Dansk luftrensning skal fjerne smagen af prop i vin

Dansk luftrensning skal fjerne smagen af prop i vin

Oprindeligt troede man, at det var proppen, der ødelagde vinen. Men skimmelsvampesporer kan også gennem luften ødelægge vinen.

Patenteret teknologi ‘knækker’ det stof, der flagrer rundt i luften og ødelægger millioner af liter vin årligt.

Smagen af prop ødelægger hvert år 13 procent af den europæiske vinproduktion på 173 millioner liter vin, og omregnet svarer det til en milliard euro i mistet indtjening.

Men en danskudviklet patenteret teknologi fra firmaet Airmanager Technologies ApS i Kalundborg kan ifølge magasinet DTU Dynamo redde vinen.

Indeklimaforskere fra DTU Byg har sammen med andre forskningsinstitutioner i Europa og det danske firma fundet ud af, at to af de mest udbredte kemiske stoffer, haloanisoler i skimmelsvampesporer, der gør vinen udrikkelig, kan fjernes ved hjælp af luftrensning.

»Nu er vi i gang med at udtænke et sindrigt luftrensningssystem til en stor vingård i Slovenien til sommer,« fortæller Airmanager Technologies’ direktør, Bjarne Jensen.

Proppen er ikke problemet

Oprindelig troede man, at det var korkpropperne, der ødelagde vinen. Men haloanisolerne kan også være til stede i luften i de fugtige vinkældre, hvor vinbønderne lagrer vinen på træfade, der konstant skal holdes fugtige udvendig for ikke at sprække.

Læs også: Danske forskere vil fodre svin med alger fra luftrensere

»Og så er det pludselig ikke kun en enkelt flaske, der får prop. Det er potentielt hele vinproduktionen, der tappes i den forurenede luft eller opbevares på egefade i de angrebne vinkældre,« siger lektor Lei Fang ved DTU Byg.

Derfor nytter det ikke noget bare at udskifte korkproppen med plastik eller skruelåg, konkluderer det EU-støttede forskningsprojekt WINEPOLL. Ligesom man heller ikke kan bruge kemikalier til at bekæmpe skimmelsvampene med, for det vil påvirke smagen af vinen.

»Der vil altid gro skimmelsvampe på vægge, loft og gulv på grund af den høje luftfugtighed, og derfor går vi i stedet efter at rense luften for svampesporer,« forklarer Bjarne Jensen.

Kold plasmateknologi fjerner svampesporer

Airmanager Technologies anvender en såkaldt kold plasma-teknologi i luftrensningen til aktivt at nedbryde molekyler til grundbestanddele, som f.eks. vand og CO2.

Det foregår energieffektivt uden det høje tryk og høje temperaturer, som plasmateknologi ellers normalt forbindes med.

Læs også: Dårligt indeklima forringer hver femte skoleelevs indlæring

Instrumentet består af en transformer og en kerne, der hvert millisekund udsender millioner af elektroner, der bryder dobbeltbindingerne i molekylekæderne. På den måde kan man fjerne levende organismer som svampesporer.

Fotoet er fra vingården Vinakoper i Slovenien, hvor forskere fra blandt andet DTU Byg og firmaet Airmanager Technologies i Kalundborg har testet luftrensningsmetoden. Foto: Airmanager Technologies ApS

Tapperiet og vinkælderen er knudepunkterne

Teknologien er i første omgang testet på vingården Vinacoper i Slovenien. Og nu planlægger Airmanager Technologies altså et større forsøg med luftrensning samme sted i samarbejde med Sloveniens landbrugsministerium, der har en stor afdeling for vinteknologi.

Læs også: Gærsvampe er forklaringen på vinbegrebet terroir

»Vi går målrettet efter et system, der renser al luften for svampesporer de to steder, hvor der er risiko for, at vinen bliver forurenet. Det vil sige i selve vinkælderen, hvor træfadene bliver oplagret, og hvor vinkyperen løbende åbner for fadene for at lugte og smage på vinen, samt på tapperiet,« fortæller Bjarne Jensen.

Forretningen skal også tænkes ind

Der skal formentlig et større luftrensningssystem til i kælderen, så der ikke dannes luftlommer med skimmelsvampesporer mellem tønderne. Mens man på tapperiet måske kan lave et slags flaskegardin, der isolerer området og holder luften ren lige det sted, hvor vinen bliver tappet af, så man hverken forurener flasken eller vinen.

»Vi skal samtidig tænke forretning ind i løsningen, så det bliver til at betale for vinbønderne, ligesom vi selv skal tjene på det, så der er mange ting at tage hensyn til i planlægningen,« siger Bjarne Jensen.

Kommentarer (2)

For 15 - 20 år siden regnede jeg normalt med, at 1 ud af 6 flasker i middelklassen med 4-6 år på bagen - og korkproppet - havde en defekt, og det var som oftest netop "propsmag".

Efterhånden som propper m.m. i andre materialer blev almindelige, kunne jeg pludselig en dag fastslå, at jeg faktisk med de nye lukkemetoder ikke havde oplevet en eneste vin med propsmag.

Men det kan selvfølgelig bero på en statistisk anomalitet, selv om mit datamateriale nu er ganske omfangsrigt... ;-)

  • 0
  • 0

at jeg for en del år siden besøgte en vingård med store meget gamle træfade, hvor småberusede horder af bananfluer formørkede himlen, og luften var umiskendelig syrlig - og ikke særlig behagelig.

Den meget fine (i hvert tilfælde meget dyre) vin, jeg bagefter smagte, havde da også en umiskendelig smag af sure tæer.

Men sure tæer og smagen af dårlig prop er to helt forskellige ting, så mon ikke det er de "sure tæer", som luftrensningen skal forebygge ?

  • 0
  • 0