Dansk studie: Få dråber rødvin er mere giftigt for kroppen end sprøjterester
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk studie: Få dråber rødvin er mere giftigt for kroppen end sprøjterester

Illustration: PH.OK/Bigstock

Rettelse d. 18. januar 2018: Vi har rettet artiklen med nye beregninger. Se forklaring fra artiklens forfattere i bunden.

Kan man regne med Fødevarestyrelsens stikprøvekontroller, når det drejer sig om mængden af sprøjtegiftrester i danskernes kost?

Ja, mener professor fra Københavns Universitet (KU) Nina Cedergreen, som sammen med forskere fra sprøjtemiddelgiganten Bayer har vurderet cocktail-effekter af pesticider i fødevarer.

Konklusion: Vi tager ikke mere skade af sprøjtemidler i vores kost, end vi gør ved at drikke et glas rødvin hver tredje måned, understreger gruppens studie, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Food and Chemical Toxicology.

»Det nye i dette studie er, at vi også har de helt små doser sprøjtemiddelrester med, som stikprøvekontrollerne ikke kan få med, hvilket de derfor bliver kritiseret for. Det ser dog ikke ud til, at disse små doser har nogen betydning for den samlede risiko,« siger Nina Cedergreen, professor i miljøkemi med speciale i cocktail- og synergieffekter.

Sammenligning af sprøjtemiddelresters HI i forhold til andre typer gift for kroppen. Illustration: Martin Larsson, et.al.

Danskernes kost som udgangspunkt

Studiet har undersøgt 198 sprøjtemidler, som er godkendt til produktion af fødevarer i EU. Desuden er der benyttet data fra 2700 danskeres kostvaner og viden om sprøjtemidlernes anvendelse, virkning og restmængder ved høst udtrukket af danske og europæiske databaser.

Læs også: USA’s miljøagentur: Glyphosat er uskadeligt for mennesker

Data om restmængder af pesticider i de enkelte fødevarer er lagt sammen, så det passer med danskernes typiske fødevareindtag og holdt op mod til ADI (Acceptabelt Dagligt Indtag). ADI er den grænse, det er blevet estimeret og besluttet, er den mængde, man kan indtage pr. dag uden unødig risiko.

Restmængderne relateret til ADI er derefter lagt sammen i det såkaldte Hazard Index (HI).

HI er, ifølge Nina Cedergreen, forskernes redskab til at måle den samlede giftighed af en kemisk cocktail i fødevarer, og værdien angiver, hvor stor en del af en ADI alle kemikalierne udgør sammenlagt.

Princippet kan sammenlignes med det, man i bruger til at beregne indtag af alkohol, hvor HI i dette tilfælde svarer til den samlede mængde af ’genstande,’ man har indtaget.

’Genstandene’ bliver så lagt sammen og skal helst lande på et tal under 1 for at anses for uskadeligt.

Læs også: Godartede bakterier kan gøre pesticider overflødige på marken

HI bruges til beregning af cocktaileffekter af flere typer kemikalier, hvor der er fastlagt et ADI. Nina Cedergreen understreger dog, at man i teorien kun bør lægge HI-scorer sammen, hvis stofferne har samme giftige virkemåde. At lægge HI-scores sammen for alle kemikalier, også med forskellig virkemåde, skulle give et konservativt mål for den samlede belastning.

Synergieffekter ikke medregnet

Undersøgelserne viser, at voksnes kost ender på et pesticid-HI-score på 0,16, mens børn fra 4-6 år lander på 0,44. Vegetarer scorer hhv. 0,22 for mænd og 0,26 for kvinder på grund af det større indtag af grøntsager.

»At børnene scorer så højt, hænger sammen med, at de spiser mere pr. kg kropsvægt end voksne. Men det er stadig lavt,« fastslår Nina Cedergreen.

Læs også: EU forlænger omstridt ukrudtsmiddel i fem år

At stikprøvekontrollerne hidtil ikke har taget små doser med er én ting, men hvad med gravide og dem, der arbejder i landbruget?

»Vi har kun set på kosten, så vi kan ikke svare på, om det ser anderledes ud for landmænd, der bruger sprøjtemidlerne,« siger Nina Cedergreen og fortsætter:

»Der skulle være taget højde for gravide i beregningen af ADI, da den er baseret på en rottes fulde livscyklus, inklusive de effekter man måtte kunne måle på deres afkom. Derefter sætter man den menneskelige grænse 100 gange lavere end, hvad man kan måle, at rotten og afkommet kan tåle. På den måde antager man, at man fanger eventuelt skadelige effekter i den beregning. En sådan antagelse kan man jo altid diskutere, men jeg har ikke set data for pesticider, der viser, at den ikke holder«

Hvad med de bivirkninger, som kunne tænkes at opstå, når sprøjtemidlerne bliver krydset?

»Her lægger vi giftighederne sammen. Synergier har vi ikke taget med. Men når vi ser på de koncentrationer, der er i fødevarer, har vi ingen data, der peger på, at der skulle opstå skadelige synergier. Og selv om den samlede giftighed bliver fordoblet, ligger vi stadig på et niveau under ADI,« siger Nina Cedergreen og understreger, at synergier er vigtigere at se på, når det handler om medicin.

Hvilke stoffer og koncentrationer der skal til at udløse synergi, er netop et emne, Nina Cedergreen selv er i gang med at studere.

Læs også: 87 gange har vandværker sendt for mange pesticider ud i danske haner

»Medicin indtager vi langt højere doser og går ofte lige til grænsen ift. skadelige bivirkninger. Hvis stoffer her forstærker hinanden, risikerer man at få en overdosis, og det kan være farligt. Men sprøjtemiddelrester? Nej, den største mængde gift, vi finder i frugt og grønt på det danske marked er sandsynligvis dem, som planterne selv producerer for at beskytte sig mod svampesygdomme og insekter,« siger hun og fortsætter:

»I studiet udregnede vi også den samlede giftighed af tre giftstoffer, som svampe selv producerer. Vi havde kun data fra hvede, rug, havre og majs, men den samlede giftighed for svampetoksiner i disse afgrøder var større end den samlede giftighed af pesticiderne i hele vores kost.«

Er du ikke bange for, at dit samarbejde med industrien svækker troværdigheden af studiet?

»Nej, for der er ingen penge involveret involveret her. Det er en af mine tidligere studerende fra KU, som nu er ansat hos Bayer Nordic, der er førsteforfatter til studiet. Han havde ikke skrevet videnskabelige artikler før og efterspurgte mine kompetencer inden for cocktaileffekter og risikovurderinger. Det er et helt transparent og peer-reviewed studie, hvor vi bruger eksisterende regnemetoder,« understreger Nina Cedergreen.

Forskningsartiklens forfattere er efter udgivelsen kommet med følgende rettelse:
*Vores artikel vedrørende risikoen ved det samlede indtag af pesticidrester i den danske befolkning er blevet læst af rigtig mange, hvilket selvfølgelig glæder os. Vi har fået mange spørgsmål og kommentarer. Det har især været sammenligningen med alkohol, der måske ikke overraskende har givet anledning til diskussion. I den forbindelse vil vi gerne understrege, at intentionen med sammenligningen alene var at sætte størrelsen på det Hazard Index, vi finder, i perspektiv til noget, der er tættere på folks hverdag.

Sammenligningen med alkohol og koffein har vi lavet ved at dividere et No Effect Level fra dyreforsøg med en sikkerhedsfaktor på 100 og dermed komme frem til en teoretisk ADI (acceptabelt dagligt indtag), helt parallelt med den metode, man bruger ved godkendelse af pesticider. En meget opmærksom læser har gjort os opmærksom på, at den udgangsværdi, vi har brugt for alkohol, allerede var lavet med en sikkerhedsfaktor på 20 inkluderet. Det betyder, at beregningen skal korrigeres, og det har vi notificeret til det videnskabelige tidskrift, og den rigtige værdi bliver, at det svarer til et glas vin hver 3. måned.

Vi beklager naturligvis, at beregningen ikke var præcis, men det ændrer ikke på konklusionerne.*

Ja, mener professor fra Københavns Universitet (KU) Nina Cedergreen, som sammen med forskere fra sprøjtemiddelgiganten Bayer har vurderet cocktail-effekter af pesticider i fødevarer.

Hvis jeg drikker et glas rødvin, så er det frivilligt.

Hvis der er rester af sprøjtemiddel i mad og drikke, så er det ufrivilligt, og noget jeg vil have mig frabedt, uanset giftighed eller mangel på samme!

  • 36
  • 11

Men hvor vil Nina Cedergreen hen?

At økologi bare er spild af ressourcer og forbrugernes penge?
Det kunne være interesant at vide om hun selv går udenom økologieske vare når hun handler ind.

Men når prøjtemiddelgiganten Bayer betaler for studiet, kan det jo ikke være helt uvildigt.

  • 38
  • 9