Regeringen skulle gå i gang med at lave en erhvervsvenlig politik for droner frem for at vente på EU eller USA. Det er budskabet fra dronespecialisten Søren Rolin fra Niras, der som den første dansker har fået certifikat som UAS-instruktør (Unmanned Aircraft Systems)
Udmeldingen kommer i anledning af et oplæg fra fra EU-kommissionen om en politik for fjernstyrede luftfartøjssystemer - Remotely Piloted Aircraft Systems (RPAS).
»Trafikstyrelsen er bekymret for at bruge ressourcer på at lave regler, som skal laves om, når der kommer noget fra Europa. Regeringen vil gerne skubbe på Europa, men det er ikke en hindring for selv at gøre noget. Der sidder to dygtige ansatte i Trafikstyrelsen, som knokler med dronerne, men der sker ikke rigtig noget, når der ikke tildeles ressourcer,« siger Søren Rolin.
I USA har FAA (Federal Aviation Administration) indledt en høringsprocedure for at forberede nye regler, der vil lempe USA’s nuværende stramme bestemmelser om kommerciel brug af droner. Pakkeleveringfirmaer som Amazon, samt elselskaber, filmproduktion og landbrug er blandt de virksomheder, som har søgt om fritagelse for reglerne om droner. Men den afgørelse behøver vi ikke vente på i Danmark.
»Europæisk luftfartsvæsen læner sig gevaldigt op ad det amerikanske FAA (Federal Aviation Administration) og venter på, at FAA kommer med noget,« siger Søren Rolin, der også repræsenterer operatørerne i brancheforeningen "Unmanned Aerial Systems"s advisory board og er medlem af styregruppen UAS Denmark.
Søren Rolin glæder sig over, at en administrativ domstol har underkendt FAA i den første sag om en bøde for kommerciel brug af droner til en videooptagelse. Bøden var på 10.000 dollar.
Tre kategorier af droner herhjemme:
1A: Op til 1,500 kg
1B: Fra 1,5 til 7 kg
2: Fra 7-25 kg
»Det er bedre med et temporært nationalt regelsæt frem for at sætte det på pause. Luftfartøjer op til 150 kg er nationalt anliggende, og det bør vi benytte os af. Indtil de europæiske regler er klar, kunne man godt indføre nationale regler, som kunne være med til at skabe arbejdspladser,« siger Søren Rolin, der mener, at det ville være en fordel med danske regler, som EU kunne kalkere, mener han.
Diger ansøgning
Det kræver en dispensation fra Trafikstyrelsen for at kunne operere kommercielt med droner. Dispensationen gælder to år, og ansøgningen indeholder en driftshåndbog med oplysninger om bl.a. sikkerhed, risikoanalyser, forsikring, processer og procedurer.
»Det er et dræbende arbejde at lave, men det er en sund proces at tænke over, hvordan man gør. For mit vedkommende var det et digert værk på 450 sider, som skal nærlæses af Trafikstyrelsen,« siger han.
Forbudt at flyve langt
Ingeniørmæssigt ville Niras gerne op i højere vægtklasser over 1B til store opgaver, men det er ikke rentabelt:
»Vi kan ikke få lov at flyve langt væk,« siger Søren Rolin.
Der er nemlig to hovedbetingelser for flyvning med droner: operatøren skal bevare visuel kontakt og kunne overtage styringen manuelt. Det udelukker kategori 3 til længere distancer, som på flyversprog kaldes "beyond visual line of sight" eller blot BVLOS.
Ved scanning af kyststrækninger efter storme kan han blot flyve 250 meter hver vej, og så er der ikke økonomi i at lave 10 kilometer kyststrækning.
Søren Rolins andet eksempel er den årlige modellering af havbunden på Vestkysten. Det kunne gøres billigere, hurtigere og grundigere ved at benytte en drone til kortlægning af hele Vestkysten fra 100 meter inde i land til 300 meter ud.
Kort om regler for droneflyvning Maksimum flyvehøjde: 100 m
Minimum afstand til større offentlig vej: 150 m
Minimum afstand til bymæssig bebyggelse: 150 m
Minimum afstand til uheldssteder: 200 m
Minimum afstand til offentlig flyveplads: 5000 m
Minimum afstand til militær flyvestation: 8000 m
Fotografering af mennesker er forbudt over normalt utilgængelige steder samt områder, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft.
Kilde: Trafikstyrelsen
Marked indskrænkes til hobbyfolket
»Det er en trecifret milliardindustri i Europa, men ingen vil investere i droneindustrien, når man ikke kan få lov at teste, flyve og operere med dem, og vil ingen købe dem til kommercielt brug. Derimod sælges tusindvis til hobbybrug,« siger Søren Rolin.
Regeringen nedsatte sidste år en tværministeriel arbejdsgruppe, der afleverer en rapport i slutningen af året til transportminister Magnus Heunicke. Den skal afdække vækstmuligheder op mod hensyn til flyvesikkerhed, privatlivets fred og beskyttelse mod ulovlig brug.
EU-kommissionen ønsker samfundsdebat
Tiden er moden til at åbne et marked for civile droner på EU-plan, mener EU-kommissionen i sin meddelelse ”En ny æra for luftfarten – Luftfartsmarkedet åbnes for civil anvendelse af fjernstyrede luftfartøjssystemer på en sikker og holdbar måde”.
Et marked for civile droner udgør en reel mulighed for at skabe nye arbejdspladser og være en kilde til innovation og økonomisk vækst i de kommende år, fremgår det af et notat til Folketinget udarbejdet af Trafikstyrelsen om kommissionens oplæg. Samtidig skaber fremkomsten af civile droner nye udfordringer hvad angår sikkerhed, sikkerhedsbeskyttelse og beskyttelse af borgernes rettigheder, lyder det.
Den gradvise integration af civile droner i luftrummet skal påbegyndes i 2016 og skal ledsages af en passende offentlig debat om udviklingen af foranstaltninger, som tager hensyn til samfundsmæssige betænkeligheder om bl.a. smugling, terror og fotografering, forsikrer kommissionen såre forsigtigt.
Det europæiske luftfartssikkerhedsagenturs (EASA) kompetence er begrænset til civile droner, der vejer mere end 150 kg, hvilket kun få droner vejer, bemærker EU-kommissionen. Det er altså et forvarsel om, at EASA's beføjelser kunne udvides til mindre luftfartøjer.
Trafikstyrelsen lægger særlig vægt på, at forsvarets opgaver i luften tilgodeses, når de civile droner tillades.
