Dansk sol­teknologi mod nye verdensrekorder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Dansk sol­teknologi mod nye verdensrekorder

Danmark har i mange år huset verdensrekorden i kæmpestore solvarmeanlæg. Ifølge Solar Heat Worldwides opgørelse var anlægget i Dronninglund i 2014 indehaver af verdensrekorden, mens et endnu større er på vej i Vojens.

Læs også: Her er verdens største varmelager og solfanger

Men samtidig med at der sættes nye størrelsesrekorder, er mængden af lidt mindre solfangeranlæg på fjernvarmeværkerne vokset markant. Hvor der i 2009 var installeret under 100.000 m2 store solfangere, er der i oktober 2015 installeret over 750.000 m2 og planer om yderligere over 500.000 m2.

Læs også: Markant sporskifte: Fjernvarmeværker går fra naturgas til sol

Selv om den kraftige udbredelse af solvarmen kan forklares med politik og gunstige rammebetingelser, så vurderer fagfolk, at det også har spillet en central rolle, at teknologien har undergået en markant produktudvikling, og at den efterhånden er blevet en velkendt vare på hylderne i fjernvarmekredse.

Det mener en af rådgiver-veteranerne inden for store solvarme­anlæg, afdelingsleder Per Alex Sørensen, Planenergi:

»Solvarmens succes i de seneste år skyldes også, at der i dag er stor tillid til teknologien. De ældste danske anlæg er over 25 år og fungerer stadig, ligesom der en flittig erfaringsudveksling gennem Dansk Fjernvarmes gruppe for solvarme, hvor der åbent udveksles resultater og erfaringer mellem værkerne,« siger han.

Langt bedre business case

Samtidig er der som nævnt foregået en kraftig produktudvikling og automatisering af produktionen af paneler hos virksomheden Arcon-Sunmark i Skørping.

Virksomheden – som er en fusion af to forskellige producenter, Arcon og Sunmark – har installeret mere end 80 pct. af de største anlæg i Europa og er dermed den største leverandør af storskala-solvarme til fjernvarmeværker.

Læs også: Sol vil udkonkurrere naturgas til fjernvarme

Ifølge adm. direktør Søren Elisiussen har disse initiativer givet pote:

»Vi har inden for de seneste tre-fire år taget et stort skridt op ad teknologimodningsstigen og har faktisk fået forbedret den samlede business case med mere end 50 pct. for sådan et anlæg over de seneste fem år. Det er hovedårsagen til, at vi nu kan konkurrere med de andre fjernvarmeteknologier, og at vi ser en voldsom efterspørgsel,« vurderer han.

22 pct. højere ydeevne

Ifølge Søren Elisiussen er den mest synlige forandring ved solfangerne, at man i dag monterer solfangerpanelerne på nedbankede stålprofiler i stedet for på støbte betonklodser. Det reducerer vedligeholdelsesomkostningerne og gør montagen hurtigere og stort set uafhængig af vejrliget.

Mere usynligt er det, at man har elimineret kuldebroer samt udskiftet absorber-materialet, som er en slags coating på aluminiumspanelerne, med en mere effektiv af slagsen. Endvidere har man udskiftet dækglasset til en anden type.

»Samlet set har vi således forbedret panelets ydelse med 22 pct. over de seneste ti år,« pointerer Søren Elisiussen.

Endelig har virksomheden, som ejes af VKR Holding, automatiseret kritiske arbejdsoperationer som svejsninger og lodninger, der nu klares af robotter, ligesom man har indkøbt en lang række specialfremstillede maskiner til processen.

Absorberen i hvert panel består af 18 tværgående aluminiumsbånd, fremstillet af en kinesisk kvalitetsleverandør. Panelerne påføres færdigkøbte strips med absorbermaterialet på. Herefter svejses kobberrør bag på hvert bånd, og de forbindes i hver sin ende af panelet: én side til koldt vand og én side til opvarmet.

»Vi har udvidet vores produk­tionskapacitet med 400 pct, over de seneste tre-fire år, så vi i dag kan klare den store og voksende efterspørgsel,« siger Søren Elisiussen.

Parallelt med denne proces har virksomheden opbygget en afdeling med ingeniører og maskinmestre, der kan totaldesigne et solvarme­anlæg til det pågældende fjernvarme­værk, hvis kunden skulle ønske dette. Det kan handle om rørdimensioner og -design, om lagerkapacitet og om at få fastlagt den rette hældning på panelerne, alt efter hvordan forbruget ligger.

Dækker en femtedel af forbruget

Ifølge seniorkonsulent Flemming Ulbjerg fra Rambøll i Odense, som har været rådgiver på flere af de store solvarmeanlæg, ligger produktionen for et moderne solvarmeanlæg i Danmark på 500 kWh varme pr. kvadratmeter solfanger.

»Man designer typisk et solvarme­anlæg til at kunne producere 20 pct. af fjernvarmeforbruget på årsbasis og i praksis klare varmeforsyningen i store dele af sommeren, hvor det naturgasfyrede kraftvarmeanlæg kan slukkes, og man kan klare sig med en spidslastkedler som reserve,« siger han.

Flemming Ulbjerg tilføjer, at en 20 procents dækning kræver et vist korttidslager. Hvis man vil dække en større del af varmebehovet, skal man etablere et stort sæsonvarmelager, som det for eksempel er sket i Gram og i Vojens.

Læs også: Verdens største damvarmelager indviet i Vojens

I Vojens kan solvarmen via lageret komme op og dække 45-50 pct. af varmebehovet.

Potentiale i varmelagre

Selv om der ved udgangen af 2015 vil være installeret godt 915.000 m2 solfangerareal, så vil solvarmeanlæggene blot kunne dække knap 8 pct. af fjernvarmeproduktio­nen på de decentrale værker eller cirka 1 pct. af den samlede fjernvarmeproduktion.

Ifølge Dansk Fjernvarme har de nye sæsonlagre, som netop er taget i brug, dog potentiale til at øge solvarmens andel af fjernvarmen ganske betragteligt.

Læs også: Fjernvarmeselskaber ser på store varmelagre

»Med sæsonlagre rykker solvarme­teknologien op i en ny liga, hvor de vil kunne yde et helt anderledes stort bidrag til opvarmningen i fjernvarmesystemerne,« oplyser teknisk konsulent Rasmus Bundegaard Eriksen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dette lyder så lovende, at det næpper flyver under Venstres radar. Dermed ser vi det nok snart, komme trillende ind på det store slagteri for samfundsgavnlig og klimavenlig aktivitet.

  • 4
  • 5

...ligger produktionen for et moderne solvarmeanlæg i Danmark på 500 kWh varme pr. kvadratmeter solfanger

  • og er det så pr. time, dag, uge, måned eller år (eller i panelets levetid!)??
  • 4
  • 1

@Flemming
Hvordan måles/beregnes disse 500kWh/år?
Egentlig tænker jeg at det er lavt, for et 1kWpeak solcellepanel kan levere 900kWh/år, og 1m2 solfanger må have en peakværdi tæt på1kW.

  • 1
  • 2

Hvordan måles/beregnes disse 500kWh/år?
Egentlig tænker jeg at det er lavt, for et 1kWpeak solcellepanel kan levere 900kWh/år, og 1m2 solfanger må have en peakværdi tæt på1kW.

Hej Svend og Hans Henrik.

Solens maximale indstråling, vinkelret på et plan er lige under 1 kW/m2.
Afhængig af panelets effektivitet og de temperature det køres ved, så vil max. øjeblikseffekt være et sted mellem 0,6 0g 0,7 kW/m2.

De 500 kWh / m2 / år, er målt på fjernvarmesiden af veksleren, der er placeret på fjernvarmeværket.

  • 8
  • 0

Er der nogen målinger på, hvad det så bliver til hos forbrugeren på de aktuelle fjernvarmeværker?
Hvad koster anlægget pr. kvadratmeter typisk med opsætning indkøb af arealer, skat af samme og vedligeholdelse, pumper rør etc.?
Altså hvad er prisen pr. kWh hos forbrugeren?

Prisen an forbruger kan jo beregnes på utallige måder. Lad os starte fra den anden ende.

1 m2 solfanger koster omkring 1.500,- og yder som nævnt omkring 500 kWh/år.

De 1.500,- er inkl. areal, solfangeranlæg, rør, veksler, pumper, styring etc. og er indkoblet på et eksisterende varmeværk. Komplet klar til drift.
I mange tilfælde kan den eksisterende varmelager også udnyttes af solvarmeanlægget, hvorfor jeg ikke har medregnet et varmelager.
Finansieret over 25 år, så bliver prisen for de 500 kWh kr.85,50, eller 17 øre / kWh varme.
Om sommeren vil tabet I fjernvarmenettet være omkring 50%, forudsat 20% ledningstab på årsbasis.
Altså en varmepris an forbruger på 34 øre / kWh.

Hvis vi ser på et alternativ, hvor et solvarmeanlæg installers på hver bygning, vil et sådant anlæg koste mindst 5.000,- / m2 og ikke yde over 300 kWh/m2.
Under de samme forudsætninger, vil det lokale anlæg levere varme til en pris af 95 øre / kWh.
Altså næsten 3 gange så meget for den samme mængde varme, leveret på adressen.
Alle priser er ekskl. moms.

  • 7
  • 1

Der mangler anlæg på kortet i forhold til i dag, hvor mange ved jeg ikke.

Men jeg ved at der er anlæg både ved Lemvig og i Tim i Vestjylland.

Er det mon kun de største anlæg, der er med?

  • 2
  • 0

Hvis vi ser på et alternativ, hvor et solvarmeanlæg installers på hver bygning, vil et sådant anlæg koste mindst 5.000,- / m2 og ikke yde over 300 kWh/m2.
Under de samme forudsætninger, vil det lokale anlæg levere varme til en pris af 95 øre / kWh.

Jeg ved ikke, hvor du får dine tal fra, og du ønsker åbenbart heller ikke at oplyse det.

Jeg har netop købt et anlæg på 2.43 m² med 180 liters isoleret tank og termostatventil til 3.200,-
Eller ca. 1.300,-/m².

Rørtilslutning kan næppe bringe prisen op på mere end 1.500,-/m².

Hvis jeg fordobler ydelsen (udvider med et anlæg mere) er prisen langt under 1.500,-/m².

Kan du komme ind på, hvorfor du mener, at et privat anlæg kun skulle yde 60% af et anlæg, der er tilsluttet et centralt værk?
300 kWh lyder meget pessimistisk - jeg forventer da mere end det dobbelte; men jeg er nok heldigere på min bopæl end de fleste andre danskere.

  • 2
  • 5

Kan du komme ind på, hvorfor du mener, at et privat anlæg kun skulle yde 60% af et anlæg, der er tilsluttet et centralt værk?
300 kWh lyder meget pessimistisk - jeg forventer da mere end det dobbelte;

Preben.
Det er undersøgt ved flere lejligheder:
ydelse:
http://www.solvarmebeholderen.dk/Smaasolva...
http://www.google.co.uk/url?sa=t&rct=j&q=&...

Hvad angår pris, se for eksempel:
http://www.climacare.dk/da/pris-paa-solvar...

Bemærk at disse priser er for materialer alene. Dertil skal lægges montage etc.

Hvad angår priser og ydelser på store anlæg angår, så ligger der masser af dokumentation på de snart 100 store anlæg, som er bygget de seneste år I Danmark.

Søg for eksempel på: projektforslag solvarme

  • 6
  • 0

Nåh sådan.Afgiftsfifleri og skattesnyd?

Niels.
Næh.
Jeg har netop udeladt afgifter.
IKK

Det jeg mener er, at når eltransport afregnes proportionalt til forbrug uanset tidspunkt ,er det afgiftsfifleri.
Ledninger og transformatorer slides ikke i takt med forbrug.
PSO anser jeg som falskmønteri:Virker som en skat, men er lidt uden for folketingets indflydelse.
Det der solvarme er mest konkurrencedygtigt på grund af politisk uduelighed.
Elpriser bør variere med spotprisen og være synlige hele tiden.

  • 1
  • 8

Det er undersøgt ved flere lejligheder:
ydelse:

Tak for links og for at anskueliggøre din opfattelse, Flemming.

Med hensyn til ydelse, mener jeg, at de to undersøgelser er foretaget med en uhensigtsmæssig opstilling, idet man opvarmer vand med en elpatron - vand som der måske slet ikke er brug for - og på denne måde udhuler effektiviteten af anlægget.
Det er muligt at det er normal fremgangsmåde; men det er ikke rationelt.

Vandet opvarmes fx om natten med en elpatron, hvorefter tabene stiger og effektiviteten falder den efterfølgende dag, idet vandet allerede er varmt, når solen skinner.

Man bør opvarme vand med fx en gennemstrømningsvandvarmer efter behov, hvilket øger effektiviteten, så den bliver sammenlignelig med centrale anlæg.

Med hensyn til priserne er dit link lettere uoverskueligt og det fremgår ikke umiddelbart klart, hvad det er man betaler for.

  • 1
  • 4

Vandet opvarmes fx om natten med en elpatron, hvorefter tabene stiger og effektiviteten falder den efterfølgende dag, idet vandet allerede er varmt, når solen skinner.

Nope.
Elpatronen sidder OVER varmelegemet til solvarmeanlægget, og påvirker således kun perifert solvarmeanlæggets ydelse.
(Det varme vand fra elpatronen forbliver i toppen af tanken, og søger jo ikke ned mod bunden.)

Prisen er 22.400 EKSKL: moms for MATERIALERNE til et anlæg på 1,92 m2.
Dertil skal du lægge omkostninger til montage.
Så jeg beklager, det kostede ikke 5.000,- / m2, men langt over 10.000,- / m2.

  • 1
  • 0

Måske skulle vi forestille os en opstilling, der kan udkonkurrere din foretrukne.

Man opsætter solpaneler med en mindre lagertank som fx min (se tidligere indlæg) og lader det solvarme vand passere varmeveksleren hos forbrugeren af fjernvarmevand.

Man sparer således 50% tab i fjernvarmerør, og der bruges ikke en elpatron til at mindske ydelsen af solfangeren.

  • 1
  • 3

Man sparer således 50% tab i fjernvarmerør, og der bruges ikke en elpatron til at mindske ydelsen af solfangeren.

Det er jo absolut ikke alle steder at der er 50 % tab.

  • 2
  • 0

Det var godt nok billigt. anlæg. Jeg kan ikke finde noget billiger end det her
http://www.vvs-eksperten.dk/varme/solvarme...
Har du importeret dit anlæg direkte ?


@JAkob

Solfangere i LØgumkloster se http://f.energy-supply.dk/2mjewpu1ahme06eb... koster 1200 kr/m2 leveret i større antal. Hvis det skulle sættes i system at oplægge solfangere på byens boliger så var der vel ikke noget til hinder for at bruge disse 'billige' solfangere som det påviselig er mulig at købe til disse små penge.

  • 2
  • 2

Hvor vil du hen?

Johe men de yder jo i forlængelse af FL Ulbjerg kun 300 Kwh/år. De solfangere som opstilles i LØgumkloser de yder 500 Kwh/år. Det må det samme solfangerpanel vel også gøre på et hus eller opstillet på en græsplæne på en matrikel ude i f.eks. Løgumkloster.

  • 1
  • 2

Jakob - Preben bor i Langbortistan udenfor DK sådan cirka - og jeg synes at det er pisse useriøs at han pisker en dansk debat op på dette grundlag

Uhada, unskyld.
Nu starter jeg ikke debatten op, fordi jeg bor i Argentina; men fordi jeg finder Flemmings indlæg... interessante.

Specielt fandt jeg det interessant, at effektiviteten af solfangere falder jo tættere man kommer på bopælen.
Vi ved nu, at det skyldes en uheldig brug af varmepatron (se Flemmings links), samt at tab (fra lagertank og øvrige anlæg) medregnes i effektiviteten.
Interessante links, hvis man selv ønsker at opsætte solfangere - atter en gang tak til Flemming.

Når Flemming beregner effektiviteten på fjernvarmeværket er tab ikke medregnet. Tab opgives separat.

  • 3
  • 2

Det kommer da rigtigt meget an på, hvor stor et lager/ akkumulering du har

Nok en af grundene til at det udvikler sig til en diskussion.
Panelerne yder det samme alle steder; men hvis man ikke kan holde temperaturen tilstrækkelig lav i lagertanken, falder effektiviteten naturligvis.

At man sjældent har brug for effektiviteten i private anlæg, når temperaturen er høj, er en anden sag.

Derimod har man brug for en høj effektivitet på fjernvarmeværket, for at dække tab i rør, og for at undgå at tænde anden opvarmning.

  • 4
  • 0

@Preben
Det var godt nok billigt. anlæg.

Det er rigtigt, Jakob, fordi jeg har brug for et simpelt anlæg.
Jeg forventede egentlig ikke, at anlæg var dyrere i Danmark, men installationer er noget mere omfattende end her hvor jeg bor.

Fx indeholder dette anlæg(dit eget link) en lang række ting, jeg ikke behøver og er dobbelt så stort omend tanken er af samme størrelse.

http://www.vvs-eksperten.dk/varme/solvarme...

Prisen er sammenlignelig selvom man med alt det sikkert nødvendige ekstra udstyr kommer op på en m²-pris på ca det dobbelte, der dog stadig er langt fra Flemmings pris på 10.000,-/m².

Problemet her er nok, at vi ikke ved om Flemming opgiver en pris på hele varmtvandsinstallationen, eller på solfangeren.

  • 0
  • 1

Jeg er ikke helt med på hvad du foreslår. ?

Husk på, vi har 34 øre / kWh (ekskl.) moms at gøre godt med. Alt inklusive.


Jeg forstår til gengæld ikke hvad du skriver?

De 34 øre er det prisen pr. leveret kWh renset for alle faste afgifter og skatter, fjernvarmeinstallationen etc. - og hvor er kWh målt - på værket - på gulvvarmen på varmtvandshanen eller hvor?
Gælder det for alle værker, eller er det kun bestemte steder?
Er det jeres salgspris til fjernvarmeværket finansieret over en årrække eller forbrugerens direkte købspris?

  • 0
  • 1

Interessant link, Niels!

Derudover er det afgørende, at værket efter substitutionsprincippet ikke kan betale en pris
for varmen, der overstiger, hvad forsyningen selv kunne have produceret eller købt denne varmemængde til fra
anden side.

Jeg synes, det er uklart om varmemængden, som værket selv kunne have produceret (eller købt) er defineret på tilslutningspunktet hos kunden eller på værket - med 50% sommertab er det jo en ret væsentlig forskel.
Kan du kommentere, Niels?

  • 1
  • 0

Hvis vi ser på et alternativ, hvor et solvarmeanlæg installers på hver bygning, vil et sådant anlæg koste mindst 5.000,- / m2 og ikke yde over 300 kWh/m2.
Under de samme forudsætninger, vil det lokale anlæg levere varme til en pris af 95 øre / kWh.
Altså næsten 3 gange så meget for den samme mængde varme, leveret på adressen.

Hvis vi tager fat i ovenstående; og sætter kvadratmeterprisen til 2.500,-/m², som fundet hos vvs-eksperten falder prisen til det halve 47.5 øre.

Effektiviteten vil stige yderligere når man ikke monterer en varmepatron, og når man kan sende overskydende varme ud på fjernvarmenettet.
Hvorfor jeg gætter på en produktionspris på 47.5 øre /1.3 ~ 36,5 øre

Ifølge Flemming er prisen fra værket 34 øre + moms=42.5 øre.

Nu er det altså 6 øre dyrere at producere på værket end i privaten.

Har man pengene liggende (på bankbogen), kan man yderligere spare indkomstskatten af fjernvarmeregningen, hvorfor det nu er mere end dobbelt så dyrt for kunden, at have solfangerne siddende på fjernvarmeværket som på privaten.

  • 0
  • 1

Jeg synes, det er uklart om varmemængden, som værket selv kunne have produceret (eller købt) er defineret på tilslutningspunktet hos kunden eller på værket - med 50% sommertab er det jo en ret væsentlig forskel.
Kan du kommentere, Niels?

NU er det dansk fjernvarmes vejledninger som fremhæves i linket som ikke nødvendigvis er Energitilsynets.

Men det skal forstås sådan at hvis varmeværket producerer 100.000 Mwh årligt og der afsættes 80.000 Mwh i boligerne i byen så er der et nettab på 20 %.

Hvis de 80.000 Mwh koster 400 kr/mwh ude ved brugeren hvor der altså i prisen er inkluderet tabet i nettet.

Hvis kostprisen ab. fjernvarmeværket men uden omkostningen til drift af nettet er 300 kr/Mwh

Hvis du tilslutter et solvarmeanlæg som producerer 15 Mwh årligt og du bruger de 5 Mwh direkte, så lægger du 10 Mwh ud på nettet.

De 10 Mwh modtager du 3000 kr for.

Hvis dit varmeforbrug er 20 Mwh, så skal du altså aftage de 15 Mwh fra nettet, som du skal betale 6000 kr for.

Hertil skal du under alle omstændigheder betale for at være tilsluttet fjernvarmenettet.

Det med det store tab i sommerhalvåret er irrelevant

  • 1
  • 2

Der kan næppe påvises nogen væsentlig forskel på brancheforeningens vejledningstekst og Energitilsynets udlægning.

Brancheforeningen ønsker hele den producerede varme skal ud over fjernvarmenettet. Eller hvis der er et forbrug i boligen, så yder solen effekt og energien løber ud i fjernvarmenettet og brugeren 'taber' måske 20 % når varme resolut løber tilbage via fjernvarmemåleren, som jeg tvivler på energitilsynet vil anbefale.

  • 1
  • 4

Forbrugeren betaler naturligvis kun for det der afsættes i installationen i huset.
Prisen afspejler kun de faktiske omkostninger, hvilket er præcis hvad Energitilsynet påser sker.

Johe men det til trods så mener omtalte brancheorgansation altså at den egenproduktion som husstandens solfangere yder at den skal ud over fjernvarmenettet og gennem fjernvarme måleren selv om der er sammenfald med forbrug og produktionstid. Altså forbrugeren taber på det!

  • 1
  • 4

Pointen er netop at forbrugeren IKKE skal tabe på sådan en konstruktion

Tror du ikke at mandens solvarme producerer når han selv bruger varme eller hvordan..

Punkt 38 fra linket:

  • En fjernvarmekunde: Faste bidrag til varmeværket 3.500,00 kr. og variable bidrag til varmevarmeværket
    10 MWh á 500 kr./MWh lig 5.000,00 kr. Varmeregning i alt 8.500,00 kr

  • Samme kunde etablerer nu et solfangeranlæg på taget, som forventes at producere 20 MWh/år.
    Varmevarmeværket vil afregne energien til varme-værkets gennemsnitlige produktionspris på 400
    kr./MWh. Forbrugeren vil således i et "normalt år" kunne sælge den producerede varme for 20 MWh á 400
    kr. I alt 8.000 kr. Varmeregning i alt netto 500 kr

  • 1
  • 2

Tilbuddet fra VVS eksperten er kun for et panel og en beholder.
Der mangler en hel del inden der kommer et færdigt anlæg ud af det.

SOLVARMESÆT 36 RØR 200 L.
Solvarmesæt med 36 vacuumrør med Solar Term solvarmebeholder 200 liter.

Solfangeranlæg til Gør-det selv.

Det komplette solvarmeanlæg består af:
2 x vacuum solfanger med 18 rør
200 liter Solar Term solvarmebeholder
Pannex solvarmestyring
Zoneventil til varmeafledning 2-vejs 220 V 3/4 "
A-mærket cirkulationspumpe
Taco Setter DN15 flowmåler
Sikkerhedsventil på 3 bar ½"
Kuglehane med slutmuffe og kæde
Trykekspansionsbeholder
Solfangervæske

Sættet er eksklusiv tilslutningsrør og fittings.

Hvad mangler, Flemming, bortset fra tilslutningsrør og fittings?

  • 0
  • 1

Tror du at solen skinner i en passende mængde, når han selv skal bruge varme eller hvordan ?

Hvis nu han havde omtalte akkumuleringstank hvori solen fyldte energi, og når tanken er fuld sendes varmen på nettet hvis solen yder ekstra effekt.

Nu sælger husejeren måske 16 Mwh a 400 = 6400 kr. når han selv aftager 4 Mwh direkte.

Men nu skal han kun købe 6 Mwh a 500 = 3000 kr.

Sammen med de faste udgifter skal han nu betale 6500 kr. og hans samlede udgift er 100 kr.

  • 0
  • 2

Hvis nu han havde omtalte akkumuleringstank hvori solen fyldte energi, og når tanken er fuld sendes varmen på nettet hvis solen yder ekstra effekt.

Nu sælger husejeren måske 16 Mwh a 400 = 6400 kr. når han selv aftager 4 Mwh direkte.

Men nu skal han kun købe 6 Mwh a 500 = 3000 kr.

Sammen med de faste udgifter skal han nu betale 6500 kr. og hans samlede udgift er 100 kr.

Og tror du ikke at solfangere producerer når solen skinner, uanset om de sidder på et hustag eller på en nærliggende mark.
Prisen er altså næppe den samme på alle tider af året.
Det er netop også baggrunden for substitutionsprincippet

  • 1
  • 0

Og tror du ikke at solfangere producerer når solen skinner, uanset om de sidder på et hustag eller på en nærliggende mark.
Prisen er altså næppe den samme på alle tider af året.
Det er netop også baggrunden for substitutionsprincippet

Min eneste anke er at solfangerejeren ikke kan bruge den varme som solfangerne yder når der er sammenfald mellem produktion fra solfangerne og husejerens forbrug. Hvorfor kan han ikke bruge denne varme direkte, hvorfor skal han tabe 100 kr/mwh når han ikke har brug for at 'gemme' varmen.

  • 0
  • 0

Og tror du ikke at solfangere producerer når solen skinner, uanset om de sidder på et hustag eller på en nærliggende mark.

Jakob - i praksis tror jeg det bliver vanskelig for en privat solfanger-ejer at levere til fjernvarmen - og i de mængder, der giver 500 kwh/ m2

For første skal der veksler imellem fjv og solfanger - det giver et eller andet temperaturdrop fra sekundær til primær side.

Måske er det muligt i de 3 bedste sommermåneder at levere a' 70 gr C ud på fjv. side - men man skal ikke langt ud i varmesæsonen - både før og efter de 3 sommermåneder, hvor fjernvarmen kræver 75-80 gr. fremløb, og så tror det er sket for prv. levering til fjernvarmen.

Husk på at netop i disse perioder booster fjernvarmeværkerne fremløbstemperaturen.

Måske Flemming Ulbjerg har en holdning til dette?

Tror ikke mange fjernvarmeværker vil være interesseret i at private solfangere via 2 returstik bruges til at booste returtemperatur op.

  • 0
  • 0

Min eneste anke er at solfangerejeren ikke kan bruge den varme som solfangerne yder når der er sammenfald mellem produktion fra solfangerne og husejerens forbrug. Hvorfor kan han ikke bruge denne varme direkte, hvorfor skal han tabe 100 kr/mwh når han ikke har brug for at 'gemme' varmen.

Det er en reel anke. Hvis solfangerejeren kobler sit anlæg fra, og udelukkende bruger energien internt, så skal der naturligvis ikke være nogen der kan blande sig i det.
På den anden side set så er der heller ikke nogen der bør kunne anfægte at man ikke kan sælge og købe til samme pris.

  • 2
  • 0

Måske er det muligt i de 3 bedste sommermåneder at levere a' 70 gr C ud på fjv. side - men man skal ikke langt ud i varmesæsonen - både før og efter de 3 sommermåneder, hvor fjernvarmen kræver 75-80 gr. fremløb, og så tror det er sket for prv. levering til fjernvarmen.

Husk på at netop i disse perioder booster fjernvarmeværkerne fremløbstemperaturen.

Faktisk kan mange solfangeranlæg nå langt højere op. Men det er faktisk ikke nødvendigt idet man ved mange af de mindre værker har så afgrænset et net, at fremløb ikke behøver at være mere end 63-65 grader en stor del af året.
Lavere end 60 grader i den yderste del af nettet, og dermed brugerinstallationer, kan man godt glemme hvis ikke man vil i konflikt med embedslægen.

  • 0
  • 0

Et par kommentarer til flere af ovenstående indlæg.

  1. Elpatron I små anlæg.
    En almindelig solvarmebeholder er en opretstående tank, hvor varmeveksleren til solvarme er placeret nederst og elpatronen placeret et passende stykke fra toppen.
    På den måde vil solvarmeanlægget levere varme til det koldeste vand I bunden af tanken, medens elpatronens opgave er at sikre de øverste 30 - 50 liter har den ønskede temperatur.
    Det varme vand fra elpatronen bliver, på grund af en lavere vægtfylde, liggende I toppen af tanken og påvirker således IKKE ydelsen af solvarmeanlægget.

  2. Store anlæg besparelser.
    De store anlæg på varmeværkerne, designes typisk til enten op mod 20% af det årlige behov (Ved brug af den eksisterende lagertank på værket) eller udføres med et sæsonvarmelager og har døkningsgrader på 50 - 65%.
    Dækningsgraden er udtryk for hvor store en del af varmebehovet der fremover bliver leveret fra solvarme.
    Det resterende behov kan dækkes af eksisterende anlæg på værket, eller evt. fra nye anlæg, som elkedler, overskudsvarme, varmepumper etc.
    Prisen for varme fra 20%-anlæggene er konkurrencedygtig I forhold til naturgas, flis, halm, træpiller, men ikke I forhold til varme fra affald, kulbaseret kraftvarme, geotermi og tilsvarende.
    Ovenstående er de samfundsøkonomiske forhold, altså uden afgifter og tilskud af nogen art, men INDEHOLDT en såkaldt afgiftsforvridningsfaktor.
    Når solvarme erstatter naturgas, går staten glip af afgifterne på gas.
    Denne manglende afgift skal derfor hentes et andet sted.
    Omkostningen - set fra samfundets side - til en sådan omlægning, bliver pålignet solvarmeprojektet.
    Det er uden undtagelse værkerne selv der installerer ovenstående anlæg.
    Prisen som jeg tidligere beskrev er værkets omkostninger, alt inclusive, til disse anlæg, fordelt på produktionen.

  3. Et eksempel.
    Gram Fjernvarme brugte tidligere naturgas til kedel og til kraftvarme.
    På grund af lave elpriser og høje afgifter, blev produktion på kraftvarme mindre og mindre rentabelt.
    Fordelingen var efter hånden 90% på kedel og kun 10% kraftvarme.
    Der er nu idriftsat følgende:

- solvarme med sæsonvarmelager, der dækket 65% af varmebehovet.
- overskudsvarme fra en tæppefabrik, ca. 10%.
- elkedel og eldrevet varmepumpe, ca. 15%
- resten, de 10% - fra kraftvarmeanlægget.

Og så kan varmeprisen reducers, I forhold til uændret drift på gas.

  • 4
  • 0

Der mangler:
- autoriseret VVS for udførelse af vand installation.
- evt el installatør for tilslutning til el.
- suppleringsvarme og tilslutning ?

Du griber efter strå, Flemming - du kan ikke medregne vandinstallation, og suppleringsvarme til solfangeren.
Husejeren får hverken vandinstallation eller fjernvarmeanlægget gratis fordi du sætter solvarmepaneler på fjernvarmeværket.

Prisen er for et gør det selv anlæg - det skal man ikke have andre til at lave.

Prisen øges selvfølgelig, hvis man skal have andre til at foretage installationen, og så er det ikke længere mere end dobbelt så dyrt at sætte solfangere på fjernvarmeværket, det kan vi let blive enige om.

Hvis ejeren allerede har fjernvarme, er suppleringsvarmen vel forhåbentlig unødvendig eller?

Om elvarmepatron:

Hvis den ikke har nogen indflydelse på effektiviteten, kan det undre, at man har kompliceret måleopstillingerne (dine links) med et varmelegeme.
Hvis du læser dine egne links, vil du se at tab fra toppen af tanken øges betydeligt med antallet af tilslutninger.
Ligesom varmetab selvfølgelig øges, jo højere temperaturen er i tanken.

Desuagtet vil effektiviteten dale når man opvarmer vand, der ikke er brug for:
Fx er der ingen grund til at starte varmepatronen, når det sidste varme vand typisk er brugt efter morgenbadet, når solen har en hel dag til at varme vandet op til beboerne kommer hjem efter arbejde, skole etc..
Tab fra toppen af tanken vil yderligere øges, fordi man holder vandet varmt (tænder patronen over dagen) , mens der ikke er brug for varmt vand.

På en solrig dag kan det endda ske, at man opvarmer unødvendigt med elpatronen om morgenen og overopheder vandet i tanken først på eftermiddagen, hvorefter effektiviteten falder til 0 på solfangeren.
Medregner man fradraget fra elpatronen har det overordentlig stor indflydelse på den samlede effektivitet.

Det er rigtigt, at det ikke er alle husejere, der kan have fordel af solvarme, lokale forhold og måske evnen til selv at foretage en del af det nødvendige, kan være afgørende.

P.S. Vandretliggende tanke er meget (mest?) almindelige omend sikkert mindre i Danmark - min tank er horisontalt placeret, da vacuumrørene føres direkte ind i tanken.

  • 0
  • 3

Det er nok også begrænset hvor mange, der finder en sådan diskussion af interessant.

Det er mit indtryk, at der er en del udlandsdanskere, der læser her på ing.dk; men de er sikkert næppe plaget af fjernvarme, så måske har du ret.

Effektiviteten af private paneler, som vist i dine egne links er afhængig af elpatronen, hvorfor den også er medtaget - vi kan let blive enige om at forholdet er værre for horisontale tanke, hvorfor mange af disse solfangerproducenter/leverandører direkte fråråder montering af elpatron.

Det vil jeg hermed også gøre, og den er helt unødvendig, hvis man alligevel er koblet på fjernvarmen.

  • 1
  • 4