Dansk økologi-forsker: Tidsskrift fordrejede mine resultater

»Intet bevis for, at økologisk er bedst,« skrev tidsskriftet Journal of the Science of Food and Agriculture som overskrift på en pressemeddelelse om en videnskabelig artikel i tidsskriftet.

En række internationale medier hoppede straks på overskriften, nogle med samme ordlyd, andre med en mere sensationel en af slagsen.

Det eneste problem er, at overskriften og de afledte artikler slet ikke handler om undersøgelsens resultater, fortæller en af forfatterne til den videnskabelige artikel, seniorforsker Kirsten Brandt, University of Newcastle.

Den videnskabelige artikel har en knap så fangende rubrik og et indhold, som Kirsten Brandt beskriver som »yderst interessant for forskere, men slet ikke for forbrugere«.

Det er kun vigtigt for andre forskere

En gruppe danske forskere fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) afsluttede i 2004 en undersøgelse af, hvordan tørfoder af henholdsvis økologisk og konventionelt dyrkede grøntsager påvirker rotters helbredstilstand.

De fandt, at de to typer foder ledte til forskelle i rotternes immunforsvar, fedtvæv, aktivitetsniveau og søvnrytme.

Den nye artikel beskriver forskernes studier af, hvad der kan være årsag til disse forskelle. Eller rettere, om årsagen kan være, hvor let mineralindholdet af de forskellige typer foder optages i kroppen. Og hovedkonklusionen er ifølge Kirsten Brandt, at det ikke var det rigtige sted at finde forklaringen.

»Det er yderst interessant for andre forskere at få oplyst, at vi har elimineret én mulig årsag, så de ikke spilder kræfter på lignende studier. Men almindelige mennesker kan nok ikke bruge det til så meget,« siger Kirsten Brandt.

Hun er skuffet over det videnskabelige tidsskrifts valg af overskrift, som hun tillægger »økonomiske interesser«.

»Jeg er meget utilfreds med tidsskriftet valg af overskrift. Det er vildt irriterende, at andre journalister har skrevet det, de har. Men de gør det i det mindste ikke mod bedre vidende,« siger hun.

Journalister vil bare have en god historie

Kirsten Brandt forklarer hele miseren med, at Journal of the Science of Food and Agriculture kontaktede en af de andre forskere på projektet, der var på vej på ferie, og derfor ikke hæftede sig synderligt ved den præcise ordlyd i pressemeddelelsens overskrift.

Derfor mener Kirsten Brandt, at alle universiteter bør tilbyde deres forskere medietræning.

»Vi forskere kan ikke bare regne med, at alle andre er lige så objektive som os selv. Derfor burde vi alle få kurser i, hvordan vi kommunikerer med journalister, så vi undgår at blive taget på sengen,« siger hun.

På universitetet i Newcastle bliver alle forskere opfordret til at tage et medietræningskursus, som afholdes af en journalist fra BBC.

»Det kursus har givet mig en meget bedre baggrund til at håndtere henvendelser fra medierne. Nu forstår jeg langt bedre, hvad journalisterne er ude på: At få en god historie. Det er jo ikke deres ærinde at uddanne befolkningen til bedre at forstå videnskab. Men det er vigtigt at undgå deciderede misforståelser.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Denne historie lyder kun alt for bekendt. Problemet er at langt de fleste journalister tildels har en særdeles begrænset viden om det pågældende videnskabelige emne og tildels giver historien en tabloid vinkling. I min tid som forsker har jeg set to tilgange til dette problem:

1) Bed altid om at gennemlæse artiklen før den kommer i trykken og lav alle de omfattende forandringer som er nødvendige - vær i denne proces særdeles bestemt, da journalisten ofte vil komme med en masse vrøvl om journalistiske principper osv. Hvis artiklen er skrevet uden din/jeres viden, så vær hurtig til at fortæller dine kolleger om dette og fejlene i artiklen og lav en pressemeddelelse om dette hvis artiklen er af betydning for den almene offentlighed, som Kirsten Brandt har gjort her.

2) Lad som ingenting og spil dum mht. til medieverdenen. Hvis andre forskere går ud med vrede indlæg i pressen, der kritiserer nyheden for at være særdeles upræcis, så tag kontakt med pågældende journalist og evt. redaktør og forklar overbærende, at der desværre stadig er meget Jantelov og misundelse i forskningsverdenen. Udnyt angrebene mod medieopslaget til at promovere din/jeres forskning og vær sikker på at signalere til de for tiden regerende forskningspolitikere og spindoktorer at denne er i tråd med deres linje og at kritikerne egentlig har som mål at promovere dagsordenen til de politiske modstandere! Når alt er faldet til ro og du/I muligvis har fået betydelige finansielle fordele som "kendis-forsker(e)", så gå roligt ud og giv en mere detaljeret forklaring i en aviskronik. Indrøm diskret at det første medieopslag ikke var helt præcist og noget "journalistisk" formuleret, men at den slags - desværre - ikke er til at undgå i dagens medieverden.

Af disse to tilgange til problemstillingen bør det være klart for læseren, at nummer 1) er den rigtige og at nummer 2) er det rene djævelskab. Desværre ser man gang på gang at enkelte forskere lykkedes med nummer 2) og de mere ærlige forskere kommer i skyggen af de uærlige! Åsagen til dette er i betydelig grad det skræmmende lave antal videnskabsfolk og ingeniører, som sidder i folketinget og den særdeles begrænsede videnskabelige forståelse som politikerne, der sidder der, har.

Dr. Scient. Kristian P. Nielsen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten