunne følge beskrivelsen gennem et væld af produktionsled og leverandører - det ville være et helt uoverskueligt kaos af certifikater og sager, som ville fordyre råvarer og komplicere fremstillingen indtil fødevarerne blev ubetalelige. Den måde at følge råvarer på findes i visse brancher og det har vi helt sikkert ikke lyst til at påføre hele fødevareindustrien - slet ikke når alt (vitterlig) peger på at risikoen forbundet med at spise sprøjtede produkter er meget, meget beskeden og der er det udmærkede alternativ at spise økologisk hvis man vil undgå en eventuel risiko.

Tilsvarende kan man ikke analysere sig frem til hvad der er i, da mængderne er så små for de fleste ting at kun speciallaboratorier vil kunne teste det og indholdet vil variere fra prøve til prøve. Selv hvis alt kom fra samme mark vil prøverne være forskellige, da indholdet vil afhænge af jord, vindforhold, afvanding mm som varierer indenfor den enkelte mark. Plus at prøvetagning er kostbar.

Alternativt kan man skrive en advarsel på alt ikke økologisk hvilket er vanvid og ren patronisering af forbrugerne. Og så bør man jo i øvrigt ved samme lejlighed advare forbrugerne om alt det crap de spiser når de spiser fødevarer der ikke er fremstillet af råvarer beskyttet mod svampe og bakterier, som fremstiller rædsomme toksiner. For slet ikke at tænke på planternes egne forsvarsstoffer :o) Jeg tror forbrugerne er kloge nok til at den slags advarsler ikke giver mening - især når man tænker på hvor store anstrengelse samfundet gør sig for at beskytte forbrugerne mod de reelt farlige ting.

  • 7
  • 1

Den umiddelbare dødelighed kan ikke anvendes, som det eneste kriterie til vurdering af pesticider, idet der kan være tale om resistens, som man på ingen måde kan slippe fri af og udryddelse af arter. Hertil kommer, at der kan ske skader de personer, der håndtere pesticiderne i form at cancer, fødselsdefekter, allergi, indlæringsvanskeligheder hos børn etc

Alle studier kan jo ikke beskæftige sig med alting. Der massevis af andre studier, der kigger på andre vinkler af pesticider (og andre sprøjtemidler), eventuelle resistenser, konsekvenser for arter og påvirkning af landbrugerne selv og hvad du ellers nævner.

Dette studie har til formål at se på summen af reststoffer på tværs af alle mulige sprøjtemidler i vores kost og vurdere hvor højt man derved kommer i forhold til de maksimale doser myndighederne tillader af de enkelte stoffer - længe efter alle de andre studier har undersøgt den slags du nævner.

Studiet tester ingen konkrete stoffer eller deres virkning (heller ikke deres dødelighed). Det kigger udelukkende på hvor mange rester der er i en gennemsnitlig danskers kost og sammenligner dette med hvor tæt man sammenlagt kommer på eksisterende grænseværdier.

  • 5
  • 1

@Claus Jellinggaard

Man laver ikke en portion fødevarer alene med ingredienser fra en batch af en eller anden afgrøde fra een mark. Og selv hvis man gjorde vil man ikke kunne følge beskrivelsen gennem et væld af produktionsled og leverandører - det ville være et helt uoverskueligt kaos af certifikater og sager, som ville fordyre råvarer og komplicere fremstillingen indtil fødevarerne blev ubetalelige.

Det er simpelthen ikke korrekt. Gå en tur i dit lokale supermarked og du vil overdænges af produkter der skilter med præcist hvor og af hvem de er fremstillet. Det gælder især i forbindelse med netop grøntsager. Det er endda blevet så udbredt en del af fødevareinformationen, at det også bruges på mange udenlandske importerede grøntsager. At oplyse info om hvilke sprøjtemidler der er blevet anvendt på en given mark hos en given producent er ingenlunde umuligt, det burde være en rutine sag og ikke fordyre noget som helst for nogen som helst.

Når det er korrigeret, ja så synes jeg selv at der allerede er rigeligt med info at hente fra de generelle oplysninger om sprøjteværn, inklusiv stikprøve data fra både dansk og udenlandske produkter. Jeg behøver ikke også at læse noget på de enkelte emballager.

  • 2
  • 4

Jeg behøver ikke også at læse noget på de enkelte emballager.

Jeg ville gerne kunne læse på melet om det er dyrket på en mark der er spredt kloakslam.

Og om æblerne er dyrket med sparsomt brug af sprøjtemidler. Der kan f.eks. sprøjtes for at forsinke blomstring, for at æblerne ikke falder ned når de er modne o.s.v.

Æbletræer står nu om dage tæt for at optimere afgrøde pr hektar, passe til maskiner og spare på Glyphosat til uønsket plantevækst . Tæt plantede træer får lettere svampe og skadedyrs angreb, derfor sprøjtes mere

Der er intet incitament til at sprøjte mindre fordi alle danske vare er produceret efter samme bulk standard.
Grisen smager forskellig om den er fedet op på den mest ringe færdigkøbt foderblanding eller en dygtig landmand har sammensat et lidt dyrere og derfor bedre måltid med lidt krydder urter m.m.
Der er ingen belønning til landmanden der er dygtig til at spare på kemi og dygtig til at finde godt foder til dyrene.

Der er plads til forbedringer i stedet for det sædvanlige ræs for at holde sig lige over minimumsstandarden.

  • 3
  • 3

Fælles for de personer, der hæveder, at der er et lavt debat-niveau, er, at disse personer anser sig selv for sandhedsapostle og at de befinder sig på et højere intellektuelt niveau dvs overmennesker...

Det er som altid forkert opfattet.
Det lave debatniveau skyldes at en gruppe debattører optræder som landbrugseksperter, men som ofte har sin viden fra medierne. Alle kan skrive om "pesticidrester", uden at vide, hvad det er for nogle stoffer.
I stedet for at læse hvad en ekspert på området siger (prof. Nina Cedergreen), så bygger man på, hvad ikke-sagkyndige skriver.
F.eks. har round-up været meget debatteret.
Det er vel nok det mest harmløse og ugiftige middel, landbruget har anvendt. Det har erstattet store mængder af giftige og miljøskadelige midler, f.eks. Prefix og Casaron, som landbruget ikke har anvendt, men derimod har private, kommuner, staten, DSB anvendt det i store mængder.
Hvorfor denne hetz mod et ugiftigt middel?
Sikkert mange har ført en krig mod firmaet bag dette middel, Monsanto, der skulle ned med nakken, hvilket kan ses i utallige useriøse Youtube-indslag.
Gunner har rt og sætter fingeren på et ømt punkt i debatterne i "Ingeniøren".
En af grundene er måske, at man ikke har redaktører med landbrugsmæssig kompetence?

Mie Stages artikel er dog en undtagelse.

  • 8
  • 4

Dansk Landbrug, og især Bæredygtigt Landbrug har en stor opgave foran sig: at genopbygge forbrugernes tillid. Den tillid som man i hvert fald ikke opbygger ved hovent at hævde at kun specialister har ret til at udtrykke en mening!

Jeg har ingen tilknytning til BL, men anerkender deres ekspertise på landbrugsområdet.
Mht. Bayers og andres undersøgelser, så svarer de tilsvarende forsøg, som lægemiddelindustrien gennemfører, og som lægerne ikke tager afstand fra.
Det står enhver frit at gentage Bayers forsøg, og det sker da også.
Bayer og andre firmaer skal fortage en lang række test og forsøg, som de skal forelægge
Miljøstyrelsen, som skal foretage en bedømmelse af disse før en evt. godkendelse, så jeg forstår ikke, hvad du vil supplere denne procedure med?
Hvad ved du, som de mange eksperter ikke ved?

Noget andet er, at usprøjtede afgrøder indeholder langt mere gift, end sprøjtede.
Det skyldes planternes selvforsvar, hvor de producerer meget stærke giftstoffer for at beskytte sig. Eksperter har beregnet sig frem til, at ubehandlede afgrøder indeholder ca. 100 gange mere gift end behandlede afgrøder.

Mængderne er imidlertid så små, at jeg ikke advarer mod af spise økologiske fødevarer.
Jeg advarer mod den hysteri, som mange velmenende amatører gennem årene har haft held til at indgyde en stor del af befolkningen.

Ved du for resten, at du får store mængder af samme stof via servicet, som mange er bange for at Roundup leverer?
Det stammer fra opvaskemidlerne.
Skal du være nervøs ved at benytte opvaskemiddel? Nej, det vil ikke kunne måles på nogen måde.

  • 5
  • 3

Gå en tur i dit lokale supermarked og du vil overdænges af produkter der skilter med præcist hvor og af hvem de er fremstillet

Du har naturligvis ret i at der er (sikkert mange) eksempler på varer, hvor det beskrives hvordan slutproduktet kan følges fra en mark til en køledisk. Og sikkert endnu flere hvor det ville være muligt.

Men nu blev der jo bedt om at det skulle fremgå af alle varer. Hvis vi lige spadserer fra frugt og grønt hvor råvarerne befinder sig og ned i en af de andre gange i supermarkedet og kigger på frekvensen af "mark-identificerbare" varer, så er billedet imidlertid et andet. Alene det faktum at mange varer er produceret med ingredienser fra mange lande bør være umiddelbart diskvalificerende for tanken om at kunne spore indholdet præcist. Selv en liter mælk vil være umulig at pinpointe til een mark, da koens foder vil komme fra alle mulige marker og mælken opsamles fra mange besætninger i en kølebil osv.

Et krav om at vide præcis hvilke sprøjemiddelrester der potentielt findes i en bakke leverpostej er de rene fantasterier - selv hvis den er dansk fremstillet af danske råvarer.

  • 4
  • 1

Hvad har rødvin og alkohol med sprøjterester at gøre?

Alle danskere kender rødvin, ikke? 90% af danskere drikker alkohol i ret rå mængder. Man kunne have brugt øl, snaps eller enhver anden for for alkoholosik drik, men den kreative klasse elsker jo normalt rødvin og økologisk mad. Det er derfor et udmærket sammenligning for at anskueliggøre "giftigheden" af alm. ikke økologisk mad.
Og en meget bedre analogi en fx Coops gasmaske, hvor nanopartikler fra filterne er mere giftige end pesticidrester i maden!
Forøvrigt er alkohol et organisk opløsningsmiddel.

  • 4
  • 1

Noget andet er, at usprøjtede afgrøder indeholder langt mere gift, end sprøjtede.
Det skyldes planternes selvforsvar, hvor de producerer meget stærke giftstoffer for at beskytte sig. Eksperter har beregnet sig frem til, at ubehandlede afgrøder indeholder ca. 100 gange mere gift end behandlede afgrøder.

Indtil ovenstående svada er grundigt og behørigt dokumenteret tillader undertegnede at betegne den som inderligt forvrøvlet uden enhver forbindelse med virkeligheden.

Men som hr Hansen selv bemærker: Det er sikkert håbløst at forlange dokumentationer.

  • 4
  • 3

Artiklen af Nina Cedergreen et al er omfattende og det har været rent datamæssigt været et stort arbejde. Helt OK. Imidlertid er det et stort regnestykke uden mulighed for en falsifikation. Det har karakter af en tautologi.

Det der karakteriserer om det er videnskab er netop, at man kan foretage en falsifikation.

Regnestykket er ideelt til, at vildlede den offentlige debat med eller uden rødvin. Det vil helt sikkert blive brugt rent politisk af landbruget og landbrugstroldene.

Grundlaget for artiklen er begrebet ADI(Acceptable daily intake )

Jeg har undersøgt, hvad Nina Cedergreen et al skriver om Glyphosat. Der anvendes et ADI for Glyphosat på 0.3 mg/kg/day bodyweight. Dette er korrekt gengivet fra PPDB. Dette betyder, at en mand på 70 kg maksimalt må indtage 0.3 * 70 * 365 = 7765 mg pr. år.

Til sammenligning tager jeg én tablet dagligt med D-vitamin med en koncentration på 35 mikrogram eller svarende til, at ADI for Glyphosat for en person på 70 kg er ca. 0.3 * 70/(35/1000)= 600 gang så stor. ADI for Glyphosat er altså meget høj, dvs. relativt ugiftigt.

Til sammenligning udskiller en person daglig ca. 1.7 mikrogram/litter Glyphosat i urinen. Der er altså et stykke vej til en ADI 0.3 mg/kg/day bodyweight.

I følgende artiklen er ADI for Glyphosat omtalt

Concerns over use of glyphosate-based herbicides and risks associated with exposures: a consensus statement

Der står i konklusionen

Regulatory estimates of tolerable daily intakes for glyphosate in the United States and European Union are based on outdated science….
…..
ADI is probably at least three-fold too high, based on a transparent, fully documented review of the same dataset.

Der står, at grundlaget for den nuværende ADI for Glyphosat er ”forældet videnskab”.

Selv om man ændrer ADI for Glyphosat til 0.1 mg/kg/dag bodyweight, vil det ikke ændre ved artiklens konklusion, men det indikerer, at grundlagt for artiklen er usikker.

Det er ikke muligt, at falsificere artiklen under nogen omstændigheder. Jeg kan komme med alle mulig fejl i de indgående parametre, men konklusionen vil være uændret.

Mere fra min side kan forventes.

  • 3
  • 4

Jo, men alkohol er et HELT andet kemisk stof end sprøjtemidler. Det er jo hul i hovedet overhovedet at sammenligne.

Oven i det problem, er det HI-indeks der trækkes ind fra højre i et forsøg på at kvalificere artiklens indhold jo ikke særligt anvendeligt i forbindelse med sprøjtemiddelrester. Der er vel næppe nogen der forestiller sig at sprøjterester ligefrem er dødelige? Derimod regnes de for hormonforstyrrende og for at fremme livsstilssygdomme såsom diabetes og hjertekarsygdomme, blandt flere andre uheldige effekter. Nej, du dør ikke af dem, men det skader dit helbred på en række vigtige områder. Det er simpelthen at misbruge både HI-indekset og den statistik der ligger bagved. Hvad er farligst? At springe ud fra rundetårn eller at drikke kviksølv? God dag mand - økseskaft.

  • 2
  • 3

Derimod regnes de for hormonforstyrrende og for at fremme livsstilssygdomme såsom diabetes hjertekarsygdomme


Af hvem? Livsstilssygdomme kommer uanset og du spiser økologiske eller alm forarbejdede kulhydrater med højt glykemisk index og et højt insulin index.
Desuden er Rødvin en god sammenligninge fordi det også er noget man "spiser". At springe ud fra rundetårn eller at drikke kviksølv er ikke begge noget man spiser. Du kunne sammenligne rødvin med at drikke kviksølv.
Du henfalder til "whataboutism"
https://www.saxo.com/dk/sandheden-om-sukke...

  • 5
  • 1

Alle danskere kender rødvin, ikke? 90% af danskere drikker alkohol i ret rå mængder. Man kunne have brugt øl, snaps eller enhver anden for for alkoholosik drik, men den kreative klasse elsker jo normalt rødvin og økologisk mad. Det er derfor et udmærket sammenligning for at anskueliggøre "giftigheden" af alm. ikke økologisk mad.
Og en meget bedre analogi en fx Coops gasmaske, hvor nanopartikler fra filterne er mere giftige end pesticidrester i maden!
Forøvrigt er alkohol et organisk opløsningsmiddel.

Det er et almindeligt retorisk nødgreb at forsøge at associere noget ukendt/uønsket med noget kendt relativt ønskværdigt. Jævnfør den, i aller bedste fald irrelevante sammenligning af kaffe/ salt med glyphosat, eller dem der forsøger at "sælge" GMO ved, uden at kunne dokumentere det, hævde at GMO er det samme som traditionel forædling eller naturligt forekommende krydsbestøvning.

Alt andet lige er sammenligning af alkohol og sprøjtegiftrester ikke mere videnskabelig end sammenligningen højden på rundetårn med højden på et tordenskrald.

At Lars Christoffersen bruger så mange ord på alkohol kan ikke betegnes som særlig gennemtænkt al den stund det er næsten umuligt at finde produkter der indeholder alkohol uden det oplyses klart og tydeligt, og for 99% vedkommende er den nøjagtige mængde tydeligt deklareret, hvorimod det er aldeles umuligt at finde et produkt der blot nævner muligheden for giftrester langt mindre forsøger at deklarere mængden.
Det er på jævnt dansk, en ommer.

  • 3
  • 6

@Lars Christoffersen

Hvorfor henfalde til et forsimplet "slagsmål" om retorik, når det handler om faglighed? Det er da rimeligt plat.

Der findes en hel enormt mængde undersøgelser som man kan starte med at læse, hvis man virkeligt interesserer sig for emnet og ikke bare er her inde for at dyrke den nye nationale e-sport: At få sin tid til at gå og genere andre mennesker. Prøv at checke her for eksempel:

Her er noget videnskabelig info omkring specielt diabetes (Pesticide-induced Diseases), men der kan findes info om mange andre helbredsproblemer også.

Her er en samling artikler om problemerne med et af de allerfarligste pesticid grupper: organophosfaterne. De bruges heldigvis ikke så meget i produktionen i dk, da det fortrinsvist er på citrusfrugter de anvendes, men da sprøjtede citrusfrugter spises i stor stil året rundt i dk er de alligevel vigtige også at tage med i lige netop den her debat-tråd.

  • 3
  • 5

Det der karakteriserer om det er videnskab er netop, at man kan foretage en falsifikation.

For det første har du vist forlæst dig lidt på Popper, for det andet er det forkert at studiet ikke kan falsificeres. Det er jo netop muligt at tilbagevise studiets konklusion - du kan måle dig frem til at vi kommer tættere på giftgrænserne for forskellige sprøjtemidler ved at spise mad end vi gør på giftgrænsen for ethanol fra lidt rødvin, såfremt dette skulle være tilfældet.

Til sammenligning udskiller en person daglig ca. 1.7 mikrogram/litter Glyphosat i urinen.

Det kommer da an på hvor meget de indtager. Hvis folk fik 7-8 gram om året (eller en trediedel heraf) ville de optage mere end 1.7 mikrogram dagligt (man optager så vidt jeg husker knap 2% af det man indtager) - og det ville komme ud igen (rent, da det ikke indgår i kroppens stofskifte og ikke ophobes i væv). Resten kommer ud med fæces.

men det indikerer, at grundlagt for artiklen er usikker.

Næh. Selv hvis man satte alle stoffernes ADI ned til en trediedel ville man konkludere det samme - nu blot med besked om at man kommer tættere på giftgrænserne ved at drikke et glas vin hvert andet år end ved at spise almindelig dansk mad. Faktum er jo, at der er meget få sprøjtemiddelrester i danske madvarer, hvilket ikke ændres af at grænseværdierne sænkes.

  • 2
  • 1

Figuren i artiklen, der er hentet fra rapporten, viser jo, at vi indtager koffein og især alkohol i rå mængder, der ligger mange ganget over ADI – Acceptabelt Dagligt Indtag. Modsat ligger indtag af pesticidrester i kosten her i landet ifølge undersøgelsen på 16 procent af ADI i gennemsnit for voksne.

Flere end en halv million danskere har et alkoholforbrug, der skader deres helbred, og 30 procent af dødsfaldene hos mænd mellem 45 og 54 skyldes alkohol. Se:

http://www.blaakors.dk/viden/viden-om-alko...

Forskellen til pesticidrester kan ses af kvartalsrapporter og årsrapporter om pesticidrester i mad, der udarbejdes af Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet. I hver rapport de seneste 15 – 20 år har forfatterne brugt stort set samme ordlyd som i den seneste årsrapport for 2016 – nemlig:

” Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet vurderer fortsat, at de pesticidrester, der kan
forekomme i fødevarer på det danske marked, ikke bør give forbrugeren anledning til
sundhedsmæssige bekymringer.
Fødevarestyrelsen opfordrer stadig til at indtage mindst 600 gram frugt og grøntsager om dagen, idet et øget indtag af frugt og grøntsager har en sundhedsfremmende effekt. ”

Rapporten for 2016 kan hentes her:

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/...

I 2014 var der blot tre procent af samtlige prøver i den offentlige kontrol for pesticidrester i konventionelt dyrket dansk frugt, grønt og korn, der lå over 10 procent af MRL - den grænseværdi, der er fastlagt i EU's fødevareagentur EFSA. 97 procent af prøverne var uden fund af rester eller lå på højst 10 procent af MRL. For 2015 og 2016 var resultaterne på et tilsvarende flot niveau.

For importerede varer er der flere fund af flere forskellige pesticider – typisk i større mængder end i de dansk producerede varer – og i mange tilfælde rester af pesticider, der ikke må bruges her i landet.

Rapporter fra DTU Fødevareinstituttet dokumenterer, at indtaget af pesticider i kosten kan halveres ved at spise dansk frugt og grønt, hvor det er muligt.

Jeg véd udmærket, at der ikke bør være rester i fødevarerne. Men jeg glæder mig over, at kontrolrapporterne dokumenterer, danske frugtavlere, gartnere og landmænd viser stor omhu i deres brug af pesticider, og at de danske eksperter, som administrerer og kontrollerer brugen af pesticider her i landet også yder en enorm flot indsats.

Den rapport, der skulle have været debatteret i denne tråd, er et unikt supplement til det arbejde, som eksperter hos de danske myndigheder udfører på området.

  • 4
  • 1

Du (eller artiklens forfattere) forholder sig jo overhovedet ikke til sprøjtemidlernes biokemiske effekter.

Det er en gang pseudo-videnskab, som bare udstiller alle dem som forsøger at forsvare det som inkompetente.

Udover det fundamentale problem at biokemien slet ikke indrages, er der også det store problem, at konklusionen er designet. Skal man fortsætte "ræsonnementet", kunne vi jo også frikende luftforurening som sundhedsskadelig. Vi kan bare sammenligne det med rygning, som er en langt mere alvorlig faktor rent statistisk. I sammenligning drukner luftforureningen. Det holder jo ikke. Det er misbrug af statistiske metoder.

  • 2
  • 1

Det mærkelige er så at vi bliver stadigt ældre.


Det er fordi færre dør (og det er fordi flere får behandling mot kreft, færre dør i trafikken etc)! Hvis mennesker rundt 1800 hadde like godt helsevesen, fikk nok av den tids gode mat, slapp å arbeide livet av seg etc, så tipper jeg de ville leve lengre enn dagens mennesker (i våre såkalte utviklede samfunn)!

Min oldefar ble 105 år gammel! Siden har det gått nedover (hennes datter 100, min mor 89).

  • 1
  • 1

Du (eller artiklens forfattere) forholder sig jo overhovedet ikke til sprøjtemidlernes biokemiske effekter.

Det er hverken forfatternes ærinde i dette studie eller mit i almindelighed. Studiet drejer sig om noget andet - så kan man da ikke klandre dem for ikke at berøre et emne blot fordi det er vigtigt eller interessant.

Det er en gang pseudo-videnskab

Gider du at forklare hvad du mener med det?

Vi kan bare sammenligne det med rygning, som er en langt mere alvorlig faktor rent statistisk

Well, med den - ret betydelige - forskel, at rygning af en enkelt cigaret hvert syvende år er komplet harmløst i forhold til luftforureningen mange steder...
Hvis et studie viste at luftforureningen for en gennemsnitlig bybo der bor op ad en trafikkeret vej var så beskeden, at det var farligere for mig at ryge 1 cm smøg om året ville jeg gerne vide det - og fejre det med et glas rødvin :o)

  • 3
  • 1

Hvis mennesker rundt 1800 hadde like godt helsevesen, fikk nok av den tids gode mat, slapp å arbeide livet av seg etc, så tipper jeg de ville leve lengre

Tjah. Prisen for et samfund med et godt, tilgængeligt sundhedsvæsen, rigelige fødevarer, beskeden fysisk arbejdsbyrde etc er beklageligvis en teknologisk fremskreden kultur, som så medfører at gennemsnitslevealderen kun er vokset fra 45 til knap 80 de sidste 150 år.

  • 2
  • 0

Kære deltagere i denne debat.

Jeg har flere gange været tæt på at fjerne en del af de kommentarer, der er i denne tråd.
Flere er personlige og andre er off-topic. En oprydning vil imidlertid ødelægge forløbet og fjerne en række af de også saglige argumenter.
Jeg har derfor ladet det stå. Imidlertid vil jeg sige, at oprydningen sættes igang såfremt debatten igen træder udenfor Ingeniørens debatregler

mvh Henrik Heide
Webredaktør

  • 5
  • 0

Flere er personlige

Jeg er en af de skyldige. Jeg beklager at jeg fik langet en sjofelhed ud. Måske oven i købet flere...

Desværre går der lidt blodrus i mange af os i kampens hede - lidt ligesom når man diskuterer med konen og kommer til at formulere sig skarpere end man har til hensigt. Desværre er det svært for een selv at holde bøtte baglæns - også her i debatten, fordi man kun har et par minutter til at slette sit indlæg, hvilket giver god mening det meste af tiden; men er bøvlet når man har været uartig.

Jeg forsøgte at bede om forladelse i tråden; men ville egentlig gerne have haft muligheden for også at redigere i det oprindelige indlæg - gerne med en beskrivelse af hvad jeg oprindeligt havde skrevet, så folks svar ikke blev meningsløse. Må jeg foreslå muligheden for at indlæg kan redigeres med Ingeniørens billigelse og hvor det oprindelige indlæg også figurerer men med en forklaring/undskyldning sammen med?

  • 4
  • 1

Kære Henrik Heide

Jeg sætter pris på , at du holder øje med debatten og vil selvfølgelig "rette ind til højre" på dine anvisninger:

Jeg har skrevet følgeden:

"En seriemorders tankegang.."

"Bidrag med viden elles forsvind.."

"Artiklen kan næppe kaldes videnskabelig - blot et regneeksempel"

Mener du, at jeg er gået over stregen eller off-topic ?

Uenighed er ikke et problem, men derimod person angreb fra en eller flere landbrugstrolde.

  • 0
  • 1

landbrugstrolde

Måske ikke det bedste ord at vælge som afslutning på et indlæg, hvor du bedyrer at ville afstå fra personangreb :o)

Bare for min nysgerrighedsskyld: Betragter du mig som en sådan?

Jeg har vist nok et oldeforældrepar, som var landbrugere. De var i hvert fald jyder :o)

  • 4
  • 0

Kære Claus Jelling

Jeg mener ikke, at dette begreb er relevant for dig. Du er en flittig skribent, der ved noget om mange af de områder, som jeg ikke ved noget om. Du bidrager bestem positivt til debatten.

Hvilken tilknytning har du til landbruget/fødevarer industrien ?

Kære Jan C Damgaard

Du har han også relevant viden på flere områder, hvor jeg mangler viden, men nogen gange virker du noget troldeagtig i det blinde forsvar for landbruget. Hvis man ser bort fra dette, bidrager du bestemt positivt til debatten.

Hvilken tilknytning har du til landbruget/fødevarer industrien?

Min tilknytning til landbruget/fødevarer industrien ligger mange år tilbage, hvor jeg arbejdede som herregårdsbisse og motorvejsbisse. Jeg har været på landbrugsskole, men mangler et halv års landbrugskoleophold for at få det grønne bevis. Jeg ved ikke engang om dette findes mere. Ud over dette har jeg undervist i gymnasieskolen, på universitet og arbejdet i den finansielle sektor i Danmark og udlandet.

  • 1
  • 1

På gymnasiet burde man have lært systematik og metodik i de naturvidenskabelige fag, ellers læres det hurtigt på første semester på DTU. De matematiske fag er generelt nogle gode værktøjer.
På KVL (nu KU-life) tilegnes de redskaber og viden om planter, plantevækst, kemi, biologi, zoologi, geologi, hydrologi, miljø mm.
Økonomi-forståelse, burde starte i folkeskolen.
Det grønne bevis er en driftlederuddannelse.
Hvis det har interesse:
https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsudda...

  • 1
  • 1

Jeg syntes det er lidt svært, at se logikken i hendes håndtering af ADI(Acceptable Daily Intake).

Der findes eller bør findes en vurdering af ADI mht. den umiddelbare dødelighed, fødselsdefekter, hjerneskade, intelligensdefekter hos børn og resistens etc. Dette findes ikke generelt.

Det største problem mht. artiklen, men også det sværeste, er at få en vurdering af cocktail defekter. Disse cocktail effekter findes og udgør et problem, jf. indlægssedlerne på de fleste lægemidler.

Der står I artiklen

Hence, dose addition of all pesticides was chosen as a simple first tier model in this project
…..
In total, 20 + 6+16 = 42 different pesticides were included in the 2014 exposure calculation for peppers

Hvis man tog hensyn til cocktail effekter for 2 eller 3 pesticider vil der være henholdsvis 861 og 11480 parametre at estimere. En helt umulig opgave. Derfor er det forståeligt, at man undlader at medtage cocktail effekter.

Som jeg forstår ADI, ligger der i princippet en dosis respons model bag fastlæggelsen ADI. Dette kan udnyttes til at finde den samlede ADI for anvendelse af de to pesticider. I så fald kan den samlede ADI relateres til en dosisresponsmodel, men det er ikke det artiklen gør. Det anvender blot en indeksgymnastik, der ikke er risikorelateret, og som anvendes af bl.a. Danmark statistik.

Jeg ved godt, at hvis jeg brugte et halvt år eller mere på at studere ADI, kunne jeg være både mere skarp og konstruktiv i mine vurderinger, men der er andre opgave.

Samlet set mener jeg, at artiklen er opfundet til politisk landbrugsspin og at den vil blive brugt som sådan af landbrugstroldene inkl. Bæredygtig Landbrug. Jeg tvivler på, at forsker, der har en bred viden om pesticider, vil godtage denne.

Det eneste positive ved denne artikel er, at den naturligvis vil afføde en debat og blandt forskere og at man kommer videre herfra.

  • 2
  • 3

Cedergreen udtaler at en tidligere studerende har efterspurgt hendes kompetencer. Jeg kan ikke lade være med at få den tanke, at den tidligere studerende har efterspurgt hendes navn, titel og arbejdssted for at give artiklen lidt mere tyngde end den egentligt kan bære. Det er helt klassisk. En professor fra et universitetet borger noget mere for troværdigheden end en grøn forsker fra kemiindustrien.

  • 2
  • 1

Der findes eller bør findes en vurdering af ADI mht. den umiddelbare dødelighed, fødselsdefekter, hjerneskade, intelligensdefekter hos børn og resistens etc. Dette findes ikke generelt.

Jeg kommer med en lidt længere forklaring, Klaus. Bær over med mig.

Først hvordan man finder ADI:

Når man skal finde en referencedosis (her kalder vi den ADI) gør myndighederne som udgangspunkt det at de identificerer dosis hvor forsøgsdyr udviser hhv ikke udviser utilsigtede effekter. Det kan være hvad som helst og har ikke noget med død at gøre (skønt det naturligvis også er en utilsigtet effekt). Det kan være udvikling af cancer, fødselsdefekter, sygdomme, vægttab, adfærdsændringer, you name it. Hvis det er et middel, der skal ændre en værdi i kroppen, accepteres kun denne ændring (og afledte), alle andre betragtes som utilsigtede. Da sprøjtemidler jo ikke er medicin, så er alle ændringer utilsigtede. Man finder den højeste dosis som ikke statistisk significant viser forhøjet risiko for noget som helst i dyrene. Den kaldes NOAEL. Kan man ikke identificere en sådan finder man den laveste dosis der faktisk giver problemer (LOAEL); men det er sidste udvej.

Referencedosis (NOAEL eller LOAEL/en_faktor_som_afhænger_af_kategori_typisk_omkring_10) skal herefter divideres med 10 et antal gange. En gang fordi det er mennesker, ikke dyr. En gang mere fordi individer er forskellige. Typisk en gang mere hvis stofferne har givet alvorlige bivirkninger ved højere dosis eller der er begrundet mistanke om det. Det vil der normalt være med giftstoffer. Dertil kommer så en faktor som ganges på afhængig af stoffets kategori og anvendelse. Hvis det er medicin er der eksempelvis forskelle på medicin til børn, til raske, til terminalt syge osv. Jeg har ikke erfaring med kategorierne til sprøjtemidler.

ADI er således typisk noget under en promille af den højeste dosis man har givet til dyr uden at det medførte nogen som helst ændringer på dyrene. Eller en titusindel af en dosis, som har givet problemer af en vilkårlig art. Hvis mindst et dyr har oplevet en alvorlig bivirkning eller der statistisk påvises en vilkårlig bivirkning går man normalt ned i dosis og tester videre.

Den fundne ADI justeres naturligvis løbende af myndighederne hvis det viser sig at tallet er for højt, fx hvis der indrapporteres bivirkninger på mennesker eller dyr.

Studiets beregninger omkring cocktaileffekt:

De har kigget på hvor meget man får af hvert af de 47 stoffer. For hvert har man udregnet hvor tæt man er på dette stofs ADI. Det har givet 47 brøker. Dem har man så lagt sammen. Der er ikke taget gennemsnit; man har adderet alle brøkerne til et tal. Det vil sige man har valgt den konservative tilgang at sige: Vi har fundet 3/100 ADI Glyphosat og 4/100 ADI dit_og_dat, osv og betragtet det som om alle stofferne samarbejdede om en og samme giftighed (selvom dette naturligvis ikke er tilfældet). Det er den værst tænkelige cocktaileffekt, at alle stofferne bidrager til samme problem man har valgt at arbejde med.

Da man når frem til et gennemsnitstal på ca 1/6 ADI, så betyder det, at hvert stof i gennemsnit er indtaget i en dosis på ca tre promille af ADI. ADI er (som beskrevet ovenfor) under en promille af en dosis som ikke giver problemer hos forsøgsdyr. I gennemsnit spiser vi altså sprøjtemiddelrester i en dosis, som ligger mindst 300 gange under de doser myndighederne tillader og de tilladte doser er tusindvis af gange under de doser som giver sideeffekter.

Til sammenligning ligger jeg ca. en faktor 50-100 over ADI for koffein på daglig basis :o)

Forskere med bred viden om cocktaileffekter og deres reaktion:

Så vidt jeg kan se er Cedergren en af landets mest ansete forskere indenfor cocktaileffekter af sprøjtemidler, faktisk. Jeg har ikke set reaktioner fra andre forskere indenfor feltet, der har anmærkninger til studiet. Endvidere er studiets tal fint på linie med tilsvarende tal fra de danske myndigheder. Jeg kan efter fornyet gennemlæsning af studiet ikke finde noget at udsætte på det. Da studiet ikke er eksperimentelt; men er en samling af data fra andre studier, der er viderebehandlet, så er der ikke risiko for fiflererier med forsøg. Hvis der er problemer med beregninger eller datagrundlag vil de komme frem når andre studier foretager tilsvarende analyser, hvilket normalt gør det håbløst at fifle her, så jeg tror med stor sandsynlighed at studiet fint holder vand.

Spin eller ej:

Jeg aner det ikke. Selv om studiet er publiceret har jeg ikke set de kampagner du frygter; men jeg har ikke ledt og er ikke velorienteret på landbrugsfronten :o) Hvorom alting er, så sy's jeg studiet er godt nyt for os forbrugere - det er rart at vide at det ikke er en giftsuppe man lever af...

  • 4
  • 1

Jeg kan ikke lade være med at få den tanke, at den tidligere studerende har efterspurgt hendes navn, titel og arbejdssted for at give artiklen lidt mere tyngde end den egentligt kan bære. Det er helt klassisk. En professor fra et universitetet borger noget mere for troværdigheden

Det er overvejende sandsynligt at Larsson et al gerne har villet have hendes navn på som medforfatter (selvom hun sikkert ikke har skrevet mange % af selve teksten; men primært vejledt) for at forlene sine artikel med lidt autoritetsglans. Det sker uafbrudt at vejledere mv skrives på som medforfattere uden egentlig at skrive meget; men mest deltager i en rådgivende funktion, fordi de har en interesse i at udgive flest mulig artikler i ansete tidsskrifter. Det er hverken odiøst eller dubiøst; men klassisk som du skriver.

Til gengæld er det ikke normalt, at en professor på et anset institut lægger navn til et papir de ikke kan stå inde for - og endnu mindre normalt at de efterfølgende lader sig interview'e om indholdet og står på mål for det. Hvorfor tror du at hendes navn skulle løfte artiklen over hvad den kan bære - kan du se noget galt med artiklen?

  • 4
  • 2

Det er en gang pseudo-videnskab, som bare udstiller alle dem som forsøger at forsvare det som inkompetente.

Udover det fundamentale problem at biokemien slet ikke indrages, er der også det store problem, at konklusionen er designet. Skal man fortsætte "ræsonnementet", kunne vi jo også frikende luftforurening som sundhedsskadelig. Vi kan bare sammenligne det med rygning, som er en langt mere alvorlig faktor rent statistisk. I sammenligning drukner luftforureningen. Det holder jo ikke. Det er misbrug af statistiske metoder


Undskyld, men det er jo noget pladder du skriver. Der findes masser af veldokumenterede undersøgelser som viser at partikler fra fx brændeovne, diesel-os, etc er sundhedsskadelige. Ligesom der ikke er nogen tvivl om at DDT, Methyl Partione, etc. er særdelse skadelige for enten hele økosystemer eller for de stakler der skal anvende det, og derfor skal de selvfølgelig ikke bruges (selvom organophosphater faktisk hurtigt nedbrydes og ikke er kræftfremkaldende).
Men at nogen ikke skal bruges, betyder jo ikke at alle ikke skal bruges.
Hvad angår GMO så spiser du formentlig masser af "GMO" hver dag. Før i tiden pånåede man de ønskede resultater ved bestråling (det bruger man stadig) og vilde krydsninger. Her er der slet ingen kontrol. Jeg kunne krydse to æble-sorter imorgen og sælge dem, med den risiko at resultatet ville være ekstremt sundhedsskadeligt (det er faktisk sket med celleri). Det er derfor hysterisk at afskrive GMO. Vi har spist GMO i masser af år og der er ikke påvist nogen helbredseffekter.
Og hvis man tager et stof som glyphosat. Det har været brugt i over 40 år, uden der er påvist nogen som helst korrelation mellem stoffet og kræft. Ikke engang hos landmænd der håndterer store mængder af det.
Jeg syntes det er fint der er en intensiv regulering på området, og at der hele tiden holdes øje med det. Men vi behøver ikke totalt at afskrive moderne teknologi i vores fødevare fremstilling.
Derfor er da fint med en undersøgelse der sætter tingene i relief. Hvis du vil gøre noget godt for klodens efterkommere, er økologi måske ikke der resourcerne skal bruges først, men på andre mere vigtige ting.
PS: Er du også imod fx Golden rice, der redder millioner mod blindhed hvert år? Eller er det ligegyldigt?
PS PS: Alle frugter du spiser uden kerner, også økplogiske, er genmodificerede i det man har givet dem et ulig antal cromosomer. Så kan de ikke længere formere sig.

  • 3
  • 2

Prøv at gå en tur ind på deres wikiside og læs om negle af de svinestreger de har begået


@Claus,
enig, jeg har set utallige eksempler på Monsantos "svinestreger", normal sker det ved youtube-indlæg.
Monsanto har ikke begået svinestreger.
De har bla. sagsøgt nogle avlere, der har brudt den overenskomst, de skal skive under på fpor at bruge deres GMO-produkter.
Jamen det er firmaet da nødt til, for loven i USA siger, at man ikke må bruge GMO-produkter som såsæd. Derfor skal kunderne skrive under på en kontrakt, hvor der står, at man ikke må sælge avlen til såsæd eller bruge den selv.
Det skyldes frygten for at GM-produkternes DNA skal migrere i jorden.
Det har flere avlere med fortsæt overtrådt. Hvis ikke Monsanto reagerer med sagsanlæg, vil firmaet blive pålagt bødekrav i milliardklassen.
Det er den enkle sandhed om Monsantos "svinestreger".

  • 3
  • 4

Hvad angår GMO så spiser du formentlig masser af "GMO" hver dag. Før i tiden pånåede man de ønskede resultater ved bestråling (det bruger man stadig) og vilde krydsninger.


@lars,
en fint indlæg som jeg er enig med langt hen ad vejen.
Risø benyttede bestråling via et "gammafelt" i 50-erne og fik en ny bygsort anerkendt.
Pallasbyg hed den.
Eller benyttes bestråling ikke i forædlingen, der sker overvejende ved krydsninger af sorter, hvorefter man så sorterer ud i måske hundred tusinder af enkeltplanter.
Herefter sker der en udvælgelse af enkeltplanter og opformering.
Det varer ca. 12-16 år fra krydsning til en ny sort er klar til forsøgsmæssig afprøvning.
Forædling via GM-teknikken går langt hurtigere, men der benyttes ikke stråling.

  • 5
  • 3

Monsanto har ikke begået svinestreger.

Anniston?

Sauget?

Hele PCB-halløjet kan umuligt være gået nogens næse forbi. De er enten dømt for eller har ingået forlig i snesevis af sager om bevidste udledninger af store mængder giftstoffer rundt omkring i verden. Historier, der har også været offentliggjort i alle mulige andre medier end tvivlsomme Youtube vlogs.

Det er den enkle sandhed om Monsantos "svinestreger".

Du har naturligvis ret til at have din egen holdning til firmaets etik. Men du kan ikke have dine egne fakta; dem må du dele med os andre - herunder firmaets dokumenterede historie.

  • 2
  • 3

Jeg finder det problematisk, at konventionelle marker i Danmark typisk sprøjtes mod ukrudt 2.4 gange i hver vækstsæson + mod svampe 4-6 gang + mod insekter 2-4 gange

Hver gang sprøjtes HELE marken med den pågældende afgrøde. Selv om koncentrationen af aktivstof i Danmark ofte er meget lav, bliver det alligevel til en hel del, da det er så store arealer, der behandles.

Med moderne teknologi er det muligt at finde den del af marken, hvor et problem er under opsejling uanset om det er insekter, svampe eller ukrudt - dermed fjernes problemet inden det opskaleres, og der bruges dermed mindst mulig kemi OG dieselolie til traktor m.m.

Mon begrebet "grøn produktion" stadig eksisterer? I dét koncept var det ikke "ulovligt" at bruge kemi, men det skulle begrænses til et absolut minimum - ikke blot i koncentration men også i samlet mængde over hele vækstsæsonen.

Desværre ser jeg også undertiden brud på "god sprøjtepraksis" : Der må ikke sprøjtes, hvis:

udendørstemperaturen ligger uden for et aktuelt interval afhængigt af aktivstof og afgrøde

luftfugtigheden ligger uden for et aktuelt interval afhængigt af aktivstof og afgrøde

vindhastigheden generelt eller i stød ligger, eller er i fare for at ligge, uden for et aktuelt interval afhængigt af aktivstof og afgrøde

Med større omhu ang. ovenstående, ville der være mindre risiko for afdrift af kemi og dermed mindre risiko for kemi på økologiske afgrøder, naturområder m.m.

De allerbedste hilsener

  • 4
  • 1

Anniston?
Sauget?
Hele PCB-halløjet kan umuligt være gået nogens næse forbi. De er enten dømt for eller har ingået forlig i snesevis af sager om bevidste udledninger af store mængder giftstoffer rundt omkring i verden. Historier, der har også været offentliggjort i alle mulige andre medier end tvivlsomme Youtube vlogs

Det er fint nok, at du beriger debatten med 2 navne.
Jeg kommenterer på de nyere historier om GMO-produkterne, som der findes et hav af på Youtubeindslag, som jeg hentydede til, incl. de retssager, der har været vedrørende kontraktbrug.
Du bevæger dig i området omkring . verdenskrig, og deres andel i Agent orange, som Monsanto jo ikke sprøjtede ud, men sammensatte efter kundens ønske.
Kom gerne med nogle indenfor vor tidsregning.
Monsanto er kun en lille del af et større netværk, som Bjarke nævnte, så er de ved at fusionere med BASF, en sag som vor egen EU-kommisionær skal kigge på.

  • 2
  • 6

Hver gang sprøjtes HELE marken med den pågældende afgrøde. Selv om koncentrationen af aktivstof i Danmark ofte er meget lav, bliver det alligevel til en hel del, da det er så store arealer, der behandles.
Med moderne teknologi er det muligt at finde den del af marken, hvor et problem er under opsejling uanset om det er insekter, svampe eller ukrudt - dermed fjernes problemet inden det opskaleres, og der bruges dermed mindst mulig kemi OG dieselolie til traktor m.m.


@Anna,
godt indlæg, du har ret i mange ting.
Man arbejder skam intens med problemet, den næste generation sprøjte vil blive styret således, at der kun sprøjtes på de ukrudtsplanter der forekommer. Det sker elektronisk.
Gødskning vil foregå efter samme mønster, maskinen fodres nemlig med billeder af afgrøden, ukrudtsarter etc., mens maskinen passerer henover marken.
Der udføres et meget stort antal forsøg i traditionel landbrug med målinger og analyser af afgrøden. Også selv om forskere har fundet, at gifteffekten er så lille som eksemplet med et glas rødvin hvert 7. år.
Hvis man havde anvendt kaffe, så ville det nok have været hvert 25 år?
Hvis man ikke sprøjter, så reagerer planterne ved selv at producere giftstoffer for at beskytte sig.
Disse planteproducerede gifte er langt stærkere end de, der optræder i ufattelig små mængder
i produkterne.
Men der arbejdes meget med de tanker, du nævnte ovenfor.

  • 2
  • 6

Jeg kommenterer på de nyere historier om GMO-produkterne, som der findes et hav af på Youtubeindslag, som jeg hentydede til, incl. de retssager, der har været vedrørende kontraktbrug.

Du må gerne forsøge at bagatellisere deres svinestreger; eller beklage/muntre dig over at jeg ikke uddyber hændelserne i i Anniston og Sauget (som du forhåbentlig er klar over hvad drejer sig om). Men du kan ikke slippe afsted med at hævde at det kun er GMO vi taler om. Du kommenterede på mit indlæg. Jeg har ikke med et ord nævnt genmodificering eller deres fremfærd i retssalene, så når du kommenterer på min påstand om at Monsanto er en bølle-biks, så kan du ikke begrænse det til GMO eller kontrakter eller Agent Orange eller andet som jeg ikke taler om. Du kan ikke jo omdefinere scope for mine udtalelser der ligger flere indlæg tilbage som det passer dig - og da slet ikke når det er i modstrid med det jeg uddyber i det næste indlæg, som er det du svarer på nu.

Hvis du tror/troede at jeg refererede til noget bestemt i mit første indlæg og kommenterede det i den ånd i dit første "Næh, Monsanto er ikke bøller", så har du vel forstået (inden denne anden benægtelse), at det var en overfortolkning. Hvorfor sp fremture i det spor?

Det er frugtesløst at forsvare dem for deres historiske såvel som nylige forurening med at "det er fair at være hård i retssalen" eller at "det er længe siden" eller "GMO er fint nok" eller "nu er de snart en anden biks, så pyt". Det er altsammen komplet uden relevans for om de gennem tiderne har begået svinestreger, hvilket var hvad jeg skrev. Har du overhoved læst om PCB? Er du klar over at Sauget oprindelig hed Monsanto og blev etableret som en by af selve selskabet fordi bystyret (i.e. firmaet selv) så kunne tillade et helt absurd svineri? De har simpelt hen sprængt skalaen for forurening, nærmest kun overgået af Bhopal-skandalen.

Kom gerne med nogle indenfor vor tidsregning.

Bort set fra at den spydighed er lidt malplaceret, når du svarer på et indlæg, som netop har deres historiske forureninger som emne (og PCB var i slut-70'erne), så, ja, de var også miljøsvin omkring verdenskrigene; men det stoppede ikke der. De har gamle, ældre, nyere og verserende forureningssager i alle mulige lande. De har en forretningsmoral, hvis barre ligger langt under gennemsnittet. Basta. Eksemplerne er legio, skønt affæren med PCB (som ganske vist er over 30 år gammel) er værst. Jeg vil ikke liste flere eller nyere eksempler på deres historie, når du alligevel bare kommenterer på noget andet eller disker op med en bortforklaring. Læs selv. Eller lad være. Hold mig udenfor - jeg begriber ikke din interesse i at hvidvaske det foretagende men det bliver sidste omgang fra min side.

  • 3
  • 2

Bort set fra at den spydighed er lidt malplaceret, når du svarer på et indlæg, som netop har deres historiske forureninger som emne (og PCB var i slut-70'erne), så, ja, de var også miljøsvin omkring verdenskrigene; men det stoppede ikke der. De har gamle, ældre, nyere og verserende forureningssager i alle mulige lande.


Hmh. Analogien til software må være, hvis et firma opsluger alle konkurrenter så må de finde sig i at blive slået i hartkorn med fortidens synder i al evighed, amen.
Ellers må der da lidt mere substans i hvad og hvornår. f.eks. 1901? LED?

  • 1
  • 4

Hvis du tror/troede at jeg refererede til noget bestemt i mit første indlæg og kommenterede det i den ånd i dit første "Næh, Monsanto er ikke bøller", så har du vel forstået (inden denne anden benægtelse), at det var en overfortolkning. Hvorfor sp fremture i det spor?

@Claus,
ganske simpelt fordi du kommer med et postulat om den "onde Monsanto".
Det har jeg afvist hvis der tales om GMO, som fylder en del på Youtube fra retssagerne mod kontraktbryderne.
Det er ikke Monsanto man skal klandre pga. Agent orange, det var ikke dem, der ville have Junglen afløvet, for resten med et middel, der ikke har været anvendt i Danmark, som flere debattører prøver at pådutte Monsanto.
Monsanto har leveret mange gode produktet til landbruget, hvis ikke de var gode, så vil landbruget bare lade være med at købe dem . Det er ikke ondskab, det er god forretningsskik.
Du har nævnt et par lokaliteten, men intet om hvad det gik ud på, derfor efterlyste jeg det, til stor irritation forstår jeg.
Jeg fremturer ikke, men mener det er op til den, der fremkommer med beskyldninger, at dokumentere dem. Det har du ikke gjort.
Hvis et forma laver svinestreger, så har vi da domstolene, til at klare disse sager.
Hidtil har Monsanto klaret sig nogenlunde så vidt jeg ved.
Monsanto er faktisk en megen beskeden spiller indenfor dansk landbrug. Alligevel hidser mange sig meget op når de hører ordet. Når så mange er er rasende over brugen af glyphosat, er det min opfattelse, at det er "monstret" Monsanto, man vil have ned med nakken.
Så det må være op til dig at dokumentere dit noget grove sprogbrug overfor et seriøst firma, der har udviklet mange fremragende produkter. Men helst fra den lidt nyere tid.

  • 1
  • 6

Hvis man ikke sprøjter, så reagerer planterne ved selv at producere giftstoffer for at beskytte sig.
Disse planteproducerede gifte er langt stærkere end de, der optræder i ufattelig små mængder
i produkterne.

Ovenstående minder stærkt om en lignende tidligere fremsat påstand der ikke fulgtes af nogen form for dokumentation.
Var det muligt denne gang at få oplyst hvor det er muligt at finde behørig dokumentation?
På forhånd tak.

  • 4
  • 1

Tak for jeres kommentarer. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at der er foretaget en rettelse, se nederst i artiklen. Første beregning af sprøjtemidler vs. rødvin viste sig at indeholde en fejl, så forskerne retter nu til, at sprøjtemidlerne svarer til et glas rødvin hver tredje måned og ikke hvert syvende år. Vh. Mie, ing.dk

  • 3
  • 0

Der er mere i spørgsmålet om pesticider end, hvad der fremgår af Nina Cedergreens spin:

Se Monster-ukrudtet kommer

Ved brug af herbicider i planteproduktionen vil man fra dag ét starte dannelse af pesticid resistente planter. Der er konstateret næsten 450 unikke tilfælde af resistens i hele verden. Udviklingen af resistens startede først i 1975 nogenlunde samtidig med introduktionen af Glyphosat(Round Up). I USA er der konstateret ca. 160 tilfælde, i Canada ca. 60 tilfælde og i Danmark 9 tilfælde. Se Weed Science.

Problemet med resistens er så stort, at det på et tidspunkt kan true landbrugsproduktionen. Som det mest ekstreme eksempel på resistente ukrudt omtales Gigant Ragweed.

  • 1
  • 2