Dansk Oxford-professor: OL overskrider budgettet med gennemsnitligt 156 procent
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk Oxford-professor: OL overskrider budgettet med gennemsnitligt 156 procent

Barra Olympic Park i Rio. Illustration: André Motta/Brasil2016.gov.br

OL i Rio har allerede trukket sin del af overskrifter om massive budgetoverskridelser. Den samlede pris ser ud til at lande på 30 milliarder kroner. Det er 51 procent mere end forventet.

Det er meget. Rigtig meget. Men sammenligner man med tidligere OL, så er prisen både lavere og budgetoverskridelserne væsentlig mindre.

Siden OL i Rom i 1960 har budgetoverskridelserne i gennemsnit været på rystende 156 procent, og det er vel og mærke kun dem, som forskerne kan finde tal på. I en tredjedel af olympiaderne er det umuligt for forskerne at finde dokumentation, der i nogle tilfælde er slettet og brændt, som det blandt andet er sket i Japan.

»OL er simpelthen et af de dyreste og mest risikable megaprojekter noget land kan sige ja til. Derfor ser vi også flere og flere byer verden over begynde at takke nej til at være værtsland,« siger professor Bent Flyvbjerg, der sammen med andre forskere fra Oxford Universitet, står bag undersøgelsen af omkostningerne ved OL siden 1960.

Den danske professor Bent Flyvbjerg, der i dag arbejder på Oxford University, står bag undersøgelsen af omkostningerne ved OL. Illustration: Jesper Voldgaard

Værste budgetoverskridelse er på 720 procent

I årevis har forskerne rejst verden rundt og gennemgået biblioteker og arkiver for at indsamle data om udgifter til alt fra nye stadium over mediecentre til administration osv. Forskerne har kun medregnet de direkte udgifter til OL og ikke landenes udvidelser af transportinfrastrukturen, der ofte koster mere end legene selv. Deres undersøgelser gør det muligt at sætte en gennemsnitspris (i 2015-priser) på, hvad et OL koster.

Pris for sommer- OL: 35 milliarder kroner.

Pris for vinter-OL: 21 milliarder kroner.

Adskillige OL gennem tiden er dog endt på langt højere beløb, som vinter OL i Sochi i 2014, der kostede 148 milliarder kr., og OL i London i 2012, der kostede 101 milliarder kr.

London overskred budgettet med 76 procent, men der er peanuts i forhold til nogle lande, som virker til at have givet op og bare skrevet tag-selv på statskassen. Montreal havde i 1976 en budgetoverskridelse på 720 procent, som det tog 30 år at betale tilbage. Og netop økonomiske kriser er almindelige i kølvandet på OL.

OL i Athen i 2004 var med til at svække græsk økonomi, og sidste måned erklærede Rio de Janeiros guvernør undtagelsestilstand for at sikre de sidste midler til legene.

»Da Rio valgte at byde på Olympiaden, havde landets økonomi det godt. Nu, næsten et årti efter, eskalerer omkostningerne, og landet er i den værste økonomiske krise siden 30’erne med negativ vækst,« skriver forskerne i deres undersøgelse.

Intet land, ingen by har holdt sit OL-budget

De 156 procent i budgetoverskridelser er større end noget andet megaprojekt. Typisk skrider budgetterne for vejprojekter med 20 procent, jernbaneprojekter med 45 procent, dæmningsprojekter med 90 procent og it-projekter med 107 procent.

Men hvorfor er det, at man accepterer de her budgetoverskridelser? Hvis jeg får lavet mit tag derhjemme, så aftaler jeg en fast pris med håndværkeren og er bedøvende ligeglad med, hvilke uforudsete udgifter han løber ind i. Det er hans problem?

»Det er en idealverden, som sjældent holder selv i små projekter. I store projekter er der endnu flere ubekendte. Bare se på metrobyggeriet. Vi ser hele tiden en højere pris. OL er det samme, bare meget værre,« siger Bent Flyvbjerg.

Men hvorfor har vi en kultur, hvor vi konsekvent ser budgetoverskridelser? Det går jo aldrig den anden vej.

»Nej. Det er meget sjældent, selvom det dog sker. Men aldrig i OL,« siger Bent Flyvbjerg.

De eneste, som kom tæt på var kineserne, der i 2008 kun overskred budgettet for OL i Beijing med to procent.

Optimister og løgnere får budgetter til at skride

Bent Flyvbjerg og hans team har fundet to grundlæggende årsager til overskridelserne:

  1. Menneskelig optimisme.
  2. Strategiske misrepresentation - det vi med et almindeligt ord kalder løgn.

»Vi mennesker er for det meste ukuelige optimister. OL-værterne glemmer at undersøge ting som vejrforhold og geologi ordentlig, før de bygger. De tror, at det bliver høj sol, og at fundamentet er solidt. Så kommer overraskelserne, og undervejs må man ændre på byggeriet. Så bliver det rigtig dyrt,« siger han.

»Det andet problem er bevidst politisk manipulation eller løgne om prisen på projekter. Det er en typisk strategi for at få projektet, at man lyver om prisen. Adskillige har fortalt om det uden for citat, men vi har det også på citat i enkelte tilfælde som OL i London,« lyder det.

I 2005 sikrede London sig sommer OL i 2012 med en pris, der to år efter blev opjusteret med 100 procent. Da organisatorer - efter OL - opdagede, at prisen var en anelse under det sidste budget, så påstod de offentligt, at OL i London var afviklet for færre penge end budgetteret.

»Sådanne eksempler på bevidst misinformation i offentligheden om udgifter og budgetoverskridelser balancerer på en tynd linje mellem spin og direkte løgn. Det er uden tvivl uetisk, men meget udbredt. Vi kan derfor ikke regne med at organisatorerne og regeringerne giver os troværdig information om de reelle omkostninger og budgetoverskridelser,« skriver forskerne.

Professor: Hold Ol i samme by

At udgifterne løber løbsk, er tæt knyttet til historien om de moderne lege, der startede i 1896. Grundlæggeren, Baron Pierre de Coubertin, henviste selv til 'de ofte overdrevne udgifter, der er en konsekvens for de seneste olympiader,' som han formulerede det i 1911.

Men hvorfor er det netop OL, der har så store budgetoverskridelser?

»OL er et mareridt rent projektmæssigt. Det er altid et nyt sted, med en ny ledelse og nye entreprenører, så det er svært at opbygge en erfaring. Ydermere kan du ikke skubbe åbningsdatoen,« siger Bent Flyvbjerg.

»I gamle dage holdt man OL hvert fjerde år det samme sted, nemlig i Olympia, og det er værd at overveje igen. Det vil være langt billigere. IOC bryder sig ikke om det forslag, men omvendt kan de se så store problemer med omkostningerne, at byer som Boston, Stockholm og Davos takker nej, mens modstanden vokser i befolkningen,« tilføjer den danske Oxford-professor.

Observerprogram ser ud til at virke...lidt

Den olympiske komité IOC har dog forsøgt at indføre et styringsredskab kaldet Olympic Games Knowledge Management Program (OKMP), som er en slags vidensdatabase med erfaringer.

»Et af de vigtigste instrumenter er, at man har et observerprogram, hvor organisatorerne af OL i Rio for eksempel har været med på sidelinjen, da OL i London blev afholdt. På den måde kan man uddanne en slags praktikanter, der kan trække erfaringer med sig,« siger han.

OKMP blev indført før OL i Sydney i 2000, og de foreløbige data viser, at det har haft en effekt. De gennemsnitlige budgetoverskridelser før år 2000 var 230 procent, mens de efterfølgende har været på 75 procent.

»Men husk på, at Sochi i 2014 var overskridelserne på 289 procent, og vi skal ikke have mange af den slags overskridelser, før programmet ikke ser ud til at have nogen effekt,« påpeger Bent Flyvbjerg.

I gamle dage holdt man OL hvert fjerde år det samme sted, nemlig i Olympia, og det er værd at overveje igen. Det vil være langt billigere. IOC bryder sig ikke om det forslag

Nej, det er dog ikke så mærkeligt, for det vil jo eliminere mange af IOC's nuværende kilder til penge under bordet fra de byer, der bestikker sig til stemmer.

Det bedste man kan gøre for at holde budgetterne er som lokalbefolkning at kræve af sine politikere, at de sikrer bedre adgang for pressen til kommunikationen i den offentlige forvaltning.

Altså: væk med sådan noget fordækt noget som "Offentlighedsloven".

  • 6
  • 0

I stedet for det der gigantiske cluster-fuck OL er blevet, ville det være smartere at splitte det op i en masse små overskuelige og gennemførlige små events, som takket være moderne massemedier fint kan spredes ud over hele verden.

OL i svømning et sted. OL i ridning et andet, OL i sejlads et tredje osv.

  • 9
  • 1

Brug 30 milliarder på at lade befolkningen dyrke sport. Frem for at sidde og glo det på tv. Det ville øge den generelle sundhed og trivsel. Give mere engagement i samfundet. Sænke, det stadig øgende, medicin forbrug, Pengene ville cirkulerer de rigtige steder, frem for at akkumulere sig de forkerte steder.
OL er et omrejsende Colluseum, som blot er afledning fra det vigtige i vores samfund. Det flytter vores fokus. Underholder os, giver os samtale emner, som ikke påvirker magtkoncentrationen.
Så nu er bedraget afslørret, hvad gør vi så... ingenting?

  • 6
  • 1

Nu vil det forhåbentlig ikke være min beslutning alene, hvordan det skal administreres, men det lyder som nogle udmærkede forslag du fremfører.
Måske pengene (eller ressourcerne) kunne bruges på flere tilbud, billigere tilbud.
Måske kampagner som er ligeså insisterende og vedholdene som forbrugskampagnerne aka reklamer...
Altså mere oplysning til borgerne i samfundet, om det der er godt.

Og for at komme lidt ud af boksen, kunne pengene måske bruges på at forske i hvad der får os op af stolen. Som modvægt til den forbrugsindustri der forsker i at få os til at blive siddende i stolen... foran skærmen/skærmene

Alt andet, end mere af det som ikke virker...

  • 4
  • 0

Så hvorfor ikke gøre som cirkus. Lav de fleste byggerier som demonterbare så de kan flyttes til næste event. Det behøver ikke at være alle stadioner som skal flyttes, men det er frås at bygge så mange stadioner og arenaer til en enkelt event for derefter at stå mere eller mindre ubrugt bagefter.
Så er der heller ikke så stort pres på at det skal være større og bedre end forrige gang.

  • 0
  • 0

Nu vil det forhåbentlig ikke være min beslutning alene, hvordan det skal administreres, men det lyder som nogle udmærkede forslag du fremfører.

Mange tak :-)

Måske pengene (eller ressourcerne) kunne bruges på flere tilbud, billigere tilbud.
Måske kampagner som er ligeså insisterende og vedholdene som forbrugskampagnerne aka reklamer...
Altså mere oplysning til borgerne i samfundet, om det der er godt.

Og for at komme lidt ud af boksen, kunne pengene måske bruges på at forske i hvad der får os op af stolen. Som modvægt til den forbrugsindustri der forsker i at få os til at blive siddende i stolen... foran skærmen/skærmene

Alt andet, end mere af det som ikke virker...

Det store problem er, at der ikke kan tjenes penge på at få folk til at motionere. Især ikke hvis Staten skal betale fitness-centerets regning, og andet motiverende.

Forbrugsindustrien reklamerer ikke for usund mad og stillesiddende aktiviteter for at slå os ihjel. De gør det fordi de bagefter kan høvle penge hjem i rå mængder.

Når Staten laver sådan noget, er det som regel et lille fjumset spot i 'OBS' (eller hvad den hedder nu til dags), som ingen ser og ikke appellerer til nogen som helst.

Man kunne mene at de 30 mia. der spares på ikke at afholde OL kunne betyde en stor forskel på området, men lur mig om ikke Staten finder noget andet at bruge skejserne på.

Men det kunne faktisk være spændende at få forsket i hvordan man får folk til at motionere. Rent biologisk er vi jo designet psykisk til at spise meget og røre os lidt. Det er jo god økonomi for en levende organisme, at spare på energien og få masser af mad.

Så den etablerede videnskabs konstante bombardement med opfordring til at spise mindre og røre os noget mere, går jo stik imod naturen. Klart at det er op ad bakke!

  • 0
  • 0

Det store problem er, at der ikke kan tjenes penge på at få folk til at motionere


Det var derfor at jeg skrev ressourcerne, i parentes. Eftersom det enkelte individs egenproduktion er gigantisk, og stadig får tildelt samme niveau af levestandart, som gennem de sidste mange hundrede år (men i ny farvestrålende indpakning), skal man nok til at tænke på en anden måde end i penge. Det økonomiske system, som jo burde være en administrationsfaktor, til fordeling af ressourcerne, er kørt fuldstændig af sporet og bliver nu primært brugt til at manipulere med. Så vi skal tænke i andre værdier en penge (som jo er ren fantasi). Virkelige værdier, som sundhed, trivsel, tryghed og lykke, som kommer af at bidrage, frem for at konsumere.
Måske det sidste er vigtigt... Alle har behov for at bidrage og deltage, i et eller andet omfang, men det økonomiske og politiske system forhindre os i det, netop fordi der hele tiden skal akkumuleres penge, hos de få. Hvis vi ikke konstant skulle lokkes til unødvendigheder, som OL eller andre forbrugs"goder", kunne de fleste, i den vestlige verden, sikkert leve et noget sundere og bedre liv end nu, hvor vi bliver pisket rundt, under et evigt spare mantra.
Vi har ikke den valgfrihed vi kun taler om, kun de valg vi aktivt tager, er reelle valg...

  • 0
  • 0

Anders, så må du jo stemme dig til politikere, der vil frigøre dig fra den omklamrende stat.

  • 0
  • 0