Dansk nobelprisvinder er død
»Om heldige valg«. Det var navnet på den selvbiografi, som biomediciner og nobelprismodtager Jens Christian Skou udgav for knap fem år siden. Han sov i går ind i en alder af 99 år.
Men selv om titlen bl.a. hentyder til det held, der lå i, at han som vordende kirurg faldt over ideen til den forskning, der skulle gøre ham verdensberømt, er der nok snarere tale om en god hjerne og hårdt arbejde.
I 1997 modtog han nemlig Nobelprisen i kemi for sin opdagelse af natriumkaliumpumpen, som er et enzym, der findes i alle kroppens celler, og som er ansvarlig for transporten af natrium og kalium over cellemembranen.
Læs også: Danske forskere rydder forsiden af Nature
Denne transport er vigtig, fordi alle celler i kroppen skal opretholde store koncentrationsforskelle af disse ioner for at kunne styre øvrige transportprocesser såsom optag af næringsstoffer, elektrisk signalering og kontrol af cellens form og volumen.
Forskerne havde i mange år vidst, at der var disse store koncentrationsforskelle mellem mængden af natrium og kalium inden i og uden for cellerne, men hvordan denne vigtige forskel blev opretholdt, vidste man ikke.
Godt eksempel på, hvad undren og refleksion kan føre til
Det forklarer fortæller Poul Nissen, professor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, som ved flere lejligheder mødte professoren og som bedriver beslægtet forskning på universitetet.
»Han var et godt eksempel på, hvor vigtigt undren og refleksion er. Han afdækkede på original vis noget helt nyt og kom på sporet af en funktion, som man vidste måtte findes, men ellers ikke kendte til,« fortæller Poul Nissen.
Læs også: Aarhus-forskere vrister de sidste hemmeligheder ud af nobelpris-opdagelse
Jens Christian Skou blev født den 8. oktober 1918 i Lemvig og led ingen økonomisk nød under sin opvækst.
Han havde dog svært ved at beslutte sig for, hvad han skulle gøre af karriere efter gymnasiet i Haslev, men hans tennismakker i Lemvig studerede medicin og fik Jens Christian Skou overbevist om, at det lige var sagen.
Samme år begyndte han medicinstudiet på Københavns Universitet, og efter syv år stod han med eksamensbeviset i hånden.
Interesse for lokalbedøvelse
Under den praktiske del af studiet blev han interesseret i kirurgi på grund af en læge på sygehuset i Hjørring, som var ivrig efter at vise ham, hvordan man f.eks. fjernede blindtarme.
Det ledte interessen videre over på, hvordan lokalbedøvelse virker, og han besluttede, at dette skulle danne ramme for hans doktordisputats, der skulle føre ham videre i karrieren mod at blive kirurg.
Læs også: Professor forudser flere nobelpriser baseret på elektronmikroskopi
Han blev i 1947 ansat ved Aarhus Universitet for at påbegynde doktorafhandlingen om 'anæstetiske og toksiske virkningsmekanismer for lokalbedøvelse'. Det var i forbindelse med arbejdet med lokalbedøvelse, at Jens Christian Skou opdagede eksistensen af den natriumkaliumpumpe, som han i 1957 udgav en videnskabelig artikel om og 40 år senere skulle blive nobelprisbelønnet for.
Det var under arbejdet med bl.a. krabbemembraner, han kom på sporet af den såkaldte ATPase-aktivitet, og at den responderede kraftigt på koncentrationen af natrium og kalium.
Arbejdet med natriumkaliumpumpen blev herefter udgangspunktet for Jens Christian Skous videre videnskabelige karriere, og han lagde permanent kniven og karrieren som kirurg på hylden.
Op gennem 1960’erne voksede bemandingen på Institut for Fysiologisk medicin støt på grund af interessen for Jens Christian Skous forskning. Han var på dette tidspunkt blevet udnævnt til professor.
Hans interesse for – og kundskab inden for – netop natriumkaliumpumpen blev af mange studerende i denne tid udfoldet i forskellige retninger, og i begyndelsen af 1970’erne blev emnet fokuspunktet for et internationalt møde i New York, som siden er blevet afholdt hvert tredje år et sted i verden. I 2017 blev det afholdt i Japan.
På pension som 94-årig
I en alder af 70 gik han på pension, men det betød som sagt ikke, at forskningen var lagt på hylden. Han havde stadigvæk kontor på Aarhus Universitet, og her lærte han at programmere, så han kunne modellere pumpens overordnede funktioner på computeren.
Læs også: Runner-up: Livets ionpumper i aktion på atomart plan
I sin minibiografi på Nobelprize.org fortæller han tilmed, at selv om han var gået på pension for at frigøre sig for de faste forpligtelser, så endte timeantallet på instituttet med at blive nogenlunde det samme som før.
En meget ærlig person
For fem års tid siden måtte han dog droppe forskning på grund af problemer med syn og hørelse, men han var ifølge Poul Nissen stadigvæk åndsfrisk og han var aldrig bange for at give sit besyv med over for kollegerne.
»Han var en meget ærlig person. Vi var aldrig i tvivl om, hvorvidt han var enig i, hvad vi gjorde eller sagde,« fortæller Poul Nissen og fortsætter:
»Han var ikke bange for at betvivle og kritisere i en god ånd, og det synes jeg også, er altafgørende for forskningen. For mange er for forlegne til at give kritik, men det er i den ærlige og konstruktive kritik, vi kommer videre og lægger de dårlige ideer bag os,« fastslår Poul Nissen.
Til efteråret, hvor Jens Christian Skou ville have fyldt 100 år, åbner Skou-bygningen på Aarhus Universitet – en stor ny bygning til biomedicinsk forskning. Desuden har han givet navn til den kendte Nobel-park i Aarhus, som fik sit navn i anledning af Skous nobelprismodtagelse.
Han lægger også navn til et par veje – Jens Chr. Skous Vej - som både omringer Nobel-parken i Aarhus og Haslev Privatskole, hvor han slog sine folder som kostelev i gymnasietiden.
