Ved at indsprøjte et nyudviklet molekyle kaldet LTX-315 har forskere ved universitet i Tromsø, hvor biotekselskabet Lytix Biopharma også ligger, formået at behandle ondartet modermærkekræft på mus i løbet af få dage. Samtidig blev musene immune over for nye kræftceller.
Overlæge og lægefaglig redaktør hos Kræftens Bekæmpelse Jens Oluf Bruun Pedersen er fuld af lovord over for den nye norske forskning inden for immunterapi. Alle detaljer i forskningen er ikke blevet offentliggjort endnu, men Jens Oluf Bruun Pedersen, der selv har forsket inden for peptiders evne til ødelægge bakterier, har følgende forklaring:
»De norske forskere har åbenbart skabt et molekyle ud fra stoffet lactoferrin, som vi naturligt har i kroppen, og som har betydning for immunforsvaret. Ud af molekylet har de skabt et peptid med en enzymeffekt. Det vil så gå aggressivt i gang med at æde kræftceller.«.
Læs også: Lysende stamceller giver ny forklaring på hudkræft
De norske forskere med Ketil André Camilio i spidsen har testet LTX-315 på mus med ondartet aggressiv modermærkekræft. Her viste forsøg, at kræften forsvandt på få dage. 80 procent af musene blev helt friske og uden nogen form for kræft.
Forskerne sprøjtede derefter nye kræftceller ind i de mus, som var blevet kureret. Her viste det sig, at musene havde udvikle immunitet over for kræften.
Også på Oslo Universitetssykehus har forskere testet behandlingen på rotter med en aggressiv form for knoglekræft. Også her viste det sig, at ved at sprøjte LTX-315 ind i en svulst blev immunsystemet stimuleret til også at kurere andre svulster.
Det skyldes, at LTX-315 angriber komponenter inde i selve kræftceller, blandt andet mitokondrierne, som også kaldes cellernes kraftværker. Når det sker, kollapser cellerne og frigør en række komponenter ud til omgivelserne. Normalt er kræftceller 'skjult' for kroppens immunforsvar, men komponenterne vil skabe en betændelsestilstand, som immunforsvaret vil kunne reagere på og angribe de øvrige kræftceller.
Læs også: Studerende vil udvikle kræftmedicin med magnetiske søbakterier
Ketil André Camilio understreger, at man foreløbig kun har testet behandlingen af på en ‘muse’-version af hudkræft, og at man ikke kan være sikker på, at behandlingen har samme effekt på mennesker.
De norske forskere ved OUS/Radiumhospitalet i Oslo har allerede testet behandlingen på 14 patienter med ondartet modermærke-, lymfe- og brystkræft for at undersøge dosering i forhold til sikkerhed og eventuelle bivirkninger. Der er endnu ikke offentliggjort resultater fra dette forsøg.
Nu starter et udvidet to-årigt studie med 80 patienter i Norge, England og Belgien. Fælles for dem alle er, at de har ondartede svulster, som ligger tæt på huden, og at de ikke modtager andre former for kræftbehandling.
