Dansk professor: Forsøg med CO2 i australske skove kan ikke overføres til danske skove

Illustration: Western Sydney University

I en gammel australsk skov af eukalyptus-træer har forskere forsøgt at simulere, hvad et øget indhold af CO2 i atmosfæren betyder for træernes vækst. I praksis foregik det ved, at områder i skoven, hvor det blev vurderet at træerne var udvokset, fik forøget CO2-koncentrationen med 38 procent. Resultaterne viste, at selvom der blev målt en forøget fotosyntese, så kunne der ikke måles en forøget vækst i biomassen generelt, som kunne modsvare den øgede CO2-koncentration.

Forskningen, hvor også Københavns Universitet har deltaget, er blevet udført under forskningsprogrammet EucFACE på Western Sydney University og offentliggjort i Nature.

Spørgsmålet er interessant af to grunde.

Den første er en antagelse om, at øget koncentration af CO2 i atmosfæren vil føre til øget vækst i alle verdens skove uanset alder og dermed en øget lagring af CO2 i skovene. Derfor indgår den øgede vækst i klimamodellerne for atmosfærens CO2-indhold.

Læs også: Forskere i opgør: Gør gamle træer bedst gavn i skoven eller i ovnen?

Men med resultaterne fra det australske forsøg, så mener professor Rikka Rinnan, der har deltaget i forskningen ifølge DR, at det nu er nødvendigt at justere på klimamodellerne.

Per Gundersen, der er professor i skovøkologi ved Københavns Universitet, er enig i, at ingen af klimamodellerne tidligere har inkorporeret træernes alder:

»De nye resultater viser, at det har en stor betydning,« siger han til DR.

Når skoven et mætningspunkt?

Den anden dimension, der bliver diskuteret, når det kommer til træernes CO2-optag, handler om i hvor lang tid skove fortsætter med at optage CO2; altså, hvor gammel en skov skal være, før den når et mætningspunkt, så der simpelthen ikke kan ophobes mere CO2 i biomasse.

Her tænkes ikke bare på den levende ved-masse i stammer og grene, men også dødt træ og alt det der ligger under jorden i form af døde blade, svampe og andre organismer.

Læs også: Debat: Skovene er nøglen til klima og biodiversitet

Nyligt offentliggjorte studier fra Københavns Universitet, hvor man undersøgte en cirka 200 år gammel bøgeskov ved Suserup på Sjælland, viste en stabil optagelse og afgivelse af CO2.

De resultater er blevet udfordret af en række forskere, både danske og internationalt, som mener, at skove bliver ved med at lagre CO2 i langt flere år en Suserupstudiet viser.

Australske studier kan ikke overføres til Danmark

Men hvis vi vender tilbage til det australske studie, så går professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet i rette med de konklusioner, som andre forskere drager af resultaterne.

Han anerkender forskningen som metodisk flot, men påpeger i et indlæg på Linkedin blandt andet, at skoven, hvor forskningen er udført, vokser på næringsfattig, stærkt fosforbegrænset jord:

»Man forventer generel langsom vækst og lav respons på CO2 under sådanne næringsstof-begrænsede forhold, så resultaterne er ikke overraskende i det lys,« skriver han og påpeger, at forskerne tidligere har vist en forøget tilvækst hos træer ved at tilføre fosfor

Læs også: Spørg Fagfolket: Er skovrejsning ikke blot at udskyde CO2-problemerne?

Og derfor kan man, ifølge Jens-Christian Svenning, heller ikke generalisere fra den australske skov med en ganske speciel vegetation til verdens skove, sådan som de to forskere udtaler til DR:

»Det giver ikke meget mening - og slet ikke ift. danske, som typisk vokser på mere næringsrig jord, hvor langt de fleste af de etablerede skove har en forstyrrelses- og forvaltningshistorie, der gør, at deres bevoksninger er langt fra "klimaks",« skriver han.

Andre studier, som Jens-Christian Svenning henviser til, har nemlig påpeget, at CO2-ophobningen i skove kan fortsætte i op mod 300 år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tilbage i 90'erne tilsatte man CO2 til vand og vandede planter i drivhuse og lignende steder, hvilket gav bedre vækst. Det blev kaldt CarboRain. Så på den måde kan man godt bruge CO2 til planter (og vel også til træer). Men dengang blev det ikke til en god forretning. Måske kan CO2 lagring ændre på dette, hvis det har en pris/værdi. Det er ikke så svært at gøre forsøg.

  • 2
  • 0

Ud over det i artiklen nævnte, kan jeg (uden at være ekspert) komme i tanke om fire ting, der bør med i overvejelserne, når man vurderer, hvorvidt allerede aldrende skove bør fornys og energiudnyttes eller lades urørte:

1) Skovens typisk aftagende årsgennemsnitlige netto kulstofoptag (det er ikke nødvendigvis godt nok, at der fortsat indbindes kulstof, hvis det ikke er ret meget) 2) Det samme for så vidt angår evt. produktion af gavntræ, og hvor der er risiko for aftagende kvalitet/anvendelighed 3) Emissionen af CH4 fra et voksende omfang af forrådnelsesprocesser 4) Voksende risiko for hurtigt/voldsomt kulstoffrigivende sygdomsangreb, stormfældning og (potentielt iskapperne sortsværtende og livstruende) skovbrande

Og så er der det med biodiversiteten, men her er min egen holdning, at vi ikke bare kan fortsætte forbruget af fossile brændsler og ej heller lade som om, at vi ikke er + 6 mia. energi- og materialeforbrugende mennesker på kloden. Skovens eksperter har sikkert masser af gode ideer til, hvordan der bedst kan tages hensyn til biodiversiteten.

  • 5
  • 0

Man tilsatte ilt til vandingsvandet i drivhuse, men det viste sig at være uden betydning.

Er du sikker på, at man tilsatte CO2 til vandingsvand? Det vil vel nærmest kvæle rødderne?

  • 0
  • 0

Faktisk er det sænkningen af pH der øger optagelsen af næringsstoffer.

Større betydning jo mere kalk der er i jorden. Men har det relevans med træer, hvor mikroorganismer, særligt svampe gør næringsstoffer tilgængelige? Vand alene giver jo også lavere pH ved rødderne.

  • 0
  • 0

At tilsætte CO2 til vandingsvand i gartnerier (regnvand) sænker pH, men stødpudeeffekten er lig nul, og i jorden vil vandet have samme pH som hvis der ikke var tilsat CO2. Regnvandsbasiner i gartnerier kan om sommeren have et pH på 10-11 pga grønalgers fotosyntese, der udskiller O2 så der bliver OH- tilbage. Men da det er regnvand uden stødpude har det ingen betydning.

  • 0
  • 0

Jeg har ikke set skove der vokser ind i himlen, så det må være rimeligt at en gammel urørt skov har et konstant kulstoflager over jorden. Det spændende er hvad der sker på jorden og i jorden under en skov. Hvis muldlaget vokser med løvfald og udgåede træer, så sker der vel en vis kulstofophobning, men hvis det er konstant eller faldende må der ske det modsatte. Hvis væksten er begrænset af næring/vand osv, er det ret klart, at CO2 ikke har den store effekt. Det skulle lige være at vandbehovet mindskes ved højere CO2 indhold.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten