Dansk professor i miljøret: »Grønland sætter økonomi før miljø«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk professor i miljøret: »Grønland sætter økonomi før miljø«

Mens råstofparadiset Grønland i denne tid befinder sig i verdens strategiske brændpunkt, og dørene til stormagternes kontorer står vidt åbne for Grønlands politikere, ser det mere sort ud for miljøet. For midt i en verden, hvis miljø er reguleret af FN-konventioner, ligger Grønland som en lille, lettilgængelig enklave:

»Ikke alene har landet et enormt udviklingspotentiale, fordi undergrunden gemmer på mange værdifulde råstoffer, der med klimaændringer er blevet lettere tilgængelige. Mineselskaber, der vil udvinde efterspurgte mineraler som sjældne jordartsmetaller, er også sikret en hurtig sagsbehandling, fordi kun en enkelt myndighed skal tage stilling. Borgerne har ingen adgang til at klage over en godkendt industri. Derfor kan sagsbehandlingen gå vanvittig hurtigt.«

Det siger dr.jur. Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret ved Aarhus Universitet. Hun har været med til at udvikle miljøret som disciplin og har også i flere sammenhænge gennemgået grønlandsk lovgivning. Og selv om Grønlands selvstyre sidste år vedtog en miljølov, der trådte i kraft ved årsskiftet, er hun ikke imponeret. Et par eksempler:

  • Vil en lille grønlandsk kommune på 5.000 borgere og med en begrænset administration have en virksomhed til at fjerne en større mængde giftigt og miljøfarligt affald, skal den selv vedtage et regulativ om olie- og kemikalieaffald, sørge for en bortskaffelses- og modtageordning og meddele virksomheden påbud.

  • Hvis en olietanker forulykker og forurener Grønlands kyst, er det den pågældende kommune, måske med mere end 6.000 kilometer kyststrækning, der har ansvar for at få ryddet op.

  • Siger Grønlands myndigheder ja til, at et udenlandsk mineselskab må udvinde sjældne jordartsmetaller og uran fra Kvanefjeld nær byen Narsaq, har byens borgere, der så må leve med risikoen fra radioaktivt støv, ingen mulighed for at klage over godkendelsen.

Lov med indbyggede svagheder

Grønlands nye miljølov, der kun skal beskytte nærmiljøet i forhold til affald og spildevand, har afgørende svagheder indbygget, mener Ellen Margrethe Basse:

»Den er meget mere stormasket, end vi kender det fra dansk miljølovgivning. Og vores forsigtighedsprincip er ikke en del af grønlandsk lovgivning,« siger hun.

Dels er alle kommende forurenende industriaktiviteter, som malmminen i Isua-området nordøst for Nuuk og udvinding af sjældne jordartsmetaller i Kringlerne og i Kvanefjeld i Sydgrønland, underlagt råstofloven og dermed ikke omfattet af miljøbeskyttelsesloven. Og det er Grønlands største miljøproblem, vurderer Ellen Margrethe Basse:

»Råstofloven er miljøets største problem, for råstofloven omfatter alt i forhold til udvinding af bl.a. olie, gas, malm og sjældne jordartsmetaller. Når det gælder råstoffer, har miljømyndigheden intet at gøre. Der er ingen sikring af offentlighed om de enkelte sager, ingen ret for ngo'er til at blive hørt og ingen klageadgang. Og selv om råstofloven indeholder en VVM-forpligtelse, er den uden reelt indhold,« siger hun.

»Ved at fokusere på et effektivt beslutningssystem, der kan tage det hele ind, så man slipper for flere parallelle myndigheder, der skal træffe forskellige afgørelser, nedprioriterer man samtidig den kritiske ekspertise,« siger Ellen Margrethe Basse og minder om det vedtagne aluminiumsmelteværk nær Maniitsoq.

Da verdens næststørste aluminiumproducent, amerikansk baserede Alcoa, i fjor ville etablere sig i Grønland, blev det genstand for en bred folkelig kritik, og der blev skrevet flere kritiske rapporter om konsekvenserne.

»Men så er det jo rigtig problematisk, hvis myndighederne bare ser på kroner og øre eller dollars, og sagsbehandlingen er så hurtig, at man ikke foretager en grundig, gennemsigtig og inddragende miljøvurdering,« tilføjer hun.

Internationale konventioner

I Danmark udgør internationale miljøkonventioner rammen om det daglige arbejde med miljø. Eksempelvis danner Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte (POP) med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet en ramme for at eliminere eller begrænse produktionen og anvendelsen af disse skadelige stoffer af hensyn til menneskers sundhed og miljøet. Og Århuskonventionen fra 1998 sikrer borgerne adgang til miljøoplysninger, klageret, ret til at deltage i miljøbeslutninger og til at få dem prøvet ved domstolene.

Sådan er det ikke i Grønland, der hverken har tiltrådt Stockholm-, eller Århuskonventionen. Det betyder, at grønlandsk miljølovgivning i realiteten er en rammelov, forklarer Ellen Margrethe Basse.

At det oven i købet er op til den enkelte lille kommune at agere miljømyndighed, når det gælder nærmiljø, gør ikke miljøets skæbne sikrere:

»Kommunerne har jo generelt et problem med videnniveau og økonomi og har på det grundlag begrænsede muligheder for at håndtere deres opgaver,« mener Ellen Margrethe Basse.

Hvordan ser så Grønlands chancer ud for at få ryddet op i den forurening, som Niras har kortlagt over hele landet?

»Politisk står Grønland bedre i forhold til danske myndigheder, end over for fremmede stater og multinationale foretagender. Til Danmark kan de godt være bekendt at sige, at sådan gør man ikke. Men juridisk er det svært at drage nogen til ansvar for gammel forurening og give påbud om at rydde op,« konstaterer Ellen Margrethe Basse og gør opmærksom på de fysiske vanskeligheder ved at rydde op i Grønland:

»Der mangler både veje og affaldsforbrændingsanlæg. Derfor bliver privat affald stadig smidt ud på dumpen. Oprydning har ikke været prioriteret. Det har derimod målet om at blive økonomisk selvstændige. Derfor er råstofudvinding langt mere interessant end at rydde op i gamle skader.«

Vil du råde Grønland til at fjerne miljøet fra råstofloven og flytte det ind under miljølovgivningen?

»Om det er den ene eller anden myndighed, betyder for mig at se ikke så meget, bare man sørger for ikke at sælge ud af miljøet. For det kan få vidtgående konsekvenser i Arktis. Miljøskadelige stoffer nedbrydes jo meget langsomt, og de er komplicerede at fjerne,« siger Ellen Margrethe Basse.

Fakta:

Sagen kort

Ingeniøren kunne i sidste uge berette, at Niras har kortlagt 630 tilfælde af mere eller mindre omfattende forurening over hele Grønland. Synderne er alt fra målestationer, råstofaktiviteter, nedlagte miner, tromledepoter, vejstationer, telekommunikation og geotekniske anlæg til danske og amerikanske militære anlæg.

Grønlands miljøminister Anthon Frederiksen (Kandidatforbundet) mødes i dag med forsvarsminister Nick Hækkerup for at kræve oprydning i den omfattende miljøforurening.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forurening kan jo opgøres på mange måder, men sætter man det i forhold til arealet, tror jeg nok Grønland er bedre end Danmark. Jævnfør undersøgelsen af "ukendte" lossepladser.
Jeg kan ikke undgå at fornemme en vis mængde hykleri i sådanne påstande.
Vi har selv fjernet det meste af vores skov, men det må andre ikke, selvom vi gerne køber træpiller af dem.
Vi har opdaget at gift ikke forsvinder ved at blive hældt i et vandhul, så nu er det pludselig meget skadeligt at gøre sådan. Også selvom vandhullet ligger ude i ingenting.
Proportionerne er altså væsentlige, ligesom historien. Selvfølgelig bør de ikke gentage vores dårlige gerninger, men er det nødvendigt at de pludselig bliver til miljøhelte, eller skal de sone vores synder.

  • 0
  • 0

Grønland har et lidt unikt dyreliv, som kan risikere at lide skade. Måske er det en af årsagerne til bekymring. Grønlænderne er nok ikke væsentligt bedre end danskerne hvad angår svineri, har du set deres tulipanmarker eller chokoladefabrikker?

  • 0
  • 0