menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Det er ikke kun afbrændingen af olie og fossile brændstoffer, der har betydning for udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. Det har indvinding, transport og raffinering af råolie også.
En international forskergruppe har i Science estimeret CO2-aftrykket eller carbon intensity ved at hente olie op fra undergrunden til overfladen - den del af produktionsprocessen der betegnes upstream i fagterminologien.
Carbon intensity for hele verdens olieproduktion er estimeret til at at være 10,3 gram CO2-ækvivalent pr. megajoule råolie, men der er store variationer.
Helt i bund ligger Danmark med en værdi på 3,3, og i top finder vi Algeriet med 20,3. Danmark ligger dermed lavere end Saudi-Arabien, som har meget store og effektive produktionsreservoirer.
En lang række forhold har betydning for størrelsen af carbon intensity ved olieproduktion, men helt afgørende er det, om der sker afbrænding af naturgas (flaring) fra oliefelterne, skriver forskerne.
Opgørelsen viser, at 1,7 gigaton eller 5 pct. af de totale udledninger af drivhusgasser i 2015 stammer fra emission fra at bringe råolie frem til raffinering.
Det er 42 pct. højere end et skøn fra International Association of Oil and Gas Producers, som er et skøn baseret på et datasæt for 28 pct. af den samlede produktion i verden, mens det nye skøn er baseret på en analyse af 9.000 oliefelter i 90 lande, der udgør 98 pct. af den totale produktion i verden.
Der er lang række muligheder for at reducere carbon intensity som begrænsning af flaring og brug af solenergi ved produktionsprocesserne, påpeger forskergruppen ledet af Adam Brandt og Mohammad Masnadi fra Stanford University i Californien.
Helt afgørende vil det også være, at der kommer forbedrede opgørelser og øget transparens i forbindelse med emissioner fra olieindustrien, skriver forskerne afslutningsvist i deres artikel.
Overskriften er vel det der kaldes en journalistisk stramning.
Der er ikke meget grønt over at hente carbon op fra dybet.
Jeg vil tilslutte mig Lennart i at valget af overskrift ikke er hensigtsmæssigt.
Problemet er at ordet grøn leder til en tro på at noget er bæredygtigt. Det som artiklen i science snakker om er effektivitet, i form af CO2-ækvivalenter pr. MJ under udvinding - altså et fysisk flow. For at vurdere om noget (en handling eller et produkt) er bæredygtigt, og dermed rimeligt i kommunikationsøjemed at benævne grøn, skal det fysiske flow relateres til konteksten. Da vi har brug for (i henhold til alle politiske aftaler) at flytte CO2-ækvivalenter fra luft til jord, kræves det at en handling eller et produkt gør dette for at kunne betegnes grøn.
Jeg mener at ING på denne baggrund bør overveje om de ikke skulle ændre overskriften.
Som at rose behovet for elektriske skraldebiler stiger 😶