Dansk minister overraskede alle med helhjertet støtte til fusionsenergi

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) overraskede alle med sin omtale af fusionsenergi, da hun tirsdag åbnede en netværksdag for danske virksomheder, som er interesseret i at komme ind i billedet som leverandør til den internationale fusionsreaktor Iter, der bygges i Frankrig.

Ministeren slog fast, at Iter er det største energiprojekt i hele verden og er vigtigt for en verden, hvor energiforbruget forventes at blive tredoblet inden udgangen af dette århundrede. Hun påpegede den enorme udfordring, det er at levere energien uden alvorlige følger for klimaet.

»Formålet med Iter er at bringe Solens kraft til Jorden. Det lyder godt i mine ører,« sagde Sofie Carsten Nielsen.

Læs også: Solen over Provence får en konkurrent under jorden

De meget positive ord blev bl.a. bemærket af chefkonsulent Richard Larsen fra Dansk Industri, som ikke i mange år har hørt fusionsenergi omtalt som så betydningsfuldt af ledende radikale politikere.

Henrik Bindslev, der bl.a. har en baggrund som direktør for Forskningscenter Risø, indtil DTU i 2011 blev fuldt integreret i DTU, er i dag øverste chef for Fusion for Energy, der står for Europas leverancer til Iter. Han besidder dermed en af de største internationale topposter inden for forskning. I et interview med Ingeniøren noterede han sig med tilfredshed Sofie Carsten Nielsens ord:

Læs også: Manden med fusions-milliarderne

»Ministeren var jo positiv - og mere positiv end Martin Lidegaard og Lone Dybkjær. Det var sandelig glædeligt. Hun nævnte de centrale punkter, at den globale omstilling væk fra fossile energikilder er en kæmpe udfordring, så vi har brug for alle de teknologier, der har en realistisk chance for at bidrage til det.«

»I Danmark kan vi nå langt med vindenergi kombineret med andre ting. Men i Kina, Indien og andre voksende økonomier - for den sags skyld også USA - er fusion virkelig interessant.«

Fusionsforskningen i Danmark har haft det svært med at skaffe forskningsmidler - også da du var direktør for Risø. Var det en fejl?

»Mens jeg var direktør for Risø, fastholdt jeg og øgede faktisk svagt niveauet af Risøs egne midler. Men det var virkelig op ad bakke at skaffe midler udefra. Jeg arbejdede hårdt på at få forskningsrådene til at støtte, men til trods for virkelig gode ansøgninger afviste Det Strategiske Forskningsråd igen og igen. Det er en svaghed i det danske system, at hvis man er meget usædvanlig - som fusionsgruppen på Risø var - og ikke har mange støtter, så er det virkelig svært at komme igennem. Der var midler fra Det Frie Forskningsråd, men det er ikke her, man også fremmer industriinteressen. Det er ærgerligt, at Det Strategiske Forskningsråd ikke kom ind og hjalp mere.«

Big Science er Big Business

Big Science-sekretariatet hjælper danske virksomheder med at skaffe ordre til store videnskabelige projekter verden over.

Som omtalt flere gange tidligere i Ingeniøren har danske virksomheder de seneste år opnået flere ordrer til Cern (partikelfysik), ESA (rumfart), ESO (teleskoper) og lignende steder. Men bortset fra, at Grundfos i 2012 fik en ordre på pumper til en af bygningerne hos Iter, har der ikke endnu været så meget at råbe hurra for - til trods for, at det første danske møde om mulighederne for at levere til Iter blev holdt for ti år siden.

Den situation skal ændres, for som Sofie Carsten Nielsen sagde, så kan Big Science være meget kraftfuld og kan også være Big Business.

Til trods for disse bemærkninger findes der ikke noget officielt mål for, hvor store ordrer danske virksomheder burde kunne opnå. Inden for ESA er der fastlagt, hvor stor en andel af det danske medlemsbidrag danske virksomheder kan forvente at få retur i ordrer. Hos Cern findes der ikke en sådan ordning, men det er lykkedes at øge returandelen fra 5 pct. i 2010 til 60 pct. i 2013.

Læs også: Aftalt spil eller fri konkurrence?

Læs også: Charmeoffensiv skal skaffe danske virksomheder kontrakter hos Cern

Henrik Bindslev havde medbragt flere af sine ledende medarbejdere til netværksdagen for at give danske virksomheder et indblik i ordremulighederne. Han var ikke bleg for at komme med et bud på et dansk mål.

»Danmark udgør ca. to procent af den europæiske økonomi. Vi er mere højteknologiske end gennemsnittet. Det burde give os en fordel. På den anden side har danske virksomheder ikke nogen god track-record for leverancer til fusion, så omkring et par procent, men ikke under, vil nok være et realistisk mål.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Formålet med Iter er at bringe Solens kraft til Jorden. Det lyder godt i mine ører,« sagde Sofie Carsten Nielsen.

Måske tror hun Iter er en slags solcelle?? ;-)

Mvh Steen

  • 0
  • 8

Så er er der lige det med den øgede energiudvikling på jorden. Hvordan mener man at man kan komme af med den varme? Jeg formoder at e*mc2 stadig holder. Er der folk der har beregnet den varme, der skal afgives, når man begynder at omdanne fast stof til energi? Eller er det også noget der svæver i det ....

  • 0
  • 3

Jeg formoder at e*mc2 stadig holder.

Hvis du lige erstatter gangetegnet med et lighedstegn, så holder det :-)

Men det er helt irrelevant, faktisk foregår dette ved al energiudvindelse. Om du laver din energi ved vind/vandkraft, brænder noget olie af, bygger et akraftværk eller - allerbedst - får et fusionskraftværk til at fungere, så er der et massetab som nøje modsvarer den udviklede energi.

Den varme der vil udvikles herved (og al energiproduktion ender i sidste instans som varme) er helt marginal i forhold til den "ekstra" varme vi får ved at "isolere" jorden i et lag CO2.

Den helt store fordel ved fusion er netop at der ikke dannes noget CO2, og ej heller nogen andre skadelige eller giftige stoffer. Der er en smule lavradioaktivt affald, men langt langt mindre end ved akraft. Der bliver ikke behov for langtidsopbevaring af meget andet end reaktordele fra skrottede reaktorer.

Fusion er en ren win-win-win teknologi. Hvis man altså kan få den til at virke !

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten