menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Hvis vi har ambitioner om at efterlade jorden i god stand til vores efterkommere, så er vi på forkert kurs. Undersøgelser gennem de sidste 10 år på dansk landbrugsjord viser, at mængden af organisk stof især på Sjælland er i tilbagegang, og det efterlader jorden »knoldet« og ofte umulig at bearbejde.
»Landmændene kan kun arbejde med jorden på ganske få tidspunkter, for enten er jorden stenhård eller også er den så fugtig, at den er helt plastisk og opfører sig som en lerklump, man ælter sammen til juledekorationer,« siger seniorforsker Per Scjønning fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Han er ansvarlig for det fem-årige EU-projekt Recare, der har samlet et tværvidenskabeligt team til at afdække problemerne med landbrugsjorden i Europa og komme med løsninger sammen med landbruget. Teamet består af 27 forskere fra organisationer og virksomheder, herunder fra Aarhus Universitet og Kongskilde Industries, der leverer landbrugsmaskiner.
Ifølge Per Scjønning er muldlaget i tilbagegang, fordi nogle landmænd satser for ensidigt på at dyrke korn, i værste fald kombineret med, at halm bliver sendt til afbrænding til energiformål, så der intet bliver efterladt på marken.
»Når jeg hører folk tale om energiafgrøder som pil og halm, så kan jeg ikke lade være med at tænke….ja, ja, men hvor grønt er det lige. Det risikerer at udpine jorden,« siger han.
Udfordringen med den manglende muldjord afhænger af mængden af ler i jorden, og det er en af hovedårsagerne til, at Sjælland har større problemer end Jylland, hvor jorden er mere sandholdig. En tommelfingerregel, som også landbrugskonsulenter er begyndt at arbejde udfra, siger, at har man 10 procent ler i sin jord, så skal man sikre minimum 1 procent organisk stof. Har man 15 procent lerjord skal man sikre 1,5 procent organisk stof osv.
»Men vi finder altså jorde med under en procent organisk stof, og det er usundt. En sund jord bør have mindst 2 eller 2,5 procent,« siger Per Scjønning.
Foruden at gøre jorden svær at arbejde med så giver et ringe muldlag også helt andre problemer. Muldlaget holder nemlig på lerpartiklerne, der ellers vaskes ud i større mængder i dræn, til omkringliggende åer og søer eller mod grundvandet. Lerpartiklerne binder typisk fosfor og pestidicrester og øger dermed forureningen, samt skygger for solindtrængningen i de marine miljøer.
Men det manglende muldlag er faktisk ikke det største problem, hvis man spørger Per Scjønning. Det er derimod kørsel med tunge maskiner såsom gyllevogne på markerne.
I dag kører gyllevogne på op til 55 tons rundt, og selvom de fordeler vægten over adskillige hjul, så er trykket per dæk typisk på cirka seks ton. Det pakker jorden så tæt, at planternes rødder ikke kan trænge længere ned end 20 til 25 centimeter.
»Den sammenpressede jord er et problem i årtier, måske længere. Hvor vi forholdsvis hurtigt kan løse problemet med manglende muld, hvis vi vil, så står vi mere magtesløse overfor den pakkede jord, og mange landmand er ikke bevidst om problemet, fordi det ikke er til at se,« siger Per Scjønning.
Mange afgrøder bruger jorden helt ned til to meter og trækker vand og næringsstoffer ud af de små porer i jorden. Men i den sammenpakkede jord må planterne i heldigste fald nøjes med en nedlagt regnormegang for at komme gennem jorden. Den sammenpressede jord lukker også af for nedsivning af vand og næringsstoffer, der i højere grad bliver udvasket til det omkringliggende miljø.
Sammenpresningen af jorden sker især i februar, hvor jorden typisk er fugtig, og landmændenes gyllebeholdere er fyldt til randen, fordi de ikke må sprede gylle mellem høsten og 1. februar.
Der må være noget den gode herre fra Aarhus Universitet ikke har forstået, for landmænd er nogle stakkels ofre for finanskrisen, EU og andet dårskab, der dyrker jorden forsvarligt og optimalt. Og afbrænding af biomasse er CO2-neutralt, så derfor er det godt for miljøet. Pumktum!
/sarcasm off
Artiklen kommer ikke ind på at pakningen af jorden faktisk kan måles, og bliver målt.
Årsagen til pakningen skyldes mere kørsel på marken på ikke-optimale tidspunkter, hvilket en gylleopbevaringlapacitet burde afholde landmanden fra.
Maskinvalget betyder også noget.
Regler for udbringning er dog for rigide, for når jorden kan bære kørsel i efteråret er der regler imod. Selvom udvaskningen fra lerjorde er meget, meget mindre vælges ikke den optimale løsning.
Indhold af humus i jorden afhænger af flere faktorer, det er ikke så simpelt som det gives udtryk for i artiklen.
det er kun en lille del af marken at gyllevognen køre når den har en giver gylle ud til 30 meter og de der 35m3 på tanken
Hvis jeg drev landbrug, ville jeg også arbejde mere med sædeskifte og gøre jorden "levende", end temmelig mange landmænd gør, som kun dyrker hvede og vårbyg - eller kun hvede! Det giver også driftsfordele, som at såning og høst kan fordeles over længere kalendertid, så hvede-hvede-vårbyg-bøndernes ekstreme høstbelastninger fra den 10.-25. august undgås og mindre maskinkapacitet kan dyrke den såmme jord.
Men pakning af jorden er ikke et alvorligt problem, for jorden kan løsnes ved at dyrke noget, som efterlader planterester, f.eks. raps eller lucerne, som stikker store pælerødder op til et par meter ned. Møj er også godt - altid!
Man kan se jordpakning i afgrøden efter sukkerroer, hvor vogne slæbes gennem blød jord helt ind i januar, for at efterleve leveringsplanen til sukkerfabrikkerne, og kornet står året efter lavere i hjulsporene fra roeoptagningen sidste år. To dyrkningsår efter ses intet, selvom jorden selvfølgelig stadig har traktose. Men så hurtigt kan det udbedres - selv med en smule korn. Man kan også grube, dvs. dybteharve, køresporene. Det gør landmænd allerede, som er ømme for deres jord.
Halm til varmeværker mener jeg ikke handles til den pris, det burde koste, hvis bønderne tog sig betalt for ikke at tærre på aktiverne i "jordbanken", dvs. muld og plantenæringsstoffer. Her mener jeg, at for mange jagter hurtig omsætning.
Landmænd er i årtiet blevet advaret om følgerne af deres meget ensidige måde at drive deres bedrift på. Det er gået ud over naturen, det er gået ud over dyrevelfærden og det er gået ud over miljøet.
En endeløs række af problemer, som er blevet afvist og set igennem fingre med af økonomiske årsager og en reel mangel på faglig viden om hvordan økosystemerne fungerer.
Landmænd er konsekvent sprunget over hvor gærdet er lavest, og nu ligger de som de har redt. Lad os håbe af advarslen denne gang har større effekt, når nu det alene er landmændende selv der mærker konsekvensen af deres dårlige håndværk.
Jeg mener at min fader regnede sig frem til at jorden giver et sted mellem 20 og 30 øre pr. kilo halm. Forstået på den måde at næringsstofferne og den øgede jordkvalitet en forskel i udbyttet som kan omsættes til den pris.
Ganske OT, så sidder jeg og smiler; der er meget i dette og i flere af de andre indlæg, som kunne kopieres stort set ordret ind i en anden debattråd, hvis bare man lige udskifter "Landmænd" med "Grækere".
Det er tredive år siden F. Juncker skrev om sit syn på bl.a. denne tråds emne.
I mellemtiden har (kun?) vore sydlige naboer tilsyneladende givet ham ret:
http://baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/201...
Inden man siger mantra'et "økologi" så skal man lige huske at i det system er der systematisk undergødning = udpining af jorden - og mere jordbehandling = mere trykken af jorden - samt at man skal bruge ca. 25% mere areal for samme udbytte = mindre natur.
Man kunne også dyrke efter metoden "reduceret jordbehandling" - som flere landmænd er begyndt på. Her pløjer man ikke - og sår direkte i stubbene (kun harver lidt). Det gør at regnorme overlever i højere grad - samt at der er flere mikroorganismer end i økologisk jord (mikroorganismer er bla. med til at nedbryde sprøjtegifte).
@Bjørn. Og der er tal på hvor temmelig mange? Sædskifter kører normalt mellem 4-7 år, afhængig af hvilke afgrøder og jordtype. Det der sætter begrænsninger er tåbelige regler og love fra Embedsværket i Dk og EU!
Men de "frelste" uddeler straks deres lommefilosofi, men er fraværende når konsekvenserne skal betales.
Der er ikke meget nyt i at de fleste landbrugsjorde lider under traktose. Men en normal, gammeldags vinter med et par måneders frost og frost/tø, plejer at hjælpe lidt (Når vandet udvider sig ved frysningen og dermed løsner jorden). De seneste mange milde vintre har formentlig forstærket problemet da denne løsningseffekt ikke har været der.
Jan, mange af dem med andre primæraktiviteter end jordbrug som svineavl eller entreprenørarbejde, slipper om markdriften på nemmeste måde og det er med temmelig lidt variation i sædskiftet. Så høster de 10-15% mindre, sprøjter en gang mere, men kan nøjes med at køre i marken en gang i mellem for at se efter skadedyr og sygdomme i kornet og finde et par hjælpere i høst.
Kirsten, anskuelsen af halmens næringsværdi lyder rimelig, selvom man kan lave mange betragtninger af gødningsværdien pga. gødningsrestrikstioner. Dertil er det i hvert fald temmelig dyrt at samle halm:
- Halmen skal (ofte) vendes → mellemstor traktor + halmvender
- presses → stor traktor + ballepresser
- indsamles → mellem traktor med læsser og halmvogn
- på lade → en stor staklade eller pakkes i plastik
- læsses på lastvogn → traktor med læsser
- rådne baller bortskaffes
- dertil mistet værdi at bortført plantenæring og jordforbedringsstoffer
Det bliver til temmelig høje stykomkostninger!
Det er rigtigt, at maskiner er blevet større og tungere. Til gengæld er kapaciteten også blevet større, hvilket medfører, at mere arbejde kan udføres i de optimale tidspunkter, hvor maskinerne trykker mindst.
Den væsentligste årsag til muld/humus er på tilbagetog, er udpiningen af den danske landbrugsjord, forårsaget af kvælstofnormer, der ligger ca. 40 % under planternes behov. Det betyder at planterne hvert år henter af kvælstofbanken, som består af organisk kvælstof. Denne bank er imidlertid ved at være tom. Det medfører en fattig jord uden liv.
Forskere der prøver at retfærdiggøre egen forskning, bør fjerne skyklapper og se virkeligheden som en helhed og ikke kun ud fra egen interesse. Vi mangler helhedsforskning i stedet for egofiksering.
Nu har jeg været landmand i mange år og har set og mærket påvirkningerne med egne øjne. En ting er hvad du kan se med øjnene. En anden ting er hvad du kan se på udbyttemåleren på mejetærskeren. I dag er maskinerne så stærke at de KAN køre når man vil, men spørgsmålet er og man SKAL køre. Et godt sædskifte hjælpe meget, den samme gør faste kørespor, efterafgrøder, korrekt dæktryk og plejer dyrkning. Det er et meget komplekst stykke og du kan ikke bare rette op med en faktor. Det kræver en del. Jeg er så heldig at jeg har været med til at ændre denne udvikling. Det kræver tid, men det er så dejligt at se når det lykkes. Man skal bare være klar over det er noget der er en holdning man skal have hver dag hvert år.
For mere info se blandt. Www.frdk.dk og www.ctfeurope.com.
Gødningstankerne bag økologi er ikke gennemtænkte:
1) En monokultur af kvælstoffikserende bælgplanter betragter økologerne som "naturlig" kvælstoftilførsel, selvom hensigten bag kulturen er tilførsel af kvælstof til markerne!? (Bælgplanter indbinder kvælstof fra atmosfæren som plantetilgængeligt næring - tilsvarnede laves kunstgødning, som økologer forbyder, af kvælstof fra atmosfæren).
2) Kunstgødning er fabriksfremstillet plantetilgængeligt gødning. Korn har 80% af sit næringsoptag over 4 uger i der sene forår fra sidst i april. Kunstgødning kan blive næsten totalt udnyttet af kornafgrøder.
Organisk gødning, derimod, som først rådner og bliver plantetilgængeligt hen over de varme sommermåneder - efter korns og raps næringsoptag, udnyttes mindre, mens mere udvaskes. Derfor har økologiske landbrug en overforholdsmæssig høj kvælstofudvaskning til vandløb og farvande i forhold til konventionele landbrug. Det forstår de bare ikke i SF og enhedslisten. De vil kun høre politiske æventyr.
Møj og bælgplanter som forfrugt bruger man bedst som gødningsmiddel til afgrøder med en lang vækstsæsomsom f.eks. majs, roer, ol., som har næringsoptag hen over hele sommeren hvor de organisk bundne næringsstoffer bliver nedbrudt og plantetilgængelige.
Man har tidligere i et radioprogram hørt følgende:
Hvis, man fra den ene dag til den anden holdt op med at benytte kunstgødning, så ville der gå ca. 100 år for naturen, at reetablere sig igen.
Der kommer vel en dag, hvor man ikke kan skaffe gødning nok til det stigende behov og med en udsigt til 9 milliarder mennesker, så vil det hele ende i en katastrofe......
Nej dem der drev landbrug før vores bedsteforældres tid og de foregående 6000 år var nogle værre kludrehoveder, men nu går det da rigtig godt, gør det ikke Bjørn?
Hvis du tror at nævnte forfærdre drev økologisk landbrug, så er du godt nok naiv.
M
Næh det er umuligt, begrebet blev først opfundet i 1866.
De drev bæredygtigt landbrug fordi de ikke vidste bedre.
Nu om dage er det snarere det omvendte der er tilfældet.
Hvis du mener meget langt tilbage - så blev der drevet svedjebrug:
https://da.wikipedia.org/wiki/Svedjebrug
en af de værste dyrkningsformer hvor man brænder skov af og udpiner jorden i en periode til den er gold.
hvis du mener fx. 100 år tilbage - så var effektiviteten langt ringere - og du skulle have haft et par kloder for at mætte jordens nuværende befolkning.
konventionelt landbrug har reddet både folk fra at sulte - og også en masse natur fra at blive smadret (ved at bruge mindre areal).
der findes også andre miljøbelastere end landbrug - fx. byer og industri... ifht. drikkevand så har fx. københavn snablen langt ude i landbrugsjorden for at få noget drikkeligt.
eneste "gode" ved fortiden var at der var færre mennesker - men ellers kan vi ikke bruge det til specielt meget i dag.
@Pascal,
Hvor har du det sludder fra? DN?
Lad os få lidt mere end blot nogle postulater, hvilket grundvand?
Det øvre grundvand (lige under grundvandsspejlet) - eller hvad?
Hvad er det for nogle stoffer, der ødelægger grundvandet?
Kom med nogle facts så vi har lidt at diskutere ud fra.
Det er da udmærket at forskerne arbejder med landbrugsproblemer, som man har
fået midler til. Nu har Århusforskerne taget hul på et emne, der har været genstand for
adskillige forsøg og undersøgelser gennem tiderne, i 1930-erne var nogle tilsvarende i gang på Lolland.
At jorden pakkes sammen med tunge maskiner er logisk.
Der er to forskellige effekter, maskineriet specifikke tryk målt i kg/cm2, der er afhængig af hjulenes bæreflade. Den har betydning for pakningen i overfladen.
Disse skader repareres af vinterfrosten.
Den samlede vægt har derimod betydning for pakningen i dybden, de skader er svære
at reparere. Man har forsøgt sig med undergrundsløsning, uden særlig held.
Kalkning af jorden fremme krummestrukturen i lerjorderne, nedpløjning af organiske stof i form af halm og/eller grønafgrøder er det bedste middel i dag.
At tale om ødelæggelse af jorden er en overdrivelse, det tyder på de er nybegyndere indenfor jordbehandling?
- husk, at overdrivelse fremmer forståelsen! :)
@Vagn Lundsteen!
Det er altså noget forfærdeligt sludder fra ende til anden.
De fleste planter kan kun udnytte kvælstof i form af ammonium eller i form af nitrat, som planten reducerer til ammonium, som planten igen nedbryder og bygger Nitrogenet ind i dens organiske molekyler. Kvælstoffet bundet i organisk materiale er utilgængeligt for planterne indtil jordbakterier har nedbrudt det organiske materiale og efterladt tilgængeligt nitrat. Planterne kan altså ikke vælge hvilken nitrat, den vil optage og hvordan. Den gør det kun på een måde! Dog undtaget bælgplanter, der har en speciel symbiose kørende med rodknolde indeholdende nitrogenfikserende bakterier, der udvinder kvælstof fra atmosfæren.
Humuslaget nedbrydes af bakterier uanset, om der er planter til at aftage kvælstoffet eller ej. Så længe humuslaget er iltet, vil jordbakterierne nedbryde humusen. Humuslaget kan altså kun vedligeholdes ved at tilføre organisk materiale til jorden. Fjerner man kontinuerligt al organisk materiale og gødsker alene med kunstgødning, svinder humuslaget, fordi det bliver opbrugt. Det uanset mængden af kunstgødning, man måtte poste på jorden.
C/N forholdet betyder så sandelig noget for omsætningen. Bliver forholdet for højt omsættes det organiske materiale ikke. Der er skam lavet en hel del forsøg de sidste 30-60 år, særligt hvad der fordrer humusdanelse.
Her er nogle artikler og diskussioner om emnet:
http://www.researchgate.net/post/Is_organi...
http://www.fao.org/docrep/009/a0100e/a0100...
En regneøvelse fra icrisat:
http://www.icrisat.org/what-we-do/learning...
Der er skam forsket meget i jord. Godt der er nogen der gider gentage forsøg med høje C/N forhold.
David Nielsen, egentlig omhandler artiklen et andet emnet, men jeg kan ikke lade være med at sætte et stort spørgsmåltegn ved dine udtaleser omkring økologisk landbrug.
Hvad bygger du det på?
Hvis du som økologisk landmænd udpiner jorden, så behersker du dit håndværk rigtig dårligt, det er jo lige præcis omvendt.
Hvordan i al verden skulle der være flere mikroorganismer i en konventionelt dyrket jord, hvor skal de komme fra?
Det er jo netop derfor novoenzym sammen med monsanto er i gang med at udvikle og snere sælge mikroorganismer tilskud til konventionelt landbrug.
Og ja hvis du omlægger jord som har været drevet konventionelt til øko, så ville du de første år ikke kunne producere samme mængder, og det er jo netop fordi jorden er dødt og udpindt !!!
MEN, hvis du så bliver ved med at dyrke økologisk vil du se at du kan producere lige så meget end med konventionelt landbrug, samt at du kan producere mere på tørke følsomme jordtyper og i tørke perioder.
For den oprigtig interesserete læser, en artikel værd at læse, som i øvrigt også modsiger et andet argument et sted i tråden, hvor der påstårs at N udvaskning skulle være større i øko landbrug.
http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/juni04/udva...
@David Nielsen
Det kender vi fra sojaproduktion i Argentina.
At sammenstille produktionen for 100 år siden med nutidens forbrug er i bedste fald meningsløst, og i værste fald et klodset forsøg på at understrege en dødfødt pointe.
Skal vi ikke lægge sultkortet til side for en gangs skyld!
Danmark har de sidste 150 år specialiseret sig i animalsk produktion som der kan siges meget godt om, men redde nogen fra sult er ikke det animalsk landbrugs spidskompetence.
Mht. at smadre natur, er det Værnengene eller §3 områder generelt der ikke er smadret? Eller er det levende hegn, overdrev, moser, mergelgrave, markveje og stier der er bevaret udelukkende på grund af konventionelt landbrug? I så fald mangler der dokumentation.
@Achim,
- jeg skal ikke blande mig i din debat, men blot indskyde den bemærkning, at der bortføres
flere næringsstoffer ved salg fra en landbrugsbedrift, end der tilføres med husdyrgødning, jordene udpines efterhånden, hvis der ikke tilføres erstatning for de fjernes næringsstoffer via solgte produkter, udvaskning, binding m.v. Det fandt vore forfædre ud af, da afgrøderne svigtede og man kun fik høste 2-3 fold. Hvis man dyrkede på afbrændt skov steg udbytterne voldsomt, den form kaldes svedjebrug. Den anvendes skam flere stede på kloden endnu.
Det klarer konventionelt landbrug ved tilføre mineralstoffer til vedligehold, økologisk landbrug er nødt til at erstatte de manglende mineralstoffer i form af indkøbt foder.
Det går udmærket med den fordeling vi har i dag, men 100% økologi er ikke bæredygtigt, jorden udpines for mineralstoffer efterhånden.
Mikroorganismerne er nødvendige for at omdanne organisk stof til mineralsk stof (mineralisering). Den proces er nødvendig for at planterne kan genbruge tidligere års akkumuleret organiske stof - der er en ganske anselig genbrugsfunktion her!
Bakterier fremmes ved kalkning af jorden, mangler der kalk vil svampe fremmes.
@HHH,
Helt enig.
Jeg er do meget i tvivl om at det er tilfældet i dette tilfælde!
Per A. Hansen skal helt tilbage til svedjebrug for at finde noget værre end konventionelt landbrug!
Godt gået Per A.!
Kom gerne med et bud på hvad du mente med at alting var skønnere tilbage i tiden - hvor mange år siden? ;-)
"Sult kortet" er alt efter hvor lang tid du vil gå tilbage - og om du vil tillade folk at spise kød eller vi skal omvendes til vegetarere...
Hvilke alternative dyrkningsformer foreslår du? andre dyrkningsformer kræver mere areal for samme udbytte (mindre af de natur ting som du nævner). Du kan så sige at vi i Danmark brødføder for meget af resten af verden - skal så blot huske at det vi reducerer af produktion i DK formentlig vil resultere i ret meget natur (regnskov) der forsvinder andre steder så. Vi har forholdsvis god landbrugsjord i Danmark og godt klima til dyrkning - og en vis forpligtigelse også deraf synes jeg? (og stadig masser af natur efter min mening - gård i familien består fx. af ca. 140 ha hvoraf 20 ha er skov/mose).
Journalisten må forstå, at nu lever vi ikke mere under Aukens miljøimperium. Siden 2001 er der kommet helt andre boller på suppen, og især efter at den nye regering har underlagt miljøministeriet under landbrugsinteresserne, og så skal han lære at holde sin mund. Han ikke alene skader landbrugets indtjening - og det er jo noget nær helligbrøde her til lands - han sætter sig også op mod hvad der gavner fædrelandet.
Se bare hvordan det gik de to journalister, der offentliggjorde adresser på MRSA-landmænd - de blev slæbt i retten. Se hvordan det går med folk, der kritiserer (et sidespring) Ryan Air - også de, trues at retssager og så fremdeles. Fortsæt selv listen - der er nok at tage af: Berlusconi, Putin, Monsanto - det sq nogle ømskindede kapitalister vi har fået os.
Glemte /sarkasme off ?
1. Hvor skriver jeg alting var skønnere tilbage i tiden?
2. Enhver kan frit drikke mælk, spise kød, brænde benzin af, ryge tobak, og drikke alkohol, og alle skal naturligvis betale for eventuelle skader, oprydning og øgede offentlige udgifter på grund af deres valg.
3. Det er op til enhver at vælge dyrkningsform så længe de står inde for konsekvenserne. Landbruget har været forfordelt fordi vi historisk set kun lige har fjernet os fra sultegrænsen, men når der hentes foder i Sydamerika for at sælge pølser i Kina, burde det foregå på markedsbetingelser som også Axelborg taler højt om ved visse lejligheder. Se eventuelt 2.
Det lyder godt med skov og mose, i mit sogn har vi en å der af en eller anden grund er gravet så dyb at der skal tov eller stiger for at komme ned til vandoverfladen. Den ligner en gravet kanal, det må være kostbart for de 3 - 4 lodsejere at grave og slå kanter hvert år for at opretholde en å i sådan unaturlige tilstand. - - For det er vel dem der betaler?
FY! FY! FY!
Reduceret jordbehandling kræver brug af round-up. Så selvom du der finder enorme miljøfordele, specielt på energiforbruget, så vil det til evig tid være politisk ukorrekt!
Og så taler vi ikke om de økologiske landbrugs energiforbrug til ukrudsbehandling.
Ikke som jeg læser det, svedjebruget er blot konsekvensen af pre konventionelt landbrug.
Problemet er at når 1 mio. Københavnere skider udvaskes næringsstofferne til øresund. Nogle opsamles dog, men afbrændes. Spildevandet fra en storby skal recirkuleres til markerne før økologien virker. Men spildevandet er forurenet med tungmetaller og kemiske forbindelser som gør det uegnet til formålet.
I min optik, er belastningen af naturen med tungmetaller (og plastik stoffer) den største udfordring som skal løses for på sigt at få en bæredygtig klode.
Her er landbruget milevidt foran byerne, når det drejer sig om at tilbasse sig en bæredygtig tilstand, men de er jo ikke så mange så når de 5 mio andre danskere mener at landbruger er problemet, så er det demokratisk bestemt at landbruget er det største problem.
optimere forholdene for microorganismerne i jorden er et must , så vil planterne selv gå i samarbejde (symbiose) med at optage de næringstoffer mv som planten har brug for til at vokse optimalt. At fodre planterne med "sukkervand" ( kunstgødning / gylle) giver "dovne" planter der bliver modtagelig for sygdomme mv.
Det er godt nok en meget lille å, eller nogle store godser, hvis den kun afvander jord fra 4 lodsejere.
Vandløb er en offentlig opgave, fordi de afvander arealer fra meget store områder og mange lodsejere. Og det er vandløbsmyndigheden som bestemmer hvilke ændringer der kan sker, så skal der graves er det en offentlig beslutning.
Hvordan i alverden kan det blive en offentlig opgave at sørge for afløb fra privat anlagte dræn?
Betaler staten også hvis husets omfangsdræn ikke virker optimalt uden en pumpe?
Det tyder på faglig inkompetence.
Fuldstændig enig! Det må være en privat udgift at dræne, og da især for næringsdrivende.
En Å er ikke et dræn.
Du kan sammenligne det med offentlige veje, så med mindre du er anarkokapitalist...
Modsat åen har alle ret til at gå og køre på vejen, og selvom trafikanterne beder eller truer er jeg sikker på kommunen ikke graver vejen fire meter ned under jordplan, selv om det givet mindsker trafikstøj:)
Allerede her knækker "filmen". Den der ejer jord, er pligtig til at aftage vandet (dræn, vejvand, befæstet areal mm.) og der er ret til at kunne transportere vandet videre. Derfor Vandløbsloven.
Men igen en Å i Danmark er en bæk i alle andre lande, og en bæk i Danmark er blot en afvandingsgrøft. En grøft der står helt tør en stor del af året. Ligesom tagrenden!
Derudover er det sammenligningen af vandløb og en privat (fejlkonstrueret) omfangsdræn, der er fagligt inkompetent.
Hvad forkert er der ved at undre sig over det lige skal være kommunen der ofre penge på at gøre åen grim og utiltalende samtidig med forringet biodiversitet?
Er det forkert at mene den der har gavn af en voldsom natur forringelse i det mindste selv burde dække en del af udgifterne?
Jamen, lad os da bare soppe rundt på vejene. Hvem har brug for glatbane, når vejene er garanteret aquaplaning. Godt der er nogen der planter begge fødder solidt i den blå luft!
Personligt foretrækker jeg blå luft frem for kommunale subsidier, men sådan er vi så forskellige.
Det kunne være en hel by, som ellers ville få kældrene oversvømmet hvis ikke åen blev vedligeholdt.
Bliver en hel by bliver oversvømmet fordi åen ikke er gravet halvvejs ned til kineserne skyldes det nogen hindre åens adgang til højvands bassinerne.
Lad os alle bede til at ingen kommune nogensinde har givet lodsejere mulighed for at hindre højvande at brede sig, Især nu hvor havvandet stiger samtidig med hyppigere ekstremvejr.
Med Rhinen har vi set hvor galt det kan gå med en flod i bjergrige egne med ukordineret lokal planlægning.
Vi er rigtig mange der foretrækker åer ser ud som på billederne i Maskinbladet og Landbrugsavisen.
Så skal vi blot inddæmme udløb fra land, så vi alle får våde tæer? Lad os hellere bygge mere vandkraft og oversvømme det halve danmark. Københavnerne har vist skottet sig fra resten af danmark...
/sarkasme off
Ok hvis det ikke kan være anderledes.
Erik Bresler, det er ret pinligt at læse dine forsøg på optræde som landbrugsekspert.
Du har slet ikke forstået pointen, dit parti i ånden "Alternativet" vil have 100% økologi, det vil bryde udpining af jorden, idet man fjerner flere næringsstoffer gennem salg af produkter, end der tilføres.
Ren logik, som vore forfædre løste ved svedjebrug, meden enkelte af efterkommerne ikke kan forstå problemet.
Jeg savner svaret på spørgsmålet om hvilke pesticider, der er er problem for drikkevandet, det er ikke helt nok for en landbrugsekspert kun af sige "pesticidrester", vi må have navne på.
Vi får ikke soja fra Sydamerika for at sende varer til Kina, hvis du skriver det i dine bloggerier, så må du undskylde overfor de sagesløse læsere.
Vi fodrer ikke med sojabønner, dem dyrker man for at så sojaolie. Tilbage er der et restprodukt som ingen vil spise - bortset fra husdyr. Herved spares en masse korn, der i stedet så kan benyttes til fødemidler. I en verden hvor mange sulter er det nødvendigt at man udnytter ressourcerne. Husdyrene udnytter en masse affaldsstoffer og planter, der ikke egner sig til menneskeføde, det kan jeg forstå du synes er forkasteligt.
Hvorfor ikke prøve at spise en gang halm eller majsstængler, så vil du forstå problemet?
Altså hvor svært kan det være?
Det offentlige betaler ikke for at aflede drænvand, men det offentlige har pligt til at oprense vandløbene, som afdræner natur- og landbrugsarealer. Det sker ikke, drænrørene sættes under vand, vandløbene lider af iltmangel pga manglende omrøring - alt smmen fordi nogle kommuner vil spare penge på deres lovpligtige oprensning.
De navne kommer den højtærede hr landbrugsekspert Per A. Hansen nok til selv at finde frem, undertegnede ikke har anvendt omtalte betegnelser i denne tråd.
Trods ivrige protester fra Per A. Hansen minder det slående om gratis bistand når kommunen kvit og frit hjælper erhvervsdrivende af med vand fremkommet ved dræning. Folk med mindre forstand på landbrugets kvaler kunne hævde drænvandets fremkomst er selvforskyldt og eventuel bortskaffelse således en privat sag.
Kvit og frit? landmænd betaler vel også skat! Er vi ude i den sædvanlige griske kamp om andres penge, i et system hvor det ikke er muligt at opkræve skat nok til alle velfærdsydelser.
Jeg tror såmænd, at landmændene gerne ville betale selv, hvis de kunne slippe billigere i skat og kunne få lov til at vedligeholde vandløbene. Så var de fri for spareivrige politikere som lader markerne oversvømme.
Historisk giver det dog god mening, at man lagde den opgave i fælleskassen. Tænk 50-100 år tilbage, før den første kommunesammenlægning i 1970. Den gang bestod en lille landkommune af - landmænd! Hvad gør man så når man har en stor fællesopgave, som vedrører alle i kommunen. Man gør det i kommunalt regi.
Deri er der ikke den store forskel til f.eks. veje.
Selv i dag vil en opgave som at dræne og sikre vedligehold af vandløb kræve både lovgivning og regulering, fordi der er interesser både i de øvre og de nedre dele af vandløbet som skal tilgodeses, så alle er tilfredse og kan få de bedste muligheder på deres jord.
Det står Kjeld Flarup Christensen frit at gætte på hvad som helst. Undertegnede står fast på bemærkningen til Per A. Hansen: Det minder slående om gratis bistand når kommunen kvit og frit hjælper erhvervsdrivende af med vand fremkommet ved dræning.
Det må være logisk at skelne mellem regn- og drænvand, det sidste skyldes overvejende menneskelige beslutninger, det første udelukkende vorherre.
At en regel besluttes for mere end 100 år siden med hungersnød i frisk erindring er fair nok, men der har vi ikke været i 75+ år.
Analogien med lastbiler er dårligt valgt. Lastbiler betaler lidt mere i vægtafgift end for eks. traktor med gyllevogn der iflg. ing.dk køre 2 millioner kilometer årligt.
Måske hr Flarup Christensen kan oplyse den nøjagtige forskel.
Vognmænd ser sikkert gerne eventuel forskel udlignet. Men det skyldes måske også bare grisk kamp om andres penge.
Gad vide hvor drænvandet kommer fra, hvis det ikke er regnvand????
Jeg aner helt ærligt ikke hvad du ævler om. Tror du ikke, at du er ved at tage det her rimeligt meget off topic.
Grunden til det hedder drænvand er at vandet er drænet ud af jorden, det er en forceret afvanding i håb om en gevinst under en eller anden form.
Det tager jeg som et kompliment tak for det.
Netop ikke forceret, men passiv afvanding. Der er kun tale om overskydende vand over markkapacitet.
Dette gøres jo for at sikre at planterne får optimale vækstbetingelser og bedst mulig rodudvikling, for at udnytte næringsstoffer. Det gælder al slags jordbrug, også økologisk. Gevinsten er bedst mulig udnyttelse.
Vi er helt enige trods forskellige betegnelser, dræning betyder regnvandet forlader jorden hurtigere end ikke dræning og kan derfor kræve væsentlig større kapacitet af recipienten.
Nævnte gevinst må ideelt forventes delt forholdsvis mellem parter der bidrager økonomisk.
Ja og sørme om der ikke allerede er nogen der har tænkt over det.
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710...
Så er alt godt og vi kan roligt vente på retssagerne finder vej igennem retssystemet hvorefter politikerne kan overveje om lovændringer er nødvendige.
[quote]
Så er alt godt og vi kan roligt vente på retssagerne finder vej igennem retssystemet hvorefter politikerne kan overveje om lovændringer er nødvendige.
[/quote[
@Erik
Ja- eller til nogen finder på at udbrede dine tanker til om folk skal betale for at lægge fliser i haven eller vande altankassen.
Du er helt off topic
Hvad siger du Jakob? Er lægge fliser i haven eller vande altankassen helt off topic eller hvad??
@Erik
Er du måske ikke den Erik, der havde et indlæg med
Og tror du måske ikke at øgede arealer med fliser i byernes haver eller, lidt sat på spidsen, at øget vanding af altankassen, belaster recipienten.
Hvis du ud fra det mener, at Vandløbsloven skal ændres eller vente på at retsagerne kommer igennem systemet, så er det helt off topic
Beklager hvis det er off topic under overskriften: Dansk landbrugsjord bliver ødelagt af maskiner og rovdrift, at hævde der drives ødelæggende rovdrift på ådale ved ukritisk dræning. Så er det måske endnu mere off topic at mene samfundet ikke burde bidrage til ødelæggelse af naturværdier?
Hvorvidt det er off topic eller whataboutery at medtage flisebelægning i byerne må andre afgøre.
Når E. Bresler ikke svarer på spørgsmålene i de tråde, hvor han beskylder erhvervet for at ødelægge miljøet, så må man jo gøre opmærksom på der på de steder, han hvor han har søgt tilflugt.
Man må som hovedregel forvente, at kritikere kan dokumentere deres påstande.
Jeg henviser til mit forrige indlæg, som E. B tilsyneladende ikke forstår.
Når kommunerne ikke opfylder sine pligter, så må det da være tilladt at gøre opmærksom på det. Hvis deres ulovligheder påfører erhvervet udgifter, så må kommunen da være erstatningspligtigt.
Dræn udledes gennem vandløb, som lodsejerne ikke må pille ved.
Prøv at læse lidt om emnet EB, det er slet ikke så indviklet - stat og kommune skal blot følge de gældende love og forskrifter. Manglende vedligeholdelse af vandløb er ikke noget, du kan vælte over på landbruget. De får skam store bøder, hvis de prøver.
Det er en klar mangel hos eksperten i landbrugsdrift, så det hul må vi have lukket.
Man dræner for at sænke grundvandsspejlet, som er grænsen for, hvor langt ned planterødder kan komme. Ved dræning øger man planternes roddybde, hvilket igen betyder at der er mere vand til planternes rådighed. Tidligere såning og bedre vandforsyning gør det muligt at drive landbrugsdrift på arealer, der ellers ville have ligget hen som sump.
Det er altid fornøjeligt at læse Per A. Hansens indlæg der vidner om stor indlevelse, forståelse og pasion for økologisk fødevareproduktion.
Hr Hansens skarpe iagttagelsesevne finder næsten alle fejl og rammer næsten hver gang rigtigt i analysen af opponenters motiver, evner og politiske observans.
Prisværdigt er også at Per A. Hansen næsten aldrig forsømmer at svare på en direkte henvendelse, der kunne undertegnede lære noget.
Så er frygtindustrien igen ude.
