Dansk Nasa-læge: »Manglende vision er et kæmpe problem«

I fem måneder har den danske rumlæge Peter Norsk nu arbejdet med, hvordan Nasa bedst muligt beskytter astronauterne mod de påvirkninger, der er i rummet - specielt vægtløsheden og strålingen. Og det har været en stor omvæltning at flytte til Johnson Space Center i Texas, USA.

»I Danmark havde jeg mit eget forskningsprojekt og en forskningsgruppe på Københavns Universitet. Her har jeg mindre frihed, da jeg er en brik i et kæmpe spil og afhængig af 200-300 mennesker. Men det er en fantastisk positiv oplevelse, og jeg stortrives med at være her i rumfartens mekka,« fortæller Peter Norsk.

Hans nye job er en administrativ stilling, hvor han samordner og indstiller, hvilke af projekterne i de ti tilknyttede laboratorier, der skal prioriteres og støttes. Arbejdsdagen består primært af møder, rejser og e-mails.

Det vigtigste for at begå sig er at forstå arbejdskulturen. For ligesom i Danmark er der uskrevne regler, der er vigtige at kende for ikke at dumme sig. Så Peter Norsk har den første tid iagttaget og lært af de nye kolleger.

»Møderne er f.eks. helt anderledes end i Danmark, for her er mere møde- og selvdisciplin. Der er en meget høflig kultur, hvor man aldrig afbryder hinanden eller taler i munden på hinanden. Møderne bliver på den måde meget effektive.«

Han påpeger, at folk i det hele taget er meget høflige og hilser.

»Jeg har aldrig hørt nogen skændes eller være personligt uenige. Det gør, at arbejdsmiljøet er bedre, selvom nogle bagtaler hinanden. Men fordelene er langt overvejende. Jeg er meget imponeret.«

Peter Norsk mener, at dette også bunder i, at samfundet er enormt multikulturelt og multietnisk, hvilket gør, at folk udøver mere selvcensur og er mindre direkte end danskerne.

Arbejdsmoralen er også meget høj:

»Tingene fungerer mere effektivt og hurtigere her. Folk kommer til møderne, og hvis jeg beder om noget, så sker det med det samme - men det er måske også særligt i Nasa. Man svarer også altid på e-mails - helst inden for en halv time og ellers svarer man, at man svarer senere.«

Arbejdsdagen er kl. 8 til 18 inklusiv en times frokostpause, og der er kun to ugers ferie om året. Til gengæld har man fri, når man har fri. Man forstyrrer simpelthen ikke kollegerne i fritiden. Og så er lønnen ca. en tredjedel højere end i Danmark og skatten plus alle forsikringer er ca. det halve. Endelig er bolig- og leveomkostninger lavere.

Han mener dog godt, at USA og Nasa kan lære noget af Danmark.

»De kunne godt være mindre bureaukratiske. Der er flere mellemled og mere kontrol her, hvor vi stoler mere på hinanden i Danmark og accepterer et større spild. Men størrelserne er også vidt forskellige.«

Mangler langsigtet vision

Det er også en stor udfordring for Nasa og Peter Norsks arbejde, at fremtiden er ekstremt usikker.

»Det er et kæmpe problem, at der ikke er en langsigtet vision for USA's rumprogram, nu hvor planerne om månen er droppet. Nasa mangler virkelig en politisk retning fra kongressen,« siger Peter Norsk og fortsætter:

»Men den sidste rumfærge flyver i juli, og så har USA ikke længere noget transportsystem til den Internatonale Rumstation (ISS), og det er meget usædvanligt, at de giver sådan et monopol til Rusland. Rumfærgerne har været flagskib for USA, så jeg tror, at når amerikanerne ikke længere ser rumfærgen på tv et par gange om året, vil de kræve en vision.«

Der er dog stadig ISS, og det vil måske fortsætte helt frem til 2028.

»Men mens Europa har meget fokus på grundforskning på ISS, er USA mere udforskningsorienteret, og fokuserer mere på at benytte mennesket til at udforske solsystemet - det er nemlig meget mere den amerikanske ånd. Så vi venter og håber, at politikerne kommer med en vision - f.eks. om at sende folk til månen, asteroider og så Mars, men det er meget usikkert, så det er svært at planlægge.«

Kongressen er nemlig kun optaget af økonomien lige nu, så Nasa ved end ikke, om de skal forvente, at der bliver skåret i næste budget. Hos Nasa tager de dog det hele i betragtning og opstiller forslag til, hvad det vil kræve at sende mennesker til Mars.

»Rejsen vil tage tre år og ingen mennesker har været mere end 1 år, 2 måneder og 12 dage i rummet, så der er et kæmpe hul i vores viden om, hvordan kroppen reagerer på så lang tid under vægtløshed, og hvordan man beskytter den. Men jeg tror ikke, at der er nogen, der uden en vision vil gå med til at sende folk længere tid i rummet på ISS.«

Forskerne ved dog, at vægtløsheden giver svækkede muskler, knogler og hjerte-kredsløb.

»Og det nytter ikke noget, at astronauterne har så svækkede muskler og knogler, at de ikke selv kan rejse sig, hvis de f.eks. nødlander et øde sted i Kasakhstan efter en tur i kredsløb og selv skal komme ud af rumkapslen. Dette skete faktisk for et par år siden.«

Stråling et stort problem

Så længe astronauterne blot er i kredsløb om Jorden i op til et halvt år ad gangen, er den kosmiske stråling ikke så kraftig, at den giver store problemer. Skal de længere væk - som til Mars - kan strålingen blandt andet give øget infektionsrisiko. Dette eksperimenterer amerikanerne blandt andet med ved kortvarigt at bestråle dyr meget kraftigt, men hvad der virkelig sker opdages først, når der sendes nogen ud.

Noget af det kan løses med træning og ernæring. Man har f.eks. løst problemet med, at nylandede astronauter besvimer ved at give dem støttestrømper, salttabletter og vand. Men der er mange uløste problemer, som man endnu ikke kender årsagen til. Immunforsvaret bliver svækket og de små kar i f.eks. hjertet kan muligvis tage skade som følge af strålingen. Svækkelsen af knoglerne ophører heller ikke altid, efter astronauter er kommet retur til Jorden.

Det vil derfor tage mindst 10-15 år fra beslutningen er taget, til alle de tekniske og helbredsmæssige ting er på plads og man kan sende folk til Mars, vurderer Peter Norsk.

»Det er en langt større udfordring end andre rumprojekter, så det kræver virkelig en præsident, der vil sige: 'Det vil jeg!' og ingen tror, at Obama vil det, så lige nu ser det sort ud. Men jeg tror på, at sker på et tidspunkt.«

Han tror derfor heller ikke, at for eksempel kineserne ender med at komme før USA.

»Vi må håbe, at kineserne får endnu mere gang i deres rumprogram, for så skal amerikanerne nok vågne op og sætte ekstra gang i deres. Lige nu er kineserne langt efter,« siger Peter Norsk og fortsætter:

»Og Europa er næppe en konkurrent, for Nasas budget er fem gange så stort, hvilket jo er grotesk, for der bor 300 mio. i USA og 500 mio. i Europa. Så hvis Europa ville, kunne de have et mere ambitiøst rumprogram end USA - men det har politikerne valgt fra.«

Fakta: Blå bog

Peter Norsk var indtil nytår professor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, hvor han bl.a. har forsket i hjerte-kredsløbsfysiologi samt gravitations- og rumfysiologi.

Han spillede en væsentlig rolle i udvælgelsen af danske astronautkandidater til Europas rumorganisation ESA.

Siden januar har han været Element Scientist ved Human Health and Countermeasures under Human Research-programmet ved Nasas Johnson Space Center. Her arbejder han med at modarbejde vægtløshedens negative påvirkninger på astronauterne.