Dansk landmand giver forskerne uvurderligt datamateriale
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
værd at vide

Dansk landmand giver forskerne uvurderligt datamateriale

En jysk landmands data viser, at stæren yngler tidligere og tidligere. Illustration: Dave Kinneer

Det var et læserbrev i Nature af Tony Fox og Henning Heldbjerg fra Aarhus Universitet, der gjorde mig opmærksom på et imponerende datamateriale af interesse for såvel ornitologer som klimaforskere fra den danske landmand Peder V. Thellesen.

Jeg har indtryk af, at Peder V. Thellesen er godt kendt i danske fuglekredse, men næppe uden for disse og vel slet ikke blandt internationale forskere, som de to Aarhus-forskere også skriver.

Siden 1971 har Peder V. Thellesen omhyggeligt noteret æglægningstidspunkter og kuldstørrelser for stære på sin gård i Hjortkær 8 km fra Bramminge i Sydvestjylland.

Her ses yngletidspunkt for stære på Peder V. Thellesens gård i Hjortkær i Sydvestjylland. Lyseblå cirkler angiver første lagte æg i første kuld, lysegrønne trekanter angiver tilsvarende for andet kuld. De mørke nuancer angiver ringmærkningsdatoer. Datoer er angivet som måned-dag. Illustration: MI Grafik

I Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift nr. 3, 2017, har han samlet alle disse data.

Som Tony Fox og Henning Heldbjerg skriver i deres læserbrev, har Peder V. Thellesen ingen formel videnskabelig uddannelse, men til trods herfor har han tålmodigt og systematisk udført observationer under sit langvarige forskningsprojekt, hvor han også har ringmærket 12.450 stære - hver sekstende af alle stære i Danmark.

Thellesens opgørelse viser, at de første æg er kommet i rederne en dag tidligere hvert femte år, og dette er signifikant korreleret med stigningen i lokale temperaturer i april.

Det er et verdensklasse eksempel på effekten af klimaforandringer, skriver forskerne fra Aarhus Universitet, der også noterer, at der ikke er mange - om nogen - offentligt støttede forskningsprojekter med så langt et tidsforløb.

Hvad har π at gøre med elektroner?

Vi springer fra et interessant læserbrev til et andet - om noget helt andet.

I l Physics Today gør Louis J. Dubé fra Laval University i Quebec, Canada, opmærksom på en 66 år gammel ultrakort artikel af Friedrich Lenz i Physical Review i 1951 på blot 27 ord indeholdende et tal, en ligning og en reference - måske den korteste videnskabelige artikel.

Lenz gjorde dengang kort opmærksom på, at forholdet mellem protonens masse og elektronens masse eksperimentelt var bestemt til at være 1836,12 ± 0.05 og så bemærker han nøgternt, at 6π^5 = 1836,12.

Louis Dubé skriver, at masseforholdet nu er bestemt til at være 1836,152 673 89, men bemærker, at Lenz' observation i store træk stadig holder.

Moralen ifølge Dubé er, at det er betryggende, at visse fakta vedbliver at være gyldige. Man kan også erklære sig som 'pi-olog' og hævde, at der findes et skjult budskab, men bedre er det nok at konstatere, at usædvanlige sammenhænge slet ikke er så ualmindelige og ikke har nogen højere betydning. Det er nok værd at huske på i andre situationer.

Så kender vi de nye SI-konstanter

Men som Dubés læserbrev viser, så sker der dog en udvikling i vores viden og den præcision, hvormed vi kender naturkonstanterne.

Det forhold er også drivende for den bevægelse, der gennem mange år har været for en omfattende ændring af det internationale enhedssystem, Système International d'Unités (SI), som vi jævnligt har skrevet om den seneste halve snes år.

Læs også: Kilogramloddet er klar til at blive pensioneret

Læs også: Den lange vej fra gammelt til nyt enhedssystem

Til venstre det nuværende SI-system fra 1960. Systemet er opstået ved knopskydning ud fra det gamle MKSA-system fra 1948 med tilføjelse af basisenheden mol for stofmængde i 1971. Det er baseret på seks naturkonstanter, som har helt eksakte værdier, og en menneskeskabt konstant i form af kilogramloddet, der opbevares i Paris. Til højre det nye SI, der træder i kraft i 2018. En afgørende ændring er, at Plancks konstant, Boltzmanns konstant, Avogadros konstant og størrelsen af elementarladningen her bliver fastsat til bestemte værdier. Det ændrer også på den måde, hvorpå basisenhederne er forbundne med hinanden. En afgørende principiel ændring, der har været udsat for en del kritik, er, at der ikke længere bliver en direkte forbindelse mellem masse (kg) og stofmængde (mol). Illustration: MI Grafik
Le Grand K har været i tjeneste siden 1889, pensionsdagen for kilogramloddet er sat til 20. maj 2019. Illustration: BIPM

På det 106. møde i Comité international des poids et mesures (CIPM) i sidste måned blev det besluttet, at alle hindringer nu er fjernet for at indføre nye SI-enheder - herunder at sende Le Grand K i Paris på pension og indføre en ny referenceenhed for 1 kilogram.

Som det sikkert er de fleste bekendt, er lysets hastighed i vakuum allerede i dag tillagt en værdi, og det er med til at definere enheden meter.

Der har længe cirkuleret et oplæg til de eksakte værdier, man i fremtiden skulle tillægge Plancks konstant, elementarladningen, Boltzmanns konstant og Avogadros tal, så alle SI-enheder kan bestemmes ud fra naturkonstanter.

De endelige værdier for disse konstanter er beskrevet i en artikel, der senere vil blive offentliggjort i tidsskriftet Metrologia, men som allerede nu er tilgængelig online.

De formelle ændringer vil naturligvis ikke påvirke dagligdagen, hverken for praktiske ingeniører eller forskere i laboratorierne.

På det fundamentale plan er det dog en meget afgørende ændring, som vil blive endeligt vedtaget om præcist om et år på Conférence Générale des Poids et Mesures (CGPM), der afholdes i Versailles, for at blive gældende for 20. maj 2019, der er verdens metrologidag til minde om meterkonventionens vedtagelse i Paris i 1875 på denne dag.

Det bliver vemodigt at skulle sige farvel til kilogramloddet og en sag, vi har fulgt gennem mange år.

Ja og nej til astrologi på universitetet

Jeg begyndte med et par læserbreve og vil slutte med et protestbrev.

Kan man holde et møde om astrologi på et universitet?

Det mente en alumneforening tilknyttet det anerkendte Indian Instiute of Science (IISc) i Bangalore, som havde indkaldt til en todages workshop 25.-26. november.

Ingen fastansatte medarbejdere ved IISc havde deltaget i planlægningen af workshoppen, men en lang række forskere protesterede over for direktøren over IISc. Og nu er workshoppen aflyst.

Men hele sagen har fornyet debatten om pseudovidenskab i Indien, hvor det konservative regeringsparti Bharartiya Janata Party (BJP) tidligere har givet sin støtte til undervisning i astrologi på universiteterne.

Nature har hele historien.

Emner : Værd at vide
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men forskernes "signifikante" korrelation med forårstemperaturerne er måske mindre signifikant.
På klimadebat.dk vises danske temperaturer pr måned og jeg har svært ved at se nogen signifikant korrelation. Korrelation er bedre når der er en variation, men 1 dag pr 5 år giver meget lidt at korrelere med når opløsningen er 1 dag.
De danske temperaturer har heller ikke nogen væsentlig tendens, men varierer voldsomt over nogle år.

  • 2
  • 11

Men forskernes "signifikante" korrelation med forårstemperaturerne er måske mindre signifikant.
På klimadebat.dk vises danske temperaturer pr måned og jeg har svært ved at se nogen signifikant korrelation. Korrelation er bedre når der er en variation, men 1 dag pr 5 år giver meget lidt at korrelere med når opløsningen er 1 dag.
De danske temperaturer har heller ikke nogen væsentlig tendens, men varierer voldsomt over nogle år.

De 7 dages forskydning skyldes en periodiske ændring i månens bane, som flytter mere varmt overfladevand fra Sydatlanten til Nordatlanten. Stære lever af insekter, og insekter tåler ikke frost, så ungerne skal komme efter den sidste nattefrost.

Det må bemærkes at stærene ikke kender vores kalender, og derfor hopper deres æglægning, ca en dag, hvert fjerde år, dette burde forskerne have taget høje for.

  • 2
  • 7

Holger Pedersen fra Niels Bohr Institutet gør mig opmærksom på en anden ultrakort artikel fra den tyske kemiker Johann Friedrich John

https://de.wikipedia.org/wiki/Johann_Fried...

Han skrev i 1816 en artikel på 26 ord om en 700 kg jernmeteorit fundet i Rusland i 1771 af Simon Peter Pallas.

Holger Pedersens bog Pallas Iron fra i år handler om denne meteorit.
https://books.google.dk/books?id=eafVDQAAQ...

Er der nogen, som kan komme med en endnu kortere videnskabelig artikel?

  • 2
  • 0

"Det er et verdensklasse eksempel på effekten af klimaforandringer, skriver forskerne fra Aarhus Universitet, der også noterer, at der ikke er mange - om nogen - offentligt støttede forskningsprojekter med så langt et tidsforløb."

Jeg vil gerne se deres statistik over korrelationen, som de må have lavet, når nu de udtaler sig så sikkert. Kan Ingeniøren ikke spørge forskerne om disse data?

  • 1
  • 3