Dansk softwarehus i samarbejde med Microsoft
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk softwarehus i samarbejde med Microsoft

Det danske softwarehus Add-on Products har indgået en aftale med Microsoft, der indebærer at deres gruppekalender-software stilles gratis til rådighed for de 14.000 personer, der på verdensplan er certificerede til at undervise i Microsoft produkter. Add-on har store forventninger til aftalen, som de mener kan øge salget betragteligt.

Faktisk var det ikke Add-on Products der rettede henvendelse til Microsoft om en partnerskab, men omvendt. I forbindelse med et Microsoftkursus syntes et par af underviserne (Microsoft Certified Trainers, MCT), at det ville være en god idé, hvis de kunne undervise i produktet.

»Det synes vi var en knaldgod idé. For os betød den nemlig, at vi ville få en særdeles objektiv salgskanal. Vores produkt ville blive præsenteret i en træningssituation og ikke med decideret salg for øje,« siger Jonathan CopeVP Business Development hos Add-On Products.

Aftalen indebærer, at Add-on Products skal stille deres gruppekalender, kaldet Exchange Central, til rådighed for alle certificerede Microsoft undervisere. Add-on kan ikke stille krav om, at der skal undervises i programmet, men de håber meget på, at når først de har haft mulighed for selv at afprøve programmet, så vil de også begynde at bruge det i undervisningssituationer.

»Vi giver produktet kvit og frit til alle de MCT'er, der vil have det. De må så bruge det både som demonstration og i deres virksomhed. For jo mere folk bruger et produkt, jo gladere bliver det for det, og jo større er chancen for, at de også bringer den begejstring videre til deres kursister«, siger Jonathan Cope.

Selvom Jonathan Cope er meget begejstret for aftalen, så er han stadig forsigtig med at sætte mål på, hvad Add-on Products kan få ud af aftalen.

»Kroner og øre tør jeg ikke spå om. Det kan både blive til noget meget stort og også til noget meget småt. Det handler udelukkende om, hvor gode vi er til at styre MCT kanalen. Men jeg er ikke i tvivl om, at det kan gå hen og blive til rigtigt mange individuelle salg,« siger Jonathan Cope.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten