De imponerende sandstensformationer, som bl.a. kendes fra USA, er formet i en kamp mellem mekanisk stress og erosion.
Det redegjorde en tjekkisk forskergruppe ledet af Jiri Bruthnas fra Karlsuniversitetet i Prag for i en artikel i Nature Geoscience i 2014.
En russisk forskergruppe ledet af Igor Ostanin fra Skolkovo Instituttet i Moskva har arbejdet med dette udgangspunkt med henblik på at komme frem til en dybere forståelse af, hvordan formationerne er dannet, og hvilke former de kan antage.
De hævder nu i en artikel i Nature-tidsskriftet Scientific Reports, at de naturlige formationer kan sammenlignes med den form for topologioptimering, som sker inden for mekaniske konstruktioner – et forskningsområde danske forskere gennem en lang årrække har været ledende inden for.
Læs også: Dansk forskning: Sådan beregnes den perfekte flyvinge
»Der er en eksakt overensstemmelse mellem naturlig erosion og de algoritmer, der anvendes til optimeringer af former.«
Det er det helt afgørende budskab, Ostanin og Co. har til deres forskerkolleger, og som de ikke blot fremfører i den videnskabelige artikel, men også i en pressemeddelelse, som har ført til omtale mange steder.
Vrøvl og forkerte udsagn
»Det er bare helt forkert,« siger topologioptimeringeksperten, professor Ole Sigmund fra DTU.
»Den russiske artikel indeholder både vrøvl og direkte forkerte udsagn,« siger han til Ingeniøren.
Han fortæller, at udgangspunktet sådant set er i orden, og at man principielt kan opsætte et optimeringsproblem, som fører frem til de rette strukturer.
»Det gør de bare ikke i artiklen, hvor man i stedet anvender en iterativ proces, der ikke løser optimeringsproblemet,« tilføjer han.
Når Ole Sigmund udtaler sig med stor sikkerhed og alvor, skyldes det, at Scientific Report for nogle måneder siden bad ham om at foretage et peer-review af artiklen, efter den var indsendt til tidsskriftet.
I sin bedømmelse kom Ole Sigmund med en lang række helt konkrete kritikpunkter og noterede til slut, at artiklens konklusioner skulle gennemarbejdes ganske betydeligt, og man derefter måtte se på, om en totalt revideret artikel ville være så interessant, at den fortjente at blive publiceret.
Overrasket, skuffet og sur
Da Ingeniøren kontaktede Ole Sigmund for at få en generel kommentar til den russiske artikel, blev han derfor både overrasket, skuffet og sur.
Overrasket over, at artiklen uden hans kendskab er blevet offentliggjort stort set uden ændringer, og uden at han er blevet præsenteret for de russiske forskeres modargumenter.
Skuffet og sur over, at hans indsats åbenbart er blevet negligeret af tidsskriftet, og at han derved har spildt sin tid.
Han har derfor meddelt Scientific Reports, at de har offentliggjort en artikel, som risikerer at blive til grin blandt folk, der arbejder inden for strukturoptimerering.
At en artikel har været gennem et peer-review er aldrig en garanti for, at artiklens konklusioner ikke står til diskussion eller, at peer-reviewer og forfattere er enige om alt – men det skulle meget gerne være garanti for, at metoder og argumenter er troværdige og ikke direkte fejlagtige.
På det område ser det ud til, at der er noget, som er gået helt galt omkring artiklen i Scientific Report.
