Dansk ph.d. i opgør med Grønlands posetoiletter

Spildevandet fra omkring 15 procent af alle grønlændere bliver opsamlet i poser, som derefter enten bliver sprættet op og smidt i havet eller afleveret på grønlændernes lossepladser, dumpen. De gule poser og deres indhold udgør en væsentlig risiko for både sundheden og miljøet.

Alligevel er omkring 9.000 mennesker tvunget til at anvende den uhumske metode i Grønland. Der mangler simpelthen kloakker og drænmuligheder i de grønlandske bygder, hvor der bor omkring 8.500 mennesker, og i dele af de større byer.

Ragnhildur Gunnarsdóttir har lavet et ph.d.-projekt, der fokuserer på den hygiejniske effekt af at skifte posetoiletterne ud med nedfrysning, optøning, kompostering og bioforgasning af sort spildevand.

Læs også: Grønlandske lossepladser flyder med toiletposer

Projektet 'Spildevandsrensning i Grønland' er blevet gennemført ved DTU Byg, Center for Arktisk Teknologi (Artek) fra december 2007 til april 2012 og bliver forsvaret på torsdag den 31. maj.

Ragnhildur Gunnarsdóttir har analyseret effekten af bl.a. langtidsfrysning, bioforgasning og kompostering på E.coli, fækale streptokokker, salmonella, fager (bakterievira) og antibiotikaresistente bakterier i toiletspildevand ved laboratorieforsøg. Her viste det sig, at nogle af mikroorganismerne blev kraftigt reduceret, selv om ingen af de testede processer resulterede i en fuldstændig 'hygiejnisering'.

Ud over sundhedsskadelige mikroorganismer og antibiotikaresistente bakterier indeholder spildevandet en lang række miljøfremmede substanser, inklusive medicinrester og kosmetiske produkter, der kan være skadelige for miljøet.

Spildevand er en arktisk udfordring

»Det er en udfordring at designe, konstruere og operere spildevandssystemer i Arktis på grund af lave temperaturer, permafrost, høje priser på elektricitet, brændstof og transport, samt spredt bebyggelse især i de små samfund,« forklarer Ragnhildur Gunnarsdóttir. Dertil kommer, at spildevandsområdet efter hendes mening er lavt prioriteret.

»Derfor bliver posetoiletter stadigvæk brugt i dele af byerne og af alle de omkring 8.500 borgere, der bor i bygderne,« siger hun.

»I dag fungerer posetoiletterne sådan, at kommunen eller private firmaer to gange ugentligt fjerner toiletposen og sætter en ny i. Så bliver poserne enten smidt ud på den lokale affaldsdump, eller også bliver de sprættet op, og indholdet smidt ud i havet.«

»Andre steder er der ingen ansatte til at tage sig af det, og så tømmer beboerne selv spanden i nogle tilfælde ud på jorden, enten i eller lidt uden for bygden,« fortæller Ragnhildur Gunnarsdóttir.

Overhyppighed af hepatitis A

»Men selv om den bliver tømt to gange om ugen, kan det være usundt at have en spand med toiletaffald inde på toilettet, hvor beboerne risikerer at komme i berøring med det,« fastslår hun.

I Grønland er der ikke gennemført undersøgelser, der håndfast beviser sammenhængen mellem håndtering af spildevand i bygderne og en øget risiko for sygdom. For andre faktorer som husenes indeklima har også indflydelse på sundhedstilstanden i bygderne.

Men i Alaska er det ifølge Ragnhildur Gunnarsdóttir dokumenteret, at udbrud af hepatitis A og andre sygdomme er hyppigere i bygder, hvor man bruger posetoiletter, end andre steder.

Derfor anbefaler hun kommunerne at droppe posetoiletterne og gå over til eksempelvis komposteringstoiletter eller lavtskyllende toiletter, anvende små, simple biogasanlæg efterfulgt af en afvanding af den afgassede biomasse ved naturlig frysning og tørkompostering eller en kombination af nogle af metoderne.

Testede komposteringstoilet

»Vi har testet et komposteringstoilet i en af de grønlandske byer. Ejerne af huset, hvor det blev testet, følte klart, at det var bedre end det posetoilet, de havde i forvejen. Det var ikke hightech, men en lukket spand under toilettet til opsamling af fækalt materiale, mens urinen blev opsamlet separat i udendørs beholdere.«

»Et af problemerne var, at det ikke var del af kommuneplanen. Derfor var der ingen andre end beboerne til at tømme dem. Det er vigtigt at finde en løsning, hvor beboerne ikke selv skal håndtere deres affald, for det bryder de sig ikke om. Moderne komposteringstioletter er fine, og håndteres de rigtigt, lugter de heller ikke,« siger Ragnhildur Gunnarsdóttir.

Bioforgasning og frysning

En anden mulighed er at bruge lavtskyllende toiletter og have en tank under eller uden for huset til at samle spildevandet op i. I bygderne vil det dog kræve et køretøj udstyret med en vakuumpumpe til at tømme tankene. Spildevandet kan f.eks. behandles i et biogasanlæg, efterfulgt af kompostering og frysning. Samtidig giver bioforgasning mulighed for at behandle andet organisk affald sammen med spildevandet,« foreslår Ragnhildur Gunnarsdóttir.

Ved anvendelse af biogasanlæg til behandling af spildevand har lavtskyllende toiletter den fordel, at der ikke skal bruges så meget energi til at opvarme spildevandet i biogasanlægget, når man ikke har fortyndet spildevandet så meget. Den afgassede biomasse kan behandles videre, f.eks. ved afvanding og efterfølgende filtrering af væsken og kompostering af den faste del.

»Om vinteren kan afvanding eventuelt ske ved 'naturlig frysning'. Ved frysningen får spildevand og slam en anden struktur. Bakterieindholdet bliver også reduceret, og det slam, der er tilbage, indeholder mindre væske, så den volumen, der skal behandles, er blevet mindre. «

»Men det er ikke noget, som den enkelte beboer bare kan gøre,« understreger hun.

»Indføring af behandling af spildevand i Grønland kræver nogle kommunale beslutninger, og så må man afpasse de ordninger, som bygderne skal kaste sig ud i, efter deres størrelse og beliggenhed.«

»I meget små bygder er det måske bedre at holde sig til helt simple løsninger, mens man i de ukloakerede dele af byerne, hvor man i forvejen har et firma, som tømmer spildevandstanke, f. eks. kan behandle spildevandet ved mesofil bioforgasning og yderligere varmebehandling, ved at udnytte spildvarmen fra affaldsforbrændingsanlæggene,« foreslår Ragnhildur Gunnarsdóttir

»For de kloakerede bydele kan det være mest hensigtsmæssigt at beholde de vandskyllende toiletter, men at behandle spildevandet inden udledning til recipient,« tilføjer hun.

Konklusionen er klar:

»Jeg tror, at de holdbare løsninger er de simple tekniske løsninger,« siger Ragnhildur Gunnarsdóttir.

Emner : Affald
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sundhedsrisiko er kendt i forvejen. Der bliver ikke bygget nye hus med den type toiletter, og de eksisterende bliver udskiftet når det er muligt i forbindelse med renovering.

Skal et ph.d. ikke bringe nyt viden frem?

  • 0
  • 0

Hvilke typer toiletter bliver der så anvendt i nye bebyggelser og har du været uden for Nuuk?

  • 0
  • 0

velsagtens at stoppe smittefarer. Dette kan ske ved en lokal opvarmning af "emnerne". En såkaldt desinfektionsproces. Kræver helt klart et energiforbrug, men dette skal sættes i perspektiv til ulemperne man ønsker at undgå. Processen kræver dog, at der er elektricitet til rådighed.

Umiddelbart skulle jeg mene det vil være begrænset hvor meget der skal investeres. Man kan se på en mikrobølgeopvarmning i et mindre plastklammer med afgangsventil i plast. Metoden kan også benyttes i ejenfomme og flerhus-centre.

Derefter kan man transportere stoffet til en biogasproduktion, hvis det er dét man ønsker.

  • 0
  • 0

Jeg bor udenfor Nuuk, og har ikke kendskab til at der bliver bygget nye huset uden at der er en kloak.

  • 0
  • 0

Hvor meget er en begrænset investering?

Skal der laves et nyt toiletsystem i bygderne, så koster det nok mindst 50.000,- kr. pr. stk.

  • 0
  • 0

Vil det ikke være overkill at bruge ressourcer på dette "problem"??

Det KUN 9000 mennesker vi snakker om. Deres afføring og spildvand kommer ud i havet?? Og hvad så? Er menneskets efterladenskaber virkelig så farlige i de mængder? Grønlands kyst er ENORM. At små mængder afføring og urin bliver spredt ud over dette enorme område betyder INTET.

I takt med moderniseringen af grønland, som sikkert vil ske når grønlands mineraler og metaler bliver udvindet, vil disse isolerede bygder og huse sikkert få de relevante toiletter. Og indtil den tid kan jeg ikke se at dette på nogen måde overhovedet kan blive et rigtigt miljøproblem. Der er andre steder i verden hvor der bor millioner af mennesker hvor de også smider afføring og urin i de floder de tager vand fra, og hvor dyr lever i.

Dette er intet problem, hvis man ser det i perspektiv med resten af verden og bruger lidt sund fornuft.

  • 0
  • 0

Helt enig Jalte. Da jeg forlod Grønland i 90 erne var det udbredt i flere byer og alle bygder. Lidt uden for byen var en slidske hvor der blev tømt renovationsspande og det meste af det endte i vandet. Det kaldtes "chokoladebugten". Til højre derfor lå rejefabrikken. "Chokoladebugten" var et meget eftertragtet sted når der skulle fanges fisk til vore hunde. Et af de største problemer med diss renovationsspande var at lågene ikke altid var ordentligt fastgjort og når man så tabte låget på vej ned ad trappen til 1. sal så fylder 20 liter lort godt nok meget i stuen.

  • 0
  • 0

ja det virker vikeligt overkill. Det er ikke mange år siden man i København smid alt ud i øresund. Jeg syntes altid det er mærkeligt, når man er på ferie syd på at der aldrig er et rensningsanlæg. Tenerife, Grækenland, Tyrkiet. Jeg har aldrig set et. Kun en pumpestation der smider alt ud i have. Man må heller ikke smide papir med ud. Min teori er at man ikke vil have folk ser det ud i havet.

  • 0
  • 0

jeg synes det er en forkert holdning i har. Problemet er måske ikke det største i verden (det vil jeg medgive jer), men man skal jo starte med sig selv, før man kan få andre med. Man kan også spørge sig selv om, hvorfor vi i Danmark overhovedet bruger penge på røggasrensning på forskellige forbrændingsanlæg, når man i f.eks. Indien ikke gør. De er mere end 1 milliard og vi er 5,5 millioner, så vores "små mængder at røggas og aske bliver spredt ud over et enormt området".

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten