Dansk partikel-accelerator efterprøver kontroversiel klimateori

Dansk partikel-accelerator efterprøver kontroversiel klimateori

Danske forskere har med en partikelaccelerator i Aarhus vist, at elektroner kan øge antallet af aerosoler i luften. Det mener de understøtter Henrik Svensmarks kontroversielle teori om den kosmiske strålings betydning for Jordens klima.

Et nyt eksperiment ved Aarhus Universitet, udført i samarbejde med DTU Space, viser, at elektroner spiller en rolle for dannelsen af aerosoler i luften.

Såfremt disse aerosoler vokser sig større, kan de udvikle sig til kondensationskerner for skyer.

Det betragter forskerne som en understøttelse af Henrik Svensmarks klimateori, der forklarer, at den kosmiske stråling kan styre skydannelsen på Jorden og dermed klimaet.

Elektroner fra Aarhus Storage Ring (Astrid) er brugt til at studere dannelse af aerosoler i luften. (Foto: Aarhus Universitet).

Forskerne har dog ingen mulighed haft for at studere, om aerosolerne kan vokse sig store nok. Dette kan muligvis blive undersøgt i et lignende, men større eksperiment, som for tiden gennemføres ved Cern i Geneve.

Elektroner fra Astrid

I eksperimentet sendes elektroner med en energi på 580 MeV fra Danmarks største partikelaccelerator Astrid (Aarhus Storage Ring) ind i en 50 liter beholder af rustfrit stål, hvor der konstant gennemstrømmer 3,1 liter luft i minuttet indeholdende små mængder af svovldioxid (2 ppb) og ozon (55 ppb).

En belysning med ultraviolet lys giver anledning til dannelse af molekyler af svovlsyre, som kan fungere som kim for skydannelse, da vandmolekyler kan samle sig omkring svovlsyremolekylerne, der så kan fungere som kondensationskerner for skydråber.

Eksperimentet viste, at der sker en forøget produktion af aerosoler, når elektronstrålingen passerer gennem kammeret.

Antagelsen er, at det samme vil ske i den rigtige atmosfære, når den rammes af kosmisk stråling, og byger af elektriske ladede partikler udsendes.

Forsøg med gammastråling

Henrik Svensmark og Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU Space har tidligere lavet tilsvarende forsøg i et skykammer i kælderen under DTU Space, men her benyttede de gammastråling i stedet for partikler som elektroner.

I den lille beholder i Aarhus-eksperimentet kan aerosolerne vokse til en størrelse omkring 3 nanometer, hvilket er langt fra den størrelse omkring 100 nanometer, som gælder for de kondensationskerner, der starter skydannelse.

Denne størrelse mener man, der er mulighed for at nå i Cloud-eksperimentet (Cosmics Leaving Outdoor Droplets) ved Cern, hvor der anvendes en beholder på 26 kubikmeter.

Henrik Svensmark var med til at formulere Cloud-projektet for mere end 10 år siden. Men han ragede siden uklar med Jasper Kirkby fra Cern, som leder projektet, og DTU Space trak sig helt ud af Cloud for nogle år siden.

I Cloud-eksperimentet vil man benytte et beam af pioner, som kommer fra Cerns Proton Synchrotron (PS), som også indgår som et led i processen, der accelererer protoner, der føres til høj-energi-acceleratoren LHC.

Pioner er nogle af de partikler, som dannes, når kosmisk stråling - oftest i form af energirige protoner - rammer den øvre del af atmosfæren. En pion har en masse, der er ca. en syvendedel af protonmassen.

Stadig et uafklaret spørgsmål

Selv om det nu eksperimentelt kan fastslås, at ladede partikler kan fremme dannelsen af aerosoler, som muligvis kan vokse sig store nok til at blive til egentlige kondensationskerner, så er der stadig uafklarede problemer.

Kritikere af Svensmarks teori har ofte anført, at der er rigeligt med kondensationskerner i atmosfæren, så derfor mener, at den kosmiske strålings effekt er ligegyldig. Den problemstilling må yderligere forskning afgøre.

Samtidig venter alle spændt på at se, hvordan den nuværende solcyklus udvikler sig, og om Solen de kommende år skulle være på vej ind i en længere periode med lav solaktivitet og dermed forøget kosmisk stråling, som ifølge Svensmarks teori giver anledning til et øget dække af skyer i lav højde, der er med til at afkøle kloden. Det vil være det ultimative eksperiment, men eksperimentet er desværre ukontrollabelt.

Dokumentation

Aerosol nucleation induced by a high energy particle beam

Kommentarer (12)

Overalt på jordkloden laves der mad af organiske produkter. Maden tilberedes ved kogning og/eller stegning.
Ved specielt stegnings-processen udvikles der stege-os, der består af forskellige kulstofholdige partikler.
Når man går rundt i bl.a. Tivoli og andre steder i København, så kan man mange steder lugte den ubehagelige stege-os fra madlavning.

-- Madlavnings-partikler i atmosfæren?
Hvis der ophobes bl.a. kulstofholdige madlavnings-partikler i atmosfæren, så vil sådanne partikler virke som kondensationskerner for dannelse af skyer. Ligeledes vil de kunne absorbere energi fra solstrålingen og derved give temperaturforøgelse af atmosfæren.

-- Spørgsmål:
Hvilke effekter har madlavnings-partikler på vejr og klima? Og, på menneskers helbred?
Har man seriøst og videnskabeligt undersøgt hvordan og om atmosfæren bliver forurenet af de partikler, der frigøres ved madlavning?
Har man udført målinger af madlavnings-forureningen?

-- Kondensationskerner fra trafikken partikel-forurening --
Partikelforurening af atmosfæren fra den motoriserede trafik giver også kondensationskerner til dannelse af skyer.

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Det er den sjoveste kommentar ever - hvilken effekt har madlavning på klimaet SS Godt der stadig er humor blandt debattørerne

  • 0
  • 0

at den globale opvarmning skyldes kuldioxid fra alle de sodavand og øl, vi drikker. Og selvfølgelig også boblerne fra champagnen ...

  • 0
  • 0