Dansk privathospital vil kurere irritabel tyktarm med donor-afføring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk privathospital vil kurere irritabel tyktarm med donor-afføring

Bakterier fra donorers tarme kan måske blive løsningen for de flere hundredetusinde danskere, der lider af irritabel tyktarm.

Det bliver undersøgt over det næste års tid på privathospitalet Aleris-Hamlet i Søborg, hvor speciallæge i gastroenterologi, dvs. mavetarm-sygdomme, Alice Højer Christensen er i gang med at rekruttere patienter og donorer til forsøget.

»Der er mange fordomme omkring folk med irritabel tarm. For når du undersøger dem, ser de normale ud. Lægen tænker måske, at det er psykisk betinget, men jeg tror, at det er lige omvendt – at ubalancen i tarmen påvirker psyken, og så kører den onde cirkel,« siger Alice Højer Christensen og fortsætter:

»Det er virkelig en sygdom, der kan invalidere folk, og jeg tror, at bakterier kan hjælpe rigtig mange. Måske også nogle af dem, der får antidepressiver i dag.«

Læs også: Danske hospitaler opbygger fæces-lagre til transplantationer

Idéen stammer oprindeligt fra den 52-årige stuntman Stig Günther fra Sengeløse, som for otte år tilbage selv led af irritabel tarm og måtte tage sagen i egen hånd, da lægerne stod magtesløse over for hans forstoppelse og træthed.

Efter at have læst op på tarmbakteriernes fortræffeligheder begyndte han at behandle sig selv med en bekendts afføring, som han fik indsprøjtet i tarmen. I dag er han stort set symptomfri.

»I dag er det over et år siden, jeg har behandlet mig selv sidst, og fordøjelsen virker til UG,« siger Stig Günther, som forfinede metoden, så det blev en behandling med bakterier i kapselform frem for rektal behandling.

Læs også: Sådan kurerede Stig Günther sig selv med donorafføring

Varig ændring vil være rygende pistol

Succeshistorien kom Alice Højer Christensen for øre, og siden er de to bakterieentusiaster gået sammen om at føre Stig Günthers idé videre i et klinisk randomiseret forsøg med hjælp fra overlæge Andreas Munk Petersen fra Hvidovre Hospital, professor Lars Hestbjerg Hansen fra Aarhus Universitet, som er ekspert i gensekventering af bakterier, samt ph.d.-studerende Sofie Ingdam Halkjær.

»Hvis Lars kan se en varig ændring i sammensætningen af bakterier i patientens tarm, så har vi fundet en rygende pistol, som er et langt bedre videnskabeligt bevis end blot at spørge patienterne, om de har fået det bedre,« lyder det fra Stig Günther.

Planen er at rekruttere 52 patienter med tarmproblemer. Halvdelen får Stig Günthers kapsler med bakterier, mens den anden halvdel får placebo. Kapslerne skal de spise i ti dage, hvorefter de bliver fulgt i et halvt år.

»Det kunne være spændende at følge dem over længere tid, og det kan vi måske gøre senere. For det kunne også være interessant at finde ud af, om kapslerne skal tages i længere tid, eller om en kombination med ændret kost betyder noget,« siger Alice Højer Christensen.

Læs også: Chr. Hansen i ny satsning: Vil producere anaerobe tarmbakterier til lægemidler

Ud over at rekruttere patienter skal der også en flok donorer til. Oprindeligt var tanken at bruge folk, der allerede var bloddonorer, men det viste sig, at der var flere faktorer i spil, når det kom til fæces.

For det første skal det screenes for flere ting, da der ikke kun skal sorteres for fysiske sygdomme. En stigende international opmærksomhed på, at ubalance i vores tarmbakterier også kan medføre fedme, diabetes, depressioner og endda autisme og ADHD, har gjort, at projektpartnerne for alt i verden vil undgå at føre disse ubalancer videre til patienterne.

»Vi kan se, at der er meget overlap mellem irritabel tyktarm og allergier og psykiske forstyrrelser,« siger Alice Højer Christensen.

Samtidig er det vigtigt, at donorerne bor i nærheden, da afføringen skal leveres inden for en time. I laboratoriet på Aleris-Hamlet vil afføringen blive blandet med saltvand og centrifugeret, så kun de ’gode’ ting kommer med, og de ufordøjede fibre bliver sorteret fra.

Læs også: Dansk bakteriesuppe fra 1980’erne får ny chance som medicinsk behandling

Den opkoncentrerede bakterie-bouillon bliver herefter fyldt på kapsler til patienterne, og ifølge Alice Højer Christensen bliver den første formentlig slugt til august.

Hun har en stærk forventning om, at tabletterne vil gøre en forskel, men om det betyder, at Aleris-Hamlet om få år vil tilbyde folk med irritabel tarm behandling med bakteriekapsler, afhænger af flere faktorer.

»Der er tale om et lille studie, så det kan være, at vi må udføre et større bagefter. Vi følger også lignende forsøg i bl.a. Norge og Sverige. Og viser alle forsøgene noget samstemmende, kan vi være godt på vej,« siger Alice Højer Christensen og understreger, at partnerne allerede har projekter i idékataloget til mange år fremover.

»Det vil være helt oplagt at tage fat på fedme og Type 2 diabetes som et fremtidigt projekt. Men nu starter vi med de irritable tarme,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først