Dansk professor: Gør som i Shanghai og bekæmp skadedyr med randafgrøder og færre pesticider

Her ses soja, ukrudt og risplanter side om side på mark i Shanghai. Illustration: Københavns Universitet

Det ligger højt på mange landes liste af få bragt mængderne af sprøjtemidler ned på et absolut minimum, og i Shanghai i Kina har man i et 15-årigt forskningsprojekt gjort nogle nyttige opdagelser.

Det har vist sig, at selv i byområderne er det forholdsvis nemt at få naturen til at gøre en stor del af arbejdet selv, hvis man sørger for at blande sine planter fornuftigt, så man tiltrække de insekter, der spiser skadedyrene, fortæller professor Jacob Weiner fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Han har de seneste to år har været med til at bearbejde og fortolke data efter en forespørgsel fra de kinesiske landmænd og forskere, som nok har stor erfaring i landbrug, men ikke så meget i forskning i landbrugsudvikling.

»Vi har kunnet se, at over en længere årrække er mængden af skadedyr faldet, og derfor blev der anvendt mindre sprøjtegift end i den konventionelle risproduktion i området,« siger Jacob Weiner.

I forsøget indgik i alt 34 rismarker, og på nogle af dem havde kineserne dyrket randafgrøder på de jordvolde rundt om de våde rismarker, som ellers mest var anlagt for at holde vandet inde.

Læs også: Professor om vandmiljøets fremtid: Vi skal have ådalene tilbage

For 15 år siden gik en række kinesiske forskere så ind i sagen for at dokumentere effekten af dette arbejde, der omkransede Kinas største by og i kinesiske måleforhold derfor kan betegnes som en slags bæredygtig ’urban farming’.

Afgrøderne blev nemlig blot fragtet få kilometer ind til byens centrum og ikke flere hundrede km på landevejene for at nå frem til middagsbordet.

Landmændene forsøgte sig med at tre forskellige afgrøder lige op til rismarkerne for at teste hypotesen om, at den øgede biodiversitet havde en effekt på mængden af skadedyr i risen.

Kineserne arbejde med to setups, hvor nogle af rismarkerne blev omringet af majs, aubergine og soja, mens andre marker ikke blev ledsaget af randafgrøder. I begge setup sprøjtede man med pesticider, men først når skadedyrsbestanden nåede en bestemt tærskelværdi.

Læs også: Mennesket har forandret Jordens biomasse ud over alle grænser

Insekter og edderkopper tog på jagt i byen

Effekten var slående, fortæller Jacob Weiner. For der skulle bruges langt færre pesticiderne på markerne med randafgrøder, og et selv om man skulle tro, at det var svært at få hidkaldt nyttige insekter til planterne så tæt på byen.

»Randafgrøderne tiltrak en masse insekter og edderkopper, som angreb skadedyrene. Selv om effekten har været bevist mange steder i verden på landet, kunne man jo godt tro, at det var svært at tiltrække skadedyrenes naturfjender til byområderne. Men naturen fandt frem til markerne alligevel,« fortæller Jacob Weiner.

Udover besparelserne i tid og penge på mindre sprøjtning, så viste der sig en anden ønskværdig sidegevinst – nemlig muligheden for også at høste randafgrøderne og sælge dem videre.

»Selvfølgelig var udbyttet af randafgrøderne begrænset, når de selv ikke blev sprøjtet, og ukrudtet voksede op. Men nu var de heller ikke den primære afgrøde, så bare det, at der også kunne høstes lidt auberginer, majs og soja, var en positiv ting,« siger Jacob Weiner og understreger, at ukrudt selvsagt ikke er et stort problem for de robuste risplanter, som af samme grund bliver plantet i vand.

Tanken om samdyrkning af flere afgrøder er ikke ny. Den var ganske almindelig i traditionelle tropiske landbrug, indtil kemiske pesticider gjorde det meget nemmere at nøjes med at plante én afgrøde ad gangen og øge udbyttet.

Læs også: Nytænkning skal bevare de danske planters gener og sikre, at de bliver brugt

Kan begrænse brugen af pesticider

Flere europæiske landbrug – herunder danske - arbejder også med samdyrkning med samme formål: At begrænse mængden af pesticider ved at prøve at gå tilbage til at bruge naturens orden.

Selv om man ikke kan sammenligne risdyrkning og hvededyrkning, mener Jacob Weiner dog, at det langvarige kinesiske projekt – som siden blev verificeret i toårige kontrolforsøg – sagtens kan tjene til inspiration for danske landmænd.

»Hvis vi forsker og investerer i denne type landbrug, tror jeg faktisk, at vi kan reducere brugen af pesticider væsentligt og måske afskaffe nogle af dem,« siger Jacob Weiner.

»Der er rigtig mange penge i pesticider, men de skader miljøet og ligger som rester på fodervarer, så vi har brug for alternativer. Og kan det lade sig gøre i store byer i Kina, så kan det lade sig gøre mange steder,« understreger han.

Jacob Weiner mener, at den største udfordring med traditionel samdyrkning er, at denne type landbrug er dyrere at have med at gøre, fordi der skal sås og høstes flere afgrøder på én mark. I det kinesiske forsøg er der tale om én hovedafgrøde, suppleret med randafgrøder.

»Skal vi omlægge til et mere bæredygtigt landbrug, kommer det til at koste lidt i et stykke tid, men i sidste ende vil det gavne meget. Det her er bare begyndelsen, og jeg tror, at vi kan komme meget længere, hvis vi vil,« siger professoren.

Artiklen om forskningsresultaterne er tilgængelig i tidsskriftet eLife (open access).

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det skæpper ikke i kassen når man ikke får solgt store mængder af pesticider, naturlige ting koster ikke så meget og kræver ikke dyr vedligeholdelse.

  • 1
  • 3

Årsagen til at der sprøjtes så meget er, at det er lettere og betydeligt billigere.

Biologisk bekæmpelse kræver, at man følger med i hvilke skadevoldere der er, og hvad man kan gøre.

  • 2
  • 0

Der har været lavet en del forsøg med forskellige hegn, vildt- og insektstriber. De har vi allerede fået resultater fra for 20-25 år siden.

  • 1
  • 3

Jeg tror ikke, at dronerne lander og bruger mikroskop til svampebestemmelse og optælling af thrips og bladlus

Det tror jeg heller ikke selvom jeg forventer at droner mere eller mindre gør det de bliver fremstillet til - selv hvis det skulle være opgaven...

På den anden side kan jeg godt forestille mig at der findes alternativer der ikke nødvendigvis kræver en præcis svampebestemmelse eller nøjagtig optælling af det konkrete kryb. Mange problemer kan identificeres indirekte via enklere indikatorer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten