Dansk otte-kantet lavenergihus får det blå stempel

Connie Hedegaards navn blinkede i Karl Andreassens indbakke mandag morgen. Den nye energi- og klimaminister skrev, fordi Harresø Byggeforretning (HBF), hvor Karl Andreassen er salgschef, som den kun femte producent i verden har fået bevis på, at firmaets byggesystem til et otto-kantet hus, der minimerer arealet af ydervæggene, lever op til den ekstreme lavenergi-standard: passivhus.

»Jeg havde aldrig troet, jeg skulle få en mail fra Connie Hedegaard. Men det er rart at se, at der er politikere på borgen, der har fingeren på pulsen,« fortæller Karl Andreassen over telefonen fra Givskud, hvor HBF's fabrik ligger.

I et passivhus er energiforbruget til opvarmning kun en sjettedel af forbruget i et nybygget parcelhus, og derfor er hustypen blevet mere og mere populær hos både husejere og myndigheder i takt med stigende energipriser og CO2-kvaler på regeringskontorerne.

Der er opført over 6.000 passivhuse i Europa. I Danmark er der foreløbig kun ét passivhus under opførelse, men Statens Byggeforskningsinstitut er i gang med at indpasse standarden i det danske bygningsreglement for at bane vejen for flere.

Smart, hurtigt og billigt

Merprisen for et passivhus i forhold til et standardhus fra Harresøe bliver cirka ti procent. Det imponerer civilingeniør Troels Kildemoes, der er den ene halvdel af det rådgivende ingeniørfirma Ellehauge & Kildemoes, der arbejder med passivhusprojekter.

»Det svære ved at lave passivhuse er at finde på gode løsninger, der ikke må være for dyre. Certificeringen af hele byggesystemet gør, at de kan slippe for at lave de dyre avancerede beregninger hver gang, som det ellers kræver at bygge et passivhus.«

Den voksende interesse og de kommende regler fra Statens Byggeforskningsinstitut var en del af årsagen til, at Harresø Byggeforretning for otte måneder siden gik i gang med at forbedre sine ottekantede byggesystemshuse til passivhus-standard, fortæller Karl Andreassen.

»Vi fornemmede, at der, særligt blandt vores kunder på det private daginstitutionsmarked, var en stor interesse for passivhuse. De private kunder efterspørger innovation i meget højere grad end på det offentlige marked. Derfor var det vigtigt, vi kom tidligt i gang,« forklarer han.

Den anden grund til at gå i gang, var, at HBF frygtede, at den danske udgave af passivhus-standarden skulle blive udvandet, som det tidligere er sket med energikravene.

»Derfor var det meget vigtigt at vise, at en dansk virksomhed, med dansk arbejdskraft og danske materialer kan lave et passivhus i ordentlig kvalitet og til en pris, der er til at betale,« siger Karl Andreassen.

Dyr men god proces

Omkostningerne ved at få byggesystemet godkendt ligger et stykke over en million kroner, når de otte måneders arbejde gøres op.

»Hver eneste lille fjollet detalje skal tegnes op og regnes igennem. Det er en utrolig lang og bekostelig proces. Men vi ville ikke have været det foruden,« siger Karl Andreassen.

Projektet har krævet, at hele firmaet - lige fra tømrerne til arkitekterne og ingeniørerne - sammen har skullet finde nye løsninger, der både holdt i energirammeberegningerne og ude på byggepladsen.

»Vi ville gerne have teoretikerne ud og praktikerne ind. For arkitekterne aner ikke, hvor meget en batteriboremaskine fylder, så det er ikke sikkert, at deres samlingsdetaljer kan udføres. Derfor har vi haft alle i firmaet med. Det har givet stor gensidig respekt,« forklarer Karl Andreassen.

Passivhus på museum

Han regner med, at det første otte-kantede passivhus kommer op at stå et sted i Danmark i begyndelsen af 2008. Men der er også udsigt til mere prominente placeringer.

»Den danske ambassade i New York har spurgt os, om vi vil opføre vores hus på Museum of Modern Art i New York. De taler om "state of the art" og sådan noget skrammel. Vi synes bare, vi har fået en god idé. Så det tygger vi lidt på.«

Dokumentation

Harresø Byggeforretnings information om passivhuset

Emner : Huse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Først et tillykke med godkendelsen. Jeg savner en indikation af hvad et sådant hus koster og dermed hvad omkostningen er for at spare de ca. 60 kWh/m2 bygning pr år i varme. (fra 75 kWh/m2 til 15 kWh/m2 som er passivhus standard.). De 10 % lyder jo ikke som meget, men hvis omkostningen tila t bygge huset er 20.000 / m2, så giver det trods alt 2.000,- pr m2 i omkostning for at spare 60 kWh.

Det kan i den forbindelse også være interessant som et alternativ at se på passivområder, hvor der opføres standardhuse og hvor forsyningen sker fra et lokalt fjernvarmenet forsynet med solvarme eller andet.

Flemming

  • 0
  • 0

Nu er der stor forskel på energi til opvarmning og primær energi til bygningsdrift. De danske krav til energirammen omfatter meget andet end opvarming, hvorfor det er umuligt at sammenligne de 15 kWh/m2 med energirammens krav på 75 kWh/m2 primær energi. hvis de 15 kWh/m2 fx er elvarme er primærenergiforbruget pludselig 45 kWh/m2. Hertil kommer så el til drift af ventilationssysstem og evt. pumper.

Det er en ofte forekommende fordom at passivhuse er det ypperste indenfor lavenergi. Men jeg har set eksempler på passivhuse, der ikke kan overholde den alm. danske energiramme, fordi der benyttes elvarmeflader i ventilationssytemet, og installationerne iøvrigt ikke er optimeret for lille elforbrug. Hvis der skal spares primærenergi i bygninger er det ikke nok at fokusere på varmetabet. El til bygningsdrift, især belysning, udgør en væsentlig del af det samlede energiforbrug. Harresøes passivis ser ud til at være et godt projekt, hvor bygningskroppen er optimeret. Men det kunne være interessant at vide hvad primærenergiforbruget er i hht dansk energiramme. Med venlig hilsen Lau Raffnsøe

  • 0
  • 0

Tak for lykønskningen. Vi er stolte over certifikatet, men vores bygninger kommer nu ikke op i de priser som du nævner. Af hensyn til ingeniørens politik om ikke at lave reklame vil jeg ikke gå ind i priserne, men de er meget lavere end det i dit indlæg nævnte.

Vi har ikke noget ønske om at gå ind på parcelhus området med dette produkt, i hvert fald ikke i stor stil. Ønsket er at udbyde skole og børnehave byggeri som passiv hus byggeri. Det er efter vores mening her der er mest brug for konstruktiv nytænkning på energiområdet.

Hvad angår fjernvarme. Det skulle halst ikke være nødvendig at bruge fjernvarme i passiv bygninger. Varmeforbruget fritager disse bygninger fra evt. tvungen tilslutning til et sådan net. Her kan altså også spares ved den manglende tilslutningsafgift.

Med hensyn til byggeudgifter kontra energibesparelser så anbefaler jeg at gå ind på passivhus inst. partner side på dansk : www.passivhus.dk

Ellers tak for et godt indlæg det kunne være spændende at "tale" videre om passivhuse generelt"

  • 0
  • 0

Hej Lau

Du kommer med nogle interessante betragtninger med hensyn til passivhuse.

Danske energirammer opererer først og fremmest med brutto m2, passivhuse udregnes med programmet PHPP som operere med netto m2. Dette gør en direkte sammenligning en anelse mere besværlig. PHPP programmet kan købes flere steder i DK og programmet er meget billigt. At lægge et dansk energi klasse 1 byggeri ind i dette program vil nok give svar på de fleste spørgsmål.

Men du har ganske ret. Vi skal være ekstremt opmærksom på hvilke installationer der benyttes for at opnå det optimale resultat. Vi bruger dansk udviklet udstyr som er passivhus certificeret.

Vi har i firmaet brugt de seneste år på at finde løsninger der optimerer brugen af feks. belysning bla. via optimal styring. Problemet er bare i de fleste tilfælde at vi kan rådgive kunderne og installere super matriel, men når så virkelighedens "fru. Hansen" rykker ind i huset så bliver der sat 4 stationære computere i stikket sammen med 25 standby apperater og så går elmåleren baserk. Heldigvis genvindes varmen fra disse energi fråsere da i passivhuset, men det er jo kun en ringe trøst.

Primær energi forbruget i et ottekantet Harresø hus er under de strenge passivhus normer, men indtil videre desværre en forretningshemlighed af hensyn til konkurrencen.

Men det er virkeligt spændende at se indlæg som rører ved kernen af energi opfattelsen. Der findes omregnings modeller der sammenligner feks. BR06 og PHPP, disse kan fåes ved henvendelse til Søren Pedersen, sp@passivhus.dk

  • 0
  • 0

Kære Karl Andreassen

Det er ikke for at negligere jeres byggesystem. Harresøs ottekantede hus virker til at være et usædvanligt godt udgangspunkt for lavenergibyggeri. Én veldisponeret bygningskrop med gode dagslysforhold er trosalt det bedste udgangspunkt for lavt primær energiforbrug.

Det er på baggrund af et projekt, der både er regnet i PHPP og i BE06, at jeg udtaler mig. Min pointe var også kun, at varmetab ikke er det væsentligste energiforbrug i moderne bygninger. Jeg anerkender, at der meget stor forskel på hvordan energiforbrug opgøres i PHPP og i BE06, og hvilke energiforbrug der medtages. Derfor er rammen på 120 kWh/m2 primær energiforbrug i passivhuset ikke sammenlignelig med den danske energiramme på 75.

Min anke mod passivhus konceptet er at det fokuserer så entydigt på varmetabet, at det kan skygge for andre væsentlige en energiforbrug i bygningerne. Særligt når det drejer sig om erhversbyggeri er varmetabet jo ofte ubetydeligt i forhold til elforbrug til bygningsdrift; belysning, ventilation, køling mm.

Med venlig hilsen Lau Raffnsøe

  • 0
  • 0

Hej igen

Jeg kan kun være enig i at forbruget af energi skal ned. Med hensyn til passivhuse rejser jeg blot spørgsmålet om et passivHUS er løsningen ? Jeg er af den klare opfattelse - og kan dokumentere det - at vi kommer langt længere hvis vi i stedet opererer med passivOMRÅDER, altså et kvarter, en bydel eller nyt udstykningsområde, hvor vi i stedet for masser af isolering, ekstra elforbrug til varmepumper etc. bruger store centrale solvarmeanlæg og sæsonvarmelagre sammen med et lokalt fjernvarmenet til distribution af varmen.

Resultatet er for det første at varmeforbuget til området kan blive et 0 (nul) SAMTIDIGT med at el-forbruget er begrænset til lys og anden husholdningsforbrug.

Og forresten så er det en del billigere end merprisen for et passivHUS.

Når alt det så er sagt så er jeg sikker på der er en masse detaljer og principper fra passivhusene som vi kan lære af. jeg tænker her på detaljer som ikke koster ekstra, men som reducerer for eksempel linietab, udnytter passiv solvarme etc.

Men som sagt indledningvist målet er vi enige om, men der er flere veje at gå.

  • 0
  • 0

Hej igen

Jeg kan kun være enig i at forbruget af energi skal ned. Med hensyn til passivhuse rejser jeg blot spørgsmålet om et passivHUS er løsningen ?

Selvfølgelig er et passivhus ikke løsningen.

Men kan nogen her give et rationelt argument for, hvorfor det skal være lovligt at bygge andet end passivhuse fra 2010 og fremefter ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Hvis du havde spurgt om rationelle argumenter for ikke at stille krav om lavenergiklasse 1, havde jeg været mundlam. Her kan fancy arkitekter der ikke vil begrænses i deres kunstneriske udfoldelse købe aflad ved solceller osv. Desuden er hele beregningsmetoden og dokumentationen indarbejdet.

krav om passivhuse kræver en helt ny beregningsmetode og dokumentationssysstem. Desuden er passivhuse ikke nødvendigvis den bedste løsning, da fokus er på varmetab og ikke på primærenergibesparelse.

Med venlig hilsen Lau Raffnsøe

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten