Dansk landbrugskoncern producerer nu CO2-neutralt svinekød

27. marts 2019 kl. 12:037
Dansk landbrugskoncern producerer nu CO2-neutralt svinekød
Illustration: deyanarobova / Bigstockphoto.com.
1,3 mio svin kan nu årligt produceres på CO2-neutral vis fra svinekødsproducenten Goodvalley. Eksperter vurderer dog, at beregningerne er »på kanten af det rimelige.«
Artiklen er ældre end 30 dage

Danish Crown, Arla og Landbrug & Fødevarer har alle tidligere på måneden annonceret visioner om at blive klimaneutrale inden år 2050, men den danske landbrugskoncern Goodvalley lader til at komme dem i forkøbet med flere årtier.

Det skriver Finans.dk

Goodvalley kan berette, at deres samlede produktion af 1,3 mio. årlige svin i Polen, Ukraine og Rusland fra og med 2018 er CO2-neutral.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras har lavet beregningerne for den CO2-neutrale produktion af svin, og sidenhen har det tyske inspektionsfirma Tüv Rheinland vurderet, at beregningerne stemmer overens med ISO-standarder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Goodvalleys CO2-neutrale svineproduktionen er mulig via koncernens ni biogasanlæg, der ifølge Goodvalley leverer den energi, som deres selskaber forbruger. Derudover gør biogasanlæggene det muligt at sælge den grønne energi videre til udefrakommende købere.

Eksperter stiller sig dog ifølge Finans skeptiske over for, om det er retvisende at klassificere denne praksis som CO2-neutral.

Her slår man blandt andet ned på, at man ikke kan påstå, at svineproduktionen i sig selv er CO2-neutral, da der skal et biogasanlæg til for at kompensere for svinenes CO2-udledning, før der sammenlagt er tale om en CO2-neutral produktion. Professor fra Institut for Agroøkologi, Jørgen Eivind Olesens vurdering er af samme natur.

»Det er på kanten af, hvad der er rimeligt,« siger han til Finans.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
29. marts 2019 kl. 07:57

Jeg er glad for, at du nævner det med flyrejser. New Scientist skrev nemlig for nylig omkring problemet med klimakompensation. https://www.newscientist.com/article/2195534-compensating-for-climate-misdeeds-can-make-you-a-worse-carbon-emitter/ Her fremgår det faktisk at forbrugere, der køber klimakompensation (eller aflad som man måske også kunne kalde det) faktisk har en tendens til at "svine" mere, da man jo gør det med "god samvittighed"

6
27. marts 2019 kl. 17:02

Det er en anden måde at gøre det på, måske. Men den afgørende forskel er at Goodvalley har handlet og gjort noget. Ret mange andre nøjes med at snakke og gør ikke rigtig noget. Ingen tvivl om hvad der er at foretrække.

Og det er jo en rigtig fint når det er producenten, udlederen, som kompenserer. Det er her teknologivalgene træffes, så det er også her noget kan ændres. Så har man som forbruger måske mulighed for at vælge hvis der en dag kom en form for CO2 deklaration på varerne.

5
27. marts 2019 kl. 15:05

husopvarmning er altid afh. af fossiler

Jeg kunne jo have fået mine træbriketter leveret med hestevogn, og således været tættere på 100% fossilfri. ;-) Men, jeg mener mine briketter af dansk overskudstræ alligevel klarer sig fint, i den sammenhæng.

4
27. marts 2019 kl. 14:50

Tak for inddelingen og påmindelsen om, at drivhusgasser er andet og mere alvorligt end blot CO2, Johan

at over 4 % af den metangas der produceres på et biogasanlæg ender i atmosfæren og derfor bidrager negativt, da metan jo er 21 gange værer end CO2 i forhold til drivhuseffekt.

Det er flere år siden, at man holdt op med at bruge faktor 21 for metan. Siden 2014 har alle brugt 34, men der er ikke videnskabeligt belæg for at benytte GWP(100år)=34 til opgørelsen af klimapåvirkningen frem for GWP(20år)=86. Særligt ikke i erkendelse af, at det er i de første 20 år, at vi har chancen for at bremse global opvarming. GWP(100) er irrelevant ifm vores 2050-mål om klimaneutral energi og giver et falsk billede af den reelle metanpåvirkning.

Se evt https://en.wikipedia.org/wiki/Global_warming_potential

"In the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, methane has a lifetime of 12.4 years and with climate-carbon feedbacks a global warming potential of 86 over 20 years and 34 over 100 years in response to emissions. For a change in time horizon from 20 to 100 years, the GWP for methane therefore decreases by a factor of approximately 2.5.[1]"

Det er fint og vigtigt med initiativer som GoodValleys, men med indragelse af de øvrige klimagassers reelle klimavirkning, understreges det, at det bedste vi kan gøre er at reducere kødforbruget

3
27. marts 2019 kl. 14:45

Det er svært at se det revolutionerende når man ikke får tal for kotelettens egen CO2-intensitet. Virksomhedens metode er jo overordnet set ikke ny, det er bare en anden måde at lave kompensation på, og man kan jo kompensere sig ud af hvad-som-helst. Så længe kompensationen på denne måde er regnet ind i prisen så kan man vel godt tillade sig at sælge det som CO2-neutralt. Så behøver den klimabeviste kødspiser ikke selv kompensere. Det er dog med til at mudre markedet i forhold til at vælge produkter ud fra deres reelle klimabelastning, og åbner i realiteten for at man kan begynde at markedsføre CO2-neutrale fossile brændstoffer ... Men det er der jo også allerede et marked for igennem kompensation for bl.a. fly-rejser ...

mvh Tobias

2
27. marts 2019 kl. 14:28

kritikerne bedes bemærke, at alle andre snyder mere. El biler kører jo ikke på vindkraft, husopvarmning er altid afh. af fossiler Gassen er stadig den vigtigste kilde til energi her. Og de er masser af den. 2020 reglementet kan kun opfyldes ved at installere solceller etc. alt sammen noeget der gør helhedsberegningen og effekten besværlig og utilregnelig.

1
27. marts 2019 kl. 13:54

Det kan blive meget interessant at se, hvordan disse beregninger er fremkommet. Dansk JordbrugsForskning har jo bl.a. tidligere vist, at svineproduktion belaster med lattergas (74% af belastningen når omregnet til CO2 ækvivalenter), metan (14% af belastningen) samt CO2 (12% af belastningen), så man må jo håbe, at man ikke udelukkende har fokuseret på CO2, da den relelt ikke er den væsenligste bidragsyder til klimagasser fra svineproduktionen. Dertil kommer så det forhold, at bl.a. Teknologisk Institut har vist, at over 4 % af den metangas der produceres på et biogasanlæg ender i atmosfæren og derfor bidrager negativt, da metan jo er 21 gange værer end CO2 i forhold til drivhuseffekt. Desuden fremgår det, at der skal 9 biogasanlæg til for at få regnskabet til at gå op. Er der en risiko for, at man man glemmer den CO2 der skal til for at bygge et biogasanlæg (bare produktionen af de metaller der indgår i anlægget giver en masse CO2)?