Dansk overlæge: Derfor er en hovedtransplantation umulig
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk overlæge: Derfor er en hovedtransplantation umulig

Den dødeligt syge russer Valerij Spiridonov, 30 år, fortalte i april, at han vil lægge sig under kniven hos den italienske kirurg Sergio Canavero for at få transplanteret en helt ny krop.

Men sandsynligheden for, at en sådan operation vil gå godt, er meget lille, understreger overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital Søren Larsen. Han arbejder til daglig med håndkirurgi og replantation.

»Udfordringen er genetableringen af nervefunktionen. Nerveregenerationen er meget ringe for voksne over 15 år,« siger han.

Kirurgen Sergio Canavero har selv fortalt til pressen, at hans taktik er at foretage et meget skarpt snit hos både patient og donor, og herefter vil han klistre de to ender rygmarv sammen med polyethylenglykol, som i dyreforsøg har vist lovende egenskaber med hensyn til nervesammenføjning.

Herefter får hoved og donorkrop fred i nogle uger i koma til at vokse sammen igen, når blodårer og muskler er syet sammen, og imens bliver rygmarven stimuleret med små elektriske stød. Patienten får desuden medicin for at undgå, at hovedet frastøder sin nye krop.

Læs også: Italiensk forsker vil transplantere et hoved til en andens krop

Søren Larsen fortæller, at det formentlig kan lade sig gøre at reetablere blodforsyningen, men om den nye krop kommer til at ’virke’ er meget tvivlsomt.

»Forudsætningen for, at organer overlever er, at de får ernæring, og det bliver skabt via blodforsyningen,« siger han og understreger, at den udfordring tilmed ikke er den største.

»Han vil gennemskære rygmarven, som er kroppens ’hovedkabel’ indeholdende nervefibre til store dele af kroppen. Den kan man ikke ret godt pille ved,« lyder det fra overlægen, som bruger det eksempel, at folk, der brækker nakken, ofte bliver lamme i hele eller dele af kroppen og får sværere ved at trække vejret.

I 1970 lykkedes det ellers den amerikanske kirurg Robert White at overføre et abehoved til en ny krop. Blodforsyningen blev genetableret i en sådan grad, at aben overlevede i lidt over en uge, og fordi der stadig var intakte nerver i selve hjernen, kunne den stadigvæk høre, dufte, smage, spise og følge objekter med øjnene. Derudover var den lam, og efter få dage afstødte hovedet kroppen.

Sergio Canavero regner ikke med, at dette ville blive et problem i dag, da man i forvejen medicinerer sig ud af frastødning af organer, når man laver transplantationer.

Læs også: Russisk datalog vil have transplanteret sit hoved til en anden krop

Søren Larsen tvivler dog på, at Valerij Spiridonov vil overleve indgrebet på længere sigt, da der er alt for mange organer og lemmer, der skal kunne fungere.

»Min formodning er, at der vil støde komplikationer til. Der er udført forsøg på rotter med at sammenføje nervebanerne, men man kan ikke bare overføre resultaterne til mennesker,« siger han.

Skulle patienten alligevel overleve, vil det tilmed blive meget vanskeligt at genvinde førligheden, selv om blodforsyningen skulle blive genetableret. Det skyldes, at nerverne fra hjernen via rygmarven skal vokse ud i donorkroppen, hvilket er en kompleks og langvarig proces, fortæller Søren Larsen.

»Man kan sige, at selve ’røret’ til nerven vil være intakt, og de to ender kan gro sammen, og denne proces kan hjælpes på vej af polyethylenglykol. Inde i nerverøret skal patientens nerve dog så vokse ud igen, og denne regenerationsproces samt nervekvaliteten er kompleks og bliver ikke som før,« siger han og understreger, at selv om nerver kan vokse ud med en hastighed på 1 mm om dagen, så vil nerverne næppe nå ud i fødderne og hænderne, fordi langt de fleste nerverør vil blive lukket af arvæv længe inden, de når ud til arme og ben.

»Selv hos børn ville det næppe fungere, så skal der ske noget meget revolutionerende på nerveregenerationsområdet,« siger han.

Læs også: Lam mand kan gå med gangstativ efter celletransplantation

Han bruger som eksempel, at når de på Odense Universitetshospital syr afrevne fingre på, så bliver følesansen heller aldrig den samme igen, hvis nerverne er skåret over. Man kan opnå en grov fornemmelse, en såkaldt dyb berøringsfølesans, der gør det muligt at mærke en grov overflade, men at føle finere genstande er ikke muligt uden synets hjælp.

»Og taler vi om at flytte hovedet, så er man på endnu højere og mere specialiseret niveau for, hvad der skal lykkes,« lyder det fra Søren Larsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis alternativet er at blive lam og derefter dø af en grim sygdom, så er der jo ikke maget at betænke sig på.
En chance på én ud af en million er jo bedre end ingen chance overhovedet...

  • 3
  • 0

...men det ville være godt at høre (fra selvsamme læge) hvilke alternativer manden har for at overleve bare nogenlunde fungerende.
Hvis alternativet er døden så kan man lige så godt dø mens man prøver at overleve i stedet for at dø uden at gøre noget, hvis ikke andet så vil det være værdifuldt for lægevidenskaben.

  • 4
  • 1

Nu er det vel ikke denne læge der skal argumentere for hvilke alternativer der er. En Ortopædkirurg har jo et meget snævert speciale der nok ikke omfatter denne specielle form for muskelsvind. Så hans viden strækker sig nok ikke til stort andet end at sige at det fra hans synspunkt virker som en virkeligt dårlig idé, hvilket jo netop er hvad han gør. Så må nogle andre læger, med mere passende specialer, komme med bud på hvad der kunne være af alternativer.

  • 6
  • 0

Drop nu de tåbelige overskrifter. På intet tidspunk siger Søren Larsen at det er umuligt. Det er en om'er Mie Stage.

  • 3
  • 3

Måske er vi mennesker alle skabte i det unikke lys, og skal ikke parres med andre. Måske netop derfor er det så svært at få alle ender til at nå sammen, når noget komplekst skal lykkes.
Igennem mange år, har religion jo været i klinch med videnskaben, da religion jo ofte er med reinkarnation på døden.. - altså det at man dør, er vejen til det nye liv...
Måske vores kroppe blot reagerer på denne twist, som religion og lægevidenskab har ført krig om i mange, mange år....
Hvad er sindets magt, ifht. kroppens fysik, kan man så spørge ?
God dag til alle....

  • 0
  • 6

Når man nu er ved det lidt science fiction prægede, kunne man så ikke tænke sig at transplantationen foregik langsom? Man kunne begynde med at splejse nerver fra den nye krop på de fungerende nerver lidt efter lidt. Det vil give mulighed for at sikre at nerveforbindelserne virkede. Man kunne også koble organerne på én efter én. med tiden ville man så kunne skille sig af med den gamle krop som ikke længere var nødvendig.

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke at transplantation af hovedet, er den rette løsning for personer der lider af muskelsvind. Og, jeg tror heller ikke, at transplantationen vil give nogen større viden til videnskaben. Når de forsøg der er udført på aber ikke lykkedes, er ingen sandsynlighed for, at det går bedre på mennesker.

Ser vi på, hvor mange det hjælper, kan det være mere fornuft i, at bruge den raske krop, som hovedet skal monteres på, på andre personer - der er helt sikkert brugbare organer, der kan rede mennesker. Et tåbeligt forsøg, der ikke vil rede nogen liv. Og måske misbrug af organer, der kunne rede nogen.

En bedre forskning - tror jeg - er at forske i, hvordan man kan styre robotter og computere via hjernen direkte. En direkte neuro-link mellem computere og hjernen, vil kunne give lamme personer, der ikke kan bruge kroppen et nyt liv. De bliver måske permanent sengeliggende - men, hvis det er muligt at udvikle en teknologi, så de kan bruge tiden aktivt til noget fornuftigt, og måske endog have job, så tror jeg, at det giver mere fornuft for de fleste. Måske kan de styre en robot, enten derhjemme, eller hos en virksomhed. Måske kan de bruge computere og lave kontorarbejde. Det er naturligvis et stort handikap, at ikke kunne bevæge sig. Men hvis hjernen er i orden, og kan kommunikere, så man f.eks. kan lave noget, så tror jeg, at det er muligt at få et fornuftigt liv. At holde gang i hjernen, kan måske også være med til at holde kroppen i live - tænk på f.eks Stephen Hawking.

Jeg tror, at det bedste man kan, er at forske i at give de lamme et fornuftigt og indholdsrigt liv. Det kan indebære tekniske hjælpemidler, så de f.eks. kan bruge computere, styre robotter, og hjælpemidler der på anden måde motiverer hjernen.

  • 2
  • 0

Fine idéer, dog tror jeg ikke at dem der foretager de her ekstreme transplantations eksperimenter tænker ét eneste ekund på om hvad der bedst og mest effektivt kan hjælpe størstedelen af folk med muskelsvind eller behov for nye organer. Det er udelukkende et vildt eksperiment i science fiction genren.

  • 0
  • 0