Dansk rumstrategi øremærker millioner fra ESA
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Dansk rumstrategi øremærker millioner fra ESA

Danmark har en stor styrke, når det kommer til satellitprogrammerne. Illustration: NASA/JPL-Caltech

Hvert år modtager danske virksomheder et antal millioner fra den europæiske rumfartsorganisation ESA til udvikling af rumbaseret teknologi.

Tidligere stod ESA alene for evalueringen af projekterne, men nu er det den danske rumstrategi fra 2016, der er udgangspunktet for, hvor pengene skal lande. Denne strategi tager udgangspunkt i to typer af aktiviteter, nemlig komponenter til løfteraketter og satellitter samt teknologier, der kan udnytte og kommercialisere satellitdata bedre.

»Nu ser vi resultaterne af Danmarks rumstrategi. Vores nye proces for at søge midler fra ESA sikrer, at vi i Danmark kan målrette rumteknologiudviklingen,« siger Peter Sloth, som er kontorchef på kontoret for rum hos Styrelsen for forskning og uddannelse.

Den danske rumlov og rumstrategi, som altså blev vedtaget for to år siden, skulle sikre, at danske virksomheder og myndigheder får mest muligt ud af de rumprojekter, der bliver sat i søen.

Nu er kravet, at ansøgere skal forholde sig helt konkret til de danske strategier på området, hvorefter rumkontoret sammen med den erfarne Innovationsfonden vurderer, hvad der kommer Danmark bedst til gavn. Slutteligt skal ESA også give deres besyv med på, hvilke projekter, der passer ind i ESA's teknologiprogrammer.

Læs også: ESA roser Danmark for ny rumlov

17 millioner til Danmark

Kriterierne i rumstrategien er forholdsvis brede, men de skal stadigvæk adresseres i alle ansøgninger, og derfor skal man beskrive nøje, hvordan projektet skaber vækst i Danmark og optimerer samarbejdet mellem de private og det offentlige. Og så skal ansøgerne i højere grad indregne muligheden for at anvende EU's støtteprogram til forskning og innovation – noget, som tidligere ikke rigtig har været en aktiv del af projektprocessen.

Denne gang har syv projekter fået tilsammen 17 mio. kroner fra ESA. Det er blandt andre Terma, som skal udvikle en 'on-board software architecture demonstrator' til ESA's generelle teknologiprogram GSTP.

I samme program skal Rovsing se på, hvordan det er muligt at genbruge ESA's test- og kontrolsystemer, som er udviklet til tidligere satellitmissioner, men som i dag samler støv på lagre rundt om i Europa. Og så har Quadsat, Terma, Space Inventor og DHI alle fået midler til forskelligt arbejde i ARTES-satellitprogrammet.

Dronefirmaet Quadsat fra Odense skal udvikle en ny droneplatform, som skal give bedre muligheder for test af satellitantenner til skibe, biler og fly ved at simulere fartøjernes bevægelser. Denne forskning skal understøtte Danmarks allerede eksisterende styrkeposition inden for antenneudvikling.

Læs også: Den store finale fortsætter ude ved Saturn - og DTU Space er med

Penge i satellitter

Terma har desuden fået penge til at udvikle en ny og mere kompakt version af deres 'star tracker', som er et stjernekamera, der kan monteres på satellitter.

Den mindre aalborgensiske virksomhed Space Inventor skal udvikle en ny optisk laser til kommunikation på nanosatellitter, mens DHI skal demonstrere, at skibe kan spare brændstof og reducere udledninger ved at bruge satellitdata bedre til at beregne mere optimale ruter.

Endelig får DTU Space en pose penge til udvikling af en teknologi, der kan forbedre positionering og navigation i kystområder, som er påvirket af atmosfæriske forstyrrelser. Det indgår som en del af ESA's Navisp-satellitnavigationsprogram.

De endelige kontrakter forventes at falde på plads i løbet af efteråret, og allerede til maj ligger næste ansøgningsrunde.

Her forventer styrelsen, at der vil falde 25 mio. kroner af til Danmark, igen fortrinsvis inden for satellitprogrammerne.