Dansk raketbygger i spidsen for nye lavpris-raketter i Europa
Markedet for opsendelse af små satellitter forventes at vokse eksplosivt i de kommende år. Og ét af de firmaer, der har sat kurs mod det marked er det britiske raketfirma Orbex, hvor den danske raketbygger Kristian von Bengtson er teknisk direktør.
Firmaet har været i gang i to år, og målet er at tilbyde opsendelser af satellitter til lav pris omkring Jorden i Low Earth Orbit (LEO).
Onsdag gav Orbex sin første officielle præsentation af projektet på en konference hos Royal Aeronautical Society i London om kommercialisering af rummet med fokus på Storbritanniens muligheder for innovation og vækst inden for rumfartsteknologi.
Ifølge diverse tweets fra konferencen fortalte administrerende direktør og stifter af Orbex Chris Larmour, at firmaet har kontakt med en række interesserede firmaer. Og man håber inden udgangen af i år at tegne den første kontrakt med et privat firma i Asien om opsendelse af 50 kilo videnskabeligt udstyr.
Nyttelast på omkring 150 kilo
Orbex-raketten er stadig under udvikling og bliver ifølge Orbex en af de højest ydende små raketter med halvt så mange motorer som de tilsvarende raketter, og en vægt 30 procent under konkurrenternes på grund af anvendelsen af kompositter.
Fuldt udviklet vil raketten kunne medbringe en nyttelast på omkring 150 kilo. Eftersom f.eks. en CubeSat-satellit på 10x10x10 cm vejer omkring et kilo, vil der være plads til mange satellitter pr. opsendelse.
Orbex’ faciliteter rummer ud over en produktionshal på 1200 m2 også et privat testområde. Desuden har Orbex planer om at etablere sig i Skotland, og leder efter produktionsfaciliteter på omkring 2000 m2.
Orbex får blandt andet støtte af den tyske venture capitalfond High-Tech Gründerfonds, private investorer og EU-Kommissionen Horizon 2020-program.
Testområde i Faxe Kalkbrud
Orbec har hovedkvarter i London, og baser i Hvidovre i Danmark og Tyskland. Og udvikling og test af motorer foregår også i Danmark.
To gange i 2017 har Region Sjælland givet Orbex (Orbital Express) tilladelse til at teste raketmotorer i op til fem sekunder på testfaciliteter med betonelementer, som firmaet selv satte på i et afspærret område i Faxe Kalkbrud.
Ingeniøren har bedt om et interview med raketbygger Kristian von Bengtson, men har i skrivende stund endnu ikke hørt fra ham.
Kristian von Bengtson forlod Copenhagen Suborbitals (CS) i 2014 efter uenighed med medstifter Peter Madsen, der kort efter selv forlod CS, og stiftede Raket-Madsens Rumlaboratorium.
Orbex rocket will be one of highest performing small launchers - 50% fewer engines + 30% reduction in inert mass thanks to composites. #space17 pic.twitter.com/CvEMuvCkrn— Tim Robinson (@RAeSTimR) November 22, 2017
Og den engine test site skulle så befinde sig i Faxe Kalkbrud. Nogen, der har set røgen eller hørt lyden?
Hvis jeg havde bygget motorer og styresystemer og foretaget en hel serie af motortest, havde jeg nok en del mere interessant at vise frem på hjemmesiden http://www.orbex.space end et billede af et gammelt racksystem med lampetest - man bliver helt nostalgisk, et billede af et manometer og et billede af en sort pick-up truck med Orbex logo!
Objective Europa, Moonspike, Mars One og nu Orbex. Hmm :-)
Ja det er rigtigt. Men hvorfor ikke sætte nogen, af alle de raket byggere , som går at venter på at det bliver sommer igen?
Vel er det hemmeligt, men de kan sagtens finde ud af hvornår man kan bruge det og hvornår ikke. Om det bliver på Refhale Øen eller i Faxe Kalkbrud det er vel uinteressant.
Hvad med at finde ud af hvordan man destruerer satelitter, når de engang er udtjent? Man kan jo ikke regne med, at det bliver andres problem og der bliver jo ikke ved med altid at være god plads derude.
Og du giver så en glimrende forklaring på, hvorfor ingeniøren "ikke har hørt fra ham", Carsten.
Mvh Flemming
@Carsten Ja dejligt med et godt nostalgisk billede som formodenligt er hentet på denne hjemmeside
Også skønt at der er vises enden af en jetmotor lidt længere nede! Hvor er knappen man skal trykke på for at investere i Orbex?
Jeg kan næsten ikke vente på at høre mere om det projekt.
Jo billigere at sende dem op, jo flere bliver der jo.
Hvor meget kan sådan en nanosattelit egentligt styre sig selv, så det evt kan gå i en styrt bane.
Flyver de ikke normalt i en bane som er så lav, at de styrter helt af sig selv, inden for få år, uden hjælp?
For LEO (low earth orbit) er der skam mange projekter vedr. de-orbiting. Også i høj technology readiness level. Se f.eks. eksemplerne i https://sst-soa.arc.nasa.gov/12-passive-de...