Dansk solgardin oplagrer varmen og producerer strøm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Dansk solgardin oplagrer varmen og producerer strøm

Et helt nyt gardin-koncept ved navn Suntiles præsenteres i dag, torsdag, på en design-udstilling i København.

Gardinerne, som består af paneler af henholdsvis tynde plast-solceller og faseskiftende materialer, kan både afskærme mod solen, producere strøm via solcellerne og oplagre solvarmen i de faseskiftende materialer, hvorfra varmen kan afgives til rummet igen om aftenen.

Bag ideen til gardinet står den danske designer Astrid Krogh, som har udviklet konceptet i tæt samarbejde med Risø DTU, tekstilvirksomheden Kvadrat, ingeniørfirmaet Esbensen Rådgivende Ingeniører samt arkitektfirmaet Schmidt, Hammer og Lassen.

»Jeg har arbejdet med emnet det moderne gardin i nogle år og synes, at det var oplagt at udnytte tekstiler til andet og mere end at skærme mod solen,« siger Astrid Krogh.

Hun tilføjer, at konceptet med de lange baner også giver et langt mere spændende og levende lys inde i rummet, når gardinerne er trukket for.

Gardinet, som endnu er en prototype, består af lange baner, hvor plast-solceller udviklet af Frederik C. Krebs, Risø DTU, sidder skiftevis med nogle tekstil-ark. Den ene side af dette ark er metalliseret polyester, som er limet sammen med et ark, hvorpå der er trykt et faseskiftende materiale. Det metalliserede polyester leder strømmen fra solcelle-ark til solcelle-ark.

Henrik Sørensen fra Esbensen siger, at det er for tidligt at give et realistisk estimat for energiproduktion eller -besparelsen ved gardinet, som endnu er at betragte som en prototype eller et koncept:

»Det spændende og nye er, at man begynder at tilføre den indre sol-afskærmning nogle ekstra kvaliteter. Hvor man hidtil har arbejdet med stiv, ydre solafskærmning, har denne afskærmning alle tekstilernes fordele og nogle æstetiske kvaliteter, som vil gøre solafskærmning mere attraktivt og dermed vil kunne mindske behovet for at køle, siger han.

Det er heller ikke muligt at sætte en pris på gardinet.

Suntiles kan ses på udstillingen "It's a small world" i Dansk Designcenter fra i dag, torsdag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fruen undrede sig over at sønnikes værelse altid var drønvarmt i sommers. Og at det var det eneste værelse der var hedt.

Hans værelse har som det eneste et rullegardin med en sort flade vendt ud mod vinduet.

Køber man 2 rullegardiner, et sort til vinteren, og et hvidt til sommeren, har man måske mulighed for at veksle noget sol til varme i de kolde måneder.

  • 0
  • 0

"Nærbillede af gardinet Suntiles, som via solceller og særlige faseskiftende materialer kan producere strøm og lagre solvarmen. August 2009"

Dét er da fantastisk at man nu med "moderne teknologi" kan LAGRE SOLVARMEN i et gardin.
;-D

  • 0
  • 0

Faseskift optager en hel del energi.
Tag eks. et materiale der smelter (går fra fast stof til flydende) ved 30 C.
Når solen skinder på det, en dag med 25 graders varme, så vil materialet "sluge" energien til faseovergangen.
Om aftenen, når solen ikke længere skinder, vil materialet gå fra flydende til fast form og afgive varme.

Jeg tror dét er hvad der menes i billedteksten.
For mere om faseovergange, så kik i fysik A bogen fra gymnasiet, eller studér et køleskab.

Jeg håber dét hjælper på forståelsen Erik.

Hilsen Lars

  • 0
  • 0

Det interessante er ikke at lagre varme i et faseskift. Det lavede jeg gymnasiefysik om for 20 år siden.

Det interessante er at man nu kan integrere det i gardiner.

  • 0
  • 0

I 70'erne var der stor interese for solfangere, dvs. sorte flader, der blev varme ved solens lys, og hvis varme blev optaget af en væske eller luft og ført videre til resten af huset og/eller til en varmeveksler for varmt vand til vandhanerne. I 90'erne var der stor interesse for solceller, dvs. fotoceller med store arealer, som frembragte jævnspænding til brug, direkte eller via en vekselretter, for husholdningen eller evt. til elnettet.

Det var ikke indlysende hviken form der var mest rentabel, fordi solcellerne var meget dyre og siden er blevet meget billigere. Ved et foredrag for nylig hørte jeg at i Tyskland bliver der udelukkende opsat solceller på hustagene, fordi forsyningsselskaberne er forpligtet til at købe strømmen til ca. 5 kroner pr. kWh. I København betaler jeg som privat forbruger omkring 2,20 kr. pr kWh, så de 5 kroner må være en præmie for at støtte udbredelsen af solceller.

Men det forekommer at være endnu smartere at kombinere en solcelle med en solfanger, så man får optimal udnyttelse af den ret store energimængde, der rammer alle hustage.

Endnu savner vi nogle praktiske forsøg og overslag - hvad koster på en eksisterende/kommende bygning med given hældning og orientering af tag og/eller vinduer 1, 10 eller 100 m2 solcelle/solfanger/gardin incl. rør, vekselrettere og pumper etc., og hvad kan man forvente at få ud af det med en given isoleringsstandard af bygningen ?

Det vile være interessant at projektere et nulenergihus ved at bruge de vinduer, tage, gardiner og vægge etc., der i dag er optimale. Og det ville være endnu mere interessant at projektere en prototype på et lavenergihus, der bruger mindst mulig energi pr. krone i den forudseelige fremtid, og helst med mulighed for at tilføje installationer, som i dag er urentable, men som med god sandsynlighed vil være rentable om ti eller tyve år.

  • 0
  • 0

Det er da et meget spændende koncept, selvom jeg nok ikke ville være så glad for de brune solceller, der mest af alt minder mig om det 70'er-gulvtæppe, som beklædte mine forældres stuegulv i mange år.

Gjorde de derimod cellerne helt sorte (eller grønne - og så anvendte fotosyntese) så ville jeg nok hellere overveje at hænge dem op i stuen. Selvom kattene nok hurtigt skulle få flænset sådan en mindre formue i stykker.

  • 0
  • 0

Ideen med gardiner er sikkert udmærket, men det er skutte ret kønt.

Men dermed fik jeg en idé om markiser, hvis ellers cellerne kan bue så meget at de kan rulles ind sammen med markisen. (Der er nok snart en der finder et link til andre der har fået samme idé)

Markiser er per definition altid placeret der hvor solen er direkte på (bortset fra pynte- og reklamemarkiser på byhoteller og lign.), oven i købet i en ideel vinkel på 10-30 grader. Der er med andre ord rigtig mange gode kWp solenergi i markiser, og solcellerne udnyttes langt bedre en på gardiner.

De kan selvfølgelig rulles ind og ud automatisk via en fotocelle.

  • 0
  • 0

At det nu er muligt at lave gardiner med solceller, er for mig ikke nogen sensation.

Det der mest kan interessere folk, må vel være, hvornår plastsolcellerne komme i handelen og til hvilke priser pr W effekt.

Sidste år

http://ing.dk/artikel/89505-risoes-festiva...

blev det skrevet et del om det, men jeg har endnu ikke hørt/læst om, at plastsolcellerne er kommer i den almindelige handel.

Hvornår kunne det tænkes, at det blev muligt for den almindelige forbruger, at købe solceller som metervare, ligesom linned?

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Faseskiftlagringen af varmeenergi kræver nok, at mediet er inden døre ;o)

Naaaahr, mon ikke der er et laminat udenpå ??

  • men du har ret, det er ikke beskrevet sådan.

Markisen skal selvfølgelig lamineres. Måske på samme måde som man gør med teltdug.

Til gengæld sidder den ikke bag en termorude, evt, 3-lags med energiglas og det hele.

  • 0
  • 0

Johhhhhhhh ;o)

Selvfølgelig vil et varmekrævende faseskift lige så godt kunne foregå i det fri, men hvis man skal have gavn af det, skal det varmegivende faseskift i sagens natur foregå derinde, hvor man har brug for varmen !

Hele ideen med faseskift er at undgå overophedning om dagen og underafkøling om natten.

  • 0
  • 0

Mææææææn, nu er det jo sådan at solenergi ikke er noget vi får meget af, når vi har brug for varme.

Faktisk mindre end 10% af det det giver når vi har mere brug for køling (omend ikke så meget her i DK).

Hvis jeg ikke tager meget fejl, så vil disse mørke solcellegardiner hænge i solskinnet inde i rummet, og blot bidrage til utilsigtet opvarmning. Jo mere energi en solcelle får tilført, jo mere varme afgiver den (med mindre der er noget i det der faceskift jeg ikke har fattet).

  • 0
  • 0

(med mindre der er noget i det der faceskift jeg ikke har fattet).

  • det er der så nok ;o)

Faseskiftet går på, at materialet "opsuger" en stor mænde energi ved at skifte fase (fra fast til flydende) uden at blive varmere. Hvis man f.eks. vælger et stof med smeltepunkt på 25° vil smeltningen så begynde, når temperaturen overstiger 25° - og når den så om aftenen falder under 25°, vil materialet "fryse" igen og dermed afgive den akkumulerede varme til rummet.

Bemærk at der er 2 helt uafhængige teknologier i gardinet: Solceller og faseskift elementer

  • 0
  • 0

Faseskift optager en hel del energi.
Tag eks. et materiale der smelter (går fra fast stof til flydende) ved 30 C.
Når solen skinder [SKINNER] på det, en dag med 25 graders varme, så vil materialet "sluge" energien til faseovergangen.
Om aftenen, når solen ikke længere skinder, vil materialet gå fra flydende til fast form og afgive varme.

Jeg tror dét er hvad der menes i billedteksten.
For mere om faseovergange, så kik i fysik A bogen fra gymnasiet, eller studér et køleskab.

Jeg håber dét hjælper på forståelsen Erik.

Hilsen Lars

Noj mand - dt nemt hva!
Jeg tænkte nu mere på hvor store MÆNGDER ENERGI der kan lagres i et gardin - og så investeringen.
Du må da godt tænke videre selv! ;-D

  • 0
  • 0

Faseskiftet går på, at materialet "opsuger" en stor mænde energi ved at skifte fase (fra fast til flydende) uden at blive varmere. Hvis man f.eks. vælger et stof med smeltepunkt på 25° vil smeltningen så begynde, når temperaturen overstiger 25° - og når den så om aftenen falder under 25°, vil materialet "fryse" igen og dermed afgive den akkumulerede varme til rummet.

Jo, tak, så meget har jeg fattet, men det giver mig langt fra svar på det væsentlige.

Om dagen (især om sommeren), kan solcellerne producere strøm hele dagen, og dermed også afgive varme. Den varme du kan nå at lagre i den masse du kan have til rådighed i gardinet, er ikke mange minutters solskin, og det er dermed heller ikke mange minutters varme de kan afgive om aftenen.

Så der er da vist allerhøjest tale om et tyndt salgsargument.

Om sommeren, hvor gardinerne gerne skulle være trukket for, hvis de skal lave noget strøm, vil de derfor afgive mindst 95% af varmen om dagen, hvor man helst er den foruden.

De sidste 5% vil de afgive med et stort tab, på et tidspunkt hvor man ikke har brug for den (jeg fyrer i hvert fald ikke om sommeren, hverken dag eller nat), og om vinteren vil det være så lidt at det knapt kan gøre en forskel.

Men måske gardinerne kan bidrage med lidt strøm til den aircondition der sikkert bliver brug for med varmestrålingen fra gardinerne om sommeren ;-)

  • 0
  • 0

Faseskiftet er totalt ligegyldigt i den sammenhæng. De få gram der kan være i et gardin kan netop ikke lagre mere end et par minutters direkte solinfald.

Det er er rent salgslir!

Både solceller og faseskift er salgslir og meget lidt energi for pengene

Jeg forsøgte blot at forklaqre, hvorfor man ikke kan have faseskiftelementerne udendørs ;o)

  • 0
  • 0

[quote]Faseskiftet går på, at materialet "opsuger" en stor mænde energi ved at skifte fase (fra fast til flydende) uden at blive varmere. Hvis man f.eks. vælger et stof med smeltepunkt på 25° vil smeltningen så begynde, når temperaturen overstiger 25° - og når den så om aftenen falder under 25°, vil materialet "fryse" igen og dermed afgive den akkumulerede varme til rummet.

Jo, tak, så meget har jeg fattet, men det giver mig langt fra svar på det væsentlige.

Om dagen (især om sommeren), kan solcellerne producere strøm hele dagen, og dermed også afgive varme. Den varme du kan nå at lagre i den masse du kan have til rådighed i gardinet, er ikke mange minutters solskin, og det er dermed heller ikke mange minutters varme de kan afgive om aftenen.

Så der er da vist allerhøjest tale om et tyndt salgsargument.

Om sommeren, hvor gardinerne gerne skulle være trukket for, hvis de skal lave noget strøm, vil de derfor afgive mindst 95% af varmen om dagen, hvor man helst er den foruden.

De sidste 5% vil de afgive med et stort tab, på et tidspunkt hvor man ikke har brug for den (jeg fyrer i hvert fald ikke om sommeren, hverken dag eller nat), og om vinteren vil det være så lidt at det knapt kan gøre en forskel.

Men måske gardinerne kan bidrage med lidt strøm til den aircondition der sikkert bliver brug for med varmestrålingen fra gardinerne om sommeren ;-)[/quote]

Du forstår det STADIG ikke Søren ;o)

Der er TO teknikker, solceller og faseskiftelementer.

De sidste bidrager ikke til opvarmning om dagen - tværtimod - de forhindrer sollyset i at opvarme rummet bag vinduerne ved at akkumulere (en del af) varmeenergien i et faseskift - så der er INGEN brug for aircon i den sammenhæng.

Om man så har lyst til den varme, de vil afgive om natten er en anden sag.

Men som en anden så rigtigt har nævnt: Det hele er en fis i en hornlygte, da det næppe batter noget i forhold til investeringen.

  • 0
  • 0

@Anders

Det er lige netop det det er. På den måde kan man nemlig få tilstrækkeligt meget materiale ind i rummet til at det faktisk kan absorbere varme i en størrelsesorden der har betydning for kølebehovet.

Men... så vidt jeg kan huske er prisen omkring 5000-6000 kr/m2 så jeg er ikke sikker på at løsningen er særligt økonomisk....

  • 0
  • 0