Dansk opfinder klar med 47 meter høje rotorer til fragtskibe
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk opfinder klar med 47 meter høje rotorer til fragtskibe

En teknologi, der gik i glemmebøgerne med Anden Verdenskrig, bliver nu hevet frem i lyset af den danske opfinder Jorn Winkler. De sidste fire år har han brugt på at starte firmaet Thiiink, og sammen med en række af underleverandørerne til Airbus er han nu klar til at producere over 47 meter høje roterende tårne, der kan spare et fragtskib for op til 57.000 kroner dagligt i brændstofudgifter.

Ideen bag de roterende tårne bygger på den såkaldte Magnus-effekt, der kort sagt går ud på, at f.eks. en bold eller cylinder i bevægelse ændrer retning, hvis den begynder at rotere. Princippet er især kendt inden for boldspil eller golf, men blev allerede i 1924 udnyttet af den tyske ingeniør Anton Flettner til at drive en ombygget skonnert frem ved at udstyre den med to høje roterende tårne.

Tårnene, der går under navnet Flettner-rotorer, forsvandt omkring Anden Verdenskrig, hvor brændstof var så billigt, at der ikke var samme iver for at finde besparelser. Samtidig var rotorerne uegnede til konvojsejlads, fordi skibene så nemt kunne opdages.

Men foranlediget af 1970'ernes oliekriser tog den tyske stat i starten af 1980'erne igen fat på ideen om at udstyre deres skibe med Flettner-rotorer, og over fem år skabte tyske ingeniører et fungerende rotorsystem og et hav af data. Men da oliepanikken lettede, gik det hele igen i glemmebogen.

Alu-sejl roterer omkring stålmast

Thiiink bygger i dag sit design af tårnene på de mange detaljerede udregninger, der blev skabt i 1980'erne, men har foretaget enkelte ændringer. En markant forbedring af princippet er, at Thiiink har anbragt en aflang trekant, også kaldet en vinge, langs den ene side af tårnet for at skabe en mere aerodynamisk profil. Vingen er en patenteret teknologi og kan flyttes afhængig af vinden, og vindtunnelforsøg har vist, at den øger fremdriften med gennemsnitligt 50 procent.

Med vingen kan rotorerne også bruges, selv om skibet sejler kun 25 grader fra vindøjet, altså der hvor vinden kommer fra. Uden vingen virker rotorer-princippet kun op til 40 grader fra vindøjet.

Det er planen, at den faste del af tårnene, den såkaldte mast, skal bygges af stål, mens den roterende del, det såkaldte sejl, skal være af aluminium. Sejlet skal rotere omkring masten med over 100 omdrejninger i minuttet og bliver drevet af enten el eller hydraulik alt afhængig af skibet.

Ifølge Jorn Winkler vil rotorerne levere fremdrift svarende til ti gange den mængde strøm, der bliver brugt til at rotere dem. Det betyder brændstofbesparelser på gennemsnitligt 25 procent, men helt op til 40 procent under særlige forhold. Det svarer til de besparelser, som den tyske vindmøllefabrikant Enercon søgte at opnå, da de i 2008 søsatte det 130 meter lange skib E-ship 1 med fire Flettner-rotorer.

Opfinder bag luftpudesystem

Jorn Winkler har en fortid som både pilot og ophavsmand til firmaet DK Group, der udviklede et brændstofbesparende design til fragtskibe, der sender luft under skibet for at lade det flyde på en slags luftpude. Han mener, at tiden inde til, at rederierne begynder at lede mere målrettet efter løsninger til at spare brændstof, fordi priserne nu er så høje.

»Branchen er desværre meget konservativt indrettet, men dem som tør kaste sig ud i nye løsninger vil vinde fremtiden,« siger han.

Det største system med Flettner-rotorer fra Thiiink koster 54 millioner kroner at installere, men til gengæld kan det give daglige besparelser i brændstofforbruget på 57.000 kroner, viser firmaets beregninger.

Alene de sidste 18 måneder har Jorn Winkler rejst 41 millioner kroner i kapital, og han regner med, at det første skib med rotorer fra Thiiink kommer på havet inden slutningen af næste år.

»Vi har haft nære samtaler med redere gennem hele processen, og de virker overbevist om konceptet, fordi det er så simpelt at installere,« siger han.

I Danmarks Rederiforening ryster man ikke på hovedet over princippet med roterende tårne på skibe. Ifølge chefkonsulent Hans Otto Kristensen er Flettner rotor-princippet et grønt alternativ, som har været afprøvet for snart 100 år siden, og som i dag bliver udforsket yderlige af flere forskere i Europa.

»Det er ikke bare et mærkeligt påfund, men noget man absolut bør være opmærksom på kan vinde frem, hvis nye undersøgelser falder positivt ud,« siger Hans Otto Kristensen.

Jeg sejlede i 1970'erne en del på Japan.
Der så jeg flere gange skibe i coasterstørrelse sejle på kystsejlads med "rotorsejl".

Hvor mange der var ved jeg ikke, og hvor længe de var i drift ved jeg heller ikke.
Er der andre der ved lidt mere om dette?

  • 5
  • 0

Håber det bedste.

Der er ekstra fordele at høste da Flettner rotorer også stabiliserer skibe og derved både gør sejlads mere behagelig og yderligere hæver hastighed pga mindre rulning.

Et af problemerne med store besparelser er at skibsmotorer er designet skarpt til standard march hastighed og derfor både er mindre effektive og mere forurenende når de skal levere mindre effekt.

Ved den anførte energibesparelse er tilbagebetalingstiden for investering i Flettner rotorer hurtigt overstået.

Ser frem til fuldskalaforsøg.

  • 7
  • 0

Miljøministeriet har i allerede i år 2000 lavet en undersøgelse og en rapport ved navn: "Modern Windships".
Den er vistnok bare blevet til en radiatorsag. ( som så meget andet )
Måske var tiden, at man nu fiskede den op og undersøgte, hvad der står i den.

  • 0
  • 0