”Strømmen til elektrolyse bliver indkøbt på det almindelige elmarked ved hjælp af såkaldte PPA-strøm¬kontrakter, som sikrer, at der etableres ny tilsvarende VE-kapacitet.” Læser vi.

Jeg troede, at man ville bruge grøn strøm til den slags projekter. Når en repræsentant for det klimaindustrielle kompleks går ud og meddeler, at sådan skal den grønne omstilling heller ikke forstås, så må man jo glæde sig over, at repræsentanten ikke alene har forstået, men også offentligt har vedgået, at vind- og solkraft ikke kan klare problemet. Jeg har utallige gange skrevet i disse spalter, at vind- og solkraft kun dur så langt som back-up’en rækker. At der er brug for den illustreres, så alle burde kunne forstå det, af nedenstående tal for vestdansk off-shore vind baseret på timemålinger i 2021: Middel 518 MW Maks 1202 MW Min 0 MW Stdafv 384 MW Stdafv 74 % af middel

De vestdanske havvindmøller havde i hele 2021 en nominel kapacitet på 1256 MW, så når det blæser kan de skam godt yde svarende til kapaciteten, men det gør det jo altså ikke hele tiden som det fremgår af ovenstående.

De i artiklen oplyste tal gør det muligt at beregne, at kun ca. 20% af den indsatte elenergi bliver til brændstof. Koster elektriciteten 70 øre/kWh bliver alene eludgiften 32 kr per liter brændstof. Summa summarum:

En stor del af den anvendte elektricitet vil ikke være grøn. Eltabet er enormt. Hele produktionsprocessen forudsætter masser af aktiviteter. Aktiviteter udvikler nu en gang kuldioxid. Mon ikke hele projektet vil give anledning til en større kuldioxidudledning, end at fremstille brændstoffet ud fra olie på konventionel vis?

I de første 9 måneder af 2020 og 2021 leverede de to nyeste vestdanske vindmølleparker, Djursland og Hornsrev 3 tilsammen henholdsvis 392 MW og 336 MW, altså i 2020 en anelse mere end de fornødne 380 MW og i 2021 en hel del mindre. (Årstallene for 2021 for de enkelte mølleparker foreligger endnu ikke, men per september 2021 var havvindmølleydelsen 488 MW, medens tallet for hele året 2021 var 490 MW. Så efterårsmånederne har altså ikke kunnet rette op på den sløje ydelse i de første ni måneder af 2021. Konsoliderede tal for byggeprisen for Djursland og Hornsrev 3 foreligger så vidt jeg har kunnet konstatere ikke offentligt tilgængelige, men de yder begge ca. 200 MW, og der skal bruges 380 MW. Det er en enkelt gang lykkedes mig at opsnappe et tal på 9 milliarder kroner for Hornsrev 3. Men jeg lader mig meget gerne belære, hvis andre kan fremlægge et dokumenteret og pålideligt tal. Og også meget gerne et tal for drift, vedligehold etc. Et el-forbrug på 380 MW vil således afføde en investering på 18 milliarder kroner bare til vindmøller, hvortil kommer en hel del mere. Var det ikke på tide at det klimaindustrielle kompleks blev afæsket et svar på, hvad deres drømmerier vil koste de danske skatteydere og pensionskunder

Hvor stor % del af projektet betales af offentlige kasser ? ( direkte og indirekte )

Hej igen Torben

Og tak for din uddybelse og støtte. Det tages bestemt ikke ilde op, og byder naturligvis din erfaring meget velkommen.

Når der siges accelereret skyldes det, at vi som team har stor erfaring i branchen og disse typer projekter - både i forhold til drift og teknologi samt strategisk og forretningsmæssigt. Vi har også stærke samarbejdspartnere med stor erfaring. Vi har fx netop offentliggjort at vi har valgt Technip til FEED og EPC. Vil der opstå udfordringer undervejs? Selvfølgelig - det gør der i alle projekter, og det bedste man kan gøre er at identificere sine risici, tracke og mitigere dem på bedst mulig vis, som du også pointerer. Derudover skal man kende sine processer og vide hvor lang tid ting tager og sørge for at være proaktiv og sætte de rette ting i gang i forhold til timing. Det er noget, vi er lykkedes rigtig godt med indtil videre. Jeg giver dig ret i, at det ikke kommer til udtryk i artiklen, hvordan vi håndterer de risici som projektet har. Det kunne man lave flere artikler om, men det har ikke været hovedfokus i denne.

Jeg er meget glad for dialog og har snakket med hundredvis af forskellige mennesker den sidste stykke tid, så hvis der er noget helt specifikt, som du gerne vil snakke om, skal du være velkommen til at tilføje mig på LinkedIn og række ud. Vi arbejder benhårdt på at realisere projektet, og byder alle inputs velkomne.

Vi har stor støtte og opbakning i branchen, og det er fantastisk at se så mange mennesker støtte op om projektet. Det betyder også, at vi kan indhente den rette viden omkring danske og europæiske krav og supply chain og sammen med vores eksperter, skal vi nok få de udfordringer som vil dukke op undervejs løst. Vores råmaterialer er jo også renere end fossilbaserede og det gør alting nemmere.

Selvfølgelig er vi opmærksomme på vigtigheden af valg af elektrolyseteknologi, og det er lige på trapperne. Elektrolyseteknologien er ret afgørende for vores fleksibilitet og påkrævede baseload, og derfor er det en beslutning som kræver en del evaluering og overvejelse.

Med venlig hilsen, Louise fra Arcadia eFuels

Tak for din kommentar og dine refleksioner. Det er en accelereret proces i forhold til det, man ellers ser i markedet, men det er realistisk, og det vil tage godt 2 år at bygge selve fabrikken. Der er ikke noget galt med at have ambitioner og en drivkraft til at handle på dem. I GTL sammenhæng er det en lille fabrik, da standardstørrelsen er omkring 10 gange større - det er mængden af vedvarende energi og elektrolysekapacitet, som er begrænsningen.</p>
<p>Vores eKerosen kommer til at opfylde den internationale standard ASTM D7566 (jf. <a href="https://sn.astm.org/?q=features/d7566-take...">https://sn.astm.org/?q=f…;), som er tilladt en 50 % iblandingsgrad, hvilket artiklen også nævner. Du har ret i, at nye standarder tager lang tid at få på plads, men dette produkt vil være et drop-in som der som nævnt ovenfor allerede findes standarder for.

Tak for svaret. Jeg må alligevel sige, at der er en række ting der rynkerne frem i panden på en hårdt prøvet projektmand. Håber Ikke du tager det ilde op, for jeg synes at det vil være helt fantastisk hvis det lykkes for jer :-)

Når du siger "accelereret forløb", hvad er det så I kan accelerere uden at gå på kompromis med økonomi og usikkerheder? Jeg har set mange "accelererede projekter" som altid ender med at vare lige så længe eller længere end projekter der afvikles i almindelig marchhastighed.

Jeg er ikke så bekymret for om standarderne kommer på plads, for de er der nok allerede. Det jeg er bekymret for er, at hvis I virkelig lykkes med at få stablet en fabrik på benene i 2023-24, så skal I have stabiliseret produktionen på et kontinuert højt kvalitetsniveau for at leve op til de krævede standarder. Og så har vi endnu ikke talt om hele logistikken omkring de 68 mio liter brændstof der skal bringes frem til kunderne som indtil videre kun har underskrevet en "hensigtserklæring".

Skåret ind til benet synes jeg ikke at artiklen virker helt dækkende i forhold til de mange risici I skal styre igennem for at nå bare noget af vejen. Jeg håber at I har en fabelagtig god risikostyring, for ellers er jeg bange for at der er nogle investorer der bliver kede af det på et tidspunkt.

Den sidste ting jeg falder over er, at I ikke har lagt jer fast på elektrolyseteknologien endnu, og at Haldor Topsøes SOEC-elektrolyse "ikke er klar". Er det ikke ved at være i aller aller sidste øjeblik at I beslutter jer for en teknologi, hvis I skal nå i mål?

Dobbelt CO2-effekt..?!

Spændende projekt - men pas på ikke at oversælge;

"Der er altså tale om biogen CO2, som allerede indgår i CO2-kredsløbet. Den slippes i dag bare ud i atmosfæren.....Bliver den brugt i en flymotor undervejs har det dermed ingen ekstra klimaeffekt - og kan tilmed tjene til at fortrænge et tilsvarende fossilt udslip"

Oppe i atmosfæren udledes jo lige så meget CO2 som med fossil - det er er trods alt alene "genbruget" af CO2 som erstatter det fossile.

Hej Chris,

Begge ting er ambitionen. Den første fabrik bygges i 2023-2024 og kører i 2025 hvormed vi opnår operationel erfaring med integrationen af vedvarende energi og elektrolyse med GTL processen i stor skala. I 2026 er målet at kopiere fabrikken og lave 2 nye fabrikker om året andre steder i verden, da vi kan konstatere en stor efterspørgsel efter disse grønne brændstoffer. Det er kæmpe volumener af flybrændstof som bruges på globalt plan - og befolkningen i udviklingslande vil nok også gerne opleve mere af verden, så vi har nok ikke nået toppen endnu.

Med venlig hilsen, Louise fra Arcadia eFuels

Oppe i artiklen skrives der " grøn jetfuel om året fra 2025". Går man derimod in på virksomhedens hjemmeside står der: "We aim to build 2 plants per year starting in 2026". Hvad passer?

Hjemmesiden nævner også biogenic carbon, jeg forestiller mig det kan være CO2 fra biogasanlæg. Det giver rigtig meget mening da man så sparer energi og investeringer til capture delen.

Hvad er den elektriske energi tab ved at lave P2X . ( kwh) og hvad svare det til i tab i %.

Hej Peter,

Tak for din kommentar. Jeg kan afsløre at det også er et meget spændende projekt at tage del i. Sikke dejligt, at du meget gerne vil gå grønt med dit komfur - det er et segment som jeg må indrømme, at vi ikke har kigget ind i. Jeg er selv gået elektrificeringsvejen med mit komfur :)

Angående din kommentar om at bruge hele biogasfraktionen, så er det naturligvis noget, som vi er opmærksomme på muligheden i. Som ingeniør er man jo meget opsat på at optimere processen - men biogas har jo også andre anvendelsesmuligheder i Danmark og man kan sige, at det vil gøre processen mindre kopierbar og dermed skalerbar, hvis man baserer den på noget, som ikke nødvendigvis findes alle steder. Dette anlæg vil være det første, men vi har ambitioner om at bygge anlæg flere steder i verden på sigt.

Tak for dine gode input og følg os meget gerne på LinkedIn, hvor vi kommer til at udsende en del nyheder i den nærmeste fremtid.

Med venlig hilsen, Louise fra Arcadia eFuels

Kære Thor.

Nogle gange må man jo lægge sig fladt. Og du har jo ret i din sproglige indsigelse. Vi har rettet en lille smule efter din anvisning.

Gode hilsener Andreas

68.000.000 liter lyder som et meget stort tal</p>
<p>Det årlige forbrug af jet fuel toppede i 2019 med ca. 350.000.000.000 liter.</p>
<p>Det er selvfølgelig vigtigt at komme i gang, og flot hvis en dansk virksomhed kan være spydspids, men vi taler om 0,02% af forbruget.

Hej Gerne - De overhaler vel ikke nogen lige nu? (men "måske" i 2025..) Jeg er stor fortaler for PtX og for den sags skyld også grøn jetfuel så er ikke kritisk ift. artiklens indhold - kun formuleringen af overskriften..

Synes det lyder spændende og ambitiøst. Måske vidste Mette Federiksen lidt om dette, da hun holdt sin nytårstale. Jeg noterer mig at der vil være en biproduktion af eLPG i forbindelse med Fischer Tropsch syntesen. Jeg har længe gerne ville købe dette produkt til mit komfur. Bruger ca 4 x 11kg flaskegas årligt og vil gerne betale overpris for dette, hvis jeg ved det er eLPG jeg køber. :) https://www.arcadiaefuels.com/our-solutionMig bekendt er eLPG ikke i handlen i DK pt. ? Spørgsmål til Louise fra Arcadia. Hvorfor ikke bruge hele biogasfraktionen som feedstock, fx fra en biogasanlæg der ikke let kan tilsluttes gasnettet? (Lolland?) Opgraderingstrinnet er ikke gratis og I kører alligevel water shift, så methan skulle let kunne konverteres til syngas CO / H2 som I gør det med CO2 / H2. Det ville kræve mindre H2 at køre på denne måde.

68.000.000 liter lyder som et meget stort tal

Det årlige forbrug af jet fuel toppede i 2019 med ca. 350.000.000.000 liter.

Det er selvfølgelig vigtigt at komme i gang, og flot hvis en dansk virksomhed kan være spydspids, men vi taler om 0,02% af forbruget.

Og stadigvæk fylder CO2 fra flybrændstof ikke så meget i AGW regnskabet - - -

Vi er nok (desværre) nødt til at stoppe med at flyve i stedet for - - -

Hej Torben.

Tak for din kommentar og dine refleksioner. Det er en accelereret proces i forhold til det, man ellers ser i markedet, men det er realistisk, og det vil tage godt 2 år at bygge selve fabrikken. Der er ikke noget galt med at have ambitioner og en drivkraft til at handle på dem. I GTL sammenhæng er det en lille fabrik, da standardstørrelsen er omkring 10 gange større - det er mængden af vedvarende energi og elektrolysekapacitet, som er begrænsningen.

Vores eKerosen kommer til at opfylde den internationale standard ASTM D7566 (jf. https://sn.astm.org/?q=features/d7566-takes-flight-so11.html), som er tilladt en 50 % iblandingsgrad, hvilket artiklen også nævner. Du har ret i, at nye standarder tager lang tid at få på plads, men dette produkt vil være et drop-in som der som nævnt ovenfor allerede findes standarder for.

Med venlig hilsen, Louise fra Arcadia eFuels

Hej Thor

Vil du uddybe den påstand? Jeg er måske lidt farvet, men synes dog at der er dækning.

Venlig hilsen

Andreas Lindqvist Journalist, energi, klima og miljø

+45 2189 4774anl@ing.dk

Overskrift er kraftigt misvisende - grænsende til clickbait.

68 mio liter om året fra om tre år?? Undskyld min platte humor, men det virker som noget af et luftkastel.

Er der overhovedet nogen realisme bag? Fabrikken eksisterer ikke en gang endnu, og der er så vidt jeg ved også nogle umanerligt strenge kvalitetskrav til flybrændstof.