Dansk stamcelle-forskning skal helbrede nedslidte knæ

Patienter med ubrugelige knæ efter slidgigt eller en håndboldkarriere vil om få år kunne behandles med nyt væv fremstillet af stamceller fra en bruskbiopsi - i stedet for at få udskiftet hele knæet.

Stamceller er allerede afprøvet som behandling af skadede knæ. Nu er en række danske forskere gået sammen om at udvikle en ny og forbedret metode, hvor stamcellerne ikke som nu sprøjtes direkte ind i knæet, men dyrkes til nyt væv i en slags støbeform bestående af polyester og bindevævsmolekyler. Det dannede bruskvæv kan så efterfølgende opereres ind i knæet, og efter et par måneder har bruskvævet helet skaden i knæet.

»Vi har store forhåbninger til det nye biomateriale. For det gør, at stamcellerne vokser mere optimalt end tidligere, og på den måde bliver det dannede bruskvæv endnu kraftigere end med eksisterende metoder,« siger overlæge Martin Lind, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, som deltager i projektet.

Stamceller til store patientgrupper

Samme princip skal anvendes til at hjælpe den store gruppe af midaldrende kvinder, der har en svag lukkemuskel i blæren og derfor ikke kan holde på vandet, eller som lider af nedsynkning af skeden.

Bag udviklingen står virksomhederne Coloplast og Interface Biotech, som sammen med forskere på fire danske universiteter og hospitaler, har fået en bevilling på 10 millioner kroner fra Højteknologifonden til projektet, hvis budget i alt er på 20 millioner kroner.

Projektet løber over fire år, og til den tid forventer forskningsdirektør i Coloplast, Peter Samulesen, at de første produkter er klar. På nuværende tidspunkt er metoderne blevet afprøvet på dyr.

Det er meget store patientgrupper, der kan få glæde af den nye behandlingsmetode. Således anslår gigtforeningen, at omkring 500.000 danskere lider af slidgigt i varierende omfang, og for mange af disse patienter er behandlingsmulighederne i dag at få indsat et nyt knæ.

Hvad angår inkontinens, så rammer det op imod en tredjedel af alle midaldrende kvinder, fortæller professor Gunnar Lose, Gynækologisk afdeling på Glostrup Hospital. Han er meget begejstret for udsigten til nye behandlingsmuligheder:

»Hvis man kan bruge patienternes eget væv i form af stamceller og derved reparere skaden, vil det efter min mening kunne revolutionere behandlingerne. De behandlingsmetoder, vi har til disse patientgrupper i dag, er langt fra ideelle,« siger Gunnar Lose.

Særligt de eksisterende behandlingsmuligheder af nedsynkning af skeden har ofte alvorlige og smertefulde bivirkninger, fortæller han.

Formen nedbrydes til mælkesyre

Dyrkningen af stamcellerne til nyt væv sker i forskellige støbeforme, alt efter hvilken behandling der er tale om, fortæller Peter Samuelsen. Til knæet dyrkes stamcellerne på en lille plade, der skal være porøs, så cellerne kan vokse ind i materialet.

Også det materiale, som formen fremstilles af, er ifølge Peter Samuelsen nyt. For udover polymerer har Coloplast, der står for den del af projektet, indbygget biologiske bindevævsmolekyler i materialet. Disse gør biomaterialet meget mere vævsvenlige, dvs. at de stimulerer cellevæksten, siger forskningsdirektør i Coloplast, Peter Samuelsen.

Biomaterialet, som Coloplast har taget patent på, er en polyester, mere præcist en såkaldt PLGA. Det er en co-polymer som er en kombination af polymælkesyre og polyglycolsyre.

Denne type forbindelse anvendes allerede i flere terapeutiske produkter, fordi det er biokompatibelt, det vil sige at det accepteres af kroppen. Dertil kommer, at det er bionedbrydeligt.

Ved operationen bliver formen implanteret sammen med det nydannede væv. Derfor er netop nedbrydningen af formen helt afgørende, uddyber han.

Nedbrydningsprodukterne er mælkesyre og CO2 - og det er normale affaldsprodukter i kroppen. Ved blandt andet at bruge molekyler af forskellige længder, kan formens levetid i kroppen reguleres.

Menneskeforsøg næste år

Mest fremskredent er projektdelen, der vedrører udvikling af bruskvæv, som forskerne allerede afprøvet i dyreforsøg. De forventer, at forsøg i mennesker bliver igangsat næste år. Udviklingen af muskelvæv til behandling af inkontinens har derimod lidt længere tidshorisont. Men dyreforsøgene er gået i gang, fortæller Gunnar Lose, der er involveret i denne del af projektet.

Ud over Glostrup Hospital og Aarhus Universitetshospital deltager også forskere fra Herlev Hospital, der har ekspertise inden for opdyrkning og identifikation af stamceller fra vævsbiopsier, og fra Farmaceutisk fakultet på Københavns Universitet. Sidstnævnte har ekspertise i udvikling af vævsvenlige biomaterialer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan gik det så med forsøgene? Der er nu gået 4 år og jeg er da meget interesseret i at vide, om projektet gik godt. Jeg har selv slidgigt i knæet. Siden har der ikke været nogen nyheder i medierne omkring indoperation af stamceller. Ifølge http://www.sundhed-online.dk/slidgigt-i-knae har 10 % af befolkningen over 55 år slidgigt i knæene. Tænk på, hvilken samfundsøkonomisk effekt det vil få, hvis stamceller kan få disse mennesker tilbage på arbejdsmarkedet! Især nu hvor i i fremtiden får brug for, at vi blivere længere på arbejdsmarkedet.

  • 0
  • 0

Min Hustru har været aktiv indtil fornylig men har dog haft slidgigt i sine knæ med smerter ,men i middel grad piller kunne tage toppen .. men efter et knæk fornylig på færgen har alt ændret sig hun kan næsten ikke gå for smerter.. vores datter fortæller om stamceller som bliver foretaget i Australien over 6 uger ..hvorfor er vi ikke nået længere herhjemme ? mange kunne blive på arbejdsmarkedet og have et godt liv.. foretages det overhovedet herhjemme ?? MVH

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten