Dansk software forbedrer mikroskopi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk software forbedrer mikroskopi

Et lidt forplumret 2D-billede i gule toner dukker på computerskærmen.
Mest af alt ligner det en gullig marmorplade. Men ifølge civilingeniør Anders Küh le, der sidder bag skærmen, er der tale om overfladen på en høj tek nologisk membran, som er for størret adskillige tusinde gange.
- Det er et billede af en materialeprøve, som vi har scannet på vores SPM-mikroskop, fortæller Anders Kühle, der er ansat som videnskabelig medarbejder på Dansk Institut for Fundamental Metrologi, som er et måleteknologisk serviceinstitut med adresse på
DTU.
Med nogle få museklik manipulerer han med billedet, så det bliver nemmere at tyde. Blandt andet kompenserer han for, at materialeprøven ikke har ligget helt plant i mikroskobet, og straks dukker et mere harmonisk billede frem på skærmen. Yderligere
giver han billedet en tredje dimension, så ujævnhederne i overfladen bliver helt tydelige, og det bliver muligt at afkode et mønster i overfladens ruhed.

Det, der gør det muligt at analysere de mikroskopiske detaljer på membranens overflade, er danskudviklet software i verdensklasse. Og udvikleren af programmet sidder i et lille kontor i stueetagen i samme bygning, som Anders Kühle har kontor i.
Softwareingeniør Jan Friis Jørgensen, der i dag driver egen virksomhed, har nemlig også lejet sig ind hos DTU.

Komplicerede algoritmer
Jan Friis Jørgensen har udviklet billedbehandlingsprogrammet, som han har døbt Spip, Scanning Prope Image Processor, over en årrække.
Kimen blev lagt under et ph.d.-projekt hos IBM Danmark og DTU i begyndelsen af 90'erne, som blandt andet gik ud på at karakterisere geometrien af organiske molekyler.
- Det krævede meget nøjag tige målinger og gjorde det nødvendigt at opfinde helt nye kalibreringsmetoder, siger Jan Friis Jørgensen, der efter pro jektet fortsatte med at forfine programmet som ansat ved metrologiinstituttet.
Ved hjælp af komplicerede matematiske algoritmer kom pen serer programmet for instrumentfejl og ydre forhold, som eksempelvis temperatur ved analyse af mikroskopibilleder.
Programmet henvender sig især til brugere af Scanning Probe Mikroskober, SPM, som er en meget følsom mikroskoptype, der gør det muligt at lave topografiske afbildninger af overflader med atomar opløsning. En teknologi som blandt andet anvendes ved
fremstilling af mikrochips og harddiske.

Sælger godt
I dag er videreudvikling og salg af Spip-programmet blevet en fuldtidsbeskæftigelse for Jan Friis Jørgensen, som siden 1.
januar 1999 har været direktør for sit eget firma Image Metrology Aps.
Firmaet er blevet til ved hjælp af penge fra Erhvervsfremmestyrelsens støtteordning for universitetsprojekter. Image Metrology har således fået stillet 750.000 kroner til rådighed til sit udviklingsarbejde.
I dag er programmet færdigudviklet til kommercielt salg og Jan Friis Jørgensen har allerede solgt over 40 systemer til universiteter og virksomheder verden over i sit første regnskabsår. Og salget er stærkt stigende.
- Jeg regner med at sælge to til tre gange mere i år, siger Jan Friis Jørgensen, der nu har ansat en softwareingeniør på fuld tid og to civilingeniørstuderende på halv tid.

Fortrinsvis eksport
Jan Friis Jørgensen vurderer, at der cirka er 10.000 brugere af SPM-mikroskoper i verden, men at kun omkring 75 af de avancerede mikroskoper befinder sig i Danmark.
Det er med andre ord på eksportmarkedet, han skal hente pengene hjem. Og cirka 95 procent af det hidtidige salg er da også sket i udlandet.
Indtil videre er det mest universiteter, der har investeret i de avancerede programmer, som koster mellem 5.000 og 30.000 kroner alt efter hvor mange faciliteter, der er med. Men også producenter af mikroskoper, som kan bruge programmet til at kalibrere
deres instrumenter med, er begyndt at vise interesse. Og store højteknologiske virksomheder som IBM og verdens førende aluminiums producent, amerikanske Alcoa optræder i dag også på kundelisten.
I Danmark er der kun solgt seks systemer til universiteter og teknologiske servicecentre. Men Jan Friis Jørgensen overvejer at udvikle teknologien til også at omfatte instrumenter som profilometre og interferens mikroskober, som i vid udstrækning
anvendes i dansk maskinindustri.
- Men det sker først, når Spip har fået fodfæste inden for SPM-markedet, siger Jan Friis Jørgensen. n

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først