Dansk major om nedskydning af passagerfly: De har vidst, hvad de lavede
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk major om nedskydning af passagerfly: De har vidst, hvad de lavede

Det var uden tvivl jord-til-luft-missiler, der skød Malaysia Airlines Flight 17 ned. Og de, der har gjort det, har sandsynligvis vidst, hvad de har lavet. Det vurderer Lars Cramer-Larsen, der er major og militæranalytiker ved Institut for Militære Operationer ved Forsvaret.

Læs også: Nato advarede om separatister med avancerede luftværnsmissiler

Han vurderer, at det er meget usandsynligt, at der kan være tale om en fejl.

»Enhver operatør, der kender sin luftkontrol, kender de internationale flyruter og vil ikke vurdere passagerflyet som en trussel med den højde og hastighed, også kaldet high and slow,« fortæller Lars Cramer-Larsen og fortsætter:

»Alle civile fly i hele verden sender hele tiden en kode ud via radiosignal - en såkaldt IFF-transponder - der identificerer over for jordmål, at der er tale om et civilt fly.«

Man kan ikke tage fejl af flyene

For nyligt blev et militært transportfly skudt ned i området. Mens man med radarsystemet nemt kan afgøre, at der ikke er tale om et kampfly, men et passagerfly kan det være sværere at skelne mellem et passagerfly og et militært transportfly, fortæller Lars Cramer-Larsen. Det er dog stadig meget usandsynligt, at personen, der har affyret missilet, har taget fejl.

»Militære fly sender for det første ikke et IFF-signal, og så flyver det aldrig i samme flyrute som civile fly,« fortæller Lars Cramer-Larsen og understreger, at han ikke har hørt om, at militære fly skulle have brugt den civile flyrute og samtidig sendt IFF-signaler for at narre fjenden.

»Missilsystemet SA-11 er en lidt ældre enhed, men den er avanceret nok til, at man ikke tager fejl af flyene. Og så skal der være en lås på målet, før den overhovedet kan affyre missilet,« understreger Lars Cramer-Larsen.

Læs også: Alt tyder på, at sovjetiske BUK-luftværnsmissiler skød passagerfly ned

Alt tyder på, at det pro-russiske separatister har flere SA-11-enheder, også kendt som BUK-luftværnsmissiler.

»Normalt opererer SA-11 i et integreret luftforsvarssystem i bataljonsstørrelse. Her er der en kommandostation, der styrer indsatsen og bestemmer, hvad der skal skydes på, og hvad der ikke skal skydes på. Herudover er der et radarsystem, der står for at finde målet, og så er der et datasystem, der vurderer trusselsniveauet og kan afgøre, om der er tale om en ven eller fjende,« fortæller Lars Cramer-Larsen.

Kræver træning at bruge

Og sådan en SA-11, som separatisterne angiveligt har fået fingrene i, er altså ikke bare lige at sætte sig ind i, dreje nøglen og affyre et missil.

Lars Cramer-Larsen er blandt andet uddannet raketofficer - en uddannelse, der tager to år, og årligt kræver opfølgninger, ligesom med pilotuddannelser.

»Du kan ikke bare sætte dig ind i vognen og operere den. Men nedskydningen af et civilt fly tyder på, at det har været en uerfaren - ja undskyld - klovn, der har gjort det,« siger Lars Cramer-Larsen og påpeger, at dem, der har affyret missilet altså har vidst, hvad de lavede.

»Du kan ikke sidde med en håndbog og starte på side 1, og så bruge enheden. Den er selvkørende og kan gøre meget selv, men der er mange ting, der skal virke, før du kan bruge den. Du skal også have en taktisk indsigt i at evaluere et radarbillede. De har som minimum modtaget en eller anden form for træning.«

Læs også: Alt tyder på, at sovjetiske BUK-luftværnsmissiler skød passagerfly ned

»Men det hænger sammen i en større sammenhæng. Når der skal skydes, er der nogen, der skal tage en beslutning om at gøre det på et højere plan,« understreger Lars Cramer-Larsen og fortsætter:

»En SA-11 har dog også muligheden for at angribe et mål selv. Det kræver, at alt forsvinder - eksempelvis forbindelser - og at enheden er en del af et større missilforsvar. Jeg tvivler meget på, at det kan være det, der er foregået. For havde det været et større netværk af systemer, havde det sendt så meget stråling ud, at man havde vidst det.«

Enheden kan dog angribe forholdsvist hurtigt.

»Hvis enheden er positioneret, så den har fri radardækning, kan den inden for fem minutter være i brug. Når den har opdaget et mål, kan operatøren skyde det ned med det samme, og flyet vil være skudt ned inden for 30 sekunder,« siger Lars Cramer-Larsen.

Den fri radardækning kommer af, at en radar ikke kan se gennem huse, og derfor har brug for frit udsyn.

Udelukker andre angrebsformer

Jord-til-luft-missiler kan række længere end de skulderbårne missiler af typen MANPADS (Man-portable air-defense systems). Hvor rækkeviden ved skulderbårne missiler er op til 15.000 fod svarende til 4,6 kilometer, er rækkevidden for SA-11 luftværnsmissiler mellem 11 og 22 kilometers højde i en 32 kilometers rækkevidde, afhængig af typen.

Lars Cramer-Larsen afviser også komplet, at der kan være tale om en såkaldt MANPADS.

»Der er ingen tvivl om at der ikke er tale om et skulderbårent missilsystem. De helt hypermoderne, vestlige systemer kan gå op til 15.000 fod, mens de ældre, russiske systemer går til 12-13.000 fod.«

Ud over jord-til-luft-missiler, som SA-11 altså er, er der kun én anden mulighed for at engagere et mål i den højde, fortæller han. Den anden mulighed er et kampfly, men det vurderer Lars Cramer-Larsen til at være meget usandsynligt, da den i så fald ville kunne ses på en radar - blandt andet af de flyveledere, der holdt øje med MH17.

Piloter har ikke set missil komme

Hvis der er tale om et missil fra en SA-11 har piloterne om bord på passagerflyet ikke set missilet komme. Missilerne har en såkaldt proximity fuse og er designet til enten at detonere i nærheden af målet eller ved at ramme målet fysisk.

Sprænghovedet indeholder fragmenter, der gennemtrænger alt i nærheden, og missilet vil ikke have nogle problemer med at skyde et passagerfly ned.

Det amerikanske forsvarsministerium skulle efter sigende have rettet satellitter mod Ukraine på grund af den i forvejen anspændte situation. Derfor vil de nu kigge efter glimtet fra affyringen samt radarsignaturen fra SA-11'eren, der er højst usædvanlig for regionen, skriver Sky News.

Sorte bokse er fundet

Vraggdelene fra MH17 styrtede ned omkring 40 kilometer fra den russisk-ukrainske grænse.

Ifølge Malaysian Airlines var ruten anset som sikker af de to flymyndigheder ICAO og IATA, og den blev også brugt af andre kommercielle fly. Ifølge flere medier skulle flyet have fløjet i en højde på 33.000 fod, altså 10 km. Flyveruten var lukket af de ukrainske myndigheder fra jorden til 32.000 fod, men var ifølge flere oplysninger åben i den højde, flyet befandt sig i.

Flyets ene sorte boks er angiveligt blevet fundet af pro-russiske separatister, der vil sikre, at den kommer til Rusland. Den russiske udenrigsminister afviser dog ifølge BBC, at Rusland vil tage imod den sorte boks. Redningsarbejdere skulle efterfølgende have fundet flyets anden sorte boks.

Alle ombord på flyet blev dræbt. I alt var der 298 mennesker ombord på flyet, hvoraf 15 var besætningsmedlemmer. Ifølge Huffington Post gør dét det til den flyulykke med flest dødsfald siden 11. september 2011.

Lars Cramer-Larsen er i øjeblikket i New York. Han fortæller, at amerikanerne er stensikre på, at der om få uge vil være meget mere viden om, hvad der egentlig skete, da passagerflyet blev skudt ned.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

One thing mentioned yesterday by Polish military pilot, worth mentioning here I guess.

Russian systems have an IFF, which is not ICAO compatible. What it does, is basically showing russian military planes as own, and everything else is enemy, even if that's the civil plane with standard ICAO mode3 sending civil id.

Having operated and maintained Russian SAM systems, I can guarantee that if you just want to shot down an aircraft at high altitude with any of their high end systems without worrying about what you are shooting at in a non ECM environment they are very easy pieces of equipment to operate. The Buk is not a new piece of kit (its been kicking around for 30 years) and was widely used by the Soviet Union before 1991 and in Russia and Ukraine afterwards. The system were designed to be operated by conscripted / reservist crews and thus are fitted with a high level of automation (to shot anything down with one of these systems all you have to do is get the system's tracking radar 'on target' and press the fire button as soon as a 'Target in engagement zone' indication comes up and the system will do everything else. While the equipment was also designed for rapid replacement of defective equipment which is very modular in nature and like most Russian equipment is built like a brick sh!thouse. Due to the fact that it was operated by conscripts for best part of 30 years, there will be a sizable pool of people in eastern Ukraine (rebels) who will be able to operate it and most likely a number of ex warrant officers or extended servicemen who where the personnel would normally fixed the things who would be able to maintain it.

  • 11
  • 4

[quote=Lars Cramer-Larsen]»Militære fly sender for det første ikke et IFF-signal, og så flyver det aldrig i samme flyrute som civile fly,« fortæller Lars Cramer-Larsen[/quote]

Jeg vil opfordre majoren til at tage en studietur med en AWACS. :)

Mode 1 – provides 2-digit octal mission code. (military only – can be changed in flight)[10]

Mode 2 – provides 4-digit octal unit code. (military only – can't be changed in flight)[10]

Mode 3/A – provides a 4-digit octal identification code for the aircraft, assigned by the air traffic controller. (military and civilian)[10]

Mode 4 – provides a 3-pulse reply to crypto coded challenge. (military only)[10]

Mode 5 – provides a cryptographically secured version of Mode S and ADS-B GPS position. (military only)[10]
Notes
Modes 4 and 5 are designated for use by NATO forces.

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Identificatio...

  • 6
  • 3

Har selv været soldat, måtte tage mange øvelser om mod de Jyske "Dinoer" da de lavede fejlobservationer, kørte over simuleret minefelter osv.

Ellers i det civile har jeg konstant set folk hoppe til konklusioner, fejlvuderet osv osv, når en situation er meget anspændt så tænker folk sjældent særligt meget, så vil de hellere trykke lidt for meget på aftrækkeren end at spørge først.

De har sikkert troet det var et fly der ville hjælpe Ukraine, ikke et alm passager jet.

  • 8
  • 10

Anthony H. Cordesman fra Center for Strategic and International Studies har en anden analyse end Major Lars Cramer-Larsen: http://csis.org/publication/downing-malays...

For eksempel:

"In theory, the operators of the firing unit should have had warning that the plane had a civilian transponder, and the radar unit, command unit, and launch vehicle should all have detected this. But, if the rebels fired the missile, it is unclear that the rebels had a full set of such vehicles. They may only have had launch vehicles. This would put far more of a load on the single launch vehicle’s 3-4 man crew."

og

"Moreover, part of the system may have been down and failed to properly display the transponder data. The rebels also may have had little real training or familiarity with the system and have been trained to fire at any likely target, rather than focus on flight characteristics and carefully look for transponder data."

samt

"Regardless of who fired the missile, human error is all too possible. Surface- to-air missile crews may have been pumped up to overreact. They may have been tired, gotten conflicting orders and vague rules of engagement data, or simply have been too new to handle the work burden. The United States shot down an Iranian airliner under somewhat similar circumstances during the “tanker war.”"

  • 16
  • 2

Og det er heller ikke et eksotisk system fremstillet i højst 5 eksemplarer.

Der må være en hel del mennesker på de kanter, der har fået uddannelse på (SA-6) SA-11/SA-17 enten i det tidligere USSR eller i de russiske, ukrainske eller andre brugerlandes styrker. Og som faktisk vil være i stand til at betjene det sådan nogenlunde efter lige at have kigget på knapper, betjeningsgreb og lysindikatorer og kommet i tanke om, hvordan man gør - men som på den anden side ikke er 100-meter mestre i det længere, ikke er organiserede i enheder med en fuldstændig klar kommandostruktur, som ikke har adgang til efterretningsdata i samme omfang og af samme kvalitet som det, de trænede med i sin tid, hvis enheder ikke er organiserede i batterier/bataljoner med adgang til højere/andre myndigheders radardata på samme måde, som de i sin tid trænede med, fordi de ikke var en del af et netværk etc. etc. etc. Og hvis kommunikationsfaciliteter måske begrænser sig til en rimeligt fesen mobiltelefon, der har problemer med at holde strømmen på batteriet. Eller falder ud, fordi vognen er parkeret et uheldigt sted.

Så det, at nogen har været i stand til at låse målfølgeradaren fast til et mål og trykke på knappen, har jeg lidt svært ved at se betyder vanvittigt meget i praksis ... de folk, der kan det, kan findes. Og så tøws a' oprigtig talt, at den gode major går galt i byen, når han siger:

»Men det hænger sammen i en større sammenhæng. Når der skal skydes, er der nogen, der skal tage en beslutning om at gøre det på et højere plan,«

for her antager han jo i mine øjne, at tingene nødvendigvis virker præcis sådan, som de ville have gjort det i USSR, gør i Rusland eller andre steder, hvor SA-11 bliver brugt: Som en organiseret del af et større hele med en klar kommandaostruktur. Men en eller anden østukrainsk oprørsgruppe er jo ikke hverken den sovjetiske hær, den russiske hær, den irakiske hær eller noget, der bare ligner.

Og at forudsætte, at en operatør på de kanter vil handle på samme måde, som de operatører, der står i Lars Cramer-Nielsens håndbøger, det er måske en kende naivt.

Det undskylder ikke nogen, det er bare en lidt lang måde at sige, at jo, jeg tror faktisk godt, at en eller anden trigger-happy "major Kong-type" med eget missilbatteri kan have skudt MH17 ned. Uden at vide ret meget mere om, hvad vedkommende lavede udover at vide, at der faktisk var et mål på radaren.

  • 21
  • 2

Så det, at nogen har været i stand til at låse målfølgeradaren fast til et mål og trykke på knappen, har jeg lidt svært ved at se betyder vanvittigt meget i praksis ... de folk, der kan det, kan findes.


Derudover, hvis man bruger sådan en kun med den indbyggede radar, så har man ganske sikkert ikke ret lang tid til at beslutte om man skal skyde eller ej. Missiler har ikke ubegrænsede mængder brændstof om bord, så man skal stå det rigtige sted for at kunne skyde et højtflyvende (eller hurtigt) mål ned. Der er ikke lige en halv time til at få checket alting.

Men som du skriver: Det undskylder ingenting. Det forklarer det bare. Dem som skød flyet ned burde have vidst bedre, og de bør straffes.

  • 9
  • 2

Ikke for at kræve tommel ned afklaring, men -9 uden en kommentar det fatter jeg ikke, slet ikke efter som det er en ganske plausible tanke, eller dele af den.

Når den her historie i den grad skal fylde forsiderne, kan der vil ikke være tvivl om at politikerne har travlt med det der ikke må fylde forsiderne. Og så finder man selvfølgelig en blabrende general, der vil kommenter historien i den ønskede sensationelle retning. hold folket underholdt - beskæftiget.

Og selvfølgelig kan en nørd få sådan en raket i luften, jeg siger ikke at alle kan, men en DIY dreng, med en IQ på lidt over 110 skulle nok kunne gennemskue den smule teknik - hallo...så er det heller ikke sværer at blive soldat...

Re: Majoren ved ikke hvad han taler om
Så kan du jo lære ham det,ned i fætter-br og hent et par stjerner og klister dem påskuldrene,så kn du nok gå for at være General.

Hvad skete der lige der - pigesur eller hvad??? Eller er det fordi han er general, oligarkiets spydspids, som man skal have overdreven religiøs respekt for?

Nå men, han ved åbentbart ikke hvad han taler om - kva Fredrik Josufson indlæg samt nyhederne fra DR som fortæller at man stadig ikke aner hvad der er sket og at det vil tage omkring 4 uger at komme til en endelig konklusion. Men Generaler er vil heller ikke hævet over at være medie liderlige, hurtig på aftrækkeren, sensation søgende - eller hvad?

Meget meget enig ellers - FOLLOW THE MONEY.....always

  • 1
  • 14

Sitat: "»Militære fly sender for det første ikke et IFF-signal, og så flyver det aldrig i samme flyrute som civile fly,«
For at kommentere det sidste først, så er det nu ikke så længe siden et russisk militærfly var på kollisionskurs mod et civilt rutefly over Østersøen.
Ellers står IFF for: "Identification, Friend or Foe" og er et Militært System som ble udviklet under og etter andre verdenskrig. I den civile luftfart snakker man om SSR, som står for Secondary Surveillance Radar. For at modtage SSR-info fra et fly må man have tilgang til en sekundær radar (SSR interrogator), som kan aktivere flyets SSR-transponder og det tror jeg ikke man kan tage for givet at disse gamle sovjetiske raketbatterier har. Nu er der dog i de senere år kommet nye transpondere i de fleste civile fly (Mode-S transponder). Disse sender af sig selv regelmæssig ud information om højde, position og flyets kaldesignal etc. Det er disse Mode-S udsendelser (ADS-B) som leverer data til f.eks. FlightRadar24. - Så kan man evt. spekulere over om de som skød ned flyet har set på FlightRadar24 eller ikke før udåden ble udført.

  • 1
  • 1

Rusland med Putin og hans klike ved magten kvalificerer til titlen "ondt imperium". Det er en skræmmende tanke at denne samling af mennesker stort set kan styre Europa via deres naturgas.
Det er på tide at sætte hælene i over for Putins onde klike. Vesten må støtte Ukraine med penge og våben, så de såkaldte separatister kan slås ned med hård hånd. Den type forstår kun eet sprog: det er knusende vold....

  • 7
  • 10

Martin Schmidt: Hvis du vidste lidt om denne verden vi lever i, så er det vist de færeste lande lande man ikke kan klassificerer som et ondt imperium.

Ved godt at medierne altid har travlt med at fortælle at det altid er de andre der er onde og dem som er skyld i verdens ulykke. Men for det første hvis man danner konklusioner på baggrund af massemedierne, jamen så er man ikke andet end en uvidene retard, fordi du får aldrig alle oplysninger igennem medierne. Du får kun de oplysninger så du danner den konklusion man gerne vil have du danner, så du ikke bliver for kritisk.

Iøvrigt undrer jeg mig over alle disse thumps down. Jeg tror disse mennesker skal være glad for at de er anonyme, fordi når man giver thumps down til en ren hypotese, ja så man også komme med en forklaring(som iøvrigt ikke ville være første gang den Israelske efterretningstjeneste slår uskyldige mennesker ihjel, af hensyn til nationale og økonomiske hensyn. Ifg. Deres doktrin er det helt legitimt når landet er i krig, så længe det bliver opvejet 2 eller flere ting der gavner Israel, det kræver heller ikke mere end en agent at udfører).

Altså der er forskel på rationel skepsis og skepsis der bygger på følelser. Det sidste er det vi betegner som kognitiv dissonans.

  • 2
  • 12

Jeg synes jo nemt man kan forstille sig stemningen, på de lange vagter ved det imponerende udstyr uncle Putin har udlånt, bliver løftet en kende med rigelige mængder vodka. I denne stemning med fuldt skydeklare missiler, har man selvfølgelig jævnligt de overflyvede fly på sigtekornet og pludselig har en omtåget idiot trykket på knappen ...

  • 3
  • 4

John niss Hansen: Hehe ja. En af mine tidligere kollegaer som kørte for rødekors til sibirien. Han fortalte også at når de løb tør for vodka, så var det intet problem, fordi de fik leveret karburator sprit i tøndevis.

  • 2
  • 5

Selv under kontrollerede forhold, kan missiler gå af, hvem husker ikke hovsamissilet der nedlagde et par sommerhuse under en øvelse.
Grænsen mellem øvelse og aktiv tjeneste blandt seperatisterne, er sikkert ikke helt så skarp, som den plejer at være i russisk tjeneste og med vodka i blodet bliver denne grænse måske endnu mere flydende.

