Dansk opbakning til ‘hundedyr’ produktion af mikrochips i Europa

Både Morten Løkkeggard (V) og Christel Schaldemose (S) bakker op om EU's ambition om at sætte tryk på den europæiske chip-produktion. Illustration: EU / Genevieve ENGEL / Nanna Skytte

Europas stålfaste tro på historiens endeligt, globaliseringen og den frie markedsøkonomis herredømme og toptrimmede forsyningskæder har fået en så voldsom kæberasler af coronapandemien og den akutte mangel på mikrochips, at EU vil gøre produktionen af dem til et strategisk anliggende.

Det er blevet cementeret med lanceringen af EU’s Chip Act, der konkretiserer ambitionerne og beskriver de milliardinvesteringer, der skal til, hvis de politiske visioner skal veksles til summende fabrikker, der kan forsyne den europæiske industri med Made-in-EU-chips.

Kommissionens bombastiske satsning møder da også umiddelbart opbakning fra flere danske medlemmer af EU-parlamentet.

»Vi kan ikke se bort fra, at verden er ved at blive regionaliseret i nogle store blokke, som kommer til at konkurrere mod hinanden. I Venstre hylder vi frihandel, men vi må også erkende, at man i Europa som blok skal kunne noget ud over at have fri konkurrence,« lyder det fra Morten Løkkegaard, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre og har stor interesse for det digitale område.

Morten Løkkegaard medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Illustration: Venstre

Men venstremanden står ikke alene med den positive indstilling til den europæiske chipsatsning.

»Lige nu står vi i en situation, hvor den her mangel på chips står i vejen for, at vi for alvor kan komme i gang med den grønne omstilling. Se bare i Danmark, hvor mange venter på at få en ny og grønnere bil. Så længe det er en trussel mod den grønne omstilling, skal vi agere,« siger Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet, der har ledet arbejdet med Digital Services Act, og uddyber:

»Det giver mening, at vi får noget ekstra produktion på det område, der er kritisk for Europa. Men vi skal også passe på med at tro, at Europa skal klare alting selv og dermed lukker os selv fra omverden. Det er hverken godt for verdenshandlen, danske virksomheder eller vores syn på verden.«

Læs mere her: Europa afhængig af USA og Asien: Nu skal vi finde den dyre vej mod teknologisk suverænitet

Går efter en femtedel

Udspillet fra EU-Kommissionen udpensler EU’s ambitioner på området. I 2030 skal EU producere 20 procent af verdens mikrochips, hvilket er en markant stigning fra de ni procent, der udgør den aktuelle andel.

Årsagen er en erkendelse af, at det i den nuværende geopolitiske situation med højspænding mellem USA og Kina, er for usikkert at forlige sig på det tidligere paradigme, hvor mikrochips flød i en lind strøm med skib fra eksempelvis Taiwan til Rotterdam.

Christel Schaldemose medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet Illustration: Mew Brondbjerg

Særligt i slutspillet efter coronaepidemien har mange virksomheder måtte tromme utålmodigt i bordet, mens bestræbelserne for at skubbe produktionsapparatet op i fulde omdrejninger er blevet forsinket af manglende komponenter, har formand for EU-Kommissionen, Ursula Von der Leyen påpeget.

Adgangen til mikrochips er da også kun blevet endnu mere essentiel i takt med, at de små byggeklodser har indtaget en mere og mere central plads i en lang række produkter, hvor de ikke tidligere optrådte.

I dag spiller mikrochips en vital rolle i alskens produkter, der blandt andet skal skubbe på Europas grønne omstilling.

»Mikrochips er nødvendige for den grønne omstilling, digitaliseringen, og for europæisk industris konkurrenceevene. Vi skal ikke forlige os på et land eller en virksomhed, når det kommer til forsyningssikkerhed. Vi må og skal gøre mere sammen, når det kommer til forskning, innovation, design og produktionsfaciliteter, for at sikre, at Europa bliver stærkere som nøgleaktør i den globale værdikæde,« har konkurrencekommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager tidligere påpeget.

Læs mere her: Sådan vil EU løse chipkrisen: Mere konkurrence og 320 mia. kr. - men hvorfra?

Krav om milliarder

Få er altså uenige i, at adgangen til mikrochips er en nødvendighed af særdeles kritisk karakter for, at europæisk erhvervsliv skal kunne slå fra sig i den globale konkurrence. Samtidig har man fra EU en klar ambition om at vriste sig ud af den teknologiske klemme, som afhængigheden af eksempelvis chips fra Asien udgør.

Det kniber dog med finansieringen, der samlet set skal udgøre godt 320 milliarder kroner.

For EU-budgettet er låst for endnu en periode, og derfor bliver det noget med på den ene side at samle puljemidler og på den anden appellere til, at erhvervslivet og ikke mindst medlemslandene vil levere økonomisk brændstof til EU’s mikrochiprejse.

»I dag har vi ikke en stor produktion, og det er hundehamrende dyrt. 320 milliarder taler for sig selv. Der er selvfølgelig en finansieringsdiskussion, men hvis man parkerer den, så giver det stadig geopolitisk god mening,« forklarer Morten Løkkegaard.

Læs mere her: Kølig dansk reaktion: Vild europæisk chip-plan er nødvendig, men svær at realisere

At financieringen skal komme fra medlemslandene har givet anledning til diskussion om, hvorvidt det store slagnummer i virkeligheden er første skridt i retning af et fællesfinansieret subsidiebaseret industrieventyr for Tyskland og Frankrig i stil med Airbus-samarbejdet.

Bekymringen nikker begge danske parlamentarikere til.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at det nok næppe bliver i Danmark, at den her produktion kommer til at at finde sted. Det bliver formodentlig i Tyskland og Frankrig, og det har jeg sådan set ikke noget problem med. Men vi ved, at franskmændene tit tenderer til at være lidt protektionistiske. De vil gerne beskytte deres egne erhverv i stedet for at gøre deres eget erhvervsliv konkurrencedygtigt ved at digitalisere eller automatisere,« siger Christel Schaldemose.

Morten Løkkegaard supplerer.

»Det er typisk fransk, at der er nogen, gerne staten, der skal betale, og det er bestemt også en bekymring. Derfor skal vi være på vagt.«

Forslaget sætter nu kurs mod EU-Parlamentet og rådet, hvor sagen skal behandles videre. Der kan dermed gå en rum tid, før pengene dirigeres i retning af byggetomter til nye chip-fabrikker og endnu længere, før leverancerne og ambitionen om at sidde på 20 procent af verdensmarkedet opnås. Til den tid kan den geopolitiske situation se anderledes ud. Spørgsmålet er i så tilfælde, hvad der skal ske med de europæiske chips, der på grund af omkostningerne til at producere i Europa kan få svært ved at konkurrere med billigere komponenter fra Østen.

Den bekymring anerkender Morten Løkkegaard, der dog peger på, at man med satsningen på chip-produktion på endnu et punkt kan flytte Europa frem på forfoden.

»Vi har vist med GDPR-lovgivningen, at vi kan sætte nogle standarder, som resten af verden er nødt til at indrette sig efter. Så på mange måder står GDPR for mig som et eksempel på, at vi kan hævde os fra europæisk side over for særligt Kina og USA.«

Læs mere her: DEBAT: Chipproduktion i EU vil kræve langt flere ingeniører og stærkere infrastruktur