Dansk robot luger salatmarker i rasende tempo
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk robot luger salatmarker i rasende tempo

'Alle jer med hakkejernet, I kan godt holde fri eller gå til hånde med andre opgaver. Nu har vi en robot, der kan gøre det meget hurtigere end jer.'

Sådan kan det have lydt ud over markerne på efterhånden en del udenlandske salatmarker, for den danske ingeniørvirksomhed F. Poulsen Engineering har gang i forretningen. Den fire mand store virksomhed udvikler verdens største 'robotiserede' hakkejern, der kan erstatte hen ved 100 sæt hænder.

Markrobotten spændes efter en traktor, der trækker robotten med op til fire kilometer i timen, og den nyeste model kan scanne og luge 31 rækker ad gangen.

Læs også: Salatrobot luger 31 rækker i lyntempo

»Indtil videre går den rigtig godt til salatmarker, for der er den mest rentabel,« siger Frank Poulsen.

Det skyldes blandt andet, at salatproducenterne ikke dyrker hele deres jord på én gang, så robotten kan komme i spil på flere marker over hele sæsonen. Men salat er også en af de afgrøder, som robotten foreløbig har nemmest ved at skelne fra ukrudt, forklarer Frank Poulsen:

Salaten har et godt forspring

»Den nuværende software kan skelne afgrøder fra ukrudt, når vi taler om forkultiverede og udplantede afgrøder, for der har planternes størrelse et godt forspring i forhold til ukrudtet.«

Ud over salatmarker handler det om marker med kål eller purløg. Den fremtidige softwareudvikling skal imidlertid give robotten mulighed for at genkende flere afgrøder.

»Vi arbejder på at få karakteriseret mange flere planter: solsikker, majs, selleri, ris, sojabønner, bomuld, gulerødder osv. Robotten skal kunne skelne mellem, hvad der er afgrøde, og hvad der ikke er, så vi forsøger matematisk at beskrive, hvordan de forskellige plantetyper tager sig ud,« siger Frank Poulsen.

At salat er nemt skyldes, at planten er rund og allerede fem cm stor, når den plantes ud - meget større end ukrudtet. Derfor er det let at skelne afgrøde fra ukrudt. Men når det gælder eksempelvis gulerødder, er det en større softwaremæssig udfordring at skrive algoritmer, som specifikt kan genkende gulerodsplantens små fligede blade. Tilmed sås gulerødder ude i marken og opnår derfor ikke det samme størrelsesmæssige forspring i forhold til ukrudtet som f.eks. salat.

»Majs derimod er lige om hjørnet, fordi den plante gror så stærkt, at den også hurtigt vil kunne skelnes fra det noget mindre ukrudt,« forklarer Frank Poulsen.

Efterhånden som nye versioner af softwaren udvikles, vil den blive tilgængelig for de allerede arbejdende robotter.

Der kører i alt 11 robotter til fem rækkers bredde rundt i en håndfuld europæiske lande, og et enkelt eksemplar af den nye model til 31 rækker holder markerne fri for ukrudt hos Gemüsegarten, en af Tysklands største salatproducenter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Super godt gået - dejligt stykke teknologisk innovation!

On-topic: Er 4 km/t rasende tempo? :)

Off-topic: Gad vide om Sandy Ditlef (fra artiklen om hospitals-TUG'er) kommer på banen og mener det er synd for lugerne, der mister deres arbejde? :)

  • 0
  • 0

Det der er fremtiden, væk med sprøjtemidlerne og ind med elektronikken & mekanikken.

Det eneste jeg stiller spørgsmål ved, det er om det ikke ville være en bedre løsning, at lade maskineriet køre på skinner, eller udspændt på f.eks. wire over afgrøderne, traktordæk tager en del plads og ødelægger måske for mange afgrøder til dette formål?

Eller hvad med en sværm af mini el-opladede helikoptere, de der med 4 rotor, som så fuldautomatisk tog på reconosering hen over marken, og tog nyt ukrudt og skadedyr,så snart det spirrede frem og blev opdaget, det burde være muligt for de rette hoveder derude, at lave sådan et system.

  • 0
  • 0

On-topic: Er 4 km/t rasende tempo? :)

Al ting er jo relativt, som sagt...

Tænk 4 km/t for en person med et hakkejern i hånden.
Tænk så 31 rækker med 4 km/t... Og den blir aldrig træt.

Ja, det ER altså rasende hurtigt!

Tillykke til Frank og Frank (der er nemlig 2 ;-) )

  • 0
  • 0

Det der er fremtiden, væk med sprøjtemidlerne og ind med elektronikken & mekanikken.

Radrenseren er ikke ny, men kan kun bruges i rækkeafgrøder, fidusen med denne er jo netop at kunne fjerne uønsket vækst mellem kulturplanterne.
Men det er nok kun til højværdiafgrøder, energiforbruget pr. Ha er ikke uvæsentlig. Tidsforbruget er ca. ½-1 time pr. Ha. I mere almindelige rækkeafgrøder er radrenseren mere end dobbelt så hurtig.

Om den kan programeres til af kende flere afgrøder samtiddigt, savnes dog.
Dette er mest en fordel med efterafgrøder og samdyrkning.

Det eneste jeg stiller spørgsmål ved, det er om det ikke ville være en bedre løsning, at lade maskineriet køre på skinner, eller udspændt på f.eks. wire over afgrøderne, traktordæk tager en del plads og ødelægger måske for mange afgrøder til dette formål?

Med positionsbestemt dyrkning, er faste kørespor allerede en realitet. Det bruges allerede i stort omfang, Traktor, mejetærsker mv.

  • 0
  • 0

Der bliver vist ikke taget nogen arbejdspladser fra danskere?

Det er egenligt lige meget om robotten erstatter dansk arbejdskraft eller udenlandsk arbejdskraft i Danmark, da hårdt fysisk arbejde slider meget på kroppen.
Hårdt arbejde slider folk ned tidligt i deres liv, og giver dem en dårlig livskvalitet resten af deres liv.

Vi får således færre udgifter til sundhed / hospitalsindlæggelser ved at bruge robotter.
Det er kun godt at robotter kan erstatte hårdt arbejde.

  • 0
  • 0

Det er vist mest østeuropæere i den brance.

Nu er det mange år siden jeg har købt salat fra dansk friland.

Måske de mere landbrugskyndige her på siten kan oplyse, om der er andre grunde end den høje timeløn til at vi importerer al salaten fra Holland og Spanien? Jeg tænker her på gødning og sprøjtning

  • 0
  • 0

On-topic: Er 4 km/t rasende tempo? :)

4 km/t gange 31 rækker .... Det er 124 km række i timen.... Ja - det er et rasende tempo. Et menneske der går godt til kan måske nå op på 8 km/t. Hvis det samme menneske skal luge samtidig, når man nok ikke meget over 4 km/t. Så svarer det til 31 menneskers arbejde.

Ikke nok med at det erstatter mange mennesker - det er også arbejde med et elendigt arbejdsmiljø den overtager.

  • 0
  • 0

simpelt og ser ud til at virke ganske fint.
jeg ville dog nok lave et autonomt køretøj til den så man ikke spilder tid og resourcer på at køre en unødvendigt stor traktor

  • 0
  • 0

Hæhæ, hvis du kan luge med 4Km/t, så må du sq godt komme hjem i min kolonihave ;-)
Jeg tror man kan håbe på 1 Km/t på en god dag, måske 1,5Km/t for en prof... :-)

  • 0
  • 0

En ting ad gangen...
Betragt det som et proof of concept... Rom blev jo ikke bygget på en dag :-)

  • 0
  • 0

Måske de mere landbrugskyndige her på siten kan oplyse, om der er andre grunde end den høje timeløn til at vi importerer al salaten fra Holland og Spanien? Jeg tænker her på gødning og sprøjtning

Ser vi bort fra ukrudt er der en del svampesygdomme og saprofage insekter.

Gråskimmel og Storknoldet knoldbægersvamp kan være alvorlige, især i Dansk Klima. Klimakontrol især vandregnskab er vigtig.

Rodlus og tæger er også alvorlige, især grundet overvintring i poppel og hegn.

Men hvis nogen har mod på det så:
http://www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesy...
eller på:
https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Pla...

  • 0
  • 0

Eller måske mere ala et kaninstørrelse robotinsekt er hvad vi ender med. Små mekaniske dyr der yderst kompetent futter rundt på markerne og vedligeholder alle aspekter af væksten, frå såning til høst. Måske med små Elektromagnetiske instrumenter til at strålebehandle infektioner. Dial M for murder.

  • 0
  • 0

Holland anvender genmodificering og Spanien har masser af underbetalt, delvis illegale indvandrer, der arbejder under usle forhold og til en endnu ringere løn på grøntsagsmarkerne, hvor der sprøjtes kraftigt.

Vi havde en gang en gammel skildpadde, der ikke rørte ved hollandsk salat...

Der bliver måske mindre hænder ud på markerne, men til gengæld skal maskinerne bygges, hvilket burde give en god eksportindtægt, medmindre, produktionen bliver sendt i lavtlønslandene...

  • 0
  • 0

4 km/t gange 31 rækker .... Det er 124 km række i timen.... Ja - det er et rasende tempo. Et menneske der går godt til kan måske nå op på 8 km/t. Hvis det samme menneske skal luge samtidig, når man nok ikke meget over 4 km/t. Så svarer det til 31 menneskers arbejde.

Jeg kan også godt gange tal sammen og konstatere, at den er overdrevent effektiv og derved udlede, at det samlet set er et rasende tempo. Jeg påpegede bare det morsomme i at 4 km/t (ude af kontekst) kunne være rasende tempo - men humoren har vist forladt forummet :)

  • 0
  • 0

4 km/t gange 31 rækker .... Det er 124 km række i timen.... Ja - det er et rasende tempo. Et menneske der går godt til kan måske nå op på 8 km/t. Hvis det samme menneske skal luge samtidig, når man nok ikke meget over 4 km/t. Så svarer det til 31 menneskers arbejde.

Jeg kan også godt gange tal sammen og konstatere, at den er overdrevent effektiv og derved udlede, at det samlet set er et rasende tempo. Jeg påpegede bare det morsomme i at 4 km/t (ude af kontekst) kunne være rasende tempo - men humoren har vist forladt forummet :)

  • 0
  • 0

Gu' ve' hvad sådan en koster til haven?

(Ingen robotdyr til mig, vi har rigeligt med rigtig levende rådyr i køkkenhaven - de kan også rydde køkkenhaven med mindst 4 km/t, de går dog uden om ukrudtet...)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten