Dansk producent af mikroanlæg: Gem din solcellestrøm som brint

Nu melder en udvikler af brændselscelleanlæg sig på banen i rækken af potentielle løsninger til at lagre elproduktonen fra solceller: Lav din elproduktion om til brint og gem det i en tank. Når du får brug for strøm, så sørger et brændselscelleanlæg for at konvertere den lagrede brint tilbage til strøm eller varme.

Sådan lyder det fra den danske virksomhed IRD, der fører an i udviklingen af de såkaldte mikrokraftvarmeanlæg, der efter planen skal være tilgængelig på markedet for husejere inden for en overskuelig årrække.

»Det vil absolut kunne lade sig gøre at lagre sin elproduktion som brint, og det er en meget effektiv form for lagring, der kan foretages, som det passer dig,« siger Theiss Stenstrøm, direktør for IRD.

Processen starter i en elektrolysator, der føres strøm gennem. Inde i den opstår den kemiske proces elektrolyse i vand. Ved tilførslen af strøm kommer der spændinger, der ioniserer vandmolekylerne, så de bliver til brint og ilt. Brinten lagres derefter i en form for tank for kan indgå i den omvendte brændselscelleproces, hvor brinten kan konverteres tilbage til strøm eller varme alt efter behovet.

Den tilførte strøm i elektrolyseprocessen skal komme udefra, og den helt overordnede idé med mikrokraftvarmeanlæggene er, at strømmen skal komme fra vedvarende energi med vind som det oplagte eksempel. Dog kunne energikilden lige så godt være fra dine solceller.

Ifølge IRD vil et mikrokraftvarmeanlæg kunne omsætte en hel dags elproduktion fra et almindeligt solcelleanlæg til brint uden problem, hvis elektrolysatoren har den rigtige størrelse.

Forsker: Lagring med brint er en dyr affære ... indtil videre

Potentialet i mikrokraftvarmeanlæg er stort, da de har utrolig høj virkningsgrad på 50-55 procent. Det er cirka 20 procent mere end gennemsnittet for danske kraftværker. Det fortæller afdelingsleder Allan Schrøder Pedersen fra Institut for Energikonvertering og -lagring på DTU.

Han tror dog ikke på, at et mikrokraftvarmeanlæg vil være en oplagt lagringsløsning til strøm fra solceller.

»Jeg kan ikke på kort sigt forestille mig kommerciel lagring af el fra solceller som brint, når man kigger på økonomien og kompleksiteten i sådan et system. Det kræver både en elektrolysator, en tank til at lagre brinten i og selve brændselscellen. Man kan ganske vist samle elektrolysator og brændselscelle i en enhed, men det vil stadig være en dyr affære, som ikke de første mange år kan betale sig til det formål,« siger han, men understreger, at teknologien sagtens vil kunne fungere, hvis man ser bort fra det økonomiske aspekt.

IRD mikrokraftvarmeanlæg er et samlet system, men som Allan Schrøder Pedersen påpeger, kan det godt tyde på, at prisen er noget af en mundfuld, hvis man har til blot har til formål at lagre solcellestrøm alene.

Japan er på nuværende tidspunkt det eneste sted, hvor der er et kommercielt marked for mikrokraftvarmeanlæggene, dog med økonomiske tilskudsordninger fra den japanske stat. Med tilskudsordningen fra staten må de japanske husejere lægge omkring 70.000 af deres egne kroner for et anlæg, oplyser Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, der er en organisation for blandt andet producenter og forskningsinstituttermed interesse i brændselsceller.

Virksomheden IRD's udvikling af mikrokraftvarmeanlæg til private husstande er i fuld gang. IRD vil dog ikke oplyse, hvornår de præcis vil være tilgængelige på markedet, men visionen er, at de skal være tilgængelige omkring 2015.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der tales om en virkningsgrad på 50-55%, er det for brint->el eller hele vejen el->brint->el?

Uanset, så skal det holdes op imod en højere økonomisk “virkninggrad” de første år, hvis man bruger markedet uden investering af mere hardware, opbevaring af brinten osv.

  • 2
  • 0

Allerede nu kan jeg let se at det vil være en langt større fordel for en helt kvarter om at gå sammen om et brint-til-el anlæg

  • 1
  • 0

Skal man lagre en hel sommers "høst" i en tank i et villa kvarter? Hvem er den første til at opnå Seveso klassificering af sit parcelhus?

  • 1
  • 0

Der tales om en virkningsgrad på 50-55%, er det for brint->el eller hele vejen el->brint->el?

Uanset, så skal det holdes op imod en højere økonomisk “virkninggrad” de første år, hvis man bruger markedet uden investering af mere hardware, opbevaring af brinten osv.

Ligesom med kraftvarmeværker, hvor restvarmen bruges til opvarmning, er den reelle effektivitet vel noget højere ? (Selvom det som allerede påpeget er ineffektivt at lave rumopvarmning med solceller).

  • 1
  • 0

Allerede nu kan jeg let se at det vil være en langt større fordel for en helt kvarter om at gå sammen om et brint-til-el anlæg

Ja, lige bortset fra, at elproduktionen så bliver afgiftspligtig, medmindre anlægget er mindre end 150 kW. Og så er der jo ganske begrænset hvor mange husstande, der kan gå sammen.

  • 1
  • 0

Der tales om en virkningsgrad på 50-55%, er det for brint->el eller hele vejen el->brint->el?

Uanset, så skal det holdes op imod en højere økonomisk “virkninggrad” de første år, hvis man bruger markedet uden investering af mere hardware, opbevaring af brinten osv.

Så vidt jeg husker, så er el->brint 50% effektiv, og brint->el er også 50% effektiv. Så du vil ende med 25% effektivitet - og endnu mindre hvis du ikke gider opbevare brinten ved 1 atm. tryk.

  • 2
  • 0

Et ideelt anlæg kombinerer brint med et døgnlager baseret på batterier. Dermed kan batterierne være med til at bringe den gennemsnitlige virkningsgrad op på et acceptabelt niveau.

Under forudsætning (lidt optimistisk måske) at med batterilager kan man nøjes med at opsætte 50% ekstra solceller:

En familie skal bruge 3000 kWh til elektronik, belysning, køleskab etc. Dertil 5000 kWh til jordvarme (godt isoleret hus forudsættes). Spildvarme fra brændselcelle kan udnyttes så jeg nedsætter til jordvarmen til 3000 kWh. Årligt forbrug er altså ca. 6000 kWh. Det kræver 7,5 kW + 50% = 11 kW solcelleanlæg.

Et 6 kW anlæg går for 100.000 kroner idag. Et 11 kW anlæg antages at kunne anskaffes for 180.000 kroner.

Dertil et litium-ion batteri på 3-4 kWh der koster 25.000 kroner.

Prisen på elektrolysator, brændselcelle, kompressor og tryktank på et par kubikmeter er ukendt. Lad os være optimister og sætte det til 25.000 kroner.

Pris for at være off-grid: 230.000 kroner.

Afskrevet over 20 år og med 5% rente giver det en månedlig udgift på 1500 kroner.

Jeg har ikke indregnet at både batteri og brændselcelle sikkert skal udskiftes undervejs.

Hvis man i stedet vælger at købe 8000 kWh/år af det offentlige elnet så betaler man ca. 1400 kroner/måned.

  • 1
  • 1

Fra 2012 for man 1.3 kr/kWh. Så det kræver at el-brint-el virkningsgraden er mere end 1,3/2,2 = 59% derudover skal lægges de øgede omkostninger til sådan et anlæg. Jeg tror den bedste investering er derfor at opgradere sit solcelle anlæg med 70% mere en sit årlige forbrug. Derved for du 1,3*1,5 = 2,2 for at derved går elregningen i nul. Med mindre elprisen stiger. og at men selvfølgelig har plads på taget. Der er først når man får afregnet el til markedspris at dette kan komme på tale altså om min. 10år.

  • 2
  • 0

Nu skal man ikke bruge en specifik teknologi ,bare for at bruge den, der skulle gerne være en merværdi........batterier er nok det mest hensigtsmæssige og udgør ikke samme sikkerhedsrisiko og har ikke samme etableringsomkostninger. Men eller en sjov ide, andre har droppet grundet den lave samlede virkningsgrad. ;)

  • 2
  • 0

Lagring af vedvarende energi i form af brint er set før.

Poul La Cour gjorde det i 1895, hvor han undlod at konverterede brinten til elektricitet igen, han brugte brinten direkte til lys og varme på Askov Højskole, det kan vi gøre igen, (uden konvertering intet tab).

I et hus har vi brug for varme, køling (madvarer) osv. alt dette kan vi lige så godt lave med Brintgas i stedet for at lave brintgassen om til elektricitet igen. Alle kender; et gas komfur, et gas køleskab osv. disse kan ret let konverteres til at bruge lavtryks brint i stedet for gas. et eksempel: Link: http://www.youtube.com/watch?v=GVVj168f-t8 -- Men før du selv går i gang,, skal du naturligvis samle noget viden - brint er ligeså eksplosivt som alt andet du i dag bruger som en selvfølge.

Alle småting har i dag et lion- batteri - robot støvsuger, laptop osv. det skal de have som 1. priv. når solen skinner - resten lagres via elektrolyse i et lavtrykslager med brint, som direkte sørger for resten af husholdingen i form af brintgas i stedet for elektricitet.

Læs mere på www.brintdomecity.dk

Hilsen Lars

  • 1
  • 0

uden konvertering intet tab

Har du aldrig hørt om varmepumper? Brint kan konverteres til elektricitet med en effektivitet på over 50%. Strømmen kan derefter konverteres til varme med COP 4. Altså samlet set en virkningsgrad på 200%. Derudover kan overskudsvarmen udnyttes så at du når op på 250%.

At brænde brinten af direkte er derfor spild af dimensioner.

Et køleskab der kører direkte på brint (= en kompressor drevet af en gasmotor) er ikke spor mere effektiv end at konvertere til strøm og derefter køre en normal elektrisk kompressor. Du mister brændselcellens effektivitet og vælger i stedet en langt mindre effektiv gasmotor - dårlig ide.

At bruge brinten direkte i et komfur er muligvis en optimering. Men også farligt. En brintflame er næsten usynlig så man kommer nemt til skade.

Har du regnet på det lavtrykslager? Realistisk set skal der gemmes brint der svarer til 4000 kWh gange 2 (for at kompensere for tab). Altså cirka 29 GJ.

Energidensiteten for brint ved atmosfærisk tryk er 10 kJ/L. Dit lager vil altså fylde 2900 kubikmeter. Totalt urealistisk.

Du kan så gå i gang med at energioptimere men med det udgangspunkt når du aldrig i mål.

  • 2
  • 0

Den får sjældent for lidt på de grønne tangenter, men det ligner næsten en tanke, at disse projekter næsten aldrig taler om hvad de koster. Hvis nu der var en reel økonomisk gevinst i brugen, mon ikke de så havde slået på tromme for det? Hvis det ikke engang kan løbe rundt med de høje danske afgifter, så behold det på forsøgsstadiet.

En praktisk sammenligning med vandkraftlagring er Vänern i Sverige, som i middel sender 500m3 i sekundet 40m ned mod Göteborg. Det svarer til 200MW hvor måske de 100MW kunne udnyttes, eller bliver udnyttet. Når man tænker på søens størrelse, så er det jo ikke meget vandkraft der bliver ud af det, og dermed heller ikke så meget lager. Så vidt jeg husker så kan Mølleåen levere 50kW.

  • 1
  • 0

og holdbart så er det ok selvom det kun bliver 50% effektivt. men det bliver nok hverken billigt eller holdbart...

forget about it, som de siger

  • 1
  • 0

Prisen på elektrolysator, brændselcelle, kompressor og tryktank på et par kubikmeter er ukendt. Lad os være optimister og sætte det til 25.000 kroner

Baldur, hvad koster det rum (jord+bygning) alt dit legetøj skal stå i? Skal det rum brandsikres og HVAC? Hvor meget sætter du af til vedligehold/drift?

  • 1
  • 0

Tak for svar Baldur. Svarer efter din tekst. Har du aldrig hørt om varmepumper? Brint kan konverteres til elektricitet med en effektivitet på over 50%. Strømmen kan derefter konverteres til varme med COP 4. Altså samlet set en virkningsgrad på 200%. Derudover kan overskudsvarmen udnyttes så at du når op på 250%.

Svar: Jo jeg har hørt om VP! Og ja, brint kan konverteres til elektricitet - Set ud fra det sidste du skriver om lagring har du glemt at det i dit tilfælde har kostet at komprimere gassen! I BDC er der tale om at huset bliver varmet op af den vameenergi der er kommet fra de andre processer, gas komfur, ikke gasmotor men absorptionskøleanlæg m.m. Teknikken skal naturligvis forbedres men her er lidt om den: https://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache...

At brænde brinten af direkte er derfor spild af dimensioner.

Svar: Brinten bliver kun afbrændt hvis den skal nyttiggøres til madlavning, køling eller i eks. et brint lokum hvor den sparer drikkevand og i tilgift giver varme til huset.

Et køleskab der kører direkte på brint (= en kompressor drevet af en gasmotor) er ikke spor mere effektiv end at konvertere til strøm og derefter køre en normal elektrisk kompressor. Du mister brændselcellens effektivitet og vælger i stedet en langt mindre effektiv gasmotor - dårlig ide.

Svar: som før skrevet skal der IKKE anvendes en gasmotor, se svar ovenfor.

At bruge brinten direkte i et komfur er muligvis en optimering. Men også farligt. En brintflame er næsten usynlig så man kommer nemt til skade.

Svar: Der kan tilsættes en farve så den kan ses.

Har du regnet på det lavtrykslager? Realistisk set skal der gemmes brint der svarer til 4000 kWh gange 2 (for at kompensere for tab). Altså cirka 29 GJ.

Svar: som ovenfor - tabet er det der skal varme huset op, altså når vi til det halve. sådan ca.

Energidensiteten for brint ved atmosfærisk tryk er 10 kJ/L. Dit lager vil altså fylde 2900 kubikmeter. Totalt urealistisk.

Svar: der er sat et stort lager af i en beholder rundt om hele huset og udestuen, nogle byggeingeniører har regnet på det, som du kan se på hjemmesiden www.brintdomecity.dk

Du kan så gå i gang med at energioptimere men med det udgangspunkt når du aldrig i mål.

Svar: fodbold var aldrig blevet til noget uden "mål" --

  • 1
  • 0

Svar: der er sat et stort lager af i en beholder rundt om hele huset og udestuen, nogle byggeingeniører har regnet på det, som du kan se på hjemmesiden www.brintdomecity.dk

Jeg har set på dine tegninger og det ligner bare ikke at der er afsat flere tusinde kubikmeter til brint. Du må vide præcist hvor mange kubikmeter i har regnet med?

Alle de andre ideer er ligegyldige så længe lagerproblemet ikke er løst. Du kommer ikke udenom at skulle komprimere brinten.

  • 0
  • 1

Fra dit link omkring absorptionskøleanlæg:

Energiudnyttelsen, beskrevet ved COP-værdien (Coefficient Of Performance), ligger for absorptionskøleanlæg typisk mellem 0,5–0,7 for 1-trins absorptionskøleanlæg og mellem 0,9–1,2 for 2-trins anlæg. Når 3-trins absorpti- onskøleanlæg bliver kommercielt tilgængelige, forventes COP-værdien at blive yderligere forbedret.

Almindelige varmepumper opnår nemt COP 4 så det der holder slet ikke. Igen er det bedste bare at holde sig til den simple løsning: Konverter til strøm og brug et helt almindeligt A+++ køleskab. Sådanne bruger 75 kWh/år, hvilket er så lidt at det er helt ligegyldigt at forsøge optimere mere.

Nogle gange kan man også blive lidt for smart i søgen efter løsninger. Det her er en løsning der leder efter et problem.

Det er faktisk ligetil at forsyne et hus med strøm og varme hvis først brint er tilgængeligt (uanset om det er komprimeret eller ej). Så det er på den anden side af ligningen vi skal kaste kræfterne: Hvordan skaffer man lige brint?

Jeg ser ikke nogen solceller i energiby-projektet. Hvordan har i planlagt at skaffe energi? Hvis det kommer udefra er intet vundet, så kan vi jo ligeså godt køre på strøm.

  • 1
  • 0

Jeg har set på dine tegninger og det ligner bare ikke at der er afsat flere tusinde kubikmeter til brint. Du må vide præcist hvor mange kubikmeter i har regnet med?

Alle de andre ideer er ligegyldige så længe lagerproblemet ikke er løst. Du kommer ikke udenom at skulle komprimere brinten.

Svar: Beholdere er under vand og derfor under det tryk som elektrolysen kan presse i dem - på samme måde som Poul La Cour gjorde i 1897. http://brintdomecity.dk/blog/poul-la-cours...

Og jeg har regnet med en løbende opbevaring ikke en bevaring at et helt års produktion på en gang.

Min "klokke" består blot delvist af vand.

Jeg ser ikke nogen solceller i energiby-projektet. Hvordan har i planlagt at skaffe energi? Hvis det kommer udefra er intet vundet, så kan vi jo ligeså godt køre på strøm.

Svar: jo der er 40 m2 solceller på taget og måske en vindmølle, hvis deres effektivitet i lav vinds områder stiger..

Et spørgsmål til dig: Det sidste jeg har set er, at en brændselscelle lever ca. 5.000 timer før den skal skilles ad og have ny membran -- har du de nyeste tal for levetiden ? Og hvad koster det at få en brændselscelle renoveret ?

  • 1
  • 0

Og jeg har regnet med en løbende opbevaring ikke en bevaring at et helt års produktion på en gang.

Men det er du nødt til. Solcellerne laver hovedparten af energien om sommeren og det er om vinteren det skal bruges. I de tre mørkeste måneder er produktionen fra solcellerne stort set nul og det er samtidig de koldeste måneder hvor der er maksimalt varmebehov.

40 kvadratmeter solceller kan producere 4800 kWh/år som efter elektrolyse er blevet til 2400 kWh brint. Efter en tur i brændselcellen har vi 1200 kWh til belysning, TV, computer etc. Det er ikke nok. Der er ikke en eneste kWh til opvarmning.

Med hensyn til lageret: Jeg forstår godt princippet i dit lager, det er størrelsen af det jeg spørger efter. Hvor meget brint har i regnet med at skulle opbevare?

Det er naturligvis ikke umuligt at lave en tank på 2000 kubikmeter. Eller 200 kubikmeter med 10 atmosfære. Det virker bare lidt mere realistisk at køre 3-4 kubikmeter med 700 atmosfære ligesom alle andre der arbejder med brintøkonomien. Så har vi et system der faktisk kan installeres i eksisterende huse.

På en måde er højtrykstanke mere sikre: Hvis der kommer luft ind i din lavtrykstank har du knaldgas.

  • 0
  • 0

50-55 % er virkningsgraden for omsætningen af brint til elektrisk strøm (jævnstrøm i den høje ende af det givne interval, vekselstrøm i den lave ende). Med moderne elektrolysatorer opnås virkningsgrader på 75-85 % for omdannelsen af strøm og vand til ilt og brint ved 30-100 bars tryk. Virkningsgraderne er baseret på nedre brændværdi. Kombineret opnås altså 37-47 %'s effektivitet for cyklen el-brint-el. Det meste af den resterende energi (>90 %) kan udnyttes til opvarmning.

  • 0
  • 0

Hov Baldur--- se lige på din egen beregning: 40 kvadratmeter solceller kan producere 4800 kWh/år som efter elektrolyse er blevet til 2400 kWh brint. Efter en tur i brændselcellen har vi 1200 kWh til belysning, TV, computer etc. Det er ikke nok. Der er ikke en eneste kWh til opvarmning.

Indrømmer at jeg kun er novice, men jeg har fået fortalt, at energi ikke forsvinder, men at den energi der ikke nyttiggøres, til andet, bliver omdannet til varme - jeg formoder at du sigter til den kolde tid, da du nævner en brændselscelle og laver strøm til TV osv.. Selv ville jeg drive den slags apparater med et batteri og lavvolt jævnstrøm - for så vidt jeg ved, sidder der i de fleste apparater en transformator, som laver veksel spænding om til jævn spænding (lavvolt), så hvorfor ikke springe alt det over og lave et kredsløb som kan drive dem direkte fra batterierne ? - nu det handler om selvforsynende enheder

Nå det var ikke det i denne omgang - det var jo det med at de 2400 kW brint blev til 1200 kWh elektricitet via din omtalte brændselscelle - men forklar mig lige hvad der skete med de resterende 1200 kWh - Jeg vil tro at de blev til varme ! - har jeg uret ? - Og vil det ikke være naturligt at denne varme kan nyttiggøres til at varme huset op ? - alt andet lige ville det være dumt ikke at bruge den til det.

Efterhånden ser vi ikke så forkert på tingene - jeg tager dine tal som eksempel: Vi starter med de 4800 kWh fra solcellerne, dem bruger vi til elektrolyse, så har vi 2400 kWh Her er det så vore veje, ind til videre skilles -

Du må ikke tro at Jeg har noget i mod brændselsceller, for det har jeg ikke - jeg syntes de lød fantastiske, men at det jeg læste lød noget "hvid kitlet" - så jeg besluttede mig at lave en selv for lige at teste - Jeg kalder den min 11 kr. brændselscelle (selv om den også kostede to øl at udvikle, men dem brugte jeg sidenhen til lavtrykslager! - og der er pant på flaskerne).

  • Altså prisen var to stykker metal af 5 kr., en gammel plastkasse, noget vand, lidt wc rens og en rengøringsklud fra Aldi, (der stod godt nok ikke semi permeabel membran på indpakningen fra Aldi, men den virkede alligevel!)

  • Jeg fik lavet brint med (mener det var) 0,4 % ilt og da jeg trykkede på de nu, tomme for øl, men fyldt med henholdsvis ilt og brint - flasker, der stod med bunden op i et par spande med vand, ned, lyste den juletræs pære jeg havde sat på brændselscellen. (Jeg havde naturligvis i mellem tiden fjernet det batteri der havde lavet elektrolysen). - Så teknikken er enkel, indrømmet det kan gøres noget mere effektivt end mit forsøg - men næppe billigere.

Nå hvor kom vi fra ? - jo det var det med at vi havde 2400 kWh efter elektrolysen, dem ville jeg i første omgang bruge til mit gaskøleskab og mit gaskomfur, for begge dele har jeg brug for i det daglige, spildvarmen kommer samtidig til gavn som opvarmning af huset, og med lidt farvetilsætning kommer der vel samtidig lidt lys i hytten. Og så må jeg jo se TV, HVIS laptoppen bliver opladet via sin egen lille solcelle og HVIS jeg får tid til, ved siden af at være innovativ, sammen med de andre opfindere, at se TV. mere på www.brintdomecity.dk

Hilsen Lars

  • 1
  • 0

Nå hvor kom vi fra ? - jo det var det med at vi havde 2400 kWh efter elektrolysen, dem ville jeg i første omgang bruge til mit gaskøleskab og mit gaskomfur, for begge dele har jeg brug for i det daglige, spildvarmen kommer samtidig til gavn som opvarmning af huset, og med lidt farvetilsætning kommer der vel samtidig lidt lys i hytten.

Dit gaskøleskab er mindre effektivt end brændselcelle + almindeligt A+++ køleskab. Så hvorfor gå over åen efter vand? Skal vi løse et reelt problem eller bare fremvise en masse storm-P løsninger fordi vi kan?

Spildvarmen kan bruges til opvarmning (uanset om du bruger brændselcelle eller andet) men det er ikke altid der er brug for varmen. Så du kan ikke bare antage fuld udnyttelse af energien her. Du kan måske nyttiggøre halvdelen af spildvarmen.

Der er ikke noget svært i at gøre som der står i artiklen overfor: Producer brint på et solcelleanlæg om sommeren, gem det til vinteren og lav det tilbage til strøm. Det er bare ikke økonomisk. Jeg ser ikke at brintdomecity ændrer ved dette, tværtimod er mange af forslagene mindre effektive end den umiddelbare løsning baseret på brændselceller.

Min egen beregning øverst i nærværende tråd er meget optimistisk. Det er derhen vi skal for at have en chance for at få off-grid til at betale sig, men det er tvivlsomt om det kan lade sig gøre. Til gengæld er løsningen uden komforttab: Beboerne behøver ikke tænke over at de er off-grid og kan gøre alt hvad man normalt kan og som man plejer at gøre det. Det er også vigtigt.

  • 0
  • 0

Så hvorfor gå over åen efter vand? Skal vi løse et reelt problem eller bare fremvise en masse storm-P løsninger fordi vi kan?

Det lyder fornuftigt at det er bedre at lave brinten tilbage til El, og vinde noget af det tabte tilbage med en varmepumpe. Det må også være nemmere at udnytte varmen fra processen, hvis der ikke brændes brint af alle mulige steder, men centralt.

Tilbage er så spørgsmålet hvordan det system (VE+brintlagring) bedst udnyttes sammen med energi til bilen. Skal man tanke sin brintbil hjemme, eller er det el-bilen, der er bedst?

Kunne man ikke forestille sig et hybrid-system hele vejen igennem? Strøm fra solceller kan sikkert godt gemmes på døgn-basis i batteri, men på års-basis bliver det voldsomt. Så hvad med et VE-strømmen lagrede på batteri indtil det var fuldt - resten røg til brint-lager. Brint-lageret blev så brugt til en brint-bil, der givetvis også kunne have et batteri, der kunne bruges som buffer. Det må vel give færrest energi-konverteringer og mindst afhængighed af at bruge strømmen når den produceres.

  • 0
  • 0

Skal man tanke sin brintbil hjemme, eller er det el-bilen, der er bedst?

Spændende spørgsmål. Jeg holder på at en elbil vinder da elbilen kan bruge en varmepumpe hvis der er brug for varme. Spildvarme fra brændselcellen kan gå tabt hvis brintbilens kabine allerede har den rigtige temperatur. Men i huset kan spildvarmen gemmes i en akkumulatortank.

En elbilsløsning er også simplere. Det kræver ikke et decideret tankanlæg derhjemme. Almindelig ladning fra en stikkontakt er godt nok.

I det hele taget er det meget nemmere at holde alt energioverførsel i hjemmet som strøm som vi plejer og lade brintanlæg stå i en samlet enhed ude i bryggerset.

Det er det samme argument når man overvejer om det kan betale sig at lave et lavvolt-fordelingsnet i hjemmet for at spare alle transformerne. Jeg mener PHK har eksperimenteret lidt med det. Men det betaler sig ikke, du skal have dobbelte kabler, der er stort spændingsfald og en masse kompleksitet for meget lidt nytte.

Vi skal jo helst ende ud med en løsning som danskerne i stor stil tager til sig. Det er ligemeget om der er en håndfuld feel-good gør-det-selv ingeniører der bygger noget Storm P for sjov. Danskerne kunne godt tænkes at tage det til sig hvis det bare er et nyt "køleskab" i bryggerset i stedet for oliefyret (der skal erstattes med en varmepumpe).

  • 0
  • 0

Jeg holder på at en elbil vinder da elbilen kan bruge en varmepumpe hvis der er brug for varme. Spildvarme fra brændselcellen kan gå tabt hvis brintbilens kabine allerede har den rigtige temperatur. Men i huset kan spildvarmen gemmes i en akkumulatortank.

Jaoee... jeg spurgte lige netop fordi regnestykket jo altid bliver lidt anderledes, når bilen inddrages, fordi der er nogle straf-point man under alle omstændigheder kommer til at tage. F.eks. at energien skal lagres på den ene eller anden måde og den sjældent er hjemme, når solen skinner - i modsætning til fryseren, der kan køre, når det bedst passer.

Men din pointe ovenfor kan så oversættes til at det er bedre at lave brinten til strøm hjemme, hvor man kan få fat i spildvarmen end ude på vejen. Så er vi vel tilbage til ved de to tilbagevendende problemer: Ladetid og rækkevidde.

  • 0
  • 0

Det er med sæson-lagring af brint giver vel mest mening hvis man hverken løber tør hen over vinteren, eller må smide go' brint væk i august pga. overproduktion.

Så vil der være basis for at komme af med overskudsbrint for penge? Eller skal den laves til strøm og sælges på elnettet i april, når solcellerne begynder at producere igen?

  • 0
  • 0

Det forekommer midt lidt risikabelt at have brint i tryktanke ude i folks hjem. Eller der er måske sikre måder at opbevare det på?

  • 0
  • 0

Alt for mange glemmer, at grunden til at vi bruger voksende ressourcer på solceller - og afledet solcelleteknik (som her)... og at vi bygger flere vindmøller, end el-systemet kan udnytte....... Alt det skyldes, at vi i 1985 med et ret lille flertal i Folketinget besluttede ikke at anvende den eneste CO2-fri energikilde, der kunne forsyne os med el (og varme) - langt, langt billigere og mere effektivt end VE (= varierende energi). Altså kernekraft. Det skal vi minde hinanden om, hver gang vi får nye problemer. - Som nu lagring af solcelleenergi vha. elektrolyse, brint, lagring af brinten - og brændselsceller......! Vindmøllerne bliver dog et langt større problem end solcellerne!

  • 0
  • 0

Østrigske Fronius som blandt andet er kendt for deres invertere til solcelleanlæg har allerede lavet brændselscelleanlæg til solcelleanlæg.

http://www.fronius.com/cps/rde/xchg/SID-FF...

[b]The Fronius Energy Cell[/b]

Ensuring a year-round autonomous energy supply involving photovoltaics was previously only possible by having environmentally-damaging diesel generators to fall back on. Fronius has found a new solution - the Fronius Energy Cell. In future, the energy cell can be used to convert excess energy into hydrogen for storage, converting it back into useful power when needed.

  • 0
  • 0

Interessant men der er ingen priser. Er det mere end et powerpoint-projekt?

Så vidt jeg har har kunnet læse mig til så er de endnu ikke sat i "masseproduktion", men kun produceret i få stykker ind til videre. Jeg vil tro den primære årsag er at det stadig ikke er rentabel at investere i sådan et anlæg. Ind til videre vil jeg tro det kun kan være interessant at investere i, hvis man ikke har mulighed for at blive tilsluttet el-nettet.

Ifølge denne kunde-reference blev de første to serieproducerede anlæg solgt i Juni 2010 til en Fronius salgspartner: http://goo.gl/wx9Uq Men det er nok at stramme den lidt at kalde det en serieproduktion, hvis de kun producerede de to dengang.

[b]WSW Engineering S.R.O.[/b]

In June 2010, the first two series production Energy Cells were sold to WSW Engineering S.R.O., a Fronius International sales partner in the Czech Republic. One of the Energy Cells is being used at the company‘s development centre and the other for demonstration purposes at the Czech sales site of SOLAR CENTER a.s. During the development, experts will simulate a photovoltaic system and use the fuel cell to analyse the system as a whole. It is hoped that the system will be within the reach of the general public in the coming years, allowing society as a whole to reduce its dependence on fossil fuels. „The sale of the first Fronius Energy Cells means that unlimited, independent power generation has become a reality. We believe in progress“, was the shared view expressed by Jakub Janda and solar pioneer and Fronius Managing Director Klaus Fronius.

[b]Centre for renewable energy in Sulechów[/b]

In January 2011, a stationary Fronius Energy Cell 25F was installed at the centre for renewable energy, which is currently under construction, at the technical university in Sulechów, Poland. Engineers specialising in alternative energy technology will in future be trained at the university. For this reason, a laboratory has been built for the students as part of an EU development programme. In addition to the Fronius Energy Cell, the laboratory will also contain a thermal pump, a microturbine, a photovoltaic system and wind generators. The decision to choose the Fronius Energy Cell can be attributed to the involvement of Polhaus, the Polish system integrator, which has long been a customer of Fronius. In July 2010, the system integrator attended the first seminar on the Fronius Energy Cell and was immediately impressed by the innovative product.

[b]University of Geneva[/b]

The first TÜV Süd certified Fronius Energy Cell was successfully commissioned by the University of Geneva in February 2009. The customer was Professor Klaus Yvon. Muntwyler, a Fronius sales partner in Switzerland, installed the entire system. The TÜV certificate provides purchasers with a major benefit: it simplifies the system approval and commissioning process with the relevant authorities. Without the certificate, users would normally also be obliged to have the safety features verified by an independent third party. Fronius saves its customers time and money.

[b]Enersis d.o.o. energy systems[/b]

Long-term Fronius photovoltaic inverter partner, Enersis d.o.o., purchased the first Fronius Energy Cell in Slovenia for an energy-independent container installation. Wind and photovoltaics are the sources of energy. The Fronius Energy Cell guarantees a back-up power supply around the clock. The energy-independent container was installed as a reference system for potential users at the Enersis site in Maribor. Customers from the road building sector, together with construction companies and even aid organisations, have already expressed an interest.

  • 0
  • 0

Deres løsning er præcis som beskrevet her i tråden: Solceller + brændselcelle + batteri + udnyttelse af overskudsvarme fra brændselcelle.

Ja her er hvad de skriver om udnyttelse af overskudsvarme

/ Overall efficiency taking into account the utilisation of waste heat: > 80% / Waste heat level: approx. 80°C; / By utilising the waste heat from the energy cell, over 2/3 of the annual hot water requirement can be met.

Skulle man udvide systemet, kunne man vel også udnytte overskudsvarmen fra inverteren. De kan man selvfølgelig også selv uden at have brændselsceller.

  • 0
  • 0

En 6 kW inverter med en virkningsgrad på f.eks. 95 %, vil når den kører på fuld drøn have en spild-effekt på 300 W, der bliver til varme. Det bliver normalt bare via en lille blæser blæst ud i rummet væk fra kølepladerne. I princippet kunne man jo i stedet væskekøle inverteren og bruge kølevæsken til at opvarme forbrugsvand. Eller lade forbrugsvand cirkulere direkte forbi inverteren og blive opvarmet.

  • 0
  • 0

Pris for "privat" lagring af solcelleenergi efterlyses. Gerne en forventet pris, når der er seriefabrikation? - Gætter på 10 - 20 kr/kWh. Og...... Min inverter påstås at køre med 97,4% virkningsgrad ved fuld effekt - og derfor kun et tab på 156 W ved 6 kW ydelse, - og meget mindre ved mindre solcelleeffekt. Altså 156/2 W i solskin, som vi har 120 dage om året, eller ca. 8% af tiden. Altså i snit 0.15 kWh i døgnet eller 50 kWh om året eller ca. 100 kr om året. Det passer desværre ikke helt med, at 2,6% af 6000 kWh/år er 156 kWh/år. Men konklusionen er den samme: Det kan næppe betale sig at udnytte tabet.

  • 0
  • 0

Peter! - Det er et evigt problem, at ting som oftest er mere indviklede i praksis end på papiret! Mit eksempel er nok temmelig normalt: Min inverter sidder på 1. sal i en bolig, hvor vandvarmeren sidder i kælderen, og alle vandinstallationerne i stuen og kælderen. Men folk med inverter og vandvarmer i bryggerset kan naturligvis lettere gøre som du foreslår. Besparelsen vil være ½ * 300W * 6 timer * 120 soldage * 2,10 kr/kWh = 225 kr/år. Den halve skyldes, at solen tidligt og sent giver en mindre middelværdi. Desuden er de 300 W vistnok overdrevet. Min inverter (Platinum) påstås at køre med 97% virkningsgrad, og jeg har endnu ikke kunnet mærke, at kølepladerne er mere end håndvarme.

  • 0
  • 0

Glenn: Det virker, men jeg mener, at det er temmelig kompliceret at fremstille Si ud fra SiO2 (=sand = kvarts). Men en kemiker kan vel be/afkræfte det.

  • 0
  • 0

Glenn: Det virker, men jeg mener, at det er temmelig kompliceret at fremstille Si ud fra SiO2 (=sand = kvarts). Men en kemiker kan vel be/afkræfte det.

Hej Holger

Det er "let" hvis man har rent magnesium (nu er problemet at lave det):

10.17.2005, Making Silicon from Sand: http://www.popsci.com/diy/article/2005-10/... Citat: "... silicon, the element that is the key ingredient in every computer processor. Its oxide form, known as silica or quartz, is dirt-common. In fact, it is dirt: Almost all kinds of sand, clay and rock contain silica in one form or another, and overall more than half the Earth's crust is made of silica. ... All you have to do is heat a mixture of common silica sand and magnesium powder in a test tube. The magnesium steals the oxygen atoms from the silica, leaving elemental silicon. ..." http://blog.teachersource.com/2011/03/02/s...

  • 0
  • 0

Hej sidder her som ikke ing. og undre mig ... over hvorfor der ikke er nogen af alle disse dygtige teoretikere der kan tage sig sammen og sige godt, der er praktiske udfordringer ved det her .... hvordan løses de mens vi bruger dette "dårlige" anlæg til oplagering af ca 30% af noget energi der ellers ville være gået tabt.. Det er da immervæk bedre at opbevare 30% end at tabe 100%

  • 0
  • 0

Det er da immervæk bedre at opbevare 30% end at tabe 100%

Nej. I dette tilfælde er det næsten med garanti værre at producere og opbevare de 30% end at tabe de 100%.

Spørgsmålet kan forståes både som en afart af Sunk Cost Fallacy og som en version af alternativomkostninger:

Sunk cost fallacy: http://en.wikipedia.org/wiki/Sunk_costs#Lo...

Du skal ikke tænke på de 30% som noget du mister, du skal sammenligne det med prisen for at få de 30% fra andre kilder. Du skal investere i noget apparatur for at udnytte de 30% af den oprindelig tilgængelige energi, det gælder uanset om den tilgængelige energi er et “spildprodukt” fra nogle solceller, om det er energien i vinden eller i havets bølger. At energien i første omgang er blevet gjort tilgængelige via solceller har ingen betydning for det regnstykke. Bølgernes energi tabes lige så meget ved ikke at blive høstet som den strøm man ikke kan afsætte fra solceller.

Brændselsceller er ikke billige og det vil næsten med garanti være billigere at opsætte vindmøller eller sågar bølgekraftsanlæg til at producere de 30% af den oprindelige strøm, som man ellers ikke kunne have brugt.

Alternativomkostninger (https://da.wikipedia.org/wiki/Alternativom...) handler om hvad man kunne gøre med de midler man ellers ville have brugt på et elektrolyseanlæg. F.eks. ved at udvide elnettets forbindelser til lande der har mulighed for at spare deres energikilder når vi har overskudsproduktion, installere dypkogere i fjernvarmesystemet eller fremme smartgrid, som får kunderne til at øge forbruget når overskudsenergien er til rådighed for at spare den på andre tidspunkter. Et alternativ er også bare at acceptere tabet og gøre intet hvis forslaget eller alternativerne bliver for dyre. Hvis det koster 10 kr at udnytte 1 kWh mere, så kan man spørge sig selv om det ikke er en bedre idé f.eks. at have råd til en hjemmehjælpstime til en handikappet end at udnytte 20 kWh, som eller “ville have gået tabt"

  • 1
  • 0

Nu er der gået to år, og vi har en helvedes masse vindmøllestrøm, som vi er rigtig trætte af at forære til nordmændene.....sker der noget?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten