Dansk plastfolie gør solfangere mere effektive - til den halve pris
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk plastfolie gør solfangere mere effektive - til den halve pris

Heliacs solfangere består af en glasplade, som absorberer det meste af de skadelige UV-stråler i sollyset. Det gør, at plastikfolien inden under ikke bliver nedbrudt så hurtigt. Illustration: Heliac

I midten af maj klippede borgmesteren for Vordingborg Kommune den røde snor til et nyt solfangeranlæg, der skal levere energi til fjernvarmeværket i Lendemarke på Møn.

Dermed føjes der endnu et anlæg til Danmarks hastige udbygning af solfangere, men det nye anlæg på Møn er langtfra, som solfangeranlæg er flest.

For det første er anlægget ikke udgjort af stationære plane solfangere, som ellers er typiske i Danmark, men i stedet af drejelige paneler, der følger solens gang over himlen.

Selvom solfangerne på Møn er baseret på teknologien ‘concentrated solar power’, er anlægget for det andet slet ikke bygget op som et klassisk CSP-anlæg.

Plastik sætter spejle til vægs

Her bruges normalt buede spejle til at koncentrere sollyset, men på Møn er de flade paneler i stedet udgjort af et stykke almindeligt vinduesglas yderst med en ny type plastfolie indenunder, der er udviklet af den danske virksomhed Heliac.

Folien kan ikke bare produceres halvt så billigt som spejlene i et typisk CSP-anlæg, men er også mere effektiv til at indfange solens energi.

»Folien er i stand til at omsætte 84 pct. af sollyset til varme. De bedste spejlbaserede systemer ligger på 79 pct., men er til gengæld mindst dobbelt så dyre,« fortæller Henrik Pranov, der er administrerende direktør i Heliac, og som har været med til at udvikle materialet helt fra starten.

Han forklarer, at folien er et såkaldt struktureret plastmateriale. I overfladen er en masse mikroskopiske pyramider indlejret, der fungerer som prismer, som fokuserer sollyset.

Heliacs solfangere består af en glasplade, som absorberer det meste af de skadelige UV-stråler i sollyset. Det gør, at plastikfolien inden under ikke bliver nedbrudt så hurtigt. Illustration: Heliac

Folien står sin prøve

Anlægget på Møn er opstillet af Heliac i samarbejde med energiselskabet E.ON, der skal drive det som et supplement til dets eksisterende flisværk.

For begge parter er det nyåbnede anlæg en test, som forhåbentlig vil vise sig så positiv, at samarbejdet kan fortsætte, og flere af E.ON’s fjernvarmeværker rundt om i landet kan blive suppleret med et solfangeranlæg baseret på Heliacs teknologi.

Hos Heliac, som har patentet på teknologien, er fokus også rettet mod udlandet. Foliens høje ydelse og ikke mindst den billige produktionsomkostning til materialet, gør det til en oplagt eksportvare til sydens mere solbeskinnede lande.

»Økonomisk set ville det give meget bedre mening at lægge de her anlæg i Spanien, Californien eller Australien. Danmark er specielt, fordi vi har et stort fjernvarmesystem, der kan aftage varmen, men i udlandet vil denne teknologi især være oplagt til at levere procesvarme til industrielle processer,« siger Henrik Pranov.

Denne artikel er oprindeligt bragt hos GridTech.

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Megen snak om at sammenligne de nye plastikprismer med spejlbaserede CSP anlæg! Hvordan ser sammenligningen med plane solfangere ud?

Jeg ser en fordel i, at man gør solfangeren så let, at den er nem/ billig at udstyre med tracking. Ved godt, at de kun er ca. 20% ekstra man kan skaffe på denne måde; men en anden fordel er at fangeren kan køres ud solen ved overproduktion, og dermed få højere dækningsgrader på årsbasis

  • 0
  • 0

Megen snak om at sammenligne de nye plastikprismer med spejlbaserede CSP anlæg! Hvordan ser sammenligningen med plane solfangere ud?

Jeg ser en fordel i, at man gør solfangeren så let, at den er nem/ billig at udstyre med tracking. Ved godt, at de kun er ca. 20% ekstra man kan skaffe på denne måde; men en anden fordel er at fangeren kan køres ud solen ved overproduktion, og dermed få højere dækningsgrader på årsbasis

Karsten.

Jeg ejer et gammel rønne der bliver udlejet for tiden, opvarmet med radiator og oliefyr og forbruget er alt for stort.
Tanken var så om det kunne betale sig med nogle plane solfangere, taget har nogle m2 der eventuelt kunne bruges : https://www.instantstreetview.com/@62.0003...
Paneler kunne eventuelt monteres i haven.

Solfangere som i artiklen, plastik Fresnel linser og uv dæmpende rude, ser jeg ikke som en mulghed, da de uden tvivl bliver revet itu når vinterstormene raser. Der er ikke noget data over hvor meget de yder i forhold til plane solfangere, hvordan mon de yder i delvis skyet vejr, mon ikke standard plan solfanger er bedre om man ikke går efter højtemperatur.

Så det som jeg har i tankerne er vacuum solfanger eller plane solfangere, eventuelt forbundet i serie for at få temperaturen op.
Det er yderst sparsomt med data over hvad solfangere kan yde heroppe, faktisk er det eneste jeg kan finde er et solcelleanlæg 80 m2 som ikke er optimalt til solen, så der skal nok lægges 10 - 20 % oveni: http://evishine.com/tonn

Kan man danne sig en mening over hvad vacuum / plan solfanger kan yde pr m2 ud fra hvad solceller yder ?

  • 0
  • 2

Magnus - det er afhængig af prisen på brændstoffet, solfangerne erstatter.Jeg mener, at vacumrør er en OK investering hernede, da alternativ brændsel ligger på ca. 1-1,20 kr/ KWh.

Karsten.
Om man regner 15% tab i oliefyr så er prisen 0,84 kr/ kWh heroppe i øjeblikket.
Da der er en hel del færre soltimer heroppe i forhold til DK, så kan det nok ikke svare sig med solfangere.
Om man vælger varmepumpe, så koster en kWh el 1,40kr.
Det ender nok med en luft-luft varmepumpe sammen med oliefyr, da huset sansynligvis skal rives ned indenfor rimelig tidshorisont.

  • 2
  • 1

Energien du kan samle op over et år er nok i retning af 7xsolceller, men men. En del af året vil temperaturen være lav til ubrugelig, selvom der selvfølgelig er en smule energi i det.
I gråvejr er der vist ikke megen forskel på plane eller CSP. CSP koncentrerer energien, men fra en mindre del af himmelrummet, så resultatet bliver næsten ens.
Til gengæld kræver CSP en vis form for tracking af solen, i det mindste skal de følge solhøjden, ellers taber de for meget.
Når solen skinner har CSP den fordel, at de kan lave varmt vand ved en umiddelbart brugbar temperatur. Du får dog aldrig mere effekt/energi end fangstarealet svarer til.

  • 2
  • 4

Der er mange mekaniske stumper der kan gå i stykker da de kræver tracking, dertil ligger de beslag på jord.

Solceller kan placereres på hustage og kan fås monteret til omkring 30 øre/kwh over 30 år inkl. ny inverter undervejs.

Solcelle strøm kan foruden normalt strømforbrug også bruges til elbiler samt gemmes som varme i både centrale og decentale beholdere/damlagre.

  • 0
  • 3

Der er mange mekaniske stumper der kan gå i stykker da de kræver tracking, dertil ligger de beslag på jord.

Michael.
Enig i at der er alt for meget der kan gå itu.
Huset står på en lokalitet hvor man kan risikere 50 m/s i stød, så jeg er bange for at tracking system og solfanger flyver af hel.... til i vinterstormen.

Taget på huset er ikke optimalt til solceller / solfanger, så der kan laves et eller intermistiskt nede på jorden, huset skal fjernes indenfor nogle år.
Fjernes muldlag der er 30 - 50 cm , så kan man bore og lime fast i basalt klippen, så løber det ingen vegne.

Solceller kan placereres på hustage og kan fås monteret til omkring 30 øre/kwh over 30 år inkl. ny inverter undervejs.

Hvad kan anbefalles af solceller der er effektive i dagslys ( der er ikke så meget med sol heroppe ) og hvad kunne en pris eventuelt være ?

  • 0
  • 1

CSP kan ikke ydnytte diffus stråling. Kun direkte
Derfor yder CSP nærmest intet i diset og gråt vejr.


Det har du ret i, og når jeg læser hvad jeg skrev kan det misforstås, som jeg egentlig også selv gjorde.
I diffust lys giver spejle og linser ikke noget, fordi de godt nok koncentrerer lyset (der er et vist gain), men samtidig indsnævres mængden af lys der kommer ind lige så meget.
Du får samme resultat uden koncentratoren, og da kollektoren i et CSP anlæg er meget lille bliver resultatet også meget lille.

  • 3
  • 1

Blot et enkelt tal. Store anlæg, med effektive flade solfangere, er tæt på at udnytte solindstrålingen 50% på årsbasis. Under danske forhold.

Lige pt kl 09:08 giver solindstrålingen trods gråvejret følgende:
Solceller 307 MW (energinet)
Solvarme paneler 43MW (solvarmedata)


Der er ingen tvivl om at solfangere under optimale forhold har en meget høj års ydelse, det kræver dog meget store damlagre at opnå dette.
Er energitabet fra damlageret fratrukket udnyttelses procenten?

  • 0
  • 0

Lige pt kl 09:08 giver solindstrålingen trods gråvejret følgende:
Solceller 307 MW (energinet)
Solvarme paneler 43MW (solvarmedata)

Michael.

Har du tal på hvor meget effekt pr. m2 der er talen om i begge tilfælde ?

Solfangerne skal sansynligvis op over fjernvarmens returtemperatur på ca 40 C for at kunne yde og der har solcellerne en kæmpe fordel.

Heroppe yder solcellepanelerne 29 W / m2 lige nu, og en sort dug opspændt på et stykke flamingo indenfor 2 lags energiglas termorude er kun 2K over rumtemperatur på 23 C.
Jeg har desværre ikke data over g - værdi på ruderne.

  • 0
  • 1

Solfangere som i artiklen, plastik Fresnel linser og uv dæmpende rude, ser jeg ikke som en mulghed, da de uden tvivl bliver revet itu når vinterstormene raser. Der er ikke noget data over hvor meget de yder i forhold til plane solfangere, hvordan mon de yder i delvis skyet vejr, mon ikke standard plan solfanger er bedre om man ikke går efter højtemperatur.

Det er meget uklart i denne artikel - men jeg tror at folien er klistret på bagsiden af glasset, og det hele monteret i et kabinet? Så jeg tror ikke at man behøves at lidt vind river folien i stykker.

Jeg gætter på at disse "koncentreret solfanger" er for at få en højere temperatur på fremløbet (dvs vandet er under tryk og temperaturen over 100ºC)?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten