Dansk metode udnytter planter til sidste protein

Mens slagtesvin udnyttes i en grad, så 'Kun skriget går tabt', som det hed i en gammel dokumentarfilm, har den samme effektivitet endnu ikke ramt landbrugets planteproduktion.

Ofte udnyttes kun en enkelt af plantens egenskaber, men på baggrund af mange års minutiøs forskning har danske forskere nu udviklet en metode, der gør det muligt at udvinde samtlige egenskaber ved en bestemt plante.

I første omgang er det planter som lupin, ært og hestebønner, som forskernes metode dækker, men i princippet er der ikke nogen begrænsning på, hvilke plantearter der kan komme i spil.

Danske forskere har udviklet metode, hvor alle de særlige komponenter som fibre, proteiner og eventuelle olier i en plante kan udvindes optimalt. Illustration: Jules

»Vi har udviklet en metode, hvor vi hiver de nyttige komponenter ud af planten, uden at deres egenskaber går tabt,« fortæller lektor Keld Ejdrup Markedal, Institut for Fødevarevidenskab, Sektion for Biokemi og Bioprocessering, Københavns Universitet.

Han står sammen med lektor Jens Chr. Sørensen og docent emeritus Hilmer Sørensen bag den nyudviklede teknologi.

Befolkningstilvækst øger behov for proteiner

Bælgfrugter har masser af nyttige egenskaber. Eksempelvis indeholder visse arter olie, der kan udvindes, og andre har gode fiberegenskaber, der kan indgå i eksempelvis kost.

Fælles for dem er, at de indeholder meget protein, der kan være nyttige i både produktionen af fødevarer og foder til følsomme dyr.

»Processerne og udstyret findes allerede. Det, vi har opfundet, er måden, som vi biokemisk og kemisk får skilt tingene ad og sat enhedsoperationerne op i den rigtige rækkefølge,« uddyber Keld Ejdrup Markedal.

Han peger på, at verdens landbrugsarealer er ved at være booket op med afgrøder til fødevarer, foder og biobrændsel. Derfor medfører en støt stigende befolkning et stigende behov for proteiner og bedre udnyttelse af landbrugsarealerne. Det kan denne metode bidrage til.

Intet går til spilde

Med forskernes metode, der er patenteret, kan fibre, proteiner og olier udvindes bedre.

»Vores målsætning har været at udvikle en metode, så vi fik så få affaldsprodukter - eller såkaldte sidestrømme - som muligt. Hvis naturen allerede har udstyret frøene med en struktur, som man kan udnytte, så kan man lige så godt hive det ud og eventuelt modificere det efterfølgende. Har man først modificeret det i processen, er der ingen vej tilbage,« forklarer lektoren.

Bygger fabrik til 100 mio. kr.

Forskernes arbejde er ikke kun beregnet for de videnskabelige tidsskrifter. To jyske virksomheder er gået sammen i selskabet Triple-A om kommercialiseringen af forskernes metode og er netop nu i gang med at opføre en fabrik til 100 mio. kr. i Hedensted.

»Det er spændende at se, at der er brug for det, vi har arbejdet med i mange år, og at der er interesse for vores forskning i industrisammenhæng. Så det er vi glade for og også lidt stolte over,« siger Keld Ejdrup Markedal.

»Vores tese var, at vi måtte kunne gøre det smartere. Selv om vi hiver tingene fra hinanden, kan vi beskytte en række af de forskellige stoffer. Et er, at vi kan gøre det i laboratoriet, men udfordringen har også været at kunne gøre det på en måde, så det var spiseligt for industrien, og så det økonomisk også kan svare sig,« siger Keld Ejdrup Markedal.

De tre forskere modtog for nyligt Københavns Universitets Innovationspris 2012 for arbejdet med at udvikle teknologien og det deraf opståede samarbejde med industrien.

Dokumentation

KU: Raffinerede bønner belønnes

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvilke konsekvenser har det så, mere konkret? Det kan være meningsfuldt nok, set ressourcemæssigt, at adskille bælgplanternes bestanddele hver for sig, så især proteinerne kan indgå direkte i fødevarerne. Nogle af bælgplanterne lever i symbiose med knoldbakterier, som binder luftens kvælstof, så det kan indgå i opbygningen af planternes proteiner, uden at landmanden skal bruge energidyr kvælstofgødning på planterne. Og hvis proteinet kan udvindes og udnyttes direkte i den menneskelige diæt, så er der meget at hente, energi- og CO2økonomisk. Men hvad kræver det helt konkret på energiregnskabet at isolere de nyttige proteiner og andre bestanddele. Ender udnyttelsen op på en måde, der er mere effektiv end et kogeapparat og den menneskelige tarm! Den fødevareforædling, som industrien står for i dag, den er ikke økonomisk, set ud fra en ressourceøkonomisk vurdering. Vi er nødt til at vide noget mere, før vi kan klappe i hænderne over det her.

  • 0
  • 0

Der var engang en fuldskala ærteproteinfabrik i Haderslev. Den blev bygget af DDS i 1980-erne. Den gjorde så vidt jeg kan se i fuld skala hvad der beskrives i artikelen. Den kørte ikke ret længe for der var ikke kunder til de fire fraktioner: protein, stivelse, melasse og fibre. De funktionelle egenskaber passede ikke markedet dengang.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten