menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Dansk plasticaffald bliver i stigende grad eksporteret til Kina, Hongkong og Indien, hvor det kan skade mennesker og miljø. En rapport fra Miljøstyrelsen konkluderer, at lovgivningen i modtagerlandene er mangelfuld og finder flere eksempler på dårligt arbejdsmiljø, udledning af kemikalier til naturen og ukontrolleret dumpning af affald.
I 2002 blev halvdelen af de ca. 50.000 ton affald af plasticemballage, der blev indsamlet til genbrug, registreret som eksporteret. Miljøstyrelsen anslår dog, at eksporten sandsynligvis er større, fordi en del plast sendes ud af landet uden at blive registreret først.
Styrelsens rapport »Genanvendelse af dansk plast-, pap- og papiraffald i udlandet« konkluderer, at eksportørernes indberetninger til kommunerne er meget mangelfulde, og at det kan være en umulig opgave at spore plastaffaldet.
Rapporten beskriver, hvordan der kan være arbejdsmiljøproblemer i Indien og Kina med brug af børnearbejdere, indånding af giftige dampe på grund af dårlig udsugning, manglende sikkerhed og manuel sortering. Plasten kan også påvirke naturen ved »udledning af urenset vaskevand samt ukontrolleret dumpning af plast, der ikke kan genanvendes.«
»I Indien sker oparbejdning af plastaffald ofte under meget dårlige arbejdsvilkår med anvendelse af løst tilknyttet arbejdskraft, uorganiseret arbejdskraft og et stort antal børn,« skriver Teknologisk Institut, der har udarbejdet rapporten for Miljøstyrelsen.
En rapport fra Lunds Universitet i Sverige beskrev i 2001 meget dårlige hygiejniske forhold i Mumbai i Indien, hvor medarbejderne konstant blev udsat for giftige farver og kemikalier uden ventilation, og kemikalier fra rensningen af plasten blev udledt direkte til lokale vandløb.
Repræsentanter fra den danske plastindustrien var i 2002 i Kina for at se, hvad der skete med den eksporterede plastic. De oplevede elendige arbejdsforhold, bl.a. børnearbejdere der sorterede plastaffaldet, fortæller miljøchef Lars Blom, Plastindustrien.
»Men der er sket meget i Kina siden 2002. Du kan finde alt – fra det mest moderne udstyr til det mest forældede,« siger han.
Dansk plasticaffald bliver i stigende grad eksporteret til Kina, Hongkong og Indien, hvor det kan skade mennesker og miljø. En rapport fra Miljøstyrelsen konkluderer, at lovgivningen i modtagerlandene er mangelfuld og finder flere eksempler på dårligt arbejdsmiljø, udledning af kemikalier til naturen og ukontrolleret dumpning af affald.
Det samlede danske forbrug af plastemballage var ca. 157.000 ton i 2002. Forbruget for alle plasttyper er langt større. Det anslås til at være mere end 100 kg om året pr. dansker, svarende til godt 500.000 ton.
I hvert fald 20 pct. af det danske plasticaffald bliver sendt til Kina og Indien, viser tal fra Danmarks Statistik, og yderligere 31 pct. eksporteres til Tyskland, som så igen eksporterer 55 pct. til Kina og Indien. 2.000 ton PVC, der mistænkes for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, blev eksporteret i 2002.
Der er ingen kontrol med, hvor affaldet ryger hen, og hvad der sker med det, fordi plastic – også PVC – anses for at være ufarligt i europæisk lovgivning. F.eks. endte 2.200 ton plastic ifølge Danmarks Statistik i Indien, men Miljøstyrelsen har ikke kunnet finde en eneste eksportør, der indrømmer at sende dertil.
»Bl.a. kommunerne sælger deres plastaffald på store børser i internationalt udbud på markedsvilkår. Som dansk mægler har du ingen mulighed for at finde ud af, hvor det ender henne,« siger Lars Blom, Plastindustrien.
Dansk plasticaffald bliver i stigende grad eksporteret til Kina, Hongkong og Indien, hvor det kan skade mennesker og miljø. En rapport fra Miljøstyrelsen konkluderer, at lovgivningen i modtagerlandene er mangelfuld og finder flere eksempler på dårligt arbejdsmiljø, udledning af kemikalier til naturen og ukontrolleret dumpning af affald.
Den største eksportør af plastaffald herhjemme, Eurec Center Danmark, sendte sidste år 8.000 ton til Kina via Hamburg. Firmaet sender bl.a. plasticflasker, cd'er, folie, PVC og indpakningstape, som bliver til bl.a. dynejakker, plysbamser, skosåler, affaldssække og plasticblomster i Kina.
Ifølge direktør Per Faber, Eurec, betaler kineserne mere for affaldet. Der findes også industri i Europa, som genbruger plasten, men stort set alle de billige plasticdimser, vi køber herhjemme, er fremstillet i Fjernøsten. Desuden er det billigere at sende affaldet til Kina end f.eks. til Østrig.
»Der er ubalance i containertransporten, så mange tomme skibe sejler til Kina,« forklarer Per Faber.
Han erkender, at nogle af de steder, som han har set i Kina, »ikke var særlig kønne«.
»Men generelt set kan du finde fabrikker i Kina, som er nyere og mere moderne, end hvad vi har derhjemme. Det største problem er udsugningen. Det har de ikke. Men omvendt har jeg set fabrikker i Spanien, hvor der heller ikke var udsugning,« siger Per Faber.
Hans generelle indtryk er, at Kina bliver bedre til at møde vestlige krav til miljøbeskyttelse og arbejdsmiljø, i takt med der opføres nye fabrikker.
