Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Dansk olieselskab vil udvinde gas fra glemt gasfelt

PLUS.
Olieboringsplatform (Mærsk). Illustration: Ukendt

Danoil foreslår at starte udvinding fra gasfeltet Xana i Nordsøen, for at afkoble den danske energisektor fra import af russisk naturgas.

Ifølge Danoil vil tre til fire boringer kunne mangedoble dansk gasproduktion. Gassen kan pumpes direkte over til Harald-feltet, hvor der i forvejen er et behandlingsanlæg til gas med ledig kapacitet og videre rørledning ind til land. Ifølge Danoil er det samtidig muligt at pumpe fire til fem milliarder kubikmeter gas fra det nærliggende gasfelt Amalie direkte ind i Xana-rørledningen.

Det skriver Jyllands-Posten.

Xana indeholder ifølge Danoil næsten tre gange så meget naturgas som Tyra (60 milliarder kubikmeter) og de øvrige fire danske felter til sammen.

Maersk Oil har været blandt de energiselskaber, der har haft blikket rettet mod Xana-feltet. I 2015 foretog de en prøveboring, der skulle fastslå, hvor meget gas der lå i de olieholdige sandsten på 4.600 meters dybde.

Selvom boringen påviste forekomst af gas valgte ejerkredsen at sælge feltet til den danske stat i 2018 i forbindelse med den grønne omstilling.

Energiekspert og klimaminister skeptiske

I artiklen fra Jyllands-Posten udtaler professor i energisystemer på Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, at det »er en helt forkert vej at gå«.

»Det er en glidebane, hvis vi begynder at etablere ny fossil infrastruktur i Europa til milliarder af kroner. Vi har en klimakrise, der er meget alvorlig på lang sigt, så vi skal virkelig være påpasselige med permanent at sætte os fast i nye udvindinger af olie og gas i Europa,« udtaler han til Jyllands-Posten.

Klimaminister Dan Jørgensen mener heller ikke, at en udvidet gasproduktion i Nordsøen er den rigtige vej at gå.

»På sigt skal naturgassen helt udfases, og biogas skal i videst mulige omfang anvendes der, hvor andre grønne alternativer, herunder elektrificering, ikke er en mulighed,« udtaler han i et svar til et ministerspørgsmål i dag.

Læs også: Grøn tænketank: Gaskrise skal ikke løses ved at lave energi af mad

Han understreger, at en hurtig udfasning af importeret, russisk gas er både en nationalt og fælles anliggende for EU-medlemslandene. I ministerens svar fremgår det, at EU vil fremlægge en konkret plan for udfasning i løbet af dagen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kom nu ind i kampen og se at få hentet gassen ind, så kan vi uden stress = (dårlige løsninger) få lavet en ordentlig grøn overgang. Det koster nok lidt mere CO2 i begyndelsen, men så kan alle de gode grønne initiative uden panik blive implementeret på fornuftig vis og ikke efter "DanJørgensen panik" metoden. Men vi har jo nok ikke nogen borerig til rådighed før om flere år....

  • 18
  • 4

Hvis det i en periode reelt erstatter kul, så ja. Ellers nej. Vi skal ikke gøre det af magelighed og udsætte den grønne omstilling.

  • 6
  • 5

mjahh - det lyder til at Danoil håber på at få lidt af pengene dehar investeret i Xana hjem igen... men selv de hurtigste udviklingsprojekter i olieindustrien tager 4-5 år at gennemføre. Tyra-ombygningen (der vel at mærke ikke inkluderer reservoirudvikling og dermed er betydeligt mere simpelt) har været undervejs i noget der ligner 7 år allerede.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten