Hvis du køber grøntsager og frugt fra Spanien, er fødevaren måske dyrket ved hjælp af renset spildevand. Vandmangel i Sydeuropa betyder, at seks EU-lande (Spanien, Portugal, Frankrig, Italien, Cypern og Grækenland) i dag anvender spildevand til kunstvanding i landbrug og gartneri.
Nu vil EU-Kommissionen have fastsat ens regler for vandkvaliteten af genvundet vand til rå og uforarbejdede fødevarer samt tre andre kategorier for at sikre ens konkurrencevilkår og ens fødevaresikkerhed. I slutningen af maj sendte kommissionen et forslag til en forordning i høring hos medlemslandene.
Og i Danmark skal Folketinget i løbet af september finde en fælles dansk holdning til forslaget.
I de danske interessenthøringssvar er det tydeligt, at forslaget om kunstvanding med renset byspildevand formentlig ikke får den store betydning for dansk landbrug. Høringssvar kalder derfor forslaget for snævert og peger på, at hvis EU virkelig vil den cirkulære økonomi, skal man åbne for anvendelser af teknisk vand i lukkede systemer i industrien, ligesom tørkeramte parkanlæg i byerne bør kunne få gavn af renset spildevand.
Landbruget: Godt med regler – men næppe relevant her
Forslaget har været sendt ud til en bred flok af interessenter i Danmark med kort svarfrist i juni, og der kom få svar. De er dog enige om, at det er godt at få ens regler på området.
Læs også: Resistente bakterier: Landsbylaug er bekymret over nyt sønderjysk renseanlæg
»Noget af det, som vi lægger mest vægt på, er fødevaresikkerheden, så det er supergodt med fælles standarder, så vi er sikre på, at det vand, der bliver hældt ud på markerne til markvanding, har en kvalitet, så vi har høj fødevaresikkerhed. Og derfor er det vigtigt, at der er fælles krav til kvaliteten af vandet i hele EU,« siger Marie Juul Rohde, seniorkonsulent i Vand & Natur hos Landbrug & Fødevarer, til Ingeniøren.
Klimaforandringer med mere ekstreme tørkeperioder har gennem mere end et årti især ramt de sydeuropæiske lande. I Syd og Sydøsteuropa bliver omkring 60 procent af det indvundede ferskvand anvendt til kunstvanding. Nogle steder er det op imod 80 procent af ferskvandet. Dermed lægger kunstvanding et massivt pres på drikkevandsressourcerne. Den nye forordning skal sætte fælles regler op for kvaliteten og anvendelsen af renset spildevand. Forordningen ventes at kunne træde i kraft i 2021. Den er høring i medlemslandene. Derefter bliver den passet til. Forordningen bygger på tre ben: minimumskrav til genbrug af renset byspildevand, risikostyring med analyser af vandkvalitet og handleplaner, samt større gennemsigtighed for forbrugerne. Forslaget opererer med fire kvalitetsklasser af vand med forskel på filtrering og desinfektion, koncentrationen af E. coli og flere andre parametre, der beskriver vandkvaliteten. En af vandkvalitetsklasserne må bruges på to forskellige afgrødekategorier, afhængig af om den spiselige del har direkte kontakt med vandet. Afgrøderne er inddelt i fire kategorier: A: Fødevareafgrøder, der spises rå eller i uforarbejdet tilstand. B: Forarbejdede fødevareafgrøder, som er beregnet til konsum i forarbejdet tilstand, f.eks. kartofler, roer til sukkerfabrik, frugt til marmelade. C: Nonfood-afgrøder, som ikke er beregnet til konsum, såsom afgrøder til foder, grovfoder og ornamental brug.Afgrøder til ornamental brug er f.eks. blomster eller pyntegræskar. D: Frø og energiplanter, Frøafgrøder er eksempelvis græs, som vokser til det sætter frø. Herefter høstes frøene og bruges til nye græsmarker, græsplæner eller fodboldbaner. Det også være f.eks. spinat eller hvidkløver, hvor frøene høstes og året efter dyrkes til spiselig spinat eller i en græsmark til kvæg. Energi- og industriafgrøder er f.eks. pil eller poppel, som hugges til flis og afbrændes i fjernvarmeanlæg. Det kan også være rapsfrø, hvor olien udvindes til biodiesel. Og det kan være hør og hamp, som bruges til fiber i tøj eller boliger. Arbejdet med forslaget til forordningen gik i gang i 2012 med EU’s ‘A Blueprint to Safeguard Europe's Water Resources’. I december 2015 byggede EU’s plan om cirkulær økonomi oven på behovet for genanvendelse af vand. Beskyttelse af vandressourcerne er også omfattet af FN’s bæredygtighedsmål nummer 6. Forslaget til forordningen er baseret på en rapport fra ekspertkomiteen JRC (European Commission Joint Research Centre) i slutningen af 2016, og to kritikgruppers gennemgang af rapporten; den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed Efsa samt den videnskabelige komité for sundhed, miljø og nye risici, Scheer. Begge kritikgrupper pegede i 2017 på, at rapporten ikke nævnte risikoen for kemikalier i spildevandet og antibiotikaresistens, der spredes gennem spildevandet fra byerne. Forslaget til forordningen indeholder heller ikke mindstekrav til kemikalier og medicinrester. Men teknologien er også først i sin vorden lige nu. I forslaget tager EU-Kommissionen dog muligvis højde for det ved at skrive, at ‘Kommissionen bemyndiger sig selv til at kunne revidere forordningens mindstekrav til vandkvalitet og tilsyn, hvis der sker nye tekniske eller videnskabelige fremskridt’. Kilder: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mindstekrav til genbrug af vand, EU-note 32 27. juni 2018, Fødevarestyrelsen, Efsa, Scheer.Forslag til mindstekrav om genbrug af vand
Klimamodellerne tyder på, at Danmark får mere ekstremt vejr i fremtiden med meget vand, og at tørke ikke vil være kendetegnet for klimaet hos os, selv om flere områder i Danmark er plaget af udfordringer med tilstrækkeligt grundvand, herunder mindre øer som Samsø samt hovedstaden, Storebæltsregionen og det nordlige Djursland.
»Vi vil være i den situation, at vi langt hen ad vejen har adgang til det vand, som vi har brug for, gennem nedbør og store grundvandsressourcer. Ligesom det formentlig vil kræve ret store investeringer i infrastruktur alene for at få vandet fra spildevandsanlægget ud til markerne, når man har brug for det. Så spørgsmålet er, om der er en businesscase, hvis man laver de investeringer? Det er ikke sådan, at vi ser et kæmpestort potentiale for at udnytte spildevandet til kunstvanding i Danmark, men det er fint, muligheden kommer,« siger Marie Juul Rohde.
I forvejen genanvender danske kartoffelmelsfabrikker skyllevandet fra produktionen til markvanding, ligesom mejerierne Arla og Thise har lov til at vande marker med det overskydende vand fra osteproduktionen. Og Landbrug & Fødevarer har bedt Miljø- og Fødevareministeriet sørge for, at de muligheder ikke forsvinder med vedtagelsen af et nyt direktiv.
Forslaget mangler incitament for os
Netop det manglende incitament til genbrug af renset spildevand til markvanding i Danmark er også grunden til, at både Dansk Miljøteknologi og Dansk Industri kalder forslaget for uambitiøst, for lige nu gavner det landene i Sydeuropa.
Læs også: Spildevand kan overføre antibiotikaresistens mellem bakterier
»Forslaget koncentrerer sig udelukkende om landbrugsanvendelse, men vi tænker, at hvis det skal have en større europæisk kontekst, så er det primært for landene syd for Alperne. Og hvis vi så kigger på de nordeuropæiske lande, hvad skal vi så få ud af det?« siger chefkonsulent i Dansk Industri Morten Løber.
»Vi bruger relativt ikke så meget vand til vanding hos os. Spildevandet har du især koncentreret om de store byer, så hvorfor sprede det ud på landet? Det er mere visionært at tænke i, hvordan vi kan genanvende det i byerne – og også tænke på, hvad man kan med vandet i industrien, som vi også skriver i høringssvaret,« siger han.
DI: Vand parker med renset spildevand
I høringsvaret nævner DI parker, vaskehaller osv. som steder, hvor renset spildevand kan anvendes. I sommer har Københavns Kommune også under tørken som et forsøg vandet parker med renset spildevand.
»Det kan være bud på forskellige formål, hvor du bruger drikkevand, men hvor vandet kan være af sekundær kvalitet inde i byerne – altså renset spildevand. I en kvalitet ligesom det rensede spildevand, som man kan bruge til markerne,« siger Morten Løber.
Dansk Industri mener også, at det er lidt spøjst, at EU vil lave et tiltag om at bruge spildevand i landbruget i lande, hvor man kan have op imod 30-40 procent tab af drikkevand i drikkevandsforsyningen.
»Hvis de fik lukket de rør, ville de have meget mere vand til vanding. Når man skal passe på ressourcerne, så virker det underligt, at man ikke fokuserer på ikke at tabe måske 30 procent af vandet på vejen ud til forbrugerne. Det vand kunne man bruge til noget andet,« siger Morten Løber.
Kan Danmark få mere vand i spil?
Hos brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi er man enig i, at forslaget er for snævert.
»Grundlæggende er det godt, at man i en situation, hvor man i store dele af Sydeuropa har vandmangel, kan begynde at genanvende det vand, som man nu har. Men vi håber, at Danmark vil forsøge at få udvidet forhandlingerne til at handle om genanvendelse af vand generelt,« siger Jonas Fredsted Villadsen, vicedirektør i Dansk Miljøteknologi.
»For der er mange andre områder, der kunne have gavn af at tænke i genanvendelse af vand. Så det vil være godt at få lavet minimumstandarder for, hvad man kan bruge forskellige kvaliteter af vand til,« siger han.
Brancheorganisationen nævner også lukkede vandsystemer som køletårne i store virksomheder, hvor der ikke er grund til at benytte drikkevand.
»Man kunne sagtens bruge teknisk vand af en eller anden kvalitet. Og hvorfor vaske biler i drikkevand? Det er små områder, men hvis man lægger alle de områder sammen i dag, der ikke allerede er reguleret, kan vi genanvende meget mere vand,« siger Jonas Fredsted Villadsen.
Både Dansk Miljøteknologi og Dansk Industri pointerer også, at renseanlæggene i dag betaler kommunerne for at komme af med vandet til recipient, f.eks. vandløb, søer eller havet.
Så hvis man tænker genvundet vand mere bredt, vil det faktisk åbne for en ny indtægt i spildevandssystemet, så man kan sælge renset spildevand, afhængig af prisstrukturen og vandkvaliteten i det pågældende område.
DTU-professor: Vi spiser grøntsagerne
På DTU Fødevareinstituttet forsker professor Lisbeth Truelstrup Hansen og hendes team i mikrobiel fødevaresikkerhed, hygiejne i produktionsmiljøet samt vand og miljøhygiejne.
Læs også: Bidræber-pesticider: For første gang skal vagthund undersøge dispensationer
Hun følger naturligvis EU-Kommissionens arbejde tæt, og hun glæder sig over, at der kommer mindstekrav for renset spildevand til kunstvanding:
»Nu har vi en del medlemsstater, der har lavet egne regler på området, men det er ikke befordrende for hverken fødevaresikkerheden eller samhandlen på kryds og tværs. Og vi importerer mange grøntsager fra de lande. Så uanset om vi vil det eller ej, spiser vi allerede fødevarer, der er vandet med renset spildevand eller en blanding af renset spildevand og ‘rent’ drikkevand. Derfor er det vigtigt, at vi er proaktive og former regler på området,« siger hun.
Hvad med medicinrester og antibiotikaresistens?
Lisbeth Truelstrup Hansen hæfter sig dog ved, at forslaget til forordningen ikke omtaler kemisk risikovurdering, herunder mindstekrav til indhold af medicinrester i en tid, hvor også antibiotikaresistens bliver en stadig større trussel mod mennesker.
Læs også: Kunstvanding med spildevand skaber stigende sundhedsrisiko
Det er noget som den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed Efsa samt den videnskabelige komité for sundhed, miljø og nye risici, Scheer, sidste år nævnte som et must at have med.
»Og det er jeg sådan set enig i. For der er en stor opmærksomhed forskningsmæssigt i hele verden på antibiotikaresistens, og det er helt i toppen af WHO’s dagsorden,« siger Lisbeth Truelstrup Hansen.
Krüger: Schweiz renser allerede for medicin
Det er man også allerede opmærksomme på hos virksomheden Krüger A/S, der blandt andet producerer løsninger til renseanlæg og er en del af den store internationale koncern Veolia.
»I Schweiz har man en lovgivning, der siger, at de 100 største renseanlæg skal rense vandet for 11 miljøfremmede stoffer fra medicin. Den lov findes ikke i Danmark endnu. Vi har netop sammen med Assens Forsyning indviet et lille forsøgsanlæg ved Gummerup, som del af et MUDP-projekt (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, red.), hvor vi med biologi renser for medicinrester og tester teknologier for, hvordan vi gør det mest effektivt,« forklarer Theis Gadegaard, markedschef i Krüger A/S.
»Eftersom man i Danmark diskuterer vandkvaliteten efter fund af blandt andet pesticider i drikkevandet, og samtidig har en debat om medicinrester i spildevandet, ville det være oplagt, at det også er noget som burde være omfattet af mindstekrav, når EU vil lave nye regler for genbrug af renset spildevand,« siger Theis Gadegaard.
