Dansk plast i Asien chokerer politikere: Rædselsfuldt, helt uacceptabelt og dybt bekymrende
Dansk plast, der skulle have været genanvendt, er fundet i bunker af plastaffald i landsbyer og på ulovlige fabrikker i Malaysia og Indonesien, viser en afsløring fra TV 2.
Både politikere, plastsektoren og miljøorganisationer er chokerede over fundet. Miljøminister Lea Wermelin vil i denne uge diskutere sagen med sine kolleger i EU.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
En strøtanke: Drop frasortering af plast så det hele ryger med husholdningsaffaldet til forbrænding igen. Giv mulighed for at folk der går meget op i at sortere kan samle og aflevere de mest almindelige plasttyper rengjort direkte til genbrug på vore genbrugspladser. Det vil formentlig være en ret beskeden mængde man får ind på den måde, til gengæld ville man få en kvalitet som der er mere mening med at genbruge. Og måske som udgangspunkt begrænse indsatsen til de 2 mest almindelige, type 1 og 5?
Det er vanvittig naivt ikke at have forudset dette forhold. Det har været politisk ønskeligt med mere genanvendelse - herunder af plast. Men politisk ønsketænkning har kun betydet, at ingen fagfolk har sagt fra! Plast indsamlet fra danske husholdninger har et relativt meget lille indhold af genanvendelige emner. Reelt så lille, at det slet ikke kan betale sig at sortere på det, da den samme plast jo har en værdi som brændsel, der med stor sandsynlighed langt overstiger værdien af de genanvendelige dele. Man skal jo tage i betragtning, at det kræver en sortering at hente det genanvendelige ud. Regn selv på, hvor meget der skal kunne sorteres ud af 1 ton for at dække udgiften til sortering. En salgspris på 2 - 3.000 pr. ton lyder rigtig godt, men hvis udgiften til sortering er 750 pr. indfødet ton, skal andelen til genanvendelse være over 30 % før forretningen bare løber rundt. Så høj en andel til genanvendelse kan vi slet ikke præstere. Derfor løber vi en meget stor risiko for, at vores plast slet ikke bliver sorteret, men i stedet sendt direkte til energigenvinding - og hvis mængderne til dette formål er større end behovet, bliver de i stedet sendt ud på verdensmarkedet. Det er så denne meget sandsynlige udgang på denne sag, som er rent faktisk er konstateret. Hvorfor har man så længe forholdt politikerne denne risiko? Og hvordan kan den fanatiske tro på, at plast fra danske husholdninger rent faktisk egner til til genanvendelse, få lov at stå uantastet så længe?
Det helt store problem i denne sag er, at borgerne mister tilliden til, at de udsorterede fraktioner genanvendes og derfor ikke længere tager opgaven alvorligt. Det er en trist, men naturlig følge at ikke at ville tro på, at det stadig er økonomien der styrer - og at man ikke kan betale sig fra at få løftet en opgave, som reelt ikke kan løftes.
Politikkerne ligger som de har redt ved ensidigt at fokusere på mængden af genanvendelse i stedet for kvaliteten. Jo mere jo bedre har det lydt. Men nej. Jo mere plast man vi have med desto dårligere bliver kvaliteten og muligheden for genanvendelse. Og så kan vi ikke genbruge det selv, men sender det rundt i verden, hvor det ikke burde være den store overraskelse at så bliver brændt under dårlige forhold, spredt med vinden eller sorteret under uhygiejniske forhold. Så glem målene for hvor meget der skal genanvendes og sørg i stedet for at sortere alt det fra som har en kvalitet der gør det egnet til genbrug, og smid resten til forbrænding herhjemme, hvor det gør nytte og røgen bliver ordentligt renset.
Citat: . "I dag er det kun kommunerne, der må håndtere danskernes husholdningsplast, og det monopol...."
Vi betaler jo faktisk som borgere store summer for at få håndteret vores affald, og det forventer vi da bliver gjort fornuftigt.
@Søren:
Ja, de fleste plast-typer (og særligt PE, PET og PP som udgør det meste af husholdningernes og virksomhedernes affald) kan granuleres og bruges som feedstock til ny plast. Kravet er dog en meget høj grad af renhed, op omkring 98% eller bedre, både med hensyn til polymertype såvel som farve. Dette kan opnås ved tilstrækkeligt omhyggelig maskinel sortering, og en stor del af indsamlet dansk affaldsplast genanvendes på denne måde.
Det er endda ganske fornuftigt både økonomiske og i forhold til energibalancen at gøre. Ny plast koster cirka 10 gange så meget energi at fremstille som man får ud af den ved at brænde den. Velsorterede plastmængder kan sælges for tusinder kroner per ton.
Hvor stor en andel der faktisk genanvendes er der dog usikkerhed om, da både blandet plastaffald og diverse halv- og helsorterede polymertyper handles på de globale markeder. Det er derfor det kan være ret svært ved at svare på hvor meget der genanvendes - plastaffaldets veje kan simpelthen ikke spores, enten pga. manglende sporingsmekanismer, helt lavpraktisk sammenblanding af affald fra forskellige oprindelser eller fusk med papirarbejdet.
Problemerne drejer sig særligt om såkaldte kompositter (flere plasttyper eller plast/metal eller plast/papir) blandet sammen. Et eksempel er poser til chips, som består af både plast og metal, og derfor ikke kan oparbejdes. Et andet problem er blød plast i forskellige farver.
Sorteringsanlæggene udsorterer alleroftest de mest ensartede typer (fx. drikkeflasker af PET) som er nemme at udsortere og oparbejde. Problem-børnene, såsom fx. chipsposerne "videresælges" som blandet plastaffald. Hvis der stadig er stumper af værdifuld plastik heri, kan det jo være privatøkonomisk profitabelt at få meget lavtlønnede mennesker til at håndsortere, og så dumpe resten i floden eller regnskoven. Samfundsøkonomisk er det jo så problemet, at den privatøkonomiske kalkule ikke tager skader på mennesker og miljø i betragtning.
Sorteringsanlæg med miljømæssige ambitioner vælger at få afbrændt de blandede plastfraktioner som kun dårligt kan genanvendes. Dette kan dog koste penge, da visse typer plastaffald kun kan afbrændes forsvarligt på affaldsforbrændingsanlæg med god røggasrensning. Mindre ambitiøse anlæg bekymrer sig mindre om plastens videre vej rundt på kloden, og vælger derfor at spare omkostningen til forsvarlig forbrænding.
Så miseren skyldes altså at "markedet" er dårligt til at håndtere situationer med betydelige forskelle mellem privat- og samfundsøkonomisk profitabilitet. Den slags problemer kan i reglen kun afhjælpes med bedre lovgivning.
Selvfølgelig bør brugt plast, med mindre genanvendelse ligger lige for, nyttiggøres i fjernvarmekedler.
Ved vi egentlig egentlig selv, hvordan plasten kan genbruges? Har vi selv nogle teknologier, der kan få noget fornuftigt ud af den plast, vi indsamler?