Dansk opfinder vil oplade elbiler, mens de kører 130 km/t
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk opfinder vil oplade elbiler, mens de kører 130 km/t

Den danske forfatter og opfinder Sjak Svendstorp drømmer om en fremtid, hvor elbilernes rækkevidde bliver ubegrænset, fordi de kan lade op under kørslen.

Nu arbejder han på at gøre drømmen til virkelighed i samarbejde med den landsdækkende netværksorganisation Connect Denmark, der hjælper danske iværksættere med at få kontakt til erhvervslivet.

Under en fremvisning hos elselskabet Seas-NVE i Svinninge ved Holbæk præsenterede Sjak Svendstorp sine ideer for et ladesystem til elbiler, som han selv kalder Mug-in. Ideen er, at de danske veje skal udstyres med en midterrabat, hvor et stort rør, fire meter over vejen, gemmer på strømførende kabler.

På røret kører flere opladere, der kan foldes ud over vejen som en slags arm og kobles på bilens bagende, hvor den kan forsyner bilen med ny strøm. Med ladesystemet undgår elbilerne problemet med ringe rækkevidde på grund af dårlige batterier. Bilisterne behøver end ikke stoppe op for at lade eller udskifte batterierne, da opladningen skal ske med helt op til 130 kilometer i timen. Det minder således om optankning af fly i luften.

Et minuts opladning giver 130 kilometers kørsel

Bilisterne behøver heller ikke at blive hængende med ladearmen koblet til i lang tid. Ifølge Sjak Svendstorp kan bilen nemlig lades op til en rækkevidde på 130 kilometer i løbet af blot et minut. Årsagen er, at fremtidens biler skal udstyres med superkapacitorer.

En superkapacitor er et højkoncentreret energilager, der består af keramiske plader beklædt med barium-titanat. Ifølge Sjak Svendstorp er superkapacitoren vægt- og volumenmæssigt 100 gange bedre end et blybatteri. Samtidig koster den en femtedel af, hvad et litium-ion-batteri koster per energienhed, og den kan optage og afgive sin energi lynhurtigt.

Faktisk kan det ske så hurtigt, at Sjak Svendstorp regner med, at Mug-in-systemet kan oplade biler til at køre 800 kilometer på fem minutter.

»Batterimæssigt er vi nu, hvor vi var telefonmæssigt i tyverne og computermæssigt i halvtredserne. I løbet af det næste årti vil batterier blive langt mindre og lettere, kunne rumme langt mere energi, og koste langt, langt mindre end dem, vi kender i dag,« siger Sjak Svendstorp.

DTU-ekspert: »Jeg er i høj grad skeptisk«

På DTU's Institut for Elektroteknik sidder der dog en ret skeptisk lektor ved navn Esben Larsen, der ved et kort blik på projektet bedømmer det som et slags vildt »sporvognsprojekt«.

»Jeg er i høj grad skeptisk over for projektet. Det ser vildt ud. Alene det, at opfinderen i løbet af et minut vil oplade et batteri, til at bilen kan køre 130 kilometer, svarer jo til en ladning med en effekt på cirka 1,2 MW. Spørgsmålet er så, hvilken spænding man taler om, men den må jo være meget stor, svarende til effekten på store eltog herhjemme på 25 kilovolt. Det stiller meget store krav til sikkerheden,« siger Esben Larsen.

Ifølge ham minder projektet som et sporvognsprojekt »eller et RUF-projekt, om end i en mere elegant udformning,« siger han og henviser til det danske RUF-projekt, hvor tanken er, at biler skal kobles på en slags skinner, som skal bredes ud over en stor del af landet.

Projektets omkostninger bliver horrible

Sjak Svendstorps tro på udviklingen af superkapacitorer er dog stor, og han henviser til blandt andre Lockheed Martin og store venturefonde, der har skudt penge i udviklingen af superkapacitorerne.

Men åbenlyst er det, at projektet kræver voldsomme investeringer i blandt andet infrastruktur. Selv kalder Sjak Svendstorp omkostningerne »horrible«, men han håber at trække erhvervsfolk til projektet, så det kan fremvises under klimakonferencen i København til næste år.

Venstrefolk er positive overfor opfindelsen

Formanden for Venstres folketingsgruppe, tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt, kalder opfindelsen 'spændende'.

»Det er jo pragtfuldt at se, at en dansk opfinder kommer med noget, som måske kan blive fremtidens form for optankning af elbiler. Hvis teknologien holder vand, ser det særdeles perspektivrigt ud, ikke blot for miljøet, men også for eksporten og Danmarks position i den hurtigt voksende industrisektor, der hedder Greentech,« siger han i en pressemeddelelse fra Connect Denmark.

Også Preben Kjær, der er direktør i Danmarks Automobilforhandler Forening, roser opfinderen.

»Bliver metoden global standard, kan opfinderen, hvis han eller hun ellers bærer sig fornuftigt ad, se frem til en milliardgevinst,« vurderer han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Induktionsspole under vejbanen og en aftagerspole under bilen kan gøre det. KISS MISS (Keep it simple stupid, make it simple stupid).

  • 0
  • 0

Hvis man kan oplade 800km rækkevidde på 5 minutter, hvorfor så ikke bare gøre det hjemmefra eller på en ladestation?

RUF løser andre problemer end elbilens rækkevidde, bl.a. sikkerhed og mulighed for at pakke bilerne tættere hvilket reducerer energiforbruget meget.

  • 0
  • 0

Der står:
Faktisk kan det ske så hurtigt, at Sjak Svendstorp regner med, at Mug-in-systemet kan oplade biler til at køre 800 kilometer på fem minutter.

Hvis vi har batterier, som kan række til 800 km og de kan lades op på 5 min. , så behøver vi ikke det omtalte system, fordi føreren af bilen alligevel skal ud og tisse/ strække ben for hver 800 km (eller mindre) og de tager mindst 5 minutter.

mvh
Per Praëm

  • 0
  • 0

For ikke at tale om hvor ualmindeligt smukt det vil se ud hvis vejstrækninger skal plastres til med dette system placeret 4m over vejbanen. Og som andre skriver, man har alligevel brug for pauser undervejs.

  • 0
  • 0

Men dette er vist et helt utroligt oplagt sted at gøre det. Denne ide er blot RUF-ideen på en utrolig dårlig besværlig og kompleks måde.

Arme der kører stærkt, folder sig ind og ud.. biler der skal holde hastigheden, retningen og jeg ved ikke hvad.

Amatør.

Når RUF'en pludselig fremstår som værende en geni-streg, så ved man der er noget galt. Dette er det værste makværk jeg har set længe.

  • 0
  • 0

Ja, 5 minutters tankning for 800km rækkevidde, det faktisk hurtigere end en alm. tankning på en tankstation idag. OG vi har jo faktisk allerede mange tankstationer spredt ud over landet, så lad os da bruge dem til de fine elbiler, antaget altså at vi kan få hældt så meget energi ned i bilen.

Alene det sikkerhedsmæssige gør det projekt der til en dødssejler... et par problemer er:
- Uheld, hvad sker der når en lastbil eller andet vogntog rammer ind i midterrabatten hvor der lige kan trækkes rigtig meget strøm. Se bare hvad der sker med den nuværende midterrabat i tilfælde af uheld.
- Den der arm der, hvad sker der hvis den ikke lige rammer perfekt? Svejses den så permanent fast til bilens karosse?
- Hvordan håndteres de forskellige bilers udformning?
- Og kan vi her på jorden blive enige om et fælles system? Eller skal Danmark nu igen brilliere med at vælge systemer som ingen andre vil bruge (opfinde den dybe tallerken ligesom med rejsekort, IC tog mv mv mv mv)

  • 0
  • 0

Hvor har man egentlig tænkt sig denne strøm skulle komme fra til disse el-biler? Det er jo ikke særligt genialt når kulkraftværker typisk har en el-virkningsgrad på 40%. Vind producerer som vind blæser.

  • 0
  • 0

Ja det kan sagtens være at det bliver superkapacitorer der kommer til at erstatte det kemiske batteri på et tidspunkt, hvorved en sådan strømskinne bliver overflødig idet en superkapacitor kan holde til et næsten uendeligt antal op og afladninger ligesom de kan lynlades, hvorfor et lade/strækkeben stop for hver 150-200 km når der køres langtur kan gøres så kort at det ikke kommer til at have nævneværdig betydning for transporttiden.

En superkapacitorer så stor at den giver en rækkevidde på 800km er fremtidsmusik, og ikke nødvendig til hverdagsbrug.

Hvor mange mennesker tømmer idag i det daglige diesel tanken i et hug uden en eneste pause?

  • 0
  • 0

det mest interessante ville da være et slags rulle bånd med kapacitor overførsel af magnetit, hvor man så lige bakker mascotten op på, og farrer afsted genne det periodiske system, med 376.000 billiarder lysår i minuttet, mens en's pølsemand står og råhber nyheder fra Bakken og Tivoli, kombineret med franske undertøjsreklamer og lidt sildesalat fra orkestergraven...

  • 0
  • 0

Hvad skal vi med 800km strækning når 60% af alle køreture ligger under 5km og 80% under 50?! (hæng mig ikke op på tallene, det er et stykke tid siden jeg fik dem at vide, og det kan godt være det var 80% under 5km og 90% under 50km...men ikke "ringere" end skrevet).

Vi skal bare vende os til at man lader på arbejdet (udenfor peak) og hjemme om natten. Det løser et stort problem med lagring af vindenergi, og vi sparer tid med at skulle til tanken og fylde op. Vi sparer også kraftkabler af kæmpe dimensioner for at lade på 1 eller bare 10minutter (300kW kabel er en sjat!). Har vi så en gang i mellem brug for dette, så kan vi få det gjort på en tankstation - de store tjener jo alligevel ikke deres penge på diesel og benzin, men på slag af varer - de første er blot for at vi gider stoppe hos dem.

Desuden, hvor mange kan ramme en sådanne arm? Ingen kan jo finde udaf at køre lige i deres vognbane, alt andet lige fange en arm der stikker ud!

Syntes i øvrigt godt om SA-U's ide...den virker lige så realistisk som artiklens :)

  • 0
  • 0

Lad os antage at én arm sætter sig fast..

Ud over at alle andre bilister så ikke kan lade deres bil, så skal vejen afspærres og det koster ca. 20.000kroner pr. gang det skal ske..

Og hvorfor er det lige at man skal hælde solstrøm på en Range Rover - mage til uøkonomisk kampvogn skal man da lede længe efter.

  • 0
  • 0
  1. en 25kv uisoleret skinne i det fri, tæt på biler i fugtigt vejr med vejvand slynget i luften med alle muligesalte og andre gode ting - livsfarlig cocktail - ulykke der venter på at ske.
  2. 800 km rækkevide- tja, så kan jeg godt holde ind på en tank og få ladet øsen op på 5min og få en is.
  3. arme hængene fra motorvejen med 130 km/t - en bil ingeniørs mareridt. Skal opladning så foregå i det yderste spor eller inderste spor, begge dele vil da give en farlig pendlen mellem sporene og endnu mere hyggeligt når man nærmer sig af og til kørsler.
  4. skal vi have alle biler på el bølgen, skal vi nok lige have knaldet nogle akraft værker op først. For når alle bilerne kommer på el nettet, så må forbruget da stige enormt.
  • 0
  • 0

Ideen med en elskinne langs motorveje og større veje har måske større værdi for lastbiler. Evt. kunne man forestille sig en kombination af elskinne, batteri til 10 Km og en lille forbrændingsmotor med generator.
Skinnen skulle nok sidde over eller til højre for sporet længst til højre. Batteridrift skulle så bruges til overhalinger og når der er ophold i elskinnen ved frakørsler.

  • 0
  • 0

Ideen med at lade elbiler på de lange strækninger er god, da det mindsker generne ved den generelt lavere rækkevidde i forhold til benzin/diesel.

En alternativ ide var at satse på et elektrificeret jernbaneinfrastruktur, der kunne håndtere modificerede RO/RO togsæt til biler. Så kunne bilejeren både få ladet de elektriske og fysiologiske batterier op på de lange strækninger.

  • 0
  • 0

Efter min mening er den rigtige løsning:

Ikke nogen højspændingsarm. Derimod batterier, som ejes af Shell, og udskiftes på tankstationen.

Dermed løser man problemet med rækkevidden, og dårlig levetid på batterierne. Man betaler simpelthen Shell for energien i batteriet + selve batteriets pris ved de 1000 opladninger det nu kan holde til.

Batteriet tages ud af bilens stykliste, og dermed løser man det problem at en dyr komponent tillægges 180% afgift + moms. Afgiften vil med nuværende regler kun være af den forbrugte energi, og ikke af selve transportmediet.

Tilbage står problemet om man skal have lov til selv at lade på batteriet, da det jo så ikke tilhører en selv.

  • 0
  • 0

Man bør efter min mening udnytte el der hvor det er lettest at udnytte. Dvs. i små lette biler, der i 99% af tilfældene ikke har brug for at køre meget lange strækninger.

Lastbiler står selvfølgelig for en del forurening, men det vil være en fordel ikke at tænke dem med i hele el-bils tankegangen.

Gør det letteste og billigste først, få el-biler til at vinde løbende indpas.., og lav så løbende forbedringer og udvid typerne af køretøjer hvor el giver mening.

Vi vil aldrig se at 100% af alle biler kører på el, der vil altid være special-tilfælde hvor benzin eller diesel vil give mening.

  • 0
  • 0

Kunne en del af den vindmodstand, der genereres via køretøjets fremdrift anvendes til at drive vinddrevne generatorer, der kunne forlænge oppetid/rækkevidde? Evt. koblet til regenerering af kinetisk energi fra nedbremsning?

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig Johnny, det er bare med at komme i gang med de mange biler der pendler korte afstande, jeg tror at selv en rækkevidde på et par hundrede kilometer vil kunne dække langt størsteparten af behovet.
Teknologien er i virkeligheden allerede tilstede. Almindelige 18650 Li-ion celler kan købes for 2$ stykket og der skal bruges ca. 1000 celler pr. 50km rækkevidde. Motorstyringen svarer til de frekvensomformere de laver på Danfoss Drives i Gråsten. Ladekredsløbet som skal sikre ens spænding over serieforbundne celler anvendes i alle bedre laptops og skal blot 'forlænges'.

  • 0
  • 0

Kunne en del af den vindmodstand, der genereres via køretøjets fremdrift anvendes til at drive vinddrevne generatorer, der kunne forlænge oppetid/rækkevidde?

At sætte vindmøller på bilen, vil kun forøge luftmodstanden. Samlet set vil bilens effektivitet blive mindre.

Dét som man kunne gøre - i en ideel verden hvor penge ikke betyder noget :-) - var at lægge magneter ned i asfalten og så have en spole så tæt på vejen som muligt; aka induktion.

  • 0
  • 0

Den energi, du vil få ud af luftstrømmen omkring eller igennem bilen, vil være med til at bremse den ned. Så, med mindre du kan finde en vindmølle/el-motor kombination med en samlet virkningsgrad over 100%, vil det kun bremse køretøjet yderligere.

  • 0
  • 0

Når man vil lave om på infrastrukturen, så skal der tænkes langsigtet.

Energibesparelser bliver det alt overskyggende tema i fremtiden.

Den anviste metode ændrer ikke på energiforbruget pr km idet rullemodstand og luftmodstand ikke bliver reduceret. Tværtimod vil luftmodstanden blive forøget med det viste strømaftagersystem.

RUF benytter sig af strøm fra skinnen. Det adderer ikke til luftmodstanden.

RUF kobler køretøjerne sammen i tog. Det reducerer luftmodstanden kraftigt. Et netop afsluttet projekt på Ingeniørhøjskolen har bekræftet det store potentiale i sammenkoblingen ved hjælp af COSMOS computerprogrammet samt forsøg ved 1:24 i en vindtunnel.
Disse forsøg bliver sandsynligvis vist på Discovery Channel til efteråret.

Rullemodstanden på skinnen kan også reduceres til noget der ligner togvognes rullemodstand.

Alt i alt vil en ruf køre 3 gange så langt på en mængde energi som bilen ved samme hastighed.

Derudover fås fordelene ved øget kapacitet i de eksisterende trafik korridorer, øget sikkerhed, automatisk kørsel og mulighed for attraktiv kollektiv trafik.

  • 0
  • 0

Luftmodstanden skal da bare nedsættes ved at lade bilerne køre tættere på hinanden. Netværk mellem ECU'erne vil få trafikken til at flyde i en enhed og på den måde også mindske kødannelse og uheld

Man kunne også bare sætte et stort net op på udvalgte strækninger, lige som ved radiobiler..

  • 0
  • 0

Dét som man kunne gøre - i en ideel verden hvor penge ikke betyder noget :-) - var at lægge magneter ned i asfalten og så have en spole så tæt på vejen som muligt; aka induktion.

Svarer det ikke lidt til sætte motorer på forhjulene, og dynamoer på baghjulene?? :-)

  • 0
  • 0

Når man nu er i gang,kunne man så ikke ligeså godt spænde et net i en fast højde over vejene, i hvert fald de store, så bilen løbende tanker strøm og ikke skal have flere hundrede kg batterier den også skal sløbe rundt på. Og så en lille dieselmotor til de korte stræk uden elnet??

Mit gæt er, at det ville give et mindre co2-udslip end mystiske konstruktioner, der skal lade bilers batterier op mens de kører!

  • 0
  • 0

Vagn Rydeng:

kunne man så ikke ligeså godt spænde et net i en fast højde over vejene

det ville give et mindre co2-udslip end mystiske konstruktioner

A'hem!?
- Modsiger du ikke dig selv, her? ;-)

  • 0
  • 0

Problemet er politisk og ikke teknologisk. J. Haugaard havde løsningen : medvind på cykelstierne (hvor var FDM og bilisternes forkæmpere med krav om medvind på vejene?), men som sædvanligt er de øvrige politikere i lommen på olieindustrien, batteriproducenterne, arbejdsgiverne og fagforeningerne og fik forhindret det hele. Meteorologerne sov i timen. Men FDM ser det heller ikke: i stedet for at ladearmen skal kobles til bilen, skal bilen påmonteres et sejl. Enorme eksportmuligheder når bådproducenter, IT-, sejl- og bilfabrikkers teknologi fusioneres med vindmølleindustrien. Her kan det vindblæste Danmark gå forrest. Energiøkonomisk er det fuldstændigt bagvendt at store vindmøller laver strøm af vinden, som derefter puttes på batterier og bruges til drift af bilerne når man kan bruge vinden direkte. Sejlbilstømmerflådetrafik på åer, fjorde og havområder vil aflaste de asfalterede vej- og brosystemer. Eller hvad med bare at glide med strømmen på ferieturen ud på de store oceaner. Kattegatforbindelse og Femernbro kan lægges i mølpose i deres tidslomme, når sejlbiler selv fragter sig afsted på små flydende tømmerflåde-pontonsystemer.
Via lystavler lukker man de vejstrækninger hvorpå der er modvind og man holder sig til vejstrækninger med medvind. Nogle vil skulle blive hjemme, men det opvejes af at andre må blive på arbejde. I bund og grund er fritidsplanlægning på baggrund af hviledagsbestemmelser (week-end - fridagene) som oprindeligt blev nedfældet på Moses stentavler for tusinder af år siden ikke tidssvarende. I tilfælde af vindstille eller uhensigsmæssig vindretning er man berettiget til siesta, at lave hønsestrik, eller læse historier og snakke med sine børn eller forældre. Det er her den politiske løsning kommer ind i billedet: politikerne skal indføre en regel om at enhver er berettiget til at indflexe vindstille-orlov og vindretnings-frihed. Så kommer alt det andet via markedskræfterne og fornuften af sig selv. PET kan stå for kontrollen af meteorologerne, så de ikke uberettiget melder vindstille-orlov, når enhver kan se det blæser.

  • 0
  • 0

Kunne ikke lade være med at grine da jeg så billedet.
Det er en elbil men "tankdækslet" skal fanme sidde der hvor det plejer. Se det er innovativt.. : )

  • 0
  • 0

Kunne ikke lade være med at grine da jeg så billedet.
Det er en elbil men "tankdækslet" skal fanme sidde der hvor det plejer. Se det er innovativt.. : )

Ak ja man kunne tilgive "opfinderen" hvis den blev præsenteret d. 1. april

Iver

  • 0
  • 0

Jeg kan sagtens følge opfinderens tankegang.
1. Skal kun bruges på motorveje.
2. Mon ikke en hastighed godt kunne sænkes til 50 kmt. under opladning
3. Opladningen skal kun foregå på udvalge steder, fordelt f.eks som tankene på tyske motorveje, for hver cirka 40 km.
4. Vigtigst. Sporet man oplader i skal være langt nok til at nå en nogenlunde opladning, ca. 840 m.
5. Sporet skal være afskåret med autoværn på begge sider, altså et udbygget nødspor, hvor man kører ind og ud, men selvfølgelig med plads til en havarist.
6. Strømmen kan trækkes i autoværnet, eller over vejbanen, og armen der skal ud og røre, skal sidde på bilen. Armen trækkes henover lederen.
7. Fransk undertøjsreklame skal ikke være tilladt. Chaufføren skal koncentrere sig om at holde sin bane.
8. Der skal være opsyn med oplade banen.

  • 0
  • 0

Vejtrafikken bruger idag for ca 24 milliarder fuel uden skat og afgift.
Hvis man kan levere 3/4 heraf direkte fra kraftværker til hjulmotorerne ,kan det groft set frigøre 18 milliarder årligt til de nødvendige vejombygninger , ledninger og kraftværker.
Her hundrede år efter sporvogne og trolleybusser kan vi lave noget smartere ,da vi kan tænde og slukke for ret store strømme og spændinger ,uden at det bliver sindsyg dyrt.
De veje ,hvor det er umagen værd at tilbyde kørestrøm til biler, kan forsynes med 4 meter lange aluminiums-segmenter og så lade hveranden være strømførende ,når og kun når ,der er et fartøj ovenover ,som har et berettiget krav derpå.Vor gamle Punto skal have ca 25 kW for at køre 130 og skal så have en strømaftaget for og agter i 4 meters afstand.Lad os sige at vejsegmentkontakten skal kunne håndtere 40 kW.Et 24 meter langt vogntog kan have flere sæt ,og på bakkerne ved Funder og Kassel kan man lokalt sætte 80 kW segmentkontakter på.Da fartøjerne helt klart skal have egen strømforsyning ombord ,er det ikke så slemt, hvis det bliver islag ,tropisk regnskyl og så videre ,da det så ikke er smart at køre 130.
Det ville glæde mig, hvis nogle af læserene vil give et bud på en spænding som er fornuftig i forhold til det øvrige elnet og omtrentprisen på en halvleder dims ,som kan koble lad os sige 40 kW ved den valgte spænding (og strømart)

  • 0
  • 0

Efter min mening er den rigtige løsning:

Ikke nogen højspændingsarm. Derimod batterier, som ejes af Shell, og udskiftes på tankstationen.

Tilbage står problemet om man skal have lov til selv at lade på batteriet, da det jo så ikke tilhører en selv.

Dong har lovet at lancere konceptet med det udskiftelige batteri i 2009 i samarbejde med Nissan, Renault og et israelsk firma. En datalogger på batteriet kan holde styr på opladning i egen stikkontakt og andre relevante slitage parametre og den deraf skyldige leje.

Udskiftning af en sådan kasette vil kunne gøres lige så hurtigt som man kan betale ved Storebæltsbroen.

Dansk Standard er gået igang med at forsøge at udbrede den valgte standard til hele bilbranchen- hvordan man så gør det..

  • 0
  • 0

At sætte vindmøller på bilen, vil kun forøge luftmodstanden. Samlet set vil bilens effektivitet blive mindre.

Det er ikke korrekt. En vindmølle på en bil kan sammenlignes med sejl på sejlskib - bortset fra, at det også muliggør man "sejler" i modvind. Det er også muligt at sejle i modvind med sejl, men der skal så zigzagges.

Desto større vindmøllen er - desto mere effektiv er den. Det er korrekt, at bilen selv biddrager til ekstra vind, og at denne ekstra vind ikke kan bruges 100%. Men den vind, som vinden biddrages med kan bruges. Der er naturligvis tab, som ved ethvert system, men du kan godt køre på såvel modvind som medvind, hvis der blæser, og du har en stor vindmølle på bilen. Problemet er, at køre når der ikke blæser.

  • 0
  • 0

En vindmølle på en bil kan sammenlignes med sejl på sejlskib - bortset fra, at det også muliggør man "sejler" i modvind. Det er også muligt at sejle i modvind med sejl, men der skal så zigzagges.

Bilen med vindmøllen på taget, kommer nok også til at "zigzagge" en hel del, når der skal findes veje uden broer at skulle køre under. ;-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten