Dansk rumforsker: ESA er nødt til at droppe samarbejde med Rusland

ESAs generalsekretær er blevet kritiseret af både politikere og forskere for sin udmelding om at fortsætte samarbejdet med Rusland om opsendelse af Marsroveren Rosalind Franklin på den såkaldte ExoMars-mission.

Også i Danmark mener en forsker, at ESA burde lade det projektet dø hen, uanset hvor ærgerligt det er. Der er tale om John Leif Jørgensen, professor på DTU Space:

»Projektet er næsten færdigt, og de har investeret meget i det. Men man kan ikke samarbejde med en partner, der ikke er interesseret i et fælles bedste.«

»Jeg ville sige ‘Det var ærgerligt, men der er ikke noget at gøre’«

Selve roveren er udviklet af ESA, men missionen er dybt afhængig af en russisk løfteraket og den russiske Kazachok landingsplatform, der skal få roveren sikkert ned på Mars.

John Leif Jørgensen er ikke selv direkte involveret i ExoMars-missionen, selvom det fra starten af skulle have været anderledes. Hans afdeling for Måling og instrumentering var involveret i at udvikle magnetometeret MSMO, der skulle have været sendt til Mars i 2016.

Det ville have været det første videnskabelige magnetometer på Mars' overflade og er kun en lille del af de ambitioner, projektet har måttet tilsidesætte gennem årene for at missionen skulle gå.

»Projektet er noget af en lang og trist affære. Der er mange samarbejdspartnere involveret, og de ville jo allesammen have noget med derop til Mars, men instrumentet var, med sine 120 gram, for tungt til den endelige mission og røg af i svinget som så meget andet,« forklarer John Leif Jørgensen.

I begyndelsen var NASA involveret, men efter budgetnedskæringer i 2012 måtte de trække sig, så ESA måtte søge efter en anden partner til at levere raketterne, hvilket så blev Rusland.

»Det var jo inden begivenhederne på Krim i 2014, og Rusland skulle jo rigtigt med i den moderne verden, så et samarbejde så meget frugtbart ud, ligesom da den internationale rumstation blev lavet som et fredsprojekt. Men så kølnede forholdet i årene siden,« påpeger John Leif Jørgensen.

Han understreger, at det uden tvivl er en skam, at det internationale samarbejde skulle falde sammen lige her til sidst, især med så dygtige videnskabsfolk som russiske forskere. Det var planen, at opsendelsen skulle være i september dette år.

»Men et samarbejde kræver jo i sidste ende, at begge parter vil hinanden det bedste, og det ved vi ikke, når Putin opfører sig utilregneligt,« mener John Leif Jørgensen:

»Hvis det var mit projekt ville det ærgre mig at give det op, men der er ikke andet at gøre.«

ESA står med en lille, ‘forkølet’ rover, som bare skal afsted nu

Når det er sagt, står ESA overfor en svær beslutning grundet alle ressourcerne, der er blevet lagt i missionen.

Adskillige lande og firmaer er gennem årene blevet involveret i projektet, og selvom planlægningsprocessen har været noget af en slankekur for ESAs ambitioner står roveren klar og skal bare transporteres.

»De er, efter års arbejde, endt med en lille, forkølet rover, der, efter min mening, er noget af et dårligt skud. Det kunne vi have gjort bedre,« vurderer John Leif Jørgensen.

Men med missionen har ESA stadig mulighed for at få deres hovedformål opfyldt: At endelig køre rundt på Mars.

»Den tekniske side af sagen er, at ESA prøver at indhente tabt land. Både USA og Kina har været der, og hvis der er én ting, ESA gerne vil have erfaring med, så er at have en rover på Mars,« påpeger John Leif Jørgensen:

»Og på den tekniske side af sagen ser det ud som et totalt tab for Europa, for russernes raket flyver jo afsted alligevel. Man har købt billetten, men skal nu vælge at give den op, så det er en svær beslutning.«