Dansk partikelfysiker: Derfor er Higgs ikke svaret på alt

Tirsdag 13. december var en helt særlig dag for Jørgen Beck Hansen. Her blev de seneste resultater og formodninger om Higgs-partiklens gøren og laden afsløret, og som partikelfysiker på Niels Bohr Institutet i København fulgte han skarpt med.

Fysikerne på to af de store eksperimenter på Cern, Atlas og CMS, kunne uafhængigt af hinanden fortælle, at de havde opdaget noget særligt i deres detektorer. Målinger pegede i retning af, at den berømte og berygtede Higgs-partikel formentligt havde spøgt op til flere gange i acceleratoren og sat spor, der afslørede en masse - eller energi - på omkring 125 gigaelektronvolt (GeV). Dog er det ikke endeligt bevist, men noget er sket, der måske kan være med til at forklare, hvorfor Universet ser ud, som det gør, i kølvandet på Big Bang.

»Jeg kan godt være lidt skeptisk over for Higgs-partiklen generelt, men jeg må blankt erkende, at det ser spændende ud,« siger Jørgen Beck Hansen, som selv har været tilknyttet Atlas-detektorens projekter siden 1997, dvs. fra året efter, LHC blev godkendt som projekt ved Cern.

Jørgen Beck Hansen (th.) sammen med to af sine studerende fra Niels Bohr Institutet. (Foto: Mie Stage/ing.dk) Illustration: Mie Stage/ing.dk
Jørgen Beck Hansen (i midten) tror på ekstra dimensioner, som kan løse nogle af problemerne i Standardmodellen. (Foto: Mie Stage/ing.dk) Illustration: Mie Stage/ing.dk

Faktisk sad han selv i et renrum på Cern og var med til at bygge præcis det elektromagnetiske kalorimeter til måling af fotoner, der 13. december målte de tydeligste spor efter en formodet Higgs-partikel.

At Jørgen Beck Hansen er skeptisk, skyldes til dels, at han selv støtter helt andre teorier for, hvordan Universet er bygget op, men det kommer vi tilbage til. At han går med til at sige, at han kun er lidt skeptisk, hænger sammen med, at forskerne ifølge ham virkelig havde noget at byde på ved seminaret på Cern 13. december.

Sammenklumpninger af data

I Atlas-eksperimentet, som Niels Bohr Institutet har stor tilknytning til, kunne forskerne nemlig fortælle, at de flere gange havde oplevet sammenklumpning af data, der måske kunne afsløre en velkommen gæstepartikel i LHC.

I detektoren til dette eksperiment leder forskerne primært efter fotoner, W- og Z-partikler og tau-partikler, som er nogle af de partikler, som Higgs-partiklen forventes at henfalde til. Derfor har forskerne taget utallige målinger af disse partikler efter proton-kollisioner ved forskellige energiniveauer og oplevede, at lige i området ved en energi på 125 GeV var der ekstra store mængder henfald. Derfor måtte der være tale om en Higgs, der pludselig var kommet på banen.

Læs også: Higgs-partiklen i eksklusivt interview: »Jeg er meget ustabil«

På den anden side af LHC sad CMS-folket samtidig og målte på samme typer henfald, selv om de kunne præsentere knap så tydelige resultater som Atlas-forskerne. Til gengæld havde de resultater med fra hele viften af henfald, mens folkene ved Atlas kun havde nået at tygge sig igennem foton- og Z-henfaldet.

Det vigtigste er imidlertid, at de svage udsving i CMS pegede på en mulig Higgs-partikel i samme energiområde som i Atlas, så der er nu enighed om, at området 124-125 GeV er interessant.

»Vi ved selvfølgelig ikke, om det er en Higgs-partikel, fordi andre partikler også kan producere f.eks. Z-partikler, men sandsynligheden er blevet større, fordi begge eksperimenter har set noget. Ellers ville jeg nok mene, at statistikken kunne spille os et puds,« siger Jørgen Beck Hansen.

Den videre færd er nu at analysere videre på målingerne og sammenligne og krydstjekke de to eksperimenters resultater. Herefter skal det undersøges, om den mulige Higgs passer ind i fysikkens standardmodel over naturkræfterne, som den ser ud i dag.

Uden en Higgs-partikel kan standardmodellen nemlig ikke forklare, hvorfor f.eks. Z- og W-partikler har en temmelig tung masse, når fotonerne ikke har. Ifølge teorien opførte partikler sig nemlig som masseløse ved Big Bang og har først sidenhen fået en masse. Men der mangler en brik til at forklare det.