  • 1
  • 4

Man kan jo lytte til de båndede optagelser den ukrainske sikkerhedstjeneste, SBU, har offentliggjort, som angiveligt beviser, at det var prorussiske separatister, der står bag nedskydningen af passagerflyet.
Den prorussiske separatisk, der går under navnet "Major", siger til en kammerat kaldet "Grek", at en gruppe separatister har skudt et fly ned.
Desuden siger han: "For fanden. Det er næsten 100 procent sikkert, at det er et civilt fly"
Så tilsyneladende kan man godt tage fejl.

  • 5
  • 1

I nyere tid er USA er langt værre, så jeg er ret kold.

Prøv at se hvor mange der stadig er påvirket af Agent Orange i Vietnam, hvor mange underlige børn der er svært misdannet som direkte følge af AO.

Har USA nogen sinde skænket det en tanke? Nej! Det gider de virkeligt ikke! Det er rene økonomiske interesser der taler højest.

Se hvor mange der døde af civile i Irak under denne brand ulovlige "befrielses-krig".

  • 5
  • 15

Efter anden verdenskrig har USA invaderet mere en 60 nationaliteter, i over tyve af dem har de fået afsat et demokratisk valgt styre og indsat en diktator. Efter at Bush og Obama administrationen har afviklet den amerikanske forfatning, sidder Obama nu som diktator over united state of bluff.....

Men det er ikke amerikanerne der er de onde, de er lige så naive og uskyldige som resten af verden. De "onde" er den finans elite der udnytter og manipulere, politiske systemer for kapitalistik vinding (intet andet).
De virkelig kriminele er de politikere der går deres bud, vores egen regering er et rigtig godt eksempel.

Folket ønsker som udgangspunkt aldrig at sende deres børn i krig, det er altid regeringer der ønsker krig. Så der findes ingen omde russere, amerikanere, ukrainere, kinesere etc. kun manipulerede uvidende godtroende individder.

Find ud af hvad Lucifereffekten er.....

  • 2
  • 11

I nyere tid er USA er langt værre, så jeg er ret kold.

Det er egentlig utroligt at ligyldigt hvor rædselsfulde begivenheder verden er vidne til, så dukker der altid en eller anden idiot op som vil belære os om at enten USA eller Israel er meget værre!

Agent Orange er vel i øvrigt et godt eksempel, brugt som afløvningsmiddel så man kunne se fjenden, her blev man klar over hvor skadeligt det var for mennesker.
Når man så med den viden benytter stoffet i et mordforsøg på en statsleder i et land man ønsker at tyrannisere, så burde det allerede da have fået alarmklokkerne til at ringe og vesten til at lægge Putin på is!

Men sådan er international politik tilsyneladende ikke, man lukkede øjnene for politiske mord og mordforsøg fordi man var interesseret i billig gas.
Det var i sidste ende det som kostede 300 mennesker livet da deres fly blev skudt ned
og så længe man lukker øjnene for at Putin er en gemen forbryder og ikke tør sætte en stopper for ham så har vi sikkert ikke set den sidste af den slags ulykker!

  • 5
  • 3

Nogle fakta er:
- et ikke-civilt fly kan forsøge at skjule sig ved at flyve i civile korridorer
- civile fly har ikke en ikke-kompromiterbar identifikation.
Ethvert fly kan snyde, eller bare slukke transponderen.
De meget omtalte squak-koder, som er den id der returnerer til en sekundær radar, indstilles manuelt. Altså ikke mere sikkert end et personnummer uden legitimation med NemId.
- det er uforståeligt at luftrummet ikke er helt lukket. Det er en fatal fejl af Ukraine, så på den måde er ansvaret for forebyggelsen klart placeret.
- at skyde mod et ikke-identificeret fly i en åben luftkorridor er enten en krigshandling eller en terrorhandling.
Kun visuel identifikation fra jagerfly er rimelig sikker.
Og kun rimelig fordi en "ond fjende" jo kunne benytte et civilt fly, et fly med civil bemaling, og dermed slippe ind.
Bortset fra krisen 11. september, hvem har mon mod til at skyde et civilt udseende fly ned ? Hvis det oven i købet udsendte et falsk nødsignal - mon så ikke det kunne kom ind over de fleste storbyer ?

Hvem sagde det er let ?

  • 4
  • 6

fordi man var interesseret i billig gas.
Det var i sidste ende det som kostede 300 mennesker livet da deres fly blev skudt ned

Vender lige tilbage til min forrige kommentar for hvis der overhovedet kan komme noget godt ud af Ukraines ulykke, så burde det efter min mening være at Vesten og især Vesteuropa nu besinder sig på sin energipolitik sådan at man fremover ikke gør sig afhængig af kedelige og ustabile regimer blot for at skaffe sig energi.

Det er nok ikke for meget sagt at det tyske "Energiewende" banede vejen for Putins aggression mod Ukraine, ligesom Sheik Yamanis diplomati i omkring oliekrisen i 70erne banede vejen for indvandring af omkring 50 millioner mellemøstlige indvandrere i Europa op til i dag, heriblandt de 19 fra Hamborg der fløj ind i World Trade Center 11. september!

Så hvad enten det handler om Osama bin Laden eller Putin så bør det handle om at EU fremover grundigt overvejer sin energipolitik og ikke er så ligegyldig med hvem vi gør os afhængige af for at få energi som hidtil, når nu det har vist sig at det kan være livsfarligt.
Pointen er jo at hvis vi undgår at klamre os til diktatorer for at få energi men kunne holde en kølig distance til både Mellemøsten og Rusland, så kunne vi formentlig fint sameksistere med dem uden at involvere os i deres krige og kriser, og måske endda købe olie og gas af dem uanset om de var russere, sunnier eller shiaer, blot man har i baghånden at man også altid kan få energi fra Canada eller Australien m. fl..
.

  • 3
  • 6

Med revolutionen i DDR har vi oplevet en disciplineret, russisk besættelsesmagt, som senere fredeligt trak sig ud af landet og muliggjorde genforeningen. Dengang var man ærligt interesseret i at deeskalere. NATO besluttede at samarbejde med russerne.

Det er beklageligt, at "NATO Russland Rat / NATO Russia Council" er sat ud af funktion af USA.

Sjovt at de mange danske "fredseksperter" ikke har formået at oversætte Wikipediasiden til dansk. Her må man virkelig bebrejde dansk forsvar for manglende information for understøttelse af fredspolitik i Europa.

I betragtning af, at der er dræbt 300 uskyldige civile, som burde have vores dybe medfølelse, så er en del af kommentarerne herinde desværre præget af menneskeforagtende rascisme. Fy!

  • 0
  • 6

Nogen tillægsfakta:
Det er korrekt det du skriver men alligevel ikke så enkelt i praksis, i hvert fald ikke når det gælder den civile ruteflytrafik i kontrolleret luftrum, i hvert fald ikke i det som må indbefattes den vestlig orienterede verden. Alle squak-koder som tildeles går ind i datasystemer og bliver automatisk og kontinuerlig sammenholdt med flyenes ruteplaner fra "take off" til landing. Man har derved meget god oversigt hvor flyene til enhver tid er og burde være, undtaget her er fly som krydser en del områder over de store verdenshave. Hvis flyets transponder bliver slået af så vil dette i løbet af meget kort tid blive registreret i det aktuelle kontrolcenter, det samme gælder også en falsk squark-kode. Så på det punkt er faktisk flysikkerheden meget betryggende. Men flyver man over en krigszone så er der ingen garanti for hvad som kan ske og det er desværre ikke første gang civile fly "ved en fejl" er blevet skudt ned.

  • 2
  • 0

Spørgsmål: Kan det ske at man skyder mod et mål i lad os sige 9000m højde, rammer hved siden af og missilet fortsætter?

Ikke fordi jeg tror at det er hvad der er sket i den aktuelle sag, men mere fordi jeg synes det lyder lidt mærkeligt med flyveforbudszoner op til 10000m.

  • 0
  • 0

Så den der ide med at nægte at se på det samlede billede, men insistere på at det eneste vi skal bekymre os om er at finde gas, olie, kul og tjæresand nok er ... well ... forsimplet.

Det er der vist heller ingen der har påstået!

Men for Europas vedkommende kan vi ikke komme udenom at energi er en afgørende sikkerhedspolitisk faktor, og derfor forekommer det mig dybt underligt at lige så stærkt og fast Tysklands Merkel står på den økonomiske politik, lige så svagt og letsindigt har hun optrådt i energipolitikken!

Fo mig at se går der simpelthen en lige linje fra hendes populistiske "Energiewende" til krisen og katastrofen i Ukraine, fordi det udefra kunne opfattes som et svaghedstegn!

  • 1
  • 2

Jeg er enig i, at det ikke er "simpelt".

Men det er dog, bemærkelsesværdigt i vores eller overkontrollerede og -regulerede samfund at:
- civile fly ikke har en fail-safe transponder, som er beskyttet mod afbrydelse og manuel ændring af squak-kode
- civile fly ikke har en WW tracking, som er beskyttet mod afbrydelse

Ingen af disse foranstaltninger forhindrer en ondsindet "magt" i at nedskyde et fly, men det ville gøre det muligt for en venligtsindet "magt" med stor sikkerhed at identificere et fly.
Er flyet, som 11. September, kapret, så er der ingen teknologiske løsninger.

Luftfart har en stærk lobby.

Samme gælder iøvrigt skibe, som også ville kunne sejle uidentificeret ind i ganske mange havne, herunder København.

  • 0
  • 0

Missilet behøver slet ikke at ramme. Målet er valgt på jordstationen, så den eksploderer med en ladning metalkugler der gennemhuller flyskrog. På radar burde de have set at der er tale om et identificerbart civilt fly (højde, hastighedsvektor og fly-ID). Det er vist kun Putin der ikke har fundet ud af at der er rabiate røvere og ikke "frihedskæmpere".

  • 1
  • 0

@rolf
Du ser nok for meget aljazera. Israelerne er rigtig nok klar til at likvidere en Hamas bandit eller 2. Men skyde et civilt fly ned over østukraine er nok lige så langt ude som at påstå vi ikke har været på månen.

  • 1
  • 0

Men det er dog, bemærkelsesværdigt i vores eller overkontrollerede og -regulerede samfund at:
- civile fly ikke har en fail-safe transponder, som er beskyttet mod afbrydelse og manuel ændring af squak-kode
- civile fly ikke har en WW tracking, som er beskyttet mod afbrydelse

Siddende her i Danmark kan jeg sagtens følge tanken, det kommer måske som en overraskelse: Der findes samfund der ikke er "overkontrollerede og -regulerede" - fly flyver også i disse samfunds luftrum. Her gælder det så, at laveste fællesnævner gælder.

Der findes skam også situationer, hvor det er absolut livsnødvendigt at kunne lukke ned for diverse systemer - sådan er det bare.

Bjørn

  • 0
  • 0

Hvilken hjemmeside kan se jeg hvor vores ambulancefly og søovervågningsfly befinder sig - og anden offenlig service (dr, circusmilli, punktskyen, ...) ?

De dukker ikke lige op på fr24 - og jeg er lige blevet overføjet af en meget stor og larmende heliokopter 2 gange her til eftermiddag i Valby - og intet at se på fr24...

Så der må jo være en dansk side der viser hvor deres service bliver leveret ?

Hilsen
Lars Ole
(også så jeg ikke kommer til at lyse på dem med min laserpen - nu de er så sorte)

  • 0
  • 1

De fly som man kan se i FlightRadar24 er hovedsagelig fly som har en "Mode-s" transponder der kontinuerlig sender ud såkaldt "squitter". Mange helikoptere og mindre fly har fortsat de gamle transpondere. Men FR24 benytter enkelte steder også MLAT som står for Multilateration. Dette system kræver dog samtidige data fra mindst fire ADS-B modtagere, som er spredt geografisk og hvor hver af disse er synkroniseret via GPS-klokken. Positionen ved MLAT bliver altså beregnet ud fra tidsforskellen mellem hvornår disse fire ADS-B-modtagere, modtager transpondersignalet fra flyet.

  • 1
  • 0

der har skudt det ned ??
Så tror jeg ikke at de har så travlt med at sløre beviserne, tværtimod..

Men en syg, syg verdensdel. Desværre lige lovlig tæt på .DK

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten