Det grønlandske selvstyre har fået en håndsrækning fra Danmark til at finansiere to vandkraftprojekter. Det er en udbygning af energiproduktionen, der vil hæve andelen af vedvarende energi i den offentlige forsyning fra 70 til 90 procent.
Konkret mangler Grønland 3,1 mia. kroner. De skal bruges på at realisere planerne om at udbygge det eksisterende vandkraftværk Buksefjordsværket i Nuuk, samt at opføre et helt nyt vandkraftværk, som skal forsyne de to mindre byer Aasiaat og Qasigiannguit.
»Priserne på brændstof stiger. Der er klimaforandringer, og det er vigtigt, at vi gør noget. Vi skal være mere selvforsynende og sænke behovet for fossile brændstoffer,« sagde Múte B. Egede, formand for Naalakkersuisu, ifølge mediet KNR, til en pressekonference om hensigtserklæringen.
De to vandkraftprojekter er et led i en større sektorplan, som den grønlandske regering vedtog i 2017. Med sektorplanen fastslog man, at den offentlige energiforsyning i videst muligt omfang skulle baseres på vedvarende energi i 2030.
Allerede i dag er 70 procent af energiproduktionen hos det nationale forsyningsselskab Nukissiorfiit baseret på vedvarende energikilder - hvoraf langt hovedparten udgøres af vandkraft.
Med den forestående udvidelse af vandkraftværkerne vil andelen af vedvarende energi stige til 90 procent - hvilket forventes at give en CO2-besparelse på ca. 114.000 ton CO2-ækvivalent i 2030. Til sammenligning lå CO2-udledning fra Grønlands samlede energiforbrug ifølge Grønlands Statistik på 536.716 ton CO2-ækvivalent i 2020.
Den offentlige forsyning vil med de nye vandkraftprojekter være et væsentligt skridt tættere på en fossilfri energiproduktion, men der dog er der langt vej til at Grønland kan vinke farvel til de fossile brændsler.
Ifølge mediet NKR kommer hele 82,6 procent af Grønlands energiforbrug nemlig stadig fra fossile kilder som olie og benzin.
Det skyldes, at mange bygder og industriområder ikke er tilkoblet den offentlige forsyning og derfor stadig er afhængige af fossile energikilder. Samtidig er relativt store dele af landets infrastruktur baseret på skibs- og luftfart, som også drives af fossile brændstoffer.
Selvom de konkrete miljøkonsekvenser ved de to vandkraftprojekter endnu ikke er belyst, lurer et miljø-dilemma allerede i horisonten.
Mens der i Nuuk blot er tale om en udbygning af den eksisterende infrastruktur, kræver det nye værk nemlig helt nye transmissionslinjer fra placeringen af værket ved fjorden Kangersuneq og til de to byer Qasigiannguit og Aasiaat.
Og hvis transmissionslinjen til Aasiaat skal gå over land, vil den skulle anlægges gennem det beskyttede naturområde Naternaq. Alternativt kan Aasiaat forbindes med kraftværket med et søkabel, men det vil dels være dyrere og dels medføre, at kablet er sårbart mod skader fra de skibe der sejler i området. Med den begrundelse fastslår den grønlandske regeringen i udkastet til anlægsloven for de to projekter, at de foretrækker en løsning over land.
Samlet set forventes projekterne at tage syv år at gennemføre og som et af de indledende skridt, vil der blive iværksat en nærmere undersøgelse af miljøkonsekvenserne, som vil blive beskrevet i en VVM-rapport.
Generelt er potentialet for vandkraft stort i Grønland. Ingeniørens søstermedie Gridtech har tidligere beskrevet, hvordan i området mellem og bag ved Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kan etableres vedvarende energiforsyning der levere seks gange mere energi end landets nuværende vindkraftkapacitet.
Elnettet i Grønland er imidlertid ikke tilpas udbygget til at afsætte så store mængder energi. Derfor satser forsyningsselskabet Nukissiorfiit på at kombinere landets vandkraftpotentiale med power-to-x teknologier, så elektriciteten fra vandkraftværkerne kan omdannes til bæredygtigt brændstof.
Det vil imidlertid kræve store investeringer, og hvis planen skal lykkes vil det formentlig være nødvendigt at få hjælp fra private aktører. Både energiselskab og politikere håber derfor på at tiltrække energikrævende virksomheder, der kan se et potentiale i landets vandkraft og være med til at løfte investeringen i landets energiinfrastruktur.