Higgs-feltet er så blevet sat i spil som den klæbende og tunge bremseklods i rummet, der har givet partikler deres træghed og dermed masse - i forskellig grad afhængig af vekselvirkningen med feltets Higgs-partikler. Og skal denne vekselvirkningen få puslespillet til at gå op matematisk, kræver det derfor, at Higgs har en bestemt masse.

Flere beviser påkrævet

Tidligere troede forskerne på en Higgs-partikel på omkring 90 GeV, fordi det ville matche henfaldet fra W- og Z-partikler bedre, men det er for længst udelukket, at der er noget spændende at hente i det område. 125 GeV ligger imidlertid stadigvæk inden for standardmodellens rammer, så hvis forskerne i løbet af 2012 kan erklære sig sikre på det resultat, så er det godt nyt for standardmodellen.

Men hvis den videre efterforskning pludselig afslører sammenklumpninger af data i helt andre GeV-områder, så er standardmodellen på spanden, for så var det måske slet ikke en Higgs-partikel, eller i værste fald var det en slags Higgs-partikel med en anden sammensætning eller større energi end forventet, og så passer de øvrige brikker i teorien ikke længere sammen uden nye tilføjelser.

At forskerne ikke tør erklære sig 100 procent sikre på, at det er en Higgs-partikel endnu, er bl.a., fordi der skal laves mange flere målinger. For at hævde at have lavet en stor opdagelse, skal forskerne nemlig sikre sig, at en eventuel fejl vil ligge under 1 til 4 mio., så det ville svare til, hvor sikre politiet skal være for at fælde en morder baseret på dna-beviser, forklarer Jørgen Beck Hansen.

»Men som jeg ser det, er der i hvert fald større chance for, at kurverne peger på Higgs end på ingenting. At resultaterne passer sammen øger tiltroen til, at vi har fat i noget rigtigt. Jeg er begyndt at blive mere overbevist og nysgerrig, men jeg vil se flere sammenstød. Rygterne ville vide, at CMS havde meget tydelige signaler på Higgs, men da jeg så dem, var de ikke så tydelige.«

Læs også: Higgs-partiklen har en masse på 125 GeV - hvis den altså findes

For ikke at påvirke hinandens resultater er der nemlig kollegial enighed om, at man i første omgang holder sig på egen banehalvdel med sin forskning uden at afsløre for meget, og får man behov for at offentliggøre et muligt kontroversielt resultat, så forhører man sig lige hos naboeksperimentet, om de mon også har 'noget'.

Der findes bedre teorier

Men uanset hvor mange forskere, der kommer anstigende med afvigelser i kurverne, er Jørgen Beck Hansen ikke til at rokke, når det kommer til hans egen overbevisning, nemlig at Higgs ikke nødvendigvis er svaret på alt.

»Var der ingen Higgs, ville det for mig være en succes, fordi det ville bekræfte, at standardmodellen ikke holder, og jeg synes jo, at der findes bedre teorier end den,« siger Jørgen Beck Hansen og fortsætter:

»Standardmodellen tager f.eks. ikke højde for tyngdekraften, og derfor vil tilstedeværelsen af Higgs-partiklen bare holde standardmodellen i spil, uden at vi får svar på vores spørgsmål om, hvilken effekt tyngdekraften har i partiklernes verden.«

Han understreger, at resultaterne dog stadigvæk er yderst relevante, for afvigelser er afvigelser, og er det ikke Higgs, der spøger, er det noget andet, som skal undersøges nærmere ved de 125 GeV. Ellers skulle enten teorien eller naturen have taget fejl, og det vil helt sikkert være teorien, der taber det spil.

Higgs kan tage flere former

Derfor havde verden så at sige været meget nemmere, hvis afvigelserne eller Higgs var blevet fundet i områderne ved 500 GeV eller højere, for det havde ligget så langt fra teorien, at standardmodellen måtte se sig selv dødsdømt på stedet. Og så kunne man komme i gang med at se på de mere altomfavnende teorier, pointerer Jørgen Beck Hansen og understreger, at Higgs-partiklen dog sagtens kan være til stede i andre teorier, den vil formodentligt blot opføre sig anderledes end i standardmodellen.

Af alternativer findes bl.a. teorierne om supersymmetri, Technicolor og ekstra dimensioner. Technicolor-teoretikerne mener også, at der findes en partikel derude, der giver svar på masse-spørgsmålet. Men i modsætning til standardmodellen tror de på, at Higgs - eller en lignende partikel - er sammensat af flere partikler på samme måde, som protonen er sammensat af kvarker.

Det betyder, at henfaldet ikke behøver at være begrænset til f.eks.fotoner og Z-partikler, men kan bestå af helt andre og nye partikler, som kan være meget tungere, så de ikke er opdaget endnu. Det sidder en gruppe på bl.a. Syddansk Universitet og beskæftiger sig med.

Supersymmetri handler derimod om, at alle stofpartikler (fermioner) i standardmodellen har en kraftbærende partner (bosoner) og omvendt. Det betyder, at forskernes problem med at forklare massen af Higgs-partiklen gemmer sig selv af vejen på denne måde.

Higgs-partiklens egenskaber er nemlig unikke i forhold til alle kendte partikler, og tyngdekraften har en stor indflydelse på massen. Derfor giver det bøvl, hvis man forsøger sig med de velkendte kvantemekaniske beregninger - medmindre man undgår det og i stedet giver alle partikler i standardmodellen deres egen partner, som ophæver effekten af tyngdekraften i beregningerne.

Problemet er blot, at forskerne endnu ikke har fundet en selektron til elektronen eller en fotino til fotonen - eller nogen af de andre superpartikler.

Men er de der, kan de måske også hjælpe astrofysikerne med at svare på, hvad det mørke stof består af, som de mener, må være derude for at holde sammen på galakserne. Indtil nu mangler der i hvert fald noget uopdaget energi i regnskabet.

Der er stadig plads til supersymmetriske Higgs-bosoner i denne teori, endda hele fem med forskellige ladninger. Her kunne den letteste af dem være den, der er dukket op i LHC, men under alle omstændigheder vil der så stadig være fire tilbage at finde plus deres supersymmetriske partner-partikler - Higgsinoerne.

»Vi har ikke udelukket supersymmetri, men når vi ikke har fundet nogen superpartikler efter et år, sætter det teorien under et kritisk lys,« siger Jørgen Beck Hansen, som dog mener, at supersymmetri sagtens stadig kan være i spil.

»Jeg er meget interesseret i de nye teorier. Jeg er en rigtig opdagelsesrejsende, som ikke ved, hvad der er derude, men jeg kigger,« siger Jørgen Beck Hansen.

Selv sværger han til teorien om ekstra dimensioner, en afart af superstrengteorien, der også kendes som 'teorien om alting'. I denne teori forsøger forskerne nemlig netop at forklare, hvorfor den stærke tyngdekraft, der fandtes i øjeblikket efter Big Bang, opfører sig som en svag kraft i dag sammenlignet med elektromagnetisme samt svag og stærk kernekraft. Den gemmer sig simpelthen i de ekstra dimensioner, vi ikke kan se eller måle i dag.

»Zoomer vi ind på de små skalaer i LHC, kan det meget vel være, at tyngdekraften opfører sig anderledes, fordi der ved den høje energi vil være plads til ekstra dimensioner. I en sådan teori er tyngdekraft ikke svag, men stærk,« forklarer Jørgen Beck Hansen, som dog må erkende, at de analyser og simuleringer, der i dag er lavet, ikke tyder på, at der findes ekstra dimensioner.

Tyngdeloven kan ikke ignoreres

Men derfor giver han ikke op. Han vil stadig se flere teorier, før han vil godtage standardmodellen.

»Når jeg er betaget af ekstra dimensioner, er det, fordi den teori gør det muligt at ændre på vores opfattelse af, hvordan rummet ser ud, så vi kan få tyngdekraften mere i spil - også selv om en Higgs-partikel på 125 GeV bliver fundet. Jeg synes heller ikke, at tyngdekraften bliver taget alvorligt nok i teorien om supersymmetri,« siger han.

Under alle omstændigheder slutter rejsen slet ikke, selv om fysikerne i 2012 slår fast, at der virkelig var tale om en Higgs-partikel, for den vil først blive startskuddet til den helt store rejse, fastslår Jørgen Beck Hansen.

»Hvis det ligger fast, at der er en Higgs, er der et langt større område, der skal afsøges, end hvis den ikke var der. For så skal vi finde ud af, hvordan vi kunne finde den, når tyngdekraften ikke var regnet med. Uanset hvad, render vi ind i problemer, og hver gang, vi har fundet et 'fordi', opstår der et hav af 'hvorfor',« siger Jørgen Beck Hansen.

Fysikerne håber, at 2012 bliver året, hvor det bliver slået endeligt fast, om der findes et Higgs-felt, der har slået kløerne i universets partikler. Men det bliver måske også året, hvor LHC giver flere bidrag til forskningen i mørkt stof og ekstra dimensioner.

»Allerede nu er det spændende, men i 2014 bliver det for alvor interessant. Da kan LHC efter en opgradering køre med dobbelt så høje energier, og så kan vi se langt ud over standardmodellens territorium,« siger Jørgen Beck Hansen.

Følg med hele ugen mellem jul og nytår, når Ingeniøren sætter ekstra fokus på danskerne på Cern. Mød bl.a. fysikstuderende Maria Hoffmann, som passer Atlas-detektoren, den danske elektronikingeniør, som byggede det gamle kontrolrum ud af bl.a. en bowlingkugle og noget gulvlak og få en rundtur i LHC's kontrolcenter sammen med den danske maskinmester.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Higgs-feltet er så blevet sat i spil som den klæbende og tunge bremseklods i rummet, der har givet partikler deres træghed og dermed masse – i forskellig grad afhængig af vekselvirkningen med feltets Higgs-partikler. Og skal denne vekselvirkningen få puslespillet til at gå op matematisk, kræver det derfor, at Higgs har en bestemt masse.

Påvirkes Higgs-feltet af rummets ekspansion?

Hvorledes får en Higgs-partikel masse af sit eget felt?

Uden en Higgs-partikel kan standardmodellen nemlig ikke forklare, hvorfor f.eks. Z- og W-partikler har en temmelig tung masse, når fotonerne ikke har. Ifølge teorien opførte partikler sig nemlig som masseløse ved Big Bang og har først sidenhen fået en masse. Men der mangler en brik til at forklare det.

Jeg undre mig over, at Z- og W-partiklerne er de eneste kraft-partikler der har masse, for hverken fotonen eller gluonerne har masse.

Kunne det ikke tænkes, at der er sneget sig nogle fejlfortolkninger ind i standardmodellen eller kunne det tænkes at det er Big Bang teorien der er fejlen.

Problemet kunne reelt være, at man muligvis holder fast på en forfejlet tolkning der er gjort tidligt i forløbet af den moderne fysiks verdensforståelse og som man derfor har svært ved at flytte sit syn væk fra.

Har man nogensinde i de videnskabelige kredse tænkt på, at det reelt kan være Big Bang teorien der giver anledningen til fejlene.

Så længe man holder fast på Big Bang teorien skal alt jo holdes inden for dens verdensforståelse og kan det man kommer frem med ikke det, så er det det der er forkert og ikke Big Bang teorien.

Men hvad nu, hvis det vitterlig er Big Bang teorien der er synderen, så har man i hen ved 100 år, næret en "bedrager" ved sin side.

  • 0
  • 0

Når/hvis man forudsætter at Big Bang er en hændelse der er sket et centralt sted i et her udenom total tomt verdensrum --så er Big Bang et katastrofalt teoretisk BigBang.. Denne teori forudsætter at et aldeles grænseløst tomt rum skulle have et heri værende centrum !! --der kan ikke være et centrum i et grænseløst rum. Der er utvivlsomt sket et BigBang i verdensrummet et sted i vor nærhed ,MEN det er en hændelse der gentages i en uendelig rækkefølge overalt i verdensrummet når masser samler sig indtil en kritisk mængde udløser en såkaldt BigBang hændelse . Man kan nærmest tale om en JoJo effekt der gentager sig . . Higgs partiklen er kun den nærmeste af en uendelig indadgående række elementer vi lige akkurat har teknisk og teoretisk mulighed for at ane ,men vi vil i takt med mulighederne fortsat finde nye elementer i en uendelig rækkefølge .

  • 0
  • 0

Har man nogensinde i de videnskabelige kredse tænkt på, at det reelt kan være Big Bang teorien der giver anledningen til fejlene.

Nej, det er der ikke én eneste hverken teoretisk eller eksperimentel fysiker i hele verden, der nogen sinde har overvejet. Disse såkaldte videnskabsfolk kan jo ikke tænke en selvstændig tanke i modsætning til diverse glade amatører.

(may contain traces of irony)

  • 0
  • 0

Denne teori forudsætter at et aldeles grænseløst tomt rum skulle have et heri værende centrum !! --der kan ikke være et centrum i et grænseløst rum. .

Selvfølgelig kan der det. Du kan bare ikke forstå det.

  • 0
  • 0

Ifølge teorien er der hverken tid eller rum før BB, så der er ikke behov for et centrum i et grænseløst rum.

Det er selvfølgelig en antagelse, der kan - og skal - udfordres hele tiden.

Der er vel næppe nogen mennesker, der helt kan forstå, at der kan være tilstand uden rum og tid, da det er uendelig (undskyld!) fjernt fra enhver menneskelig erfaring. Imidlertid mener jeg, at det er mange, mange gange mere "logisk" end et verdensbillede med en uendelig verden, der altid har eksisteret. Og iøvrigt temmelig godt underbygget af observationer, selv om der stadig er huller. Ihvertfald kan en række af de (semi-) Steady State "teorier", der fremføres af ubefæstede sjæle her på stedet, let falsificeres!

  • 0
  • 0

Undskyld den forklaring spiser jeg ikke selv ovenpå al den gode julemad. Rummet har aldrig været tomt. For fra hvilket lager mener du da alt stof til et BigBang da skulle være hentet --fra et andet rum ? der jo ikke kan eksistere i et rum du kalder tomt. Selvfølgelig kan vi ikke fatte rummet er grænseløst --men der er omvendt let at fatte der IKKE kan være en grænse--for hvad er der da på den anden side af denne . Fra Hawai har man netop obserseret en meget fjern gammel gallakse og dem er der garanteret flere af end nogen kan forestille sig . Blandt disse hobe af gallakser forekommer med mellemrum sammentrækninger der accelerer mere og mere efterhånden som massemængdens tyngde-tiltrækningskraft forøges indtil den kritiske masse og sammentrykning når en fission og BigBang der slynger masserne ud igen og dette gentages med xxxxx antal års nterval.

  • 0
  • 0

Bare som en sidebemærkning, så er grænseløshed vel ikke så svært at forestille sig. Uendelig er sværere at tumle med, men de behøver ikke at være det samme. En myre, der vandrer på en fodbold kan gå i alle retninger, og møder ingen grænser i sit univers, men det gør jo ikke forbolden uendelig stor.

  • 0
  • 0

Rummet er ikke tomt og det er fuldstændig rigtigt.

Derimod er der nødsaget til at eksistere et rum der slet intet er - for ellers kan alt det der er noget ikke eksistere.

Ud fra den smule kendskab vi har til universet, har vi (videnskabens folk) gjort os nogle tanker om hvordan universet egentlig er opstået, for opstået (født) må det jo være, for sådan opstår vi jo selv.

Videnskaben har derfor fremført et drømmebillede af, hvordan universet er tænkt opstået og det er blevet accepteret som værende det mest sandfærdige billede af universets opståen.

Nu er problemet blot, at videnskabens kendskab til universet og alt hvad der er i det, er efter videnskabens folks egen mener - omkring 5% af hele universet, men hvad hvis videnskabens kendskab til universet kun er en milliontedel eller mindre.

I kan jo nok se, at så bliver en hvilken som helst teori om universets opståen eller mangel på samme ligegyldig og derfor fuldstændig uinteressant, præcis ligesom en religions guds eksistens bliver uinteressant, når man opdager, at alt i universet slet ikke bliver styret af en gud.

Universet opfører sig jo ikke som vi mennesker (og videnskabens folk) gerne så at det gjorde, det handler helt ud fra egne forudsætninger, som vi kun så småt er begyndt at forstå en lille bitte smule af, men ikke tilstrækkeligt til at vi kan fremkomme med et billede der tilnærmelsesvis kan vise et sandt billede af universets gøren og laden, dets opståen eller mangel på samme.

Om universet er skabt ved et Big Bang eller har eksisterer fra evig tid siden, er for mig at se fuldstændig uinteressant fordi det er en religion og noget sådant skal videnskabens folk aldeles ikke bruge deres tid og uddannelse på, for de er uddannet til at udøve en videnskab og ikke en religion.

Jeg går fuldt og helt ind for, at videnskabens folk forsøger at forstå universet måde at fungere på, for det er ikke at udøve en religion, det er et forsøg på at forstå den verden vi lever og eksisterer i og det kan jeg aldeles ikke se noget forkert i.

Men at fremkomme med et billede (en teori) om universets opståen eller mangel på samme, det anser jeg som værende en religion, fordi vor viden om universet langt fra er stor nok til at vi (videnskaben) kan frembringe en dokumentation for et sådant billede.

Det er fint at videnskabens folk beskæftiger sig med at lede efter en Higgs-partikel og dens kraftfelt, men er det blot et forsøg på at gøre et religiøst billede af universet mere spiseligt, så må jeg godt nok sige, at så skulle videnskabens folk nok beskæftige sig med noget andet.

  • 0
  • 0

Bare som en sidebemærkning, så er grænseløshed vel ikke så svært at forestille sig. Uendelig er sværere at tumle med, men de behøver ikke at være det samme. En myre, der vandrer på en fodbold kan gå i alle retninger, og møder ingen grænser i sit univers, men det gør jo ikke forbolden uendelig stor.

Det er fuldstændig rigtigt, Mikkel. Bolden bliver ikke større af at myren kan blive ved med at gå og gå og gå, rundt og rundt og rundt på boldens inderside.

For myren er bolden dens univers og dermed endelig samtidig med at den er uendelig. Nu kan vi dog se bolden udefra og derved se, at bolden kun er en mindre ting af en endnu større bold, som vi befinder os inden i.

Hvordan bolden vi befinder os i er opstået og hvad der er uden for bolden vi befinder os i, det har vi gjort os utallige og meget fantasifulde tanker om, men det er ikke en videnskab - det er en religion.

  • 0
  • 0

Hvorledes får en Higgs-partikel masse af sit eget felt?

Ve populært sagt at vekselvirke med sit eget felt. Gluoner gør det tilsvarende og W-bosonen kan også gøre det. Det lyder underligt men gode sunde overvejelser ligger til grund for dette.

Standardmodellen er baseret på solide teoretiske overvejelser. Det er svært at forklare det populært videnskabeligt og derfor tror jeg at der kommer så mange misforståelser omkring teorien - men tro mig fysikere er meget kritiske over for teorier inden de bliver accepteret. Som det fremgår af artiklen er der også andre modeller men de er baseret på noget dybere teoretiske overvejelser end dem de fleste på Ingniøren kan komme med.

Hvis folk vil studere det nærmere vil jeg foreslå at man væbner sig med tålmodighed og først læser a) En god omgang gruppeteori b) Klassiske felt teorier (fx elektromagnetiske feltteori) c) Relativietsteori

Det vil nok tage en 4-5 år før man så på kvalificeret niveau kan bedrage med noget væsentligt til denne blog.

  • 0
  • 0

Hvordan bolden vi befinder os i er opstået og hvad der er uden for bolden vi befinder os i, det har vi gjort os utallige og meget fantasifulde tanker om, men det er ikke en videnskab - det er en religion.

Nix, det er såmænd bare matematik.

Hint: Overfladen på et legeme er altid 1 dimension mindre end legemet selv. Vores verden er tredimensionel.

  • 0
  • 0

Undskyld den forklaring spiser jeg ikke selv ovenpå al den gode julemad. Rummet har aldrig været tomt. For fra hvilket lager mener du da alt stof til et BigBang da skulle være hentet --fra et andet rum ? der jo ikke kan eksistere i et rum du kalder tomt.

Tja, stof og antistof kan jo opstå spontant af lige netop intet, lige som stof og antistof kan forenes og blive til intet. Og i universet er der masser af både stof og antistof.

  • 0
  • 0

Tja, stof og antistof kan jo opstå spontant af lige netop intet, lige som stof og antistof kan forenes og blive til intet. Og i universet er der masser af både stof og antistof.

Æh, nej der er ej. Der er for det første stort set intet anti-stof. For det andet er der ikke så meget stof, at det gør noget. Der er langt mere mørk energi. Almindeligt stof udgør max. 5% af Universets energitæthed. Mørkt stof, som man ikke ved hvad består af, udgør 22%.

  • 0
  • 0

Tja, stof og antistof kan jo opstå spontant af lige netop intet, lige som stof og antistof kan forenes og blive til intet. Og i universet er der masser af både stof og antistof.

Bøj jer i støvet for denne og lignende udtalelse... selv om mændene bag ikke aner en sk... om det, de formoder det. Det er aldrig bevist, bortset fra at stof og antistof anihilerer ! Men den slags udtalelser kan gives med en arrogance uden lige... idet man mener at have første ret til at kunne tænke.

Der kommer en tid, Anders Bargmann, hvor folk som dig skamfuld pakker sarkasmen sammen...

  • 0
  • 0

For 13,6 mia. år siden opnåede et kolomassivt sort hul i et parallelt univers kritisk masse og imploderede ind i en ny dimension, som altså i dag er os. Godt nytår!

  • 0
  • 0

Det tvivler jeg på, Barkholz, som skifter navn, når for mange får øjnene op for crackpotteriet.

Denne påstand er som alle dine påstande, du kender intet til grunden af mit navneskift, som har en helt anden grund (mit temperament), men udtaler dig frejdigt... for dig er alle modstandere af Big-Bangologien per definition crackpots. Det fortæller mere om dig (når du vender det døve øre til) end om mig...

Higgs eksisterer IKKE og jeg kan bevise det, men en troende som dig vil aldrig forstå det... for slet ikke at tale om at fatte det. Du vil altid se de enkelte træer, mens skoven er godt skjult for dig. Hav et godt nytår...

  • 0
  • 0

[quote]Det tvivler jeg på, Barkholz, som skifter navn, når for mange får øjnene op for crackpotteriet.

Denne påstand er som alle dine påstande, du kender intet til grunden af mit navneskift, som har en helt anden grund (mit temperament), men udtaler dig frejdigt... [/quote]

Nåh, du har været til numerolog efter du blev lukket ned af redaktionen...

Heldigvis slap vi i samme omgang for det grimme billede med de stirrende fantastøjne.

Sært, du aldrig er blevet tilbudt et forskerjob, ikke. Med de evner. Og et bevis, der kan give en Nobelpris. Som tænkende menneske undrer man sig over, hvor meget en sølvpapirshat kan skygge for.

  • 0
  • 0

Det er godt at din tilstand ikke gør ond Anders... du ved hverken hvad du snakker om eller hvad du brokker dig over !! Hvis du anede hvad det er ville du tale andre ord, men du ved "per definition" hvad jeg længe har prøvet at vise... jeg må sige det er fantastiske evner du har...

  • 0
  • 0

Nix, det er såmænd bare matematik.

Det var en nyhed for mig, at matematik også er en religion.

For mig har matematikken altid været det der skulle dokumentere det observerede og ikke bekræfte en illusion.

Hint: Overfladen på et legeme er altid 1 dimension mindre end legemet selv. Vores verden er tredimensionel.

Hvordan vil du så forklare, hvordan den 2-dimensionelle figur (se link) kan blive til en 3-dimensionel terning?

http://www.hjertensfryd.dk/transparent%20t...

  • 0
  • 0

[quote]Nix, det er såmænd bare matematik.

Det var en nyhed for mig, at matematik også er en religion.

For mig har matematikken altid været det der skulle dokumentere det observerede og ikke bekræfte en illusion.

Hint: Overfladen på et legeme er altid 1 dimension mindre end legemet selv. Vores verden er tredimensionel.

Hvordan vil du så forklare, hvordan den 2-dimensionelle figur (se link) kan blive til en 3-dimensionel terning?

http://www.hjertensfryd.dk/transparent%20t... [/quote]

Matematisk rganske banalt. Den rumlige ternings overflade er en todimensionel flade. Det er ikke særlig svært at beregne, hvis man bare kender 3G's matematik.

Du bliver nødt til at acceptere, at overfladen på en kugle (eller ethvert andet tredimensionelt legeme) er en todimensionel flade (udregnes ved differentiation). "Overfladen" (differentialet) af en todimensionel flade er en endimensionel linje. Overfladen på et 11-dimensionelt legeme er 10-dimensional.

Vores verden er tredimensionel. Det kan så være, fordi vi lever på overfladen af et firedimensionelt univers, der fx kan have form af et tessaract.

Om den firedimensionale figur tessaract:

http://en.wikipedia.org/wiki/Tesseract

  • 0
  • 0

[quote][quote]Nix, det er såmænd bare matematik.

Det var en nyhed for mig, at matematik også er en religion.

For mig har matematikken altid været det der skulle dokumentere det observerede og ikke bekræfte en illusion.

Hint: Overfladen på et legeme er altid 1 dimension mindre end legemet selv. Vores verden er tredimensionel.

Hvordan vil du så forklare, hvordan den 2-dimensionelle figur (se link) kan blive til en 3-dimensionel terning?

http://www.hjertensfryd.dk/transparent%20t... [/quote]

Matematisk rganske banalt. Den rumlige ternings overflade er en todimensionel flade. Det er ikke særlig svært at beregne, hvis man bare kender 3G's matematik.

Du bliver nødt til at acceptere, at overfladen på en kugle (eller ethvert andet tredimensionelt legeme) er en todimensionel flade (udregnes ved differentiation). "Overfladen" (differentialet) af en todimensionel flade er en endimensionel linje. Overfladen på et 11-dimensionelt legeme er 10-dimensional.

Vores verden er tredimensionel. Det kan så være, fordi vi lever på overfladen af et firedimensionelt univers, der fx kan have form af et tessaract.[/quote]

Anders,

tegningen viser ikke en terning, men derimod en 2-dimensionel sekskant med tre streger gående fra et hjørne til modsatte hjørne, det er hvad matematikken kan dokumentere, hvad der er på tegningen.

Terningen du ser i tegningen er flad og 2-dimensionel og ikke 3-dimensionel. Det er en terning du i din hjerne skaber, hvorfor terninger er en illusion. Du bruger netop i dit eget eksempel matematikken til at bekræfte din illusion af en terning, der slet ikke er der.

Sådan en måde at bruge matematikken på, er netop hvad kosmologerne gør, når de skal beskrive og bekræfte deres Big Bang og det ekspanderende univers.

Matematikken dokumenterer observationerne astronomerne gør af det fysiske univers og derefter bruger kosmologerne matematikken til at bekræfte deres illusoriske billede af et tænkt univers, som slet ikke eksisterer andre steder end i deres hjerner.

Mit univers eksisterer ikke i kosmologerne hjerner, men i den verden jeg lever og eksisterer i og som er dokumenteret, både eksperimentelt og matematisk af astronomer og fysikere.

Hvad jeg kommer med af ideer og synspunkter er kun ideer og synspunkter, jeg håber nogle videnskabelige folk en dag vil kunne dokumentere eller det modsatte, ved hjælp af eksperimenter og forsøg. Viser eksperimenterne og forsøgene, at en eller flere af mine ideer er rigtige, så vil matematikken kunne dokumentere de fysiske rigtigheden og først da kan jeg tage de af mine ideer og synspunkter, der ved hjælp af eksperimenter og forsøg er dokumenteret, som værende til i den fysiske virkelighed.

Det er ikke teorier (illusioner) jeg forsøger og prøver at få bekræftet ved hjælp af matematikken, for så gør jeg blot samme fejl som kosmologerne. Jeg vil komme til at tro på en illusion og det er jeg ikke interesseret i, for så begynder jeg at gøre videnskaben og matematikken til en religion og det er de ikke.

Der er intet af alt det fysiske univers, som astronomerne og de videnskabelige forskere har dokumenteret, der kan dokumentere at der eksisterer et ekspanderende univers.

Kan fysikerne en dag dokumentere, at lysets universelle rødforskydning sker på grund af lysets forbrug af sit egen indhold af energi til induktionen af de elektriske og magnetiske kraftfelters kontinuerlige byggen hinanden op gennem det universelle rum, så vil fysikernes eksperimenter og forsøg dokumentere at der skal udformes et helt andet billede af den ikke dokumenterbare forståelse af universet og som ikke vil kunne indbefatte et ekspanderende univers. Skulle fysikerne med deres eksperimenter og forsøg dokumentere at der ikke sker en induktion i lyset, så kan forståelsesbilledet af universet stadigvæk indeholde et billede med et ekspanderende univers.

Men indtil nu, så er det ekspanderende univers blot en illusion, der er forsøgt bekræftet ved hjælp af matematikken og dermed gør kosmologerne videnskaben og matematikken til en religion.

Noget sådant har jeg ikke tænkt mig at bruge videnskaben og matematikken til. At du gør det - det har du jo netop fint vist med din måde at bekræfte den ikke eksisterende ternings eksistens i min tegning på - det er dit problem og ikke mit.

  • 0
  • 0

tegningen viser ikke en terning, men derimod en 2-dimensionel sekskant med tre streger gående fra et hjørne til modsatte hjørne

Ja, det kan enhver jo se. Jeg har aldrig nogensinde udtalt mig om det lille synsbedrag. Faktisk prøvede jeg at hjælpe dig til en forståelse af, hvordan man skaber 2-dimensionale projektioner af flerdimensionale emner. Det er den matematiske forklaring på synbedraget.

Faktisk troede jeg, at du skrev om matematik. Men der kan man bare se, du er på legetøjsstadiet, og projektionen gik langt over din forstand. Så gider jeg godt nok ikke mere.

Den figur, du viser, kan du faktisk også finde i ovenstående link som en ortografisk 2D-projektion af den firedimensionale terning, tessarectet.

Men så langt ned i teksterne læser du åbenbart ikke. Det er jo også nemmere selv at finde på noget, når matematikken bliver en smule kompliceret og ordene lidt svære.

P.S.

Ortografisk kan slås op.

Og ja, tessarectet har fire akser, der alle står vinkelret på hinanden. Men det vil du vel også afvise, fordi du ikke kan se det. Matematisk er det intet problem, og det er pragtfuldt.

  • 0
  • 0

Og ja, tessarectet har fire akser, der alle står vinkelret på hinanden. Men det vil du vel også afvise, fordi du ikke kan se det. Matematisk er det intet problem, og det er pragtfuldt.

Ja det er pragtfuld at se hvordan du er i stand til at snyde dig selv ! Fordi matematikken gør det muligt tror du at virkeligheden følger efter. Prøv tænk ganske længe på HVAD der faktisk står vinkelret på de tre rumlige dimensioner... hvis du altså magter det :o)

  • 0
  • 0

http://en.wikipedia.org/wiki/Tesseract

Den figur, du viser, kan du faktisk også finde i ovenstående link som en ortografisk 2D-projektion af den firedimensionale terning, tessarectet.

Den 4-dimensionelle terning du henviser til, vil evig og altid kun være 2-dimensionel på et stykke papir. Hvorledes vil du i øvrigt lave en 4-dimensionel terning?

Du vil faktisk kun kunne danne dig en 3-dimensionel såkaldt 4-dimensionel terning, hvis du skal bevæge sig væk fra papirets flade 2. dimension.

Alt hvad der ligger ud over de tre dimensioner og tidens gøren og laden, er ren illusion.

For 30 år siden sad jeg såmænd og spekulerede på dimensioner og jeg tror jeg havnede på 7 dimensioner, men det var ren tankespin og jeg har med stor glæde lagt den slags tankeleg på hylden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten