Dansk ministerium om biobrændstof: Glem det, drop det, skrot det

Nej, nej og atter nej.

Der er ikke mange positive ord om biobrændstof i en rapport om udnyttelsen af den danske biomasse, som Fødevareministeriet netop har offentliggjort.

Tværtimod fastslår rapporten igen og igen, at det slet ikke kan betale sig at satse på at omdanne afgrøderne fra marken til flydende brændstof, der kan hældes på bilernes benzintanke. Miljøet er langt bedre tjent med, at vi udnytter halm og biogas til at producere el og varme.

Den danske rapport giver ny næring til kritikken af EU-Kommissionen, som har vendt det døve øre til sine egne top-forskere, der også vender tommelfingeren ned for biobrændstof. EU-bosserne vil alligevel tvinge medlemslandene til at blande mindst ti procent i tankene inden 2020.

Fødevareministeriet embedsmænd sørger i deres rapport omhyggeligt for at skelne mellem forskellige typer af biobrændstof. De slår fast med syvtommersøm, at det er helt uholdbart, når USA og Europa producerer de dyre dråber på basis af majs og korn. Det kan slet ikke konkurrere med sukkerrørsproduktionen i Sydamerika.

Så er der spørgsmålet om produktionen af bioethanol på basis af landsbrugsaffald, i Danmark først og fremmest halm. Det er blevet døbt anden generation af forskere og industri og bliver i rapporten fra Fødevareministeriet sammenlignet med den nuværende brasilianske sukkerrørs-ethanol.

»Imidlertid har produktionen af bioenergi på basis af udnyttelse af restprodukter som halm, gylle, animalsk fed, græs og flerårige afgrøder en bedre energibalance og miljøeffekt, når det anvendes i direkte forbrænding, biogas eller termisk forgasning,« fastslår ministeriet.

Tilliden til, hvor meget varme og strøm vi kan hive ud af landbrugets restprodukter, er så stor, at den ifølge embedsmændene kan dække halvdelen af vores energiforbrug. Allerede i dag står biomasse ifølge rapporten for 12 procent, og det kan vi fire- eller femdoble. Til sammenligning leverer vindmøllerne kun 2,6 procent af vores energi.

Ifølge rapporten skal vi ikke satse på at dyrke energiafgrøder i stedet for korn, majs, kartofler og roer på markerne. Kan særligt dårlige jorde skal sås med flerårige arter, for eksempel græsser.

Kan slippe af med gylleproblemet - men hvordan?

I sin pressemeddelelse om rapporten slår fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) på, at en satsning på biogas kan skaffe os af med både lugtgener og problemer med for mange næringsstoffer, hvis vi omdanner gyllen fra svinene til energi.

Hverken hun eller rapporten giver dog nogle bud på, hvordan det skal lykkes. De fleste af de danske selskaber, som har arbejdet med teknologien, er gået konkurs eller lever en tilbagetrukket tilværelse.

Rapporten konstaterer blot, at den nuværende afregningspris er et problem. Elkunderne skal altså betale mere for strømmen, hvis gylle-gassen skal slå igennem.

Rapporten fra Fødevareministeriet beskæftiger sig hverken med biomasse i skovene eller i havet. Men der er, mener ministeriet, god grund til at undersøge potentialet særligt til havs, hvor algevækst ser udgør et lovende potentiale.

Dokumentation

Fødevareministeriets rapport
Eva Kjer Hansens pressemeddelelse

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I min virksomhed er vi langt fremme med at udvikle et ret ukompliceret biomasse baseret kraftvarmesystem, der kan give økonomiske fordele til f.eks. mindre fjernvarmeværker. Med den baggrund kan jeg ikke få øje på nogen miljømæssig forskel på om vi anvender biobrændsel på et stationært fjernvarmeværk eller i transportsektoren.

Hver gang vi på et kraftvarmeværk erstatter 1 m3 naturgas med den samme energimængde i form af gas fra biobrændsel, bliver der i miljøregnskabet 1 m3 naturgas til rådighed til transport.

Og naturgas er et rigtigt godt brændstof til køretøjer. I Washington DC ses eksempelvis naturgasdrevne bybusser som en naturlig del af bybilledet. Det gavner samtidig bymiljøet når partikelforurenende dieselbusser fortrænges af naturgasbusser.

Så via miljøregnskabet er små kraftvarmeværker på biomasse ganske simpelt en billig bagvej til at få biobrændsel ind i transportsektoren.

  • 0
  • 0

Til sammenligning leverer vindmøllerne kun 2,6 procent af vores energi

  • ja, måske? Tallet ser ud til at stamme fra Energistyrelsens årsstatistik for 2006, hvor produktionen af vind-el er opgjort til 21.989 TJ, mod et samlet 'korrigeret' energiforbrug på 863 PJ. Det fremgår imidlertid, at der i samme år har fundet 'nettoeleksport' på 24.971 TJ sted, så jeg har svært ved at se, hvor megen vindenergi, der kan siges at være 'udnyttet' i Danmark - måske kan Holger Skjerning hjælpe her?? Rapporten er iøvrigt interessant læsning - kan hentes her: http://www.ens.dk/graphics/Publikationer/S...
  • 0
  • 0

I Washington DC ses eksempelvis naturgasdrevne bybusser som en naturlig del af bybilledet.

Man behøver ikke tage længere væk end Göteborg, hvor der er ca 100 naturgasbusser. Og Skånetrafiken har over 400 (som de for øvrigt har mest lyst til at fylde med biogas).

mvh Jens

  • 0
  • 0

Hvad vi glemme? Det de siger i Connies ministerium, for at hun ikke fyrer dem, der siger noget andet ,end hende , eller er det brændstof til bilen vi skal glemme?

Istedet for at brænde halm og flis kraftvarme anlæg, kunne man forgasse det, i et et gengas anlæg ,bygget på en trailer efter bilen.

Det kunne man for 60 år siden, så hvorfor ikke igen( deraf navnet gengas!)

  • 0
  • 0

Det kunne man for 60 år siden, så hvorfor ikke igen( deraf navnet gengas!)

Hjertet i vort ovennævnte kraftvarmesystem er faktisk en gasgenerator og den gas vi producerer kalder vi - gengas. Gassen bruger vi til at drive en forbrændingsmotor.

  • 0
  • 0

Jeg ved godt, at det er en uvane at reagere på gode ideer og initiativer ved at pege på noget endnu bedre (og så sker der måske ingenting), men må alligevel nævne:

Til køretøjer som bybusser med hyppige start og stop vil hybridløsninger baseret på en relativ lille gasmotor/brændselscelle være en god tand bedre (Stadig fuld fleksibelt og uden at der skal hænges el-ledninger op i gaderne, markant bedre brændstoføkonomi, færre optankninger, mindre emmission, færre bremsereparationer, mindre bremsestøv, mindre støj.....?)

Se gerne Per Praem´s artikel "1052 stk. nye diesel-elektriske hybrid busser bestilt" på www.danskelbilkomite.dk. Måske kan nogen henvise til noget lignende men gasbaseret, og ellers kan bl.a. DAKA snart levere noget effektivt produceret biodiesel.

Ren eldrift er generelt (uden her at nævne de forskellige muligheder) effektivitetsmæssigt en tand endnu bedre og overalt, hvor det er muligt bør vi overveje at minimere eller gå helt bort fra brug af brændstof i køretøjer og især til køretøjer, der udsættes for mange start og stop. Selv moderne dieselmotores gennemsnitlige effektivitet bliver lav og uanset effektiviteten udnyttes spildvarmen stort set ikke.

Især hvis man ikke tror, at der er udsigt til en situation med rigelig biogas og samtidig fuld "fossil fortrængning" fra energisystemet, skal brugen af natur- og biogas til transportformål bl.a. holdes op imod noget så effektivt, CO2 fortrængende m.v. som fortrænngning af små olie- og gaskedler udenfor fjernvarmenet med mikrokraftvarme baseret på motorer/brændselceller og hvor bl.a. den danske SOFC-løsning endda har særlig høj effektivitet på metan.

Bl.a. til de nævnte formål og for udnyttelse af den indbyggede lagringsmulighed, ville det være rigtig godt a få en hel masse biogas ind på naturgasnettet.

  • 0
  • 0

Er der nogen der kan forklare hvorfor det er bedre at futte almindelig brændstof af i bilen fremfor biobrændstof? For mig at se er mængden af anvendt energi den samme uanset hvor man bruger den.

  • 0
  • 0

For mig at se er mængden af anvendt energi den samme uanset hvor man bruger den

-præcis! Netop derfor må man jo indregne den 'procesenergi' (incl. transport), der medgår til fremstilling af diverse brændstoffer - og dér er jeg ikke sikker på at biobrændstoffet 'klarer sig så godt'!?

  • 0
  • 0

Jo hvis energien hertil også er vedvarende.

  • det var et lidt kort svar! Men hvis du vil sammenligne 'energiregnskaberne' for de to brændstoffer, må du vel da forudsætte 'vedvarende procesenergi' i BEGGE tilfælde??
  • 0
  • 0

er bio bændstof det ikke = biobenzin ? Men uanset hvad kan man efter min opdagesle pratisk set lave en kraft værk der kan ud af samme energi give af denne system:

El over 68% Effekt Alcohol produktion af halm Varme som rest produkt + meget rener luft ca. 1/3 forurening. + Redusering af forurening

Skal lige siges at jeg ikke kender talende på turbine effekt så udregningen er ikke fuldendt og er beregnet på stempel motor.

Men folk bør lære at spare hvis vi for sådan en kraftværk for ellers går ideen ligesom ud på et. Måske kunne man indlægge hus besparings installation.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten