Dansk støtte til nye solceller lammet på ny
Solcelleudbygningen i Danmark er fortsat sat på standby. Nu viser det sig nemlig, at EU-Kommissionens godkendelse af støtteregler for solceller og vindmøller alligevel ikke er på plads.
Dermed kan loven, der skal udmønte støtten, heller ikke vedtages i indeværende år, og ingen vil byde på, hvornår det kan ske.
’Fejl og uklarheder i EU-Kommissionens afgørelse’ er den formelle forklaring, som klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen giver i en redegørelse til klima-, energi- og bygningsudvalget.
Udsættelsen betyder, at de nu tre udskudte puljer på hver 20 MW solceller vil blive afregnet til lavere 2015-satser, som er 1,02 kroner pr. kWh. 2014-satsen var 1,16 kroner pr. kWh.
Branche tages som gidsel
Næstformanden i brancheforeningen Dansk Solcelleforening, Søren Rise, kalder det uheldigt, at en hel branche atter bliver taget som gidsel i spilfægterier mellem den danske stat og EU-Kommissionen:
»Udsættelsen forsinker udbygningen med solceller endnu en gang. Værst er det for større solcelleprojekter, som skal have en lov på skrift for at tiltrække investorer. De projekter risikerer at dø, mens de venter, eller de risikerer, at støtten kommer endnu længere ned, hvis vi går ind i 2016,« siger han.
Søren Rise tilføjer, at ejere af eksisterende solcelleanlæg, tilmeldt før 2013, må vente på at få de sidste 70 øre pr. kWh, som skulle godkendes af EU. I dag får de 60 øre pr. kWh ved salg af overskydende strøm fra solceller, men de er berettiget til 1,30 kroner.
Ifølge ministerens brev er det forventningen, at kommissionens korrektioner vil være klar i begyndelsen af det nye år. Kontorchef Jane Glindvad Kristensen fra Energistyrelsen kan ikke komme med en mere præcis tidsangivelse:
»Vi venter på en tidsplan fra kommissionen om, hvornår den kan foretage korrektionen. Og vi håber, at det er en praktisk foranstaltning, men vi kan ikke vide det,« siger hun.
Forhandlingerne mellem EU-Kommissionen og den danske regering om de danske støtteregler har samtidig medført, at en ordning med støtte i 12 år på 60 øre pr. kWh til husstandsvindmøller ikke kan forlænges ud over de 12 år. Det fremgår af endnu en redegørelse til klima-, energi og bygningsudvalget.
Dette har ikke betydning for nye husstandsvindmøller, som kører under en anden ordning.
Nu er det over 2 år siden loven en godkendt i DK, og EU har endnu behandlet den færdig.
Hvorfor skal det tage så lang tid?
Hvorfor finder den danske regering sig den lange sagsbehandlingstid
Hvorfor har de EU politiker Danmark har i EU parlamentet ikke grebet ind for længst (over et år siden)
Nettoordningen skulle man have bevaret suppleret med mere kritisk gennemgang og certificering af solcelleanlæg. Skulle ordningen efter de tilretninger have overbegunstiget solcelleanlægsejere for meget, så kunne man helt enkelt have stillet på mange andre skruer, så staten kunne have fået de indtægter der skal til for at køre samfundet. Fx kunne kan indkalkulere solcelleanlæg i de offentlige ejendomsvurderinger som også fx brændeovne bliver eller indføre en afgift på brug af nettet som batteri.
Nu smadrede man solcellebranchen i Danmark og ødelagde en effektiv udligningsordning mellem de rige regioner og udkants Danmark.
For Danmark som helhed og især for miljøet har den ilde overlagte strategi medført et kolossalt tab af værdier.
Fossil lobbyen gik i selvsving over udsigten til større konkurrence gik beslutsomt igang med en velkoordineret massiv misinformationskampagne, der jo gik rent ind til kæben på Christiansborg.
Angrebet på PSO er orkestreret af den meget aktive fossil lobby i EU systemet, der fx indenfor en kort periode har haft held til at forhindre miljødeklarering af olie fra Tarsand, bindende emissionstal fra biler, sabotage af seriøs EU pres på IMO omkring bunkerolie osv. osv.
VE er simpelthen kommet for tæt på, så nu opfører Fossil lobbyen en dødedans vi andre tvinges med i fordi de har de største budgetter.
Kan solceller vel klare sig på almindelige markedsvilkår til 20 - 30 øre / kWh som har været markedsprisen i meget lang tid.
Sidst jeg regnede efter så kunne solceller snildt klare sig i konkurrencen. Markedsprisen for el uden afgifter er da utroligt ligegyldig, da det er markedsprisen for den el som hver eneste markedsaktør skal betale som skal være udgangspunktet.
Pt. kan en husejer med dagens lave renter ved egen indsats opsætte et solcelleanlæg, der over lånets løbetid rammer ca. 75 per kWh, så du kommer til at vente op til 10 år før husejere kan ramme de 20-30 øre du mener er markedsprisen for el.
For nye boliger eller ved tagudskiftning er det dog ikke utænkeligt at 20-30 øre per produceret kWh kan realiseres tidligere, da man jo kan bruge undertag med solceller som overtag, hvorved udgiften til materialer og oplægning af tag kan modregnes udgiften til solceller og montage af dem.
Desuden er solceller med solvarmekøling så småt på vej og vil yderligere kunne forbedre totaløkonomien.
Netto ordningen var ikke statsstøtte og var iøvrigt godkendt i hele EU, da mange lande har haft den. Det var og bliver rent Ebberød bank at afskaffe den.
Præcis
Og den er de nævnte 20 - 30 øre.
Nu vrøvler du da vist. Hvor kan du købe elektricitet til 20-30 øre. Jeg betaler da en pæn sjat mere.
Kan du ikke bare finde ud af hvorfor du ikke syntes at almindelige husejere ikke skal kunne spare elektricitet med solceller og samtidigt bidrage til at CO2 udledningerne reduceres.
Bilers afgiftsnedsættelser koster milliarder årligt og det samme kommer tab som følge af mere effektiv LED belysning til.
Hele pointen med at ændre ordningen var en forventning om et provenu tab til staten. Det tragikomiske i den sag var og er at der ikke var tale om et netto provenu tab, men derimod om et netto provenu plus i de første mange år og at man elegant kunne have sikret sig et samlet netto provenu plus permanent med blot lidt smartere omlægninger af beskatning.
Jens.
Det er muligt.
Jeg kan genkende beløbet fra markopstillede anlæg, så lad os tage udgangspunkt i denne pris.
Nettomåleordningen ville i dag indbringe ejeren omkring 140 øre / kWh ekskl. moms og ekskl. bidrag til elnettet.
Når prisen kun er 75 øre/kWh, så vil det jo være hul i hovedet at betale næsten det dobbelte.
El handles af markedsaktørerne til de nævnte 20 - 30 øre/kWh, hvorfor de 75 øre/kWh jo er en alt for høj en pris for os alle, at betale.
Længere synes jeg ikke den er.
Jeg tillader mig at spørge ???:
Hvordan går det med muligheden, uden alt muligt diller-daller, at tilslutte små helt private mikro-elpaneler til nettet, således som det nu er tilladt i Holland .”
(Op til 600 watt.),
Sagen ruller gennem EU og har sagsnummer:
P7_TA(2013)O374
Ud over Holland hvor tusindvis af disse småanlæg er opstillet har Schweitz som EØS-land også accepteret og ratificeret ordningen (endog op til 1200 watt).
Mit spørgsmål er: Hvor langt er Danmark kommet ???
I meget korte træk ligner det sagen, hvor vores småkonger DÆMKO måtte strække våben, da CE-ordningen blev vedtaget og Dæmko blev lukket og slukket.
Jeg kan tænke mig, at en eller anden del af det danske energi-samfund er hunderæd for, at vi gør, som det nu er tilladt i både Schweitz og i Holland
God artikel - Det lader dog til at de endelig har fået taget sig sammen og at der bliver lukket op for støttepuljen. Fandt bl.a. en ny artikel om dette på http://solcellespecialisten.dk/solceller-m... der kommer nærmere ind på økonomien, taget støttepuljen i betragtning. Bemærk også beregneren nederst hvor man selv kan "lege" med tallene. Vi går selv og overvejer at investere i et solcelleanlæg, nu hvor tilbagebetalingstiden kan blive lidt kortere med solcelleordningen.