Er det ikke bare lige det her vi gør?
http://www.stroco-agro.dk/Files/Images/Pdf...
Bjarne, en udmærket artikel.
Der er ikke noget nyt i den, faktisk har Askov Forsøgsstation lavet forsøg med
nedpløjning af store mængder organisk stof.
Humusprocenten steg som forventet, men i løbet af en kort årrække
faldt den til samme niveau som parcellerne, der blev pløjet normalt!
Naturen reagerer på mere organisk materiale ved at opformere mikroorganismer,
der nedbryder det organiske stof, hastigheden afhænger af iltindhold, temperatur
og vandindhold, samt en passende pH.
Man kan kun få et højere humusindhold i jorden, hvis man udelukker en eller flere af disse
parametre.
Korrektion, trods det tilsyneladende ædle formål er rette betegnelse annonce udformet som artikel.
Det er der vel ikke noget odiøst ved?
Tænk på hvor meget kommercielle kræfter har drevet udviklingen, hvis vi kun havde "neutrale" offentlige instanser ville verden godt nok se anderledes fattigere ud.
Hvem andre har nævnt neutrale offentlige instanser, udover Kjeld Flarup Christensen?
Det der mangler et ordet annonce i øverste højre hjørne, så er vi indenfor markedsføringsloven, og vi er vel nogenlunde enige om det skal være så lovligt som muligt?
Hvis du mener det er ulovligt så anmeld det dog til politiet!
..... til bestyrelsen af Danmarks Naturfredningsforening er det ikke ensbetydende med at man har forstand på landbrug.
Man har lov til at have sine holdninger......men ikke egne hjemmelavede fakta
Det ville være interessant at se hvilke kvalifikationer Erik Bresler baserer sine indlæg her.......for de fleste af os er det det rene nonsens.....for mig virker det som at arbejde på at komme i bestyrelsen af den nævnte forening....hvilket alle må frygte sker. Fortilfældene skræmmer
Hvorfor dette hastværk med at politianmelde?
Generelt er vi da ikke en nation der vælger
anmeldelse først, eller er det en misforståelse?
I øvrigt er jeg kommet i tvivl, - hvis det ikke er offentliggjort er det måske OK.
Så vidt jeg husker er der få sanktioner i markedsføringsloven, det meste løses
i mindelighed og med en henstilling.
Det er uomtvisteligt et privilegium at arbejde for så stor en forening hvor medlemsskaren er enige om noget så ædelt og vanskeligt som bæredygtig naturforvaltning, men det er hjemmelavet fakta at undertegnede skulle være bestyrelses suppleant, eller mere landbrugskyndig end Bjarke Mønnike.
I øvrigt må det rettelig betegnes som en kontroversiel påstand at det som for de fleste er nonsens skulle berede vejen til omtalte bestyrelses post, hvilket i medfør af debatreglerne kræver faglig dokumentation.
På forhånd tak.
@Erik Bresler
Når man læser denne tråd igennem og fokuserer på dine indlæg, så vil man finde, at der ikke en eneste gang fra din side er blevet fremlagt saglige og teknisk baserede argumenter.
Ikke en eneste gang har du lavet henvisninger eller link's.
Så er helt ærligt så er du ikke den rigtige til at fremføre at debatreglerne kræver faglig dokumentation.
Jeg er på ingen måde anderledes ekspert end alle andre, der delvist er opvokset på en gård og nu bor i en landkommune.
Jeg søgte på Google og fandt en Erik Bresler stående som suppleant til bestyrelsen af Danmarks Naturfredningsforening og fandt antageligt også årsagen til de underlige betragtninger der fremkom fra Erik Breslers side. Når selv Per A Hansen giver op og stopper med at skrive så ......
Det må i betragtning af de mange indlæg der er fremkommet fra Erik Breslers side være på sin plads og spørge om dokumentation og om årsagen til den lidt hidsige indgangsvinkel der kommer tilsyne i indlæggene skyldes en anerkendt faglighed.
Såfremt saglige og teknisk baserede argumenter er obligatorisk gør Jakob Rasmussen sig selv skyldig i samme forsømmelse vedr. seneste kommentar.
Bjarke Mønnike bedes venligst oplyse hvor mange indlæg der tillades samt ikke mindst, dokumentere påstanden gående ud på at nonsens giver bestyrelsesposter i Danmarks Naturfredningsforening, eller bare indrømme det var en finke der røg af panden i ren og skær hidsighed.
At Per A Hansen skulle have givet op er efter undertegnedes mening en sort og lodret løgn. Per A Hansen er som tidligere anført modig, vedholdende og uforfærdet i samme eller højere grad end den sorte ridder i Monty Python and the Holy Grail.
@Erik
Det kan man selvfølgelig mene, men det er ulig svært at finde argumenter mod subjektivi indlæg.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vide hvilken erfaring og faglig baggrund du har for dine indlæg ?
Personlig har jeg 6-7 års arbejde med jordbrug med i porteføljen, inden jeg blev ingeniør med speciale i anlægstiknik.
Det behøver Bjarke ikke, da der sikkert er andre der netop har erfaring med netop arbejdsgangen og den politiske styring i DN. Det gælder især det højtråbende mindretal, for flertallet i DN dukker sig når de rabiate taler. Flere har forladt DN, netop pga. den førte linje. Lokalt er der mange der stadig prøver at arbejde lokalt for naturen, på trods af DN's landspolititik.
PS! Har selv været aktiv i DN, lokalt og regionalt i 10 år